SOP: Vestas A/S i Afsætning A og IØ A

HHX 3. år

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 2

Abstract ............................................................................................................................................................. 3

Vestas Wind Systems A/S .................................................................................................................................. 4

Strategisk analyse af Vestas interne forhold med særlig vægt på internationalisering .................................... 5

Vestas Ide ...................................................................................................................................................... 5

PLC modellen ................................................................................................................................................. 6

Halv SWOT (Stærke og svage sider)............................................................................................................... 7

Eksportberedskab .......................................................................................................................................... 8

Trin 1 Makroforhold: ......................................................................................................................................... 9

Internationale markedsforhold ................................................................................................................. 9

Makro- og samfundsøkonomiske forhold ................................................................................................. 9

Brasilien ....................................................................................................................................................... 10

Rusland ........................................................................................................................................................ 12

Indien ........................................................................................................................................................... 14

Kina .............................................................................................................................................................. 16

Trin 2 – Produkt og markedsforhold ............................................................................................................... 18

Brasilien ....................................................................................................................................................... 19

Indien ........................................................................................................................................................... 19

Kina .............................................................................................................................................................. 20

Trin 3 - Udvælgelse af land... ........................................................................................................................... 21

Konklusion ....................................................................................................................................................... 23

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Indledning

Verden bliver mere og mere opmærksom på klimaforandringer, og med denne viden begynder

folk at foretrække vedvarende energi frem for udledning af fossile brændstoffer. Vestas er verdens

førende vindenergi selskab. Opgaven vil derfor først indeholde en kort beskrivelse af Vestas, og

dernæst en strategisk analyse af Vestas interne forhold. Endvidere vil opgaven indeholde en

tragtmodel, som skal analyser frem til, hvilket af de 4 BRIK lande, der i fremtiden burde have 1.

prioritet hos Vestas. De 4 BRIK’er er udvalgt, fordi det er og vil i fremtiden blive nogle meget

vigtige lande og økonomier for resten af verden. De er på nuværende tidspunkt de lande med

største økonomisk udvikling samtidigt med, at de alle 4 er utrolig folkerige.

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Abstract

I have been chosen this topic, because global warming is more discussed than ever before.

Therefore renewable energy is becoming very popular for all countries around the world. Vestas is

the world’s leaders in modern wind energy. They have a market share of 12.5 %. Vestas is a Danish

company and therefore it’s important for Vestas and Denmark’s economy to find new markets.

This project will investigates what of the following BRIC (Brazil, Russia, India and China) countries

Vestas should aim to in the future, too find the right country this project will start with a strategy

analysis of Vestas internal conditions.

Through an analysis of Vestas internal conditions the project begins by using some famous

marketing figures. To find the exact BRIK country that Vestas should aim against in the future, this

projects starting-point will be by using the funnel method. This method is the most precise if you

want to find a new market for your products. The method evaluates all countries on every

important parameter.

The result showed that India would be the best country for Vestas to aim against. The study

indicated that India had the best goals to renewable energy and also they have a steady

democratic politics. Furthermore India’s growth has been between 7.4 % and 8.3 % the past 3

years. The method therefore showed that India would be the best BRIC country for Vestas in the

future.

The analysis of Vestas internal condition was positive. Vestas has some very good advantages

compared to their competitors. Most important for Vestas is that renewable energy as general is

in growth.

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Vestas Wind Systems A/S

I en lille jysk by ved navn Lem blev Vestas i 1898 grundlagt. En smed ved navn H.S. Hansen var

grundlæggeren. Peder Hansen, som var søn af smeden H.S. Hansen grundlagde i 1945 en

virksomhed, som fremstillede hårde hvidevarer. Virksomheden fik navnet VEstjysk-STålteknik A/S.

Forkorter man navnet, får man det nuværende navn: Vestas. Det var under første oliekrise, at

Vestas undersøgte vind som alternativ energikilde til olie. Leveringen af den første Vestas

vindmølle skete i 1979

Vestas Wind Systems A/S, som blev grundlagt i 1986, er et dansk firma med hovedkontor i

Randers. Vestas er et kæmpe selskab, som beskæftiger lige under 21.000 personer

. Vestas

beskæftiger sig primært med produktion og udvikling af vindmøller. Vindmøllerne produceres i 10

forskellige modeller, alt afhængig af den efterspurgte størrelse og vind kapacitet

. Det er vigtigt at

få med, at Vestas ikke kun producerer og udvikler, men faktisk også overvåger opsatte vindmøller

og reparerer dem, hvis der skulle opstå problemer. Vestas har opsat og overvåger vindmøller over

hele kloden, helt præcist i 65 forskellige lande

. Alle vindmøllerne skaber udelukkende

vedvarende energi, og det er Vestas vision at skabe vedvarende vindenergi lige så attraktivt som

fossile brændstoffer. Vestas Wind Systems A/S er et børsnoteret aktieselskab, som befinder sig i

C20 indekset. Kursen på en Vestas aktie ligger dagsdato (28/1/2011) på 186,50 kr. Vestas har en

børsværdi på 37.991 millioner kr

. Det helt nye regnskab fra Vestas viser et resultat på 156

millioner euro, der er kommet ændringer i Vestas regnskabsføring, men med en omregning fra

tidligere resultater viser det sig, at resultatet i 2009 var på 125 millioner euro

. Derfor må

udviklingen betegnes som en flot og stabil efter den finansielle krise. Ditlev Engels mål for 2015 er

dog stadig at nå et resultat på 15 milliarder kr.

I 2008 havde Vestas en samlet global markedsandel på 12,5 %. De har ved udgangen af 2009

kunne konstatere, at de har opsat over 41.000 vindmøller over hele verden

. Vestas er

http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx

Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor.

http://www.vestas.com/en/wind-power-plants/procurement/turbine-overview.aspx#/vestas-univers

Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor.

http://borsen.dk/vaerktoejer/virksomhedsside/vestas_wind_systems.html

http://www.vestas.com/da/investor/regnskaber/regnskaber-2010.aspx

http://www.vestas.com/da/investor/koncernen.aspx

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

markedsledere inden for vindenergi, og målet er klart at udbygge denne konkurrencemæssige

position

Ditlev Engel, der er direktør for Vestas har den engelske titel ”President and Chief Executive

Officer”

. Ditlev Engel er 46 år og har siden 2005 været direktør for Vestas.

”Fra 2005 til 2008 demonstrerede Vestas-bossen et falkeblik

over vindemøllemarkedet. Han banede vejen for nye ordrer,

kurerede Vestas og leverede økonomiske resultater”

Med dette citat står det klart, at Ditlev Engel har været en utrolig vigtig mand bag Vestas ekstreme

succes fra

Strategisk analyse af Vestas interne forhold med særlig vægt på

internationalisering

Vestas Ide

’Failure is not an option’

– oversat til dansk ’Fiasko er ikke en mulighed’ – så kort og præcis lyder

Vestas idé eller mission. Missionen skal forstås på den måde, at Vestas hele tiden forsøger at

forbedre alt, hvis der skulle opstå de mindste fejl. De tillader ikke fejl og stræber altid mod det

bedste.

Ifølge afsætningsbegrebet, ’en god ide’, skal 4 ting være opfyldt, før man kan konkludere dette.

Idéen skal være; kortfattet, rumme et særpræg, bæredygtig og fortælle, hvilke behov og ønsker

man tilgodeser.

Vestas idé består af fem ord, hvilket derfor må betegnes som meget kortfattet. Dette betyder dog

ikke, at den ikke er ambitiøs, for det er netop, hvad Vestas mission er. Man er ikke i tvivl om

budskabet i Vestas idé.

Vestas idé rummer helt bestemt et særpræg. De er den førende virksomhed indenfor vindenergi,

og med denne ambitiøse idé kan man ikke forestille sig, at de opgiver positionen som værende

http://www.vestas.com/da/investor/koncernen.aspx

Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor.

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mission.aspx

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

markedsleder. Idéen differentierer sig fra konkurrenternes idéer, og må derfor siges at rumme et

særpræg.

En bæredygtig idé refererer til kundernes købsinteresse. Har virksomheden skabt en mission, som

er tydelig for kunden, skaber missionen yderligere interesse for produktet. Jeg synes klart, at

Vestas idé har en bæredygtig faktor, da det alt andet lige må være en dejlig sikkerhed og garanti

for kunden, at man hos Vestas ikke accepterer fejl, og i så fald man oplever fejl, så forsøger Vestas

med alle kræfter at gøre noget ved det.

Vestas mission om, at fiasko ikke er en mulighed, fortæller ikke, hvad Vestas sælger. Den fortæller,

hvad målet er nu og i fremtiden. Det kan diskuteres om idéen mangler nogle ord som ’vedvarende

energi’ eller ’den førende vindenergi virksomhed globalt set’. Missionen fra Vestas organisation er

kundeorienteret og ikke produktorienteret. Dette mener jeg fordi, at missionen om, at fiasko ikke

er en mulighed, refererer til en ekstrem kundeservice ydelse fra Vestas side.

Hvis man skal konkludere noget ud fra analysen over Vestas idé, må det være, at de har en rigtig

’god idé’. Den opfylder de første 3 punkter rigtig godt, mens sidste punkt kan diskuteres. Jeg vil

dog mene, at fordi den er så ambitiøs som den er, at Vestas mission er rigtig god. Der ligger en

meget velovervejet beslutning bag udformning af idéen, da Vestas aldrig kan være på den lade

side med denne mission. De skal hele tiden være på mærkerne for at finde på nye, bedre og

smartere løsninger.

PLC modellen

PLC (Product Life Cycle) består af fire faser som et produkt oftest vil komme igennem fra

introduktionen af produktet, og til produktet ikke længere sælges. Alt afhængigt af branche,

produkt og markedsføring vil disse faser have meget forskellig gennemløbstid.

Jeg vil på nuværende tidspunkt vurdere Vestas til at befinde sig i fase 2, vækst. Global opvarmning

er et politiskemne, som ofte bliver debatteret. For at mindske udledningen af fossile brændstoffer,

søger landene mod vedvarende energikilder. Stort set alle lande har målsætninger om at reducere

deres udslip. For at opnå målsætningen må landene øge deres vedvarende energikilder. I den

forbindelse står Vestas rigtig godt med deres højt teknologiske udviklede produkt. Vestas har

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

oplevet en mindre stagnering af salget grundet finanskrisen, men ser man bort fra den finansielle

kreditkrise, vil Vestas vindmøller uden tvivl befinde sig i vækst fasen.

Halv SWOT (Stærke og svage sider)

SWOT-Analyse

Interne forhold

Stærke sider (S)

Svage sider (W)

- Stort teknologisk Know-how

- Dybt sortiment

- Høj kvalitet

- Markedsleder

- Verdens mest globale

vindmølleproducent

- Vigtige ordremodtagelser i 2010

- Ditlev Engels lederskab fra 05-08

- Høje ambitioner

- Stort overskud selv under

finanskrisen

- Vækst jv. PLC forløbet

- Godt eksportberedskab

- Dyre produkter

- Massiv overkapacitet på nuværende

tidspunkt

- Mindre kapital tilgængelighed ift.

konkurrenterne GE og Siemens

- Simens foran Vestas på

offshoremarkedet

- Regnskabsændringer, som er svære

at tyde for analytikerne

- Mistillid til Ditlev Engel fra banker og

investorer

- Statsstøttet virksomhed

SWOT-analysen viser overvejende styrker ift. svaghederne i Vestas interne forhold. Der vil være

nogle faktorer, som vil have stor betydning for Vestas, hvis de skal bibeholde deres position som

markedsledere. Faktorer, som jeg mener, vil blive vigtige for Vestas fremtid er bl.a. stort

teknologisk Know-how, markedsleder, kontorer over hele verden og høje ambitioner. Disse

faktorer skal være med til at fjerne de negative sider i Vestas. Jeg ser regnskabsændringen meget

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/04/26/151109.htm

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199139/vestas_har_massiv_overkapacitet.html

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19319

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

Berlingske – Business s.6 – Mandag d. 31 jan. 2011

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

negativt, da den i fremtiden vil sætte endnu større spekulationer ved Vestas omsætning, og dette

kan medføre endnu et stort fald på aktien.

Eksportberedskab

Vestas har på nuværende tidspunkt et rigtig godt eksportberedskab, og deres vindmøller er

repræsenteret over hele verden. Vestas har store ambitioner omkring deres markedsudvikling, og

der hersker ingen tvivl om deres evne og vilje til at eksportere. Jf. Uppsala modellen, besidder

Vestas en internationaliseringsgrad på højeste niveau. De eksporterer til markeder over alt på

jorden, og deres produktion/salg foregår ofte på store hjemmemarkeder såsom i Kina, USA mv.

Vestas eksportengagement har været proaktivt, og det har været ledelsens mål at kunne servicere

hele verden samt have hele verden som potentiel målgruppe. Vestas primære mål for eksporten

har været for at øge omsætningen. Man har fra ekstern side oplevet en voksende efterspørgsel på

vindenergi, og den efterspørgsel har Vestas været rigtig dygtige til at udnytte.

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Indledning af tragtmodellen (jf. International Markedsføring 3.udgave - Trojka),

dens udformning og formål, hvad er godt og dårligt omkring den.

Tragtmetoden/modellen er helt klart den mest omfattende og præcise markedsudvælgelse.

Modellen er proaktiv, hvilket betyder, at virksomheden selv tager initiativet til at eksportere,

hvilket også betyder, at de benytter sig af en offensiv strategi. Tragtmodellen viser sig at være

meget kompleks, men da den i sidste ende giver det mest præcise svar, er det en stor fordel at

benytte sig af. Det negative ved modellen er samtidigt, at når modellen er så kompleks og

informativ, er det en meget ressourcekrævende metode at anvende. Tragtmodellen har 3 trin,

hvor man efter hvert trin vurderer, hvilke lande, som ikke kan leve op til de forventninger,

virksomheden måtte have til deres kommende eksportmarked.

Trin 1 Makroforhold:

Internationale markedsforhold

Prohibitive markedsforhold: - Hvilke faktorer kan direkte påvirke salget af vindmøller? – Har landet evt.

meget olie, kul eller gas?

Told og afgifter: Hvad er toldsatserne og den gennemsnitlige told i det pågældende land.

Økonomisk integration: - Er nogle af landene med i en toldunion eller fællesmarked?

Makro- og samfundsøkonomiske forhold

1.1 Økonomiske og finansielle forhold

1.1.1. Total BNP og BNP pr. indbygger

1.1.2. Økonomisk situation med særlig vægt på vækst, offentlig gæld, udvikling mm.

1.2 Politiske forhold

1.2.1. Regeringssytem

1.2.2. Politisk stabilitet

1.2.3. Målet for vedvarende energi

1.3 Erhvervskultur

1.3.1 Vigtige varegrupper, som kan være en trussel for Vestas

1.3.2 Fordeling på hovederhverv

1.4 Teknologiske forhold og miljøforanstaltninger

1.4.1 Eksisterende udbydere af vind teknologi

1.5 Geo- og demografiske forhold

1.5.1 Kystlinje

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Brasilien

Internationale markedsforhold

Brasilien er et land, som er økonomisk set tjener rigtig mange penge på deres store oliereserver,

og rent økonomisk set har olien været en nøglefaktor for Brasiliens succes. Det er ikke alene olien,

fremmede lande er interesseret i, Brasilien er nemlig også rige på mange andre naturressourcer.

I 2008 mente Brasiliens største olieproducent Petrobras, at de havde gjort et af verdens største

olie fund på 33 mia. tønder. Dette ville i så fald være nok til at forsyne hele verden med olie i 3 år.

Den gennemsnitlige importafgift ligger i omegn af 15 %, procentsatsen er dog estimeret.

Importafgiften kan svinge fra 0 % til det maksimale niveau på 36 %.

Mercosur hedder toldunionen, som de fire største lande i Sydamerika grundlagde i 1991. Målet

var at fremme frihandlen, og samtidig skabe en fælles ydre told mellem de fire lande; Brasilien,

Argentina, Paraguay og Uruguay (senere er Venezuela også blevet medlem).

Makro- og samfundsmæssige forhold

Brasilien har oplevet et fantastik boom i deres økonomi, og siden 2003 har væksten haft en

progressiv fremgang, med undtagelse af to kvartaler med recession. Brasilien var et af de første

markeder til at vende nedtur til opsving allerede i ved begyndelsen af 2010. Brasiliens totale BNP

ligger på 2.194 milliarder dollars om året og med en befolkning på lige over 200 millioner, giver det

en BNP pr. indbygger på 10.100 dollars om året. Brasilien har i 2009 oplevet recession på -0,2 %,

dette er dog et meget lavt niveau sammenlignet med væksten i 2007 på 6,1 % og væksten i 2008

på 5,1 %. Brasilien havde i 2010 en estimeret offentliggæld på 60,8 % af den samlet BNP.

Konsolideret liberal demokrati er regeringssystemet i Brasilien. Demokratiet bærer tydeligt præg

af flere ansvarlige politikere end tidligere. I 1988 blev Brasiliens grundlov underskrevet bl.a. for at

efterkomme ønsker fra befolkningen, men samtidigt også for at styrke det nye demokrati.

http://www.danskeinvest.dk/plsql/gen_page.nyhed?p_language=75&p_vid=8924&p_mother_id=0&p_menu_id=10

http://www.ambbrasilia.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Market+Regulations/dutiesandt

axes/

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/br.html

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Tidligere var Brasilien et militærdiktatur, men er nu et folkerigt demokrati med en basal stabilitet

omkring store politiske afgørelser.

Det latinamerikanske marked er blevet meget åben overfor vindenergi, og i spidsen af

efterspørgslen står Brasilien. Den demokratiske regering er klar til at satse på vindenergi i

fremtiden. Første tiltag fra regeringens side har været at udbyde auktioner for udenlandske

investorer om opstilling af 1000 MW vindenergi hvert år de kommende ti år.

Brasilien vil hvert år være vært for konferencer omkring vindenergi i Brasilien. Det forventes, at

Brasilien vil tidoble deres vindenergi niveau fra 600 MW i 2009 til det ekstreme 6000 MW i 2014.

2/3 af Brasiliens indbyggere arbejder indenfor servicesektoren. Den resterende tredjedel er fordelt

på landbrug og industri. Landbrugssektoren udgør 20 % af den samlede arbejdsstyrke, mens

industrisektoren besidder de sidste 14 %. Brasilien er det 9 største olieproducerende land i verden.

Olie er en direkte konkurrent for Vestas, da olie også er en meget anvendt energikilde. Vestas har

på det brasilianske marked ingen potentielle vindenergikonkurrenter, men både spanske Gamesa

og indiske Suzlon er allerede repræsenteret på det brasilianske vindmarked.

Sao Paulo og Rio de Janeiro er navnene på de to største byer i Brasilien. Tilsammen har de lige

under 30 millioner indbyggere.

Begge byer ligger ud til den brasilianske østkyst, hvor det ville

være optimalt at opstille offshore vindmøller. Brasilien har en kystlinje på 7,491 km direkte ud til

Atlanterhavet. Da det er meget blæsende ved Atlanterhavet, ville det være at foretrække at

opsætte vindmøllerne tæt på kystlinjen, eller som tidligere skrevet offshore vindmøller i

Atlanterhavet.

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59.

http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q4_2010/vindmoelleindustrien_brasil

ien_har_enormt_vindpotentiale.html

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196670/vestas-konkurrent_haaber_paa_brasiliansk_10-dobling.html

http://www.leksikon.org/art.php?n=2897

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Rusland

Internationale markedsforhold

Rusland producerer lidt over 10 millioner tønder olie/pr. dag, hvilket gør dem til verdensstørste

olieproducent. Dette giver Rusland en stor magt overfor verdens energiproduktion, men olie er

dog ikke den eneste Rusland er rige på. Produktionen af naturgas i Rusland er kun overgået af

USA. Faktisk ligger Rusland klart nummer 2, hvad angår produktion af naturgas.

Til sidst skal det

nævnes, at Rusland er verdens næststørste producent af kul. Kullet bruges mest af dem selv, da

det ikke lever op til kvalitetskravene i Europa. Kina er ikke desto mindre en stor importør af russisk

kul.

Den russiske told har fra 2011 fået fire hovedniveauer bestående af 5, 10, 15 og 20 % told. Den

gennemsnitlige told skal beregnes til 11 %.

Rusland har indgået en toldunion med to tidligere parter fra Svjetunionen; nemlig Hviderusland og

Kasakhstan. Unionen har samme toldafgifter og målet med unionen er, at indenfor 2 år skal den

have samme funktion som EU’s indre marked – altså dermed skal toldunionen udvikle sig til et

fællesmarked.

Makro- og samfundsmæssige forhold

Efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor planøkonomi var det økonomiske styre, har Ruslands

økonomi erfaret en stor ændring. Markedsøkonomien har betydet, at industrien blev mere

privatiseret op igennem 1990’erne. Væksten fra 2008 var meget positiv og endte på 5,2 %. Den

globale recession, som startede i 2008 og viste resultater i 2009, var en stor nedtur i den russiske

økonomi med en negativ vækst på -7,9 %. Rusland kom dog stærkt tilbage, og har i 2010 oplevet

en estimeret vækst på 3,8 %. Den russiske BNP er på 2.229 milliarder dollars om året, og med en

befolkning i omegn af små 140 millioner, giver det en BNP pr. indbygger på 15.900 dollars.

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Ruslands offentliggæld ligger på et meget lavt niveau i forhold til mange andre store I-lande.

Gælden svarer til 9,5 % af den samlet BNP, hvilket betyder, at de er blandt de 10 lande med lavest

offentliggæld.

Ruslands styresystem ses som autoritært statskapitalistisk system. I Rusland stilles der ikke

spørgsmål til ”hvorfor”. Man handler som der bliver sagt, og man bekæmper ikke en social

overmagt. Præsidenten i Rusland har stor magt, og betydningen af regeringen og parlamentet er

begrænset, sammenlignet med den magt præsidenten besidder. Putin, som var den

forhenværende russiske præsident har haft rigtig stor betydning for den politiske stabilitet i

Rusland. Stabiliteten har betydet sund økonomi og tilfreds borgere. Måden som Putin opnåede

stabiliteten på kan diskuteres, da den ikke har været helt politisk korrekt.

Ruslands planer omkring vedvarende vindenergi er, at der frem mod 2020 skal opstilles vindmøller

svarene til 5 GW. Dette betyder, at der de kommende år skal opsættes mellem 250-500 MW pr.

år.

Som tidligere nævnt er Rusland et land, som er ekstremt velforsynet med energikilder. De er

blandt de klart største producenter inden for gas, kul og olie. Ruslands eksport er bygget op

omkring salg af energikilder. Alle Ruslands energikilder er forurenende, dog er naturgas meget

begrænset sammenlignet med kul og olies udslip af fossile brændstoffer. Nu da Rusland er så rige

på energikilder, vil efterspørgslen efter vedvarende vindenergi umiddelbart være begrænset, da

de ikke har brug for at importere energi for at forsyne landet med energi.

Fordelingen på arbejdssektoren ligner den brasilianske en smule, dvs. at størstedelen 58,1 %

arbejder i servicesektoren, 10 % i landbruget og de resterende 31,9 % arbejder i

industrisektoren

, hvilket er en høj procentdel af arbejdsstyrken sammenlignet med Danmark,

hvor kun 20,2 % er inden for industribranchen.

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-

factbook/rankorder/2186rank.html?countryName=Russia&countryCode=rs&regionCode=cas&rank=123#rs

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59-60.

http://www.business.dk/energi-miljoe/siemens-vil-bygge-vindmoeller-i-rusland

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Vestas vil ikke opleve nogen direkte russiske konkurrenter på det russiske vindenergimarked. To

russiske selskaber har dog indgået en partneraftale med Siemens, hvilket betyder, at de tre

virksomheder skal arbejde sammen om at udbyde nye komponenter til vindmøller i Rusland.

Ruslands kystlinje måler 37.653 km, hvilket gør den til en af de klart længste i verden. Størstedelen

af den russiske kystlinje ligger i polarområder, hvilket betyder, at det i løbet af året ofte vil være

tilfrosset, og derfor ikke specielt attraktivt for offshore vindmøller.

Indien

Internationale markedsforhold

Indien er verdens næststørste land målt på indbyggere. Taget det i betragtning, er Indien ikke

storproducenter af hverken gas eller olie.

Kul og jernmalm er to af de største mineraler i Inden,

og derfor har Indien været rigtig dygtige til at finde ren og brugbar kul. Store dele af den indiske

energifremstilling kommer fra de enorme kulkraftværker, som er bygget i Indien.

Indiens toldsystem er komplekst, og den generelle toldsats vil kunne ligge på alt fra 5 % til 40 %.

Det viste sig efter en del research, at flere komponenter, som bruges til vindmøller, kun har en

told på 5 %. Det skal siges, at dette ikke er for hele vindmøllen, men for nogle elementer, som

bruges, hvis der genereres mere end 500 KW.

Indien er ikke med i noget direkte økonomisk samarbejde, som enten kan betegnes som

fællesmarked eller toldunion. Indien gjorde under den finansielle krise et par tiltag, som kunne

minde om protektionisme bl.a. hævede de nogle toldafgifter på nabolandes produkter for at

beskytte hjemmemarkedet og den indiske økonomi.

Makro- og samfundsmæssige forhold

Indiens økonomi udvikler sig meget hastigt. Markedsøkonomi og en større liberalisering har

medført ekstrem vækst. Siden 1990’erne blev liberaliseringen og privatiseringen større i den

http://www.business.dk/energi-miljoe/siemens-vil-bygge-vindmoeller-i-rusland

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/Sovjetunionen_gen

erelt/Rusland_(Geografi)

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

http://epn.dk/brancher/industri/article2301632.ece

http://finance.indiamart.com/taxation/custom_duty/index.html

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

indiske økonomi. Fra 1997 har man oplevet en gennemsnitsvækst på over 7 %. Med en BNP på

4.045 milliarder dollars betyder det, at Indiens BNP er den femte største i verden. Indiens

befolkningsstørrelse følger tæt efter Kina, og er i 2010 estimeret til små 1,2 milliarder mennesker,

hvilket gør dem til verdens næst rigeste folkefærd. BNP pr. indbygger ligger på 3,200 dollars om

året. Det betyder, at de har det laveste niveau blandt BRIK’erne målt på BNP pr. indbygger.

En vækst på 7,4 % både i 2008 og 2009 viser hvor stærk en økonomi Indien er, og vil blive i

fremtiden. Selv under en hård finansielkrise vokser deres økonomi med hastige skridt. I 2010

oplevede de endnu engang høj vækst, og året målte en stigning på 8,3 % - tallet er dog indtil

videre estimeret. Den indiske offentliggæld tegner sig for 55,9 % af den samlet indiske BNP.

Indien er verdens folkerigeste demokrati med 1,2 milliarder mennesker. Regeringssystemet

minder meget om det brasilianske. I Indien har man også et liberaliseret demokrati. Siden

uafhængigheden i 1947 har demokratiet arbejdet solidt og driftsikkert.

De indiske politikere

sætter ikke lave mål for vedvarende energi. De er klar over, at der skal handles, og de er villige til

at opstille nogle høje mål. Den markante vækst i Indien skaber stort behov for mere energi.

”Jo, jeg kan helt bestemt mærke, at der er en større miljøbevidsthed i Indien,

som giver os fremgang” siger direktør i Chennai (Datterselskab til Danfoss i Indien)

Ranganath N. Krishna.

Indien havde i starten af 2010 dækket deres energibehov med 16,8 GW vedvarende energi, heraf

udgør 11 GW vindenergi alene. Det fremtidige mål er dog svimlende, for Indien ønsker med

udgangen af marts 2012, at 10 % af deres energibehov er dækket af vedvarende energikilder. Det

betyder, at Indien i alt skal have installeret 25 GW vedvarende energikilder inden marts 2012.

Hurtig hovedregning viser, at på 2 år skal Indien have investeret i 8,2 GW vedvarende energi. Det

er klart det højeste mål for alle BRIK’erne.

Kul er reelt det eneste, som Indien er dygtige til at fremstille, og da energibehovet i Indien er så

stort, er Vestas primære konkurrent kulkraftværkerne. Halvdelen eller helt præcist 52 % af den

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59.

http://www.omii.dk/index.php?id=872&tx_ttnews[tt_news]=118&tx_ttnews[backPid]=871&cHash=d4344efe48

http://klimaupdate.dk/default.asp?newsid=973&opt=1&note=Indien%20mere%20vedvarende%20end%20industrila

nde

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

indiske befolkning arbejder i landbruget. 14 % arbejder i industri sektoren, mens de resterende 34

% udgør deres arbejde i servicesektoren.

Suzlon, som er et indisk ejet vindmølleselskab har en hjemmemarkedsandel på 60 %, hvilket gør

dem til den klart største udbyder af vindteknologi på det indiske marked. Vestas har en

markedsandel i Indien på 8 %. Suzlon har efterhånden opkøbt mindre vindmølleselskaber, og via

opkøbene har de skaffet sig avanceret teknologi.

Indien har en total kystlinje på 7.000 km

, hvilket gør Indien til et interessant land, hvis man

ønsker at opstille offshore vindmøller. Kystlinjen i Indien ligger i det Indiske Ocean. Indien har

således store vindenergifordele med så stor en kystlinje samtidigt med, at det ligger i et

forholdsvis blæsende område.

Kina

Internationale markedsforhold

Kina er det 5. største olieproducerende land i verden og det næstestørste af BRIK’erne efter

Rusland. Kina er det land i verden, som bygger flest energieffektive kulkraftværker, samtidigt med

de også er de største aftagere af kul. Endvidere er Kina blandt de ti lande med største produktion

af naturgas.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger omkring told- og afgiftssatserne i Kina. Jeg har brugt

meget tid på research, både i bøger og på nettet, men ingen af tingene kunne give mig svar på

mine spørgsmål.

Kina er ikke med i nogen økonomisk integration, og derfor hverken medlem af nogle toldunion

eller fællesmarked. Kina er selvforsynende i næsten alle brancher, og dermed er der stor chance

for, at de har opbygget en større form af protektionisme end økonomisksamarbejde med

nabolande.

Berlingske – Business s. 11 – Tirsdag d. 01/02.2011

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Makro- og samfundsmæssige forhold

Kinas økonomi har som de andre BRIK’er også været en lukket økonomi med centralstyre. Nu er

økonomien gået hen og blevet en af de største og vigtigste i verden. 2010 var året, hvor Kina blev

det land med verdens største eksport. Kina har i løbet af 1970’erne reformeret deres økonomi, så

den nu er blevet mere privatiseret. Omstruktureringen har fra 1978 betydet en tidobling af Kinas

BNP. Kinas BNP har i 2010 opnået et rekordhøjt niveau på 9.854 milliarder dollars. Væksten i Kina

har ikke været til at komme udenom. I 2008 var væksten 9 %, og væksten var i 2009 på 9,1 %.

2010 var væksten endnu højere, og dermed opnåede væksten et niveau på 10,1 %. Kina er verdens

folkerigeste land med over 1,3 milliarder. BNP sammenlignet med indbygger tallet giver en BNP pr.

indbygger på 7.400 dollars. Kinas vækst har betydet, at deres offentliggæld befinder sig på et

forholdsvist lavt stadie. Gælden svarer til 17,5 % af Kinas samlet BNP.

Kina er et statskapitalistisk styresystem med kun et parti. I folkemunde ville man kunne høre Kina

blive omtalt som en etpartistat. Kina har tidligere været styret af et meget radikalt

kommunistiskstyre, men forfatterne til ”Fremtidens Stormagter” ser optimistisk på Kinas politiske

fremtid. Kinas politik er i øjeblikket styret af den politisk stærke duo Hu Jintao og Wen Jiabao.

Opsvinget i Kinas femårs vækstplan skabte umiddelbart politisk ustabilitet grundet den store

vækst. Stabiliteten i Kinas politik går dog den rigtige vej. De er som sagt gået fra et meget radikalt

styre, til en lidt blødere form for kommunisme. I øjeblikket er vedvarende energi kun tegnet for 3

% af Kinas samlet energiproduktion. Dette niveau er alt for lavt, og derfor har Beijing en

målsætning om, at vedvarende energi skal dække 10 % af forbruget inden 2020.

Analytikere fra

China Strategies mener ikke, det vil være utænkeligt, hvis Kina når et niveau på 100 GW inden

2020, hvis Kinas vækstboom fortsætter.

Energiskabelse fra kul dækker pt. 70 % af alt energiforbrug. Kina er det land i verden, der har den

klart største kulproduktion. Kinas regering har sagt, at kul er og bliver en vigtig faktor for Kinas

energi i fremtiden.

Endvidere er Kinas efterspørgsel på energi steget med 15 %, og dette

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59.

http://www.information.dk/108436

http://www.virksomhedsforum.dk/dk/nyheder_bruxelles_kina/nyheder_kina/kina_energi_%96_store_udfordringer

_og_fremskridt_i_den_rigtige_retning.htm

http://www.virksomhedsforum.dk/dk/nyheder_bruxelles_kina/nyheder_kina/kina_energi_%96_store_udfordringer

_og_fremskridt_i_den_rigtige_retning.htm

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

medførte, at importen af olien samme år steg med 30 %.

Fordeling på hovederhverv i Kina er

meget lige opdelt, hvilket betyder, at landbrug tegner sig for 39,5 %, industrien for 27,2 % og

servicesektoren for 33,2 %.

Udbyderne af vindteknologi i Kina er vokset ekstremt hurtigt. Den absolut største hedder Sinovel

og deres ambitiøse mål hedder sig, at de skal være den førende vindmølleproducent i verden i

2015. Mindyang Wind Power er det første kinesiske selskab, der har opsat en vindmølle i Vesten.

Kinas kystlinje strækker sig over 14.500 km. De store byer, som ligger ud til kysten, vil være gode

muligheder for offshore vindmøller. Dette ville være meget attraktivt, fordi man vil kunne finde

meget vind udeomkring kysterne, og omkostninger burde være mindre, hvis man opstillede dem

nær storbyer.

På baggrund af den grundige landeanalyse i trin 1 fravælge s det første

land/marked, som jeg ikke synes Vestas skal satse på i fremtiden.

Valg faldet på Rusland. Jeg synes ikke, Vestas har nogle specielt gode grunde til at satse på

Rusland. De er dygtige og tjener ufatteligt mange penge på at producere olie, kul og naturgas.

Endvidere er målsætningen omkring vedvarende energi simpelthen for minimal. Deres kystlinje er

uattraktiv og væksten sammenlignet med de andre BRIK’er er begrænset.

Målet i trin 2 er at udskille endnu en af de sidste tre BRIK’er; Brasilien, Indien eller Kina.

Trin 2 – Produkt og markedsforhold

2.1 Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold.

2.1.1. Efterspørgselsforhold

2.1.3. Hvor godt er Vestas produkt sammenlignet med konkurrenter

2.2 Markedspotentiale og salgspotentiale.

2.2.1. Markedsandele for Vestas og konkurrenter

2.2.2. Ud fra 2.2.1. vurdering af salgspotentiale til pågældende land

http://www.information.dk/108436

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19621

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Brasilien

Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold

Efterspørgselsforholdende i Brasilien er relativt store. Som nævnt i trin 1 forventes det, at Brasilien

fra 2009 til 2014 tidobler deres vindenergi. Målet i 2014 er, at der skal være installeret 6 GW

vindenergi. Da man i forvejen har opstillet 0,6 GW, vil det sige, der skal installeres 5,4 GW for at

ramme målet. For at opnå dette mål har man fra regeringens side holdt auktioner, hvor det var

muligt for alle verdens vindenergiselskaber at deltage, hvor de så kunne komme med bud for at

vinde projektet. Vestas vindmøller er blandt de allerbedste i verden, hvilket stiller dem godt

overfor konkurrenterne. Pålideligheden til Vestas er til at spore både hos analytikere og banker.

Markeds- og salgspotentiale

Brasilien har allerede vindenergi fra flere forskellige vindudbydere blandt de store og kendte

producenter kan nævnes danske Vestas, amerikanske GE, spanske Gamesa og indiske Suzlon. Alle

de nævnte har alle modtaget store ordre fra Brasilien. Jeg vil på baggrund af efterspørgslen i

Brasilien og den store pålidelighed til Vestas vindmøller spore Vestas stort salgspotentiale i

Brasilien.

Indien

Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold

Vedvarende vindenergi i Indien er i høj grad efterspurgt. Dette konkluderes ud fra landets

målsætning om installering af nye vindteknologiske forhold. I 2010 var Indiens energibehov

dækket af 16,8 GW vedvarende energi. Ved marts 2012 er det Indiens mål, at 10 % af deres

energibehov dækkes af vedvarende energikilder. For dette skal kunne udføres, skal der i løbet af

de 2 år fra installeres, hvad der svare til 8,2 GW. Vestas vindmøller er blandt de

allerbedste i verden, hvilket stiller dem godt overfor konkurrenterne. Pålideligheden til Vestas er

til at spore både hos analytikere og banker.

http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Markeds- og salgspotentiale

Det indiske marked for vedvarende vindenergi bliver stærkt domineret af markedslederen Suzlon,

som har 60 % af det totale indiske marked. Vestas er den tredje største udbyder af vind på det

indiske marked. Vestas markedsandel er på 8 %.

Jeg vil vurdere Vestas til at have gode chancer

for at øge deres markedsandel på det indiske marked. Vedvarende energi bliver efterspurgt i så

høj grad, at Suzlon ikke kan være de eneste udbydere.

Kina

Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold

Den kinesiske efterspørgsel efter vedvarende energi er meget blandet. I Beijing mener man, at

målsætning burde være, at 10 % af energibehovet i Kina skal være dækket af vedvarende energi

inden 2020. På nuværende tidspunkt er kun 3 % dækket. Fremtiden vil vise om dette mål er

realistisk, i Kina lyder udmeldingen, at kul også i fremtiden vil være en vigtig energikilde for Kina.

Vestas vindmøller er blandt de allerbedste i verden, hvilket stiller dem godt overfor

konkurrenterne. Pålideligheden til Vestas er til at spore både hos analytikere og banker.

Markeds- og salgspotentiale

Kineserne bliver dygtigere og dygtigere til at producere og udvikle vindmøller, dog er kvaliteten

ikke af helt samme standard som de vestlige. Kinas største vindmølleproducent Sinovel tegner sig

for 25 % af markedsandelene i Kina. Det er ikke kun Sinovel, som er en stor vindenergi producent,

også Goldwind, Dongfang og Mindyang Wind Power er vigtige aktører på det hurtigt voksende

kinesiske marked. Vestas har en markedsandel på 4 %, og dermed er de kun det femte største

vindselskab på det kinesiske marked.

Mulighederne på det kinesiske marked er klart tilstede, dog

er konkurrence på dette marked meget tydelig, og med så mange prominente selskaber, skal der

kæmpes hårdt om hver eneste ordre. Kinesernes målsætning er samtidig lidt tvetydig, da man ikke

undlader at fortælle vigtigheden af kullets fremtid for den kinesiske energi.

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

På baggrund af analysen af produkt og markedsforholdene i trin 2 fravælges nu det

det andet land/marked, som jeg ikke synes Vestas skal satse på i fremtiden.

Fravalg af andet land er faldet på Kina. Kinas ambitioner omkring deres vedvarende energi er

tvetydigt, og med Sinovel, som er det største vindmølle selskab i Kina, er dette en stor

handelsbarriere for Vestas. Endvidere skal det noteres, at 70 % af energibehovet dækkes af kul og

ifølge regeringen vil dette fortsætte. Til sidst fravælges de pga. deres etpartistat, som jeg ikke føler

vil fremme konkurrencesituationen i Kina. Derfor vil Vestas med stor chance møde endnu flere

handelsbarrierer end, hvad tilfældet ville have været på et frit og demokratisk marked.

Tilbage er nu Brasilien og Inden. I Trin 3, skal sidste land fravælges og dermed findes det fortrukne

eksportland for Vestas.

Trin 3 - Udvælgelse af land.

Ved udvælgelse af det afgørende land vil der blive prioriteret i denne rækkefølge:

3.1. Overordnet prioritering af lande og markeder

3.1.1. Markedets størrelse/efterspørgslen

3.1.2. Konkurrencesituationen

3.1.3. Økonomisk vækst

3.1.4. Distributionsforhold

Efterspørgslen

Konkurrencesituationen

Økonomisk vækst

Distributionsforhold

Brasilien

5,4 GW i 2014

Monopolistiskkonkurrence

(Mange udbydere og

præferencer)*

2008: 5,1 %

2009: -0,2 %

2010: 7,5 %

Fine**

Indien

8,2 GW i 2012

Differentieret, delvist

monopol (En stor samt et

antal små og

præferencer)*

2008: 7,4 %

2009: 7,4 %

2010: 8,3 %

Gode**

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

*Jeg vurderer, at der findes nogle præferencer på vindenergi markedet. Enten i form af model,

mærke og kvalitet. Den monopolistiskkonkurrence, som hersker på det Brasilianske marked er

vurderet ud fra, at alle de største vindmølleproducenter har modtaget kæmpe ordre på vindmøller

fra Brasilien.

Konkurrencesituationen i Indien er vurderet til differentieret delvist monopol, dette vurderes ud

fra, at Suzlon sidder på 60 % af markedet, mens de resterende 40 % dækkes af en masse

producenter.

**Distributionsforholdene i Brasilien er vurderet til at være fine og Indiens distributionsforhold er

vurderet til gode. Dette er fordi, at meget af Vestas produktion foregår i Kina, hvilket er Indiens

naboland. Brasiliens distributionsforhold er fine, da det ligger ud til Atlanterhavet, men samtidigt

skal alle delene transporteres langt.

Det endelige valg af marked, som jeg synes skal være Vestas 1. prioritet i fremtiden

Det endelig valg er faldet på Indien, da det er meget svært at komme uden om deres fantastiske

målsætning. Skal Vestas bibeholde deres markedsandel på 8 % i Indien betyder det, at de skal

installere, hvad der svarer til 328 MW om året. Dette vil være en stor indtægt og betyde meget i

regnskabet, hvis man i fremtiden kunne sikre sig den ordre. Udover den høje målsætning er valget

af andre grunde også faldet på Indien. De har verdensstørste demokrati, som er overraskende

driftsikkert. Distributionsforholdene er gode, da mange af Vestas komponenter bliver fremstillet

og Kina. Til sidst har væksten i landet haft en betydning for valget af Indien. De har de seneste 3 år,

kunne notere et vækstniveau på mellem 7,4 – 8,3 %. Dette er fantastisk højt, når man tænker på,

at verden har ramt en af de hårdeste finansielle kriser nogensinde.

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Konklusion

Arbejdet med Vestas, som er verdens førende vindmølleselskab har været meget lærerigt. Ved

analysen af Vestas interne forhold viste modellerne, at Vestas står rigtig stærkt. De besidder

overvejende styrke sammenlignet med svagheder, og hvis Vestas formår at bibeholde deres styrke

i en stærk grad, er jeg overbevidst om, at deres svagheder nok skal forsvinde stødt. Arbejdet med

tragtmodellen blev, som jeg havde forventet, utrolig lærerigt men meget ressourcekrævende.

Landene har en utrolig udvikling, som vil være spændende at følge i fremtiden. Efter

udarbejdelsen af tragtmodellen stod det klart, at Indien var det marked, hvor Vestas vil have bedst

mulig fremtid. Indien har en høj målsætning for vedvarende energi samtidig med, at deres

økonomi vokser med hastige skridt.

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

Litteraturliste

Bøger:

- Fremtidens Stormagter - Århus Universitetsforlag 2010

- International Markedsføring - udgave 3. Trojka

Avis og magasiner:

- Berlingske Nyhedsmagasin

- Berlingske Business

- Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor

Hjemmesider:

http://www.ambbrasilia.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Market+Regulations/d

utiesandtaxes/

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199139/vestas_har_massiv_overkapacitet.html

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196670/vestas_konkurrent_haaber_paa_brasiliansk_10-

dobling.html

http://borsen.dk/vaerktoejer/virksomhedsside/vestas_wind_systems.html

http://www.business.dk/energi-miljoe/siemens-vil-bygge-vindmoeller-i-rusland

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/br.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-

factbook/rankorder/2186rank.html?countryName=Russia&countryCode=rs&regionCode=cas&rank=123#rs

http://www.danskeinvest.dk/plsql/gen_page.nyhed?p_language=75&p_vid=8924&p_mother_id=0&p_men

u_id=10

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/Sovjetunio

nen_generelt/Rusland_(Geografi)

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/04/26/151109.htm

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

http://epn.dk/brancher/industri/article2301632.ece

http://finance.indiamart.com/taxation/custom_duty/index.html http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-

vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

http://www.information.dk/108436

http://klimaupdate.dk/default.asp?newsid=973&opt=1&note=Indien%20mere%20vedvarende%20end%20i

ndustrilande

http://www.leksikon.org/art.php?n=2897

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19319

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19621

http://www.omii.dk/index.php?id=872&tx_ttnews[tt_news]=118&tx_ttnews[backPid]=871&cHash=d4344e

fe48

http://www.vestas.com/da/investor/koncernen.aspx

http://www.vestas.com/da/investor/regnskaber/regnskaber-2009.aspx

http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx

http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mission.aspx

http://www.vestas.com/en/wind-power-plants/procurement/turbine-overview.aspx#/vestas-univers

http://www.virksomhedsforum.dk/dk/nyheder_bruxelles_kina/nyheder_kina/kina_energi_%96_store_udf

ordringer_og_fremskridt_i_den_rigtige_retning.htm

http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q4_2010/vindmoelleindustri

en_brasilien_har_enormt_vindpotentiale.html