Oplæg:
Vejret
Underemne:
Udnyttelse af Vejret
Inholdsfortegnelse:
Projektbeskrivelse: ........................................................................................................................... 3
Problemanalyse: ............................................................................................................................... 3
Problemformulering: ........................................................................................................................ 4
Tidsplan:........................................................................................................................................... 5
Vindmøller: ...................................................................................................................................... 6
Fremtiden: .................................................................................................................................... 9
Omkosninger: ................................................................................................................................. 10
Delkonklusion: ........................................................................................................................... 11
Udnyttelse af vindmøller:............................................................................................................... 12
Konstruktion af vindmøller: ........................................................................................................... 12
Vingerne: .................................................................................................................................... 14
Delkonklusion: ........................................................................................................................... 16
Produktet: ....................................................................................................................................... 17
Delkonklusion: ........................................................................................................................... 19
Konklusion: ................................................................................................................................ 20
Litteraturliste: ................................................................................................................................. 21
Projektbeskrivelse:
I dette eksamensprojekt har vi fået emnet Vejret. Herunder er 4 oplæg og tilhørende bilagssider,
ment som inspirationskilder.
De 4 oplæg er flg.:
Oplæg 1: Registrering af vejret
Oplæg 2: Udnyttelse af vejret
Oplæg 3: Beskyttelse mod vejret
Oplæg 4: Vejret og turisme i Danmark
Gennemlæste oplægget og havde derefter ikke brug for at lave et mindmap, da mit valg af oplæg
herefter stod klart.
Har valgt at beskæftige mig med emnet:
Oplæg 2: Udnyttelse af vejret
Problemanalyse:
Vejret er noget der har eksisteret milliarder af år, måske altid. Vi har i meget lang tid været
afhængig af vejret, og er det stadigvæk. Langbruget har i høj været afhængig af vejret. For meget
sol, eller for meget regn, kunne ødelægge de afgrøder der skulle brødføde mennesker eller dyr.
Dette kunne resultere i hungersnød.
Men det er ikke kun afgrøder der kan blive ødelagt af forkert vejr. For omkring 10.000 år siden
havde vi en istid, der også gjorde svært for organisk materiale, (som os selv) at overleve. Det viser
bare hvor afhængig vi selv er af for store omskiftninger i vejret. Og modsat kan varme gøre det
samme.
Vi sætter vores lid til vejret hvis vi f.eks. skal ud af rejse, eller har planlagte aktiviteter. Her
kommer de kommercielle interesser ind. Hvor man udnytter folks ønsker om anderledes vejr,
selvom vejret har eksisteret længere end den menneskelig race.
Men alt omkring vejret behøver ikke at være negativt. Vejret kan ”udnyttes”, og gøre gavn. Især i
vores tidsalder, hvor vi skal passe på miljøet. Vores teknologiske udvikling går stærkt, og det er
ikke altid der bliver taget hensyn. Atomkraft er ikke miljøvenligt, især ikke ved afskaffelse af
affaldsprodukterne. Men da vores forbrug er stort, kræves løsninger der kan dække dette forbrug, så
vi kan bibeholde vores luksuriøse livsstil (her snakkes om den vestlige verden). Men for at lægge en
dæmper på brugen af atomkraft, tages andre metoder i brug for at dække noget at den energi vi
bruger. Her kan vejret bidrage til at nedsætte mængden af energi vi får fra atomkraftværkerne.
Marked er voksende indenfor miljørigtig energi, da man i de seneste årtier har formået at berøre
folks samvittighed på den rigtige måde.
Problemformulering:
Udnyttelsen af naturens kræfter er noget der går langt tilbage. Man har brugt vandets kraft. Lavet
vandmøller til udnytte den kraft. Vandmøller der har kunnet pumpe, save, knuse osv.. Til udnyttelse
af vindens kraft har man brugt vindmøller. Vindmøller er noget man har brugt i meget lang tid, og
helt tilbage siden år 1890 har man haft el-producerende vindmøller.
Tidsplan:
Uge 11
Uge 12
Uge 13
Uge 14
Uge 15
Uge 16
Uge 17
Uge 18
Uge 19
Udleverelse af
teknologiprojekt
O
F
Skrivelse af
projektbeskrivelse
O
F
O
Godkendelse af
projektbeskrivelse
F
O
Teknologiuge
F
O
Laboratoriearbejde
F
O
O
O
O
Rapportskrivning
F
O
O
O
Litteratur søgning
O
F, O
Aflevering
F
O
Teknologiugen
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Laboratoriearbejde
O
O
O
Rapportskrivning
O
O
O
Planlagt = O
Ikke nået = X
Ikke nødvendigt = U
Ferie = F
Gul skrift = Laboratoriearbejde
(M) = Mekatronik
(P) = Proces
h = hjemme
Vindmøller:
Da man engang i 1600-tallet begynder at bruge den energi vindmøllen (og vandmøllen)
producerede, blev den brugt som en direkte energi. Altså man oplagerede ikke energien, men den
blev brugt idet den blev produceret. F.eks. brugte man vindmøller til at male korn. Det sparede
landmændene for meget arbejde, og tiden kunne bruges anden steds. Men som man begyndte at
bruge andre resourcer til at producere energi, (f.eks. olie) blev vindmøllen glemt. Det blev billigere
og mere attraktivt at havde f.eks. olie som energi kilde. Men med oliekrisen, og den store
prisstigning, begyndte man at tænke anderledes og revuderede vindmøllens mulighed.
Fordelen ved vindmøllen er at den bruger en gratis kilde og omformer denne til energi. Denne
energi kan udnyttes direkte, eller som man siden slutningen af 1800-tallet kunne, oplagres til senere
brug i form af elektricitet eller varme.
Inden for vindmølleindustiren er Danmark blandt de bedste i verden. Vi har en stor eksport, og
forsker meget på dette område. År for år stiger vores produktion af vedvarende energi, dette
minimere den mængde som må købes af f.eks. et atomkraftværk, forudsagt at vores forbrug ikke
stiger linært med den øgede produktion af vedvarende energi.
Produktion af vedvarende energi
De vigtigste vedvarende energikilder er vindkraft, biogas, varmepumper samt afbrænding af affald, halm og træ.
Stigningen i produktionen af vedvarende energi skyldes især mere vindkraft og øget brug af affald til energiformål.
FRA: (http://www.dst.dk/3119)
I og med at Danmark er et land med relativ meget vind , er det også muligt for os selv at gøre brug
af vindmøller, hvilket er med til vores store andel af markedet, da vi tidligt satsede på udvikligen og
produktionen af vindmøller.
Men hvad betydning har den udvikling egentlig haft?
En ting er den erfaring de danske vindmøllefirmaer har med udvikling og konstruktionen. En
anden og vigtig, er den øgede eksport.
Mere nu end aldrig før, får de mange steder i verden øjnene op for de fordele der er, ved at
investere i vindmøller. Det nyder de danske vindmølle producenter godt at, da de har kundernes
tillid, grundet deres høje kvalitetsprodukter.
”38 store vindmøller til den første britiske havvindmøllepark, som blev godkendt af
energiministeriet i London” politiken d. 18/04-02
”Landene omkring Nordsøen har på et møde i Bergen besluttet at sætte fuld kraft på udbygningen
af grøn energi - ikke mindst vindmølleparker til havs” politiken d. 18/04-02
”Præsident George Bush udvider støtten til energibesparelser, vindmøller og andre former for
grøn energi..... Hvis det sker, så vil det føre til lavere udslip af drivhusgassen CO2.” politiken d.
16/02-02
Dette er bare eksempler på den massive interesse vindmøller har fået. Men efter at vi har fået en
liberal regering til magten, kan dette have negativ effekt på eksporten af danske vindmøller, da det
allerede har haft den effekt på det danske marked.
”VK-regeringen har - efter årelangt pres fra Dansk Industri (DI) - valgt at forsøge at holde de
danske elpriser i ave ved at bremse udbygningen af havmøller og anden grøn energi” politiken d.
22/04-02
”Af 2001-regnskabet fra den danske vindmølleproducent NEG Micon, der har opstillet i alt 10.000
vindmøller i 38 lande, fremgår det, at det danske marked stort set er gået i stå på grund af
usikkerhed om afregningsprisen” politiken 11/03-02
”Det er i udlandet, at Neg Micon henter sit overskud. Det danske marked bidrog kun i beskedent
omfang til virksomhedens omsætning. Stor usikkerhed om elafregning indebar en kraftig
opbremsning af det tidligere stærke danske vindmøllemarked, der på det nærmeste er gået i stå”
Politiken d. 7/03-02
Selvom det forløbig kun er det danske marked der er stort set lammet ovenpå regeringes udspil,
vides det endnu ikke om denne effekt kan smitte (f.eks. evt. omdømme) og med tiden lamme
eksporten. Dette er dog et skærk scenarie, men vides gør det ikke endnu. Dog er der ved at vise sig
tydelige tegn, der burde tages alvorligt.
”De nyeste tal fra Danmarks Statistikbank viser, at vindmølleeksporten i årets to første måneder
stort set er gået i stå.....eksporten af vindmøller i årets to første måneder faldt med 77 pct. set i
forhold til for et år siden” Politiken d. 23/04-02
Hvem havde forudset at en industri i stærk fremgang skulle gå i stå herhjemme? Derfor er det
vigtigt for alle de vedvarende energi områder (f.eks. solenergi), at overbevise den liberale regering
om sit potentiale. Et fald med 77 pct. set i forhold til sidste år, må siges at være et tal der burde få
den liberale regering til at acceptere deres evt. fejltagelse, som dog kan oprettes ved at trække deres
udspil tilbage.
Men er det nu så dårligt et udspil regeringen er kommet med?
Set ud fra et liberalt synspunkt er udspillet med det til øge konkurrence aspektet. Under den
socialdemokratiske regering, fik de vedvarende energier et stort tilskud der gjorde det fordelagtigt at
benytte sig af denne form for energi. Dette var en af Svend Aukens mærkesager, som nu er banket
til jorden.
Så det eneste den liberale regering egentlig har formået at gøre, er at leve op til deres ideologi. De
satser på at den øgede konkurrence vil få f.eks. vindmølle ejerne til at nedsætte prisen pr. kWh og
dermed behøves ingen støtte for at gøre det fordelagtigt igen. Efter Svend Auken indførte de
fordelagtige tilskud, blev bl.a. vindmølle marked en milliard forretning. Da tilskuddet gjorde at
omkostninger af en vindmølle blev indtjent hurtigere og dermed kunne den reelle indtægt forøges
betydeligt (beskrives senere).
Fremtiden:
Lige nu har Danmark ca. 60 af verdensmarkedet. Og hvis ikke den foreløbige tilbagegang er
vedvarende, ser dette ikke ud til at ændre sig.
LM Glasfiber ville for et par dage siden børsnotere sig for at skaffe yderligere resourcer til
forskning og forbedring inden for dette område. Dette viser bare at det ikke kan gå hurtigt nok med
udviklingen og produktionen af vindmøller. Dette er positivt og er f.eks. med til at sørge for at vores
betalingsbalance har det godt, efter at den i en årrække har været i underskud. Så for at opretholde
vores store eksport må tilliden til køberne genskabes, eller udvikligen effektiviseres, så danske
vindmølle bliver ved med at være de bedste i verden, og dermed uundgåelige når der
verdensomspændende tales om vindmøller, og investering af samme.
Omkosninger:
For at investere i en vindmølle som f.eks. privat person, stilles der et hovedsaligt et krav: Der skal
være en økonomisk gevinst.
Flg. er et udregnings eks. lånt fra IVE: værd at vide om vindmøller:
Investering:
Vindmølle
400.000 kr.
Transport
5.000 kr.
Fundament
30.000 kr.
Nettilslutning
30.000 kr.
El-installationer
10.000 kr.
Andet
25.000 kr.
Ialt excl. Moms
500.000 kr.
Indtægter + Udgifter:
Da tallene er fra 1984, er statstilskuddet påregnet 25%, kWh er udregnet fra ruhedsklasse 1
(beskrives senere) for en 55 kW, 18 m i tårnhøjde.
Salg af el
121.000 kWh (0.369 x 0.85)
37.952 kr.
Energitilskud (el-afgift tillagt moms)
121.000 kWh (0.155 + 0.0341)
22.881 kr.
Indtægter ialt
60.833 kr.
Driftsudgifter ansættes til
1.5% af investering
7.500 kr.
Besparelse årligt
53.333 kr.
Tilbagebetalingstid:
(Investering – tilskud) / Besparelse = antal år
364.500 / 53.333 6.8 år
Hvilket ville give en samlet indtægt på:
(20 – 6.8) x 53.333 = 703996 kr. Givet intet uforudsæt opstår
I og med en vindmølles levetid idag og dengang sættes til ca. 20 år (dog er den faktiske ca. 25 år)
er indtjeningen stor hvis man ser det på længere sigt. Det er altså en langsigtet investering.
Hvis vi fjernede tilskuddet ville tilbagebetalingstiden blive lidt anderledes:
500.000 / 53.333 9.4 år
Og indtægten:
(20 – 9.4) x 53.333 = 565330 kr.
Selv uden tilskud må det dog siges at være en økonomisk gevinst, dog er ca. 20.000 kr. om året
ikke noget der ligefrem lokker folk til, da dem der har råd til en vindmølle muligvis ser denne form
for beløb som lommepenge. Men flere kunne slå sig sammen i sådan e investering og derved
minimere udgiften og dermed også den kommende indtægt
Delkonklusion:
Ved udregningen er brugt en kWh pris på 36.9 øre. I dag er den udbudte på ca. 60 øre for
vedvarende energi. At man ved anden produktion af el kan få en kWh på ca. 20 øre, gør at
regeringen misbilligere denne form for unødig overpriser, og prøver ved konkurrencen at nedsætte
denne pris
Alt taget i betragtning må det siges, med og uden tilskud, at være fordelagtigt at investere i en
vindmølle. Hovedkravet opfyldes og miljøet bliver mindre belastet, hvilket uden at have en
økonomisk gevinst, er med til at gøredenne form for energi eftertragtet.
Udnyttelse af vindmøller:
Hvis man vælger at købe en vindmølle, er placeringen af samme vigtig for udnyttelsen. De
givende omgivelser for vindmøllen er af betydning for udnyttelsesgraden.
Når man placerer vindmøller bruger man som oftest vindatlasmetoden. Denne går i sin
almindelighed ud på at vurdere den mulige udnyttelse af vinden udfra det omliggende landskab.
Landskabet opdeles i ruhedsklasser. Der er 4 ruhedsklasser som hver især står for en relativ energi –
jo højere tal jo bedre udnyttelse.
Det er altså vigtigt at placeringen er god. Den forskel i produceret kWh placeringen har, er så
væsentlig stor at det ikke ville give nogen mening at placere sin vindmølle i en ruhedsklasse mindre
– lad os sige hvis det krævede at den stod et par kilometer længere væk.
Men når man vælger at placere sin vindmølle, må man også tænke på i hvad retning den skal
vende. Det ville selvfølgelig være nemt hvis vinden kun havde en retning. Dette er imidlertidlig
ikke tilfældet. Ej heller er det tilfældet at vinden blæser lige meget i alle retninger. Så ved at
undersøge, eller bruge andres undersøgelser, kan det fastslås i hvilket retning den største udnyttelse
af vinden ville opnåes.
Som det ses på det kompasagtige billede, er det mørkegrå vindhyppigheds-tendensen i en given
retning. Så ud fra disse oplysninger ville en placering af vindmøllen imellem Vest og Sydvest –
med lidt mere hældning mod Vest – være den retning der var mest optimal.
F.eks. ville en placering imod Nord ikke være særlig effektiv.
Konstruktion af vindmøller:
Men når områder som økonomi, placering og miljømæssige hensyn er tænkt igennem, skal selve
vindmøllen produceres. Idag er vindmøller en indviklet teknologi. Før i tiden kunne hele
vindmøllen laves af f.eks. et håndværkerlaug. Idag deles produktionen af vindmøller op i flere
etaper. Her kan tårnet være produceret et sted, vingerne og masten et anden sted.
Ovenfor ses tydelig den forskel der er ruhesklasserne
imellem.
Fra IVE: Værd at vide om vindmøller
Tårnet er i selv et indviklet system. I dag er de fleste vindmøller styret af en computer. Denne
computer er styrende som oftest på flg. områder:
Vindmøllens drift
Sikkerhedsovervågning
Registrering af data – f.eks. om vindmøllens drift
Ved styring af driften menes evt. drejning mod vindretningen (hvis dette er muligt), opstart af
mølle hvis vindhastigheden for drift er på sit minimale. Og evt. nedbremsning, hvis
vindhastigheden er for høj, da dette ville kunne ødelægge generatoren, der opsamler den produceret
energi.
Ved sikkerhedsovervågning menes f.eks. nedslidte bremser, der i længden ville kunne skade
vindmøllen.
Ved registrering af data menes:
Vindhastighed
Vindretning
Lufttemperatur
Produceret energi
Temperatur ved omdrejning af akse, bruges til nedbremsning ved for høj hastighed
Smøringen af vitale dele
Driftstimer for forskellige dele
Hvad, og hvor mange gange de samme og nye fejl er opstået, og har sat vindsmøllen ude af
drift
Ud over tårnets computer er det også bestående af: Akser, lejer, nav, køjestystem, rotor, generator
og bremsesystem. Dette er hovedsaligt vindmøllens skellet, og er for det meste produceret i stål, da
dette giver en stiv og holdbar konstruktion. Dog er rotoren et vigtigt element at nævne specifikt, da
det er her energien fra vinden optages.
Vingerne:
Men før der kan ske noget i rotoren skal der ske en effekt der gør det muligt at producere energi.
Det er her vindmøllens vinger kommer ind.
Teknologien indenfor vingerne er hele tiden i udvikling. Har valgt at basere mine oplysninger og
anden dataer omkring vingerne fra LM Glasfiber A/S, da de er hovedleverandør i hele verden når
det gælder vindmølle vinger. De har bl.a. udviklet et system der sørger for at lynnedslag ikke
ødelægger vingerne.
Som navnet antyder er vingerne af glasfiber, men det er ikke alt. Procesen ved fremstilligen af
vingerne er farlig og relativ giftig.
Det er ikke nok med glasfiber ved produktionen af vingerne. Som hoveddel er vingerne bestående
UP (Umættet Polyester). UP er ikke helt ufarligt og blandes med hovedsalig flg opløsningsmidler
(som giver en forbedret hærdningseffekt): styren og methylmethacrylat. Dette er stoffer der stiller
store krav til god udluftning, da disse ikke er helt ufarlige (S og R-sætninger kommer længere
nede).
Fordelen ved brug af UP og glasfiber, der den efterfølgende effekt det har efter hærdningen er
færdig.
Det kan tåle temperature op til 180C, hvliket langt overstiger de temperature omgivelserne har.
Ud over det kan UP’s hårdhed ssammenlignes med metaller. Det udvinder sig meget lidt : 1.5-3.3,
og det er meget modstandsdygtigt overfor næsten alt, såsom vand, saltopløsninger, syre og
opløsningsmidler.
Endnu mere fordelagtigt er UP’s densitet. UP densitet er mellem kg/m
3
, alt afhængigt
af materiale og mængde.
For at give et billede af hvorfor UP, bruges som 1. priotet ved valg af materiale til vinger,
sammelignes med bøgetræ, aluminium og plexiglas.
Bøgetræ:
Densitet = 650
Længdeudvidelseskoefficient = 3-9
Aluminium:
Densitet = 2700
God densitet og . Dog er Bøgetræ ikke
særlig modstandsdygtig overfor hverken
syre eller saltopløsninger
Ok densitet, men ringe . Dette er ikke
en god effekt, da vingens design ville
ændre form og miste sin optimale effekt
Længdeudvidelseskoefficient = 24
Plexiglas:
Densitet =1180
Længdeudvidelseskoefficient = 70
UP:
Ca. 2000
Længdeudvidelseskoefficient = ca. 2.5
Nu har vi snakket fordelene ved UP som materiale. Og som der er ved næste alle former for
materialer der har nogen gode egenskaber, hænger der nogen dårlige ved.
Ved den fuldstændige afbrænding af UP dannes CO
2
og H
2
O. Men ved brug af nævnte
opløsningsmidler, dannes NO
x
og CO. Hvor CO er farligt for vores ildoptagelse, da det binder sig
til vores hæmoglobin. NO
x
påvirker miljøet omkring ved at forsure det.
Men når UP så er lavet og skal bruges, kan det risikere at eksplodere. Ved brug blandes UP og en
hærder sammen, og alt efter valget af katalysator og accelerator, kan der ske kaftige reaktioner
mellem 5grader og 90grader.
Derudover gælder flg R og S-sætninger:
Meget brandfarligt
Irriterende for øjne, åndedrætsorganer og hud
Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden
Farlig ved indånding
Kræftfremkaldende
Ok densitet, men ringe . Dette er ikke
en god effekt, da vingens design ville
ændre form og miste sin optimale effekt.
Og derudover er plexiglas ikke særlig
holdbart plast materiale, set i forhold til
UP, dog meget modstanddygtigt
Som beskrevet er UP i sammenligning
med metal i hårdhed. Let materiale og
udvinder sig minimalt. Derudover er det
billigt at producere
Delkonklusion:
Ud fra sammenligning af flere materialer blev der skabt et billed af hvorfor glasfiber og UP bliver
brugt til produktionen af vingerne. Dog så vi kun på få faktorer, og det faktum umuliggøre
selvfølgelig ikke at de andre materialer kunne have andre fordele frem for UP. Vi så på den
sundhedsrisiko der er ved at arbejde med UP, og nogle af de stoffer der kommer ved afbrænding,
altså når man skal skille sig af med en vinge, eller ved uhensigtsmæssig brug (eksplosion).
Produktet:
I og med det ville være umuligt at producere en hel vindmølle i fuld størrelse, både økonomisk,
tids- og ekspertise-mæssigt, blev produktet en del af en vindmølle. Den udvalgte del blev vingen.
En vinge som hvis resten blev lavet skulle kunne bruges i haven til f.eks. produktion af energi til
opladning af en mobiltelefon. Ud fra dette skulle der skitseres en model. Vinklingen og målene
skulle nøje overvejes. Og materiale valget var af stor betydning.
Efter at hvade undersøgt hvad for et materiale de brugte i industrien, blev det til glasfiber og
polyester. Dette blev bestilt igennem en forhandler, hvor ekspertise om brug af samme kunne gøres
nytte af.
Det mest fordelagtige til konstruktionen af en vinge ville være først at lave en form i f.eks. stål.
Dette ville give en jævn pæn flade med denne samme form hver gang. Dette var dog ikke muligt
grundet den korte tid (en uge). Istedet blev der lavet en model træ. Denne model skulle laves så den
i praksis og ikke kun i teori, kunne virke. Dette krævede en vinkling, så vinden ville kunnne få fat i
vingen og dreje denne rundt.
Det bestilte glasfiber og polyester skulle nu uden om træmodelen.
Forarbejde:
Inden selve polyesteren og glasfiberen skulle uden om modellen, skulle modellen smøres ind i
acetone og voks. Acetonen var til for at rense overfladen, så intet uønsket kom i kontakt med
polyesteren. Voksen blev påsmurt for at kunne få vingen af modellen. Dette var vigtigt da
polyesteren ellers ville binde til træet og sidde fast.
Note: Fik fra start at vide at udluftning var påkrævet, og derfor blev brugt stinkskab
Herefter skulle polyesteren blandes med hærder. Fik 2.5 L polyester og 250 mL Hærder.
Blandingsforhold: f.eks. 1.25 L polyester og 125 mL hærder
Herefter skulle glasfiberen vædes i blandingen og langsomt rundt om modellen. Der blev
sammenlagt lagt 6 lag. Der skulle bruges 2-3 lag. Men da jge foruså en hvis ujævnoverflade, blev
der lagt ekstra lag. Så der efter tørringen kunne slibes og en pæn jævn overflade kunne opnåes. Dog
fik jeg senere forbud mod dette grundet de førnævnte S og R-sætninger. Så for at vingen skulle
kunne bruges i praksis, skal der som færdig resultat nogle lag af.
Lod den tørre i 24 timer
Herefter blev der lagt et snit der delte vingen i to. Grundet voksen kunne den komme af med en
smule vold.
Herefter blev ilagt noget stift rokuld for at give vingen styrke. Ville gerne havde haft noget
skumplast, for at give vingen yderligere stabilitet.
For at samle vingen blev brugt plastlim, da 2-komponent-epoxy ikke ville binde sin til vingen.
Det færdige produktet og model ses her:
De virkelige mål er som følger:
Øverst ses
træmodellen
Nederst ses den
færdige vinge med
påsprayet
plastmaling
Men nu blev der kun produceret en vinge. Hvis resten af vindmøllen skulle laves ville flg. havde
været lavet:
3 stk. vinger
En mast af stål
Et skelet af stål
En generator til oplagring af energi
En mekanisk bremse ved for høj vindhastighed og en start motor ved en vindhastighed
omkring 4 m/s, grunden til 4 m/s er det faktum at her kan det betale sig at få vindmøllen sat
igang. Altså der bliver produceret mere end der bliver brugt. I industrien er det netop ved
denne vindhastighed vindmøllen automatisk hjælpes igang.
En sytem til at dreje vingerne alt efter vindretning, og en drejning så de ikke bliver taget af
vinden, hvis det ønskes.
Delkonklusion:
Selve bearbejdningen af polyesteren og glasfiberen, gik godt. Dog fandt vi ud af hvor giftigt det
var og nedslibningen af vingen måtte – for eget helbreds skyld – springes over. Dette var dog
meningen fra starten. Det at vinkle modellen var det sværeste, da værktøjerne til dette hed sav og
fil. Dog efter 2 forsøg og mange timer blev det rimlig vellykket.
Men dog må det siges at en form i metal nok ville havde været mere vellykket, til produktion af
vindmølle vinger i den størrelse. Sammentidig er det ærveligt at tids-perioden ikke er mere end en
uge, da f.eks. en måned måske ville kunne muliggøre, opstillingen af en hel vindmølle (kunne dog
sammentidig godt være dette krævende at man arbejdede i grupper)
Konklusion:
Det må siges at være fordelagtigt at investrere i vindmøller. Det gavner miljøet, da det forurener
mindre end f.eks. atomkraft og olie. Om der forsat vil være en eksplosiv fremgang inden for
vedvarende energi er afhængig af købernes interesse og de love og regler der bliver indført fra en
regering eller EU’s side. Grøn energi kan måske komme til at koste mere. Men efter at koyto aftalen
er på plads og CO
2
-udslippet er skrænket ind til kvoter, skal der tænkes alternativt. Og da
vedvarende energi ikke har CO
2
udslip, i de mængder de nuværende brugte energikilder har, er
dette måske vejen frem. Selv USA president Bush, går ind for udviklingen og opstilling af
forskellige vedvarende energikilder. Og USA har en stor del af den CO
2
der udslippes. Og når en
storbruger går med til at storindkøbe, f.eks. vindmøller, er der fremgang på området.
Den hele tiden fremgangspræget udvikling, sørger for at f.eks. vindmøller ved afskaffelse belaster
miljøet mindre, og udnyttelse af vinden bliver større.
Litteraturliste:
Links:
www.sdbs.dk
www.windpower.org
www.dmu.dk
Bøger og brocheure:
Plast og miljø – Teknisk Forlag - af Lars Borch Pedersen
Brocheure om LM Glasfiber A/S - bestilt fra LM Glasfiber A/S
IVE (Informationssekretariatet for Vedvarende Energi): Værd at vide om vindmøller
Toppen af Dansk mølle-design - venligst udlåntaf tidligere Danwin A/S