
13
Perspectival texts (Perspektiverende tekster)
Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om
at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets
øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.
Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-
sterne og billedet og sætter dem i relation til ”Yellow”.
Text 2: Robert Browning: ”Prospice” (1889)
Tolkning af digtet ”Prospice”
Nærmer sig døden
Digtet indledes med spørgsmålet om, hvorvidt man skal frygte døden.
Jegfortælleren bruger forskellige metaforer for den forestående død: vin-
teren, natten, stormen og fjenden. Han erklærer, at han nærmer sig den:
”I am nearing the place” (l. 4).
Jegfortælleren vil gennemgå alle livets kampe
Jegfortælleren ser sig selv som en kæmper og vil ikke krybe uden om no-
gen udfordringer, heller ikke døden. Han ville hade, hvis han ikke kom til
at stå ansigt til ansigt med døden, men var blændet i øjeblikket:
”I was ever a fighter, so – one fight more, The best and the last! I
would hate that death bandaged my eyes, and forbore, And bade me
creep past. No! let me taste the whole of it, fare like my peers” (ll.
13-17).
Opfordrer til at tage dødens på sig
Fortælleren opfordrer til, at man skal acceptere døden. Konsekvensen for
livet er døden, og man skal gladelig betale dens restance(det man skyl-
der):
”Bear the brunt, in a minute pay glad life’s arrears Of pain, darkness
and cold.” (ll. 19-20). (Dette betyder, at man gladelig skal betale den
gæld, man har pådraget sig ved at leve, men som man først betaler af
ved døden).
De, der modige går døden i møde, vil opleve glæde og lys efter at have
overgivet sig til døden og dermed til Gud.
Digtet ”Prospice” i relation til teksten ”Yellow”
Acceptere døden
Budskabet i digtet ”Prospice” kan tolkes sådan, at man skal acceptere den
uundgåelige død, og at den er en kamp, man også må tage på sig som en
udfordring. I ”Yellow” udviser hovedpersonen frygt overfor døden, og da
han endelig vælger at acceptere den, overlader han sig bare passivt til
den. Han gør dermed det modsatte af det, der opfordres til i digtet.