1
Study guide til ”Yellow”
EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................................................... 2
NOTEPAPIRET .......................................................................................................... 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................................................................ 2
SUMMARY (RESUMÉ) ......................................................................................... 3
APPROACH (INDGANGSVINKLER) ....................................................................... 3
NATUREN ............................................................................................................... 3
MENINGEN MED LIVET............................................................................................... 4
AT UDFORDRE SIG SELV .............................................................................................. 4
1. ANALYSE OG FORTOLKNING ....................................................................... 4
NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) ................................................ 4
CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK) ................................................................ 5
SETTING AND TIME (MILJØ OG TID) ............................................................................ 10
LANGUAGE (SPROG) ............................................................................................... 10
TITLE.................................................................................................................... 12
(TITLEN ”YELLOW”) ................................................................................................ 12
THEMES (TEMAER) ................................................................................................. 12
MESSAGE (BUDSKAB) ............................................................................................. 12
PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) ....................................... 13
TEXT 2: ROBERT BROWNING: ”PROSPICE” (1889) ....................................................... 13
TEXT 3: SIR EDMUND HILLARY: “50 YEARS – MY STORY” (2003) ................................... 14
TEXT 4: ”WHAT IS RECKLESS OP ABOUT?” FROM HTTP://RECKLESSOP.COM/ .................... 15
TEXT 5: LANGSTON HUGHES:”SUICIDE’S NOTE” (1926) ............................................... 15
PICTURE: CASPAR DAVID FRIEDRICH: THE SEA OF ICE (1823/24) ................................... 16
2. MAN VERSUS NATURE .................................................................................. 17
TEXT 6: WILLIAM WORDSWORTH ”LINES COMPOSED A FEW MIELS ABOVE TINTERN ABBEY”
(1798) ................................................................................................................ 17
Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen.
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet
syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din
analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en
analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-
taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke
meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at
komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop
din analyse og fortolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne
herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og
arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, brug da vejledningen
til engelsk essay og analysemodellen til short story.
3
Opgaven ”Yellow”
Summary (Resumé)
”Yellow” handler om Jon, der er blevet sendt på dykkerkursus i Egypten
mod sin vilje. Han arbejder som 2. rangsskribent på et blad i London og
har fået til opgave at skrive en artikel om rejsen, selvom han er rædsels-
slagen for at dykke og generelt ikke bryder sig om sport. Jon er midald-
rende og overvægtig, han har ikke nogen venner eller familie af betydning
og det går ned ad bakke med forholdet til hans kæreste. I hans dykker-
træning kommer han på hold med en pensioneret brygger ved navn Brian.
De har intet tilfælles, og under en af deres øvelser, hvor Brian skal overla-
de dykkermasken med luft til Jon, er det ved at gå galt. Jon er lige ved at
drukne, og tankerne om druknedøden fører ham til refleksioner over dø-
den og betydningen med livet. Han er konstant forfulgt af en stemme, der
fortæller ham, at han er fej, og da han tænker tanken om døden til ende,
bestemmer han sig for at bevise, at han ikke er fej. Han trækker mund-
stykket ud under vandet og drikker af vandet.
Approach (Indgangsvinkler)
Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad
der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at
du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.
Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af
hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan
binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af
indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:
Naturen
For at få et simpelt fokus fra start, kan du overveje at samle den råde tråd
omkring naturen. Da bør du overveje:
Er mennesket underlagt naturen, eller er naturen underlagt men-
nesket?
Har forholdet mellem naturen og mennesket ændret sig?
Hvad fascinerer os ved naturkræfterne?
Udfordrer vi os selv bedst, hvis vi gør det ved at sætte os selv
overfor naturkræfter?
Vælger du dette perspektiv, kan du inddrage:
- Tekst 3: Edmund Hillarys ”50 years- My Story”
- Tekst 4: “What is Reckless Op About?”
4
- Tekst 6: William Wordsworths “Lines Composed a Few
Miles Above Tintern Abbey”
- Billedet: Caspar David Friedrichs The Sea of Ice
Meningen med livet
Du kan vælge at fokusere på dette store spørgsmål: Hvad er meningen
med livet. I den forbindelse kan du overveje:
Er der én overordnet mening med livet eller må vi finde vores
egen?
Hvilke ting kan skabe mening med livet?
Hvad kan der ske, hvis vi ikke kan se nogen mening med tilværel-
sen?
Vælger du denne indgangsvinkel ville det være oplagt at perspek-
tivere til:
- Tekst 2: Robert Brownings ”Prospice”
- Tekst 3: Edmund Hillarys ”50 years- My Story”
- Tekst 5: Langston Huges “Suicide’s Note”
At udfordre sig selv
Du kan vælge at fokusere på det at udfordre sig selv. Vælger du dette
fokus kan du overveje:
Hvordan udfordrer man bedst sig selv?
Er det vigtigt at stille krav til sig selv? Hvorfor?
Er det let at komme til at leve en ligegyldig hverdag, hvis man ikke
udfordrer sig selv?
Sætter man begrænsninger for sig selv, hvis man ikke tør tage ud-
fordringer op?
I denne forbindelse kan du relatere til:
- Tekst 2: Robert Brownings ”Prospice”
- Tekst 3: Edmund Hillarys ”50 years- My Story”
- Tekst 4: “What is Reckless Op About?”
1. Analyse og fortolkning
Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)
Fortæller
Novellen er fortalt ud fra en 3. personsfortæller.
Synsvinkel
Synsvinklen er Jons, og læseren får gennem novellen indblik i både hans
handlinger, ord og tanker.
5
Characterization (Personkarakteristik)
Hovedpersonen Jon
Alder og udseende
Jon er tæt på de fyrre og overvægtig, men i god fysisk form:
”He was overweight but in good physical condition for someone
pushing forty” (p. 2, ll. 13-14).
Job
Jon arbejder som andenrangs skribent på et magasin i London:
”*…+ a second-string writer on a London listings magazine” (p. 2, ll.
14-15).
Middelklasse
Jon arbejder som skribent på et blad, og man må antage, at han får en
middelløn som skribent. Han lever en magelig tilværelse, hvor han ikke er
vant til at lave ret meget:
”Only another couple of hours to go, and he’d have a nice full glass in
one hand and the TV remote in the other” (p. 2, ll. 24-25).
Skjuler sig i alkohollen
John flygter ned i alkohollen for at komme væk fra både sine tanker og
fra omverdenen.
Flygter ind på sit værelse og drikker
Med det samme, Jon er ankommet til Egypten, smækker han døren ind til
sit eget rum, fordi han vil være alene med alkohollen, og dette gentager
han:
”Then he locked the door of his room against them, and tucked into
his duty-free” (p. 2, ll. 3-4).
”Jon slunk off back to the hotel, avoiding Berto’s and Brian’s gaze,
sliding into the duty-free shop for another bottle of gin before locking
himself in his room” (p. 3, ll. 48-49).
Drikker for meget
Der er flere ting, der indikerer, at Jon har et alkoholproblem. Han flygter
ind på sit værelse for at drikke og siger bl.a., at det eneste, han har tilfæl-
les med bryggeren Brian, som han skal dykke sammen med, er hans kend-
skab til alkohol:
”Jon rapidly established that beyond a certain familiarity with various
alcoholic beverages the amount he had in common with Brian was
nil, all conversational overtures led nowhere” (p. 2, ll. 16-18).
Tænker hele tiden på alkohollen
Selvom det er meget vigtigt, at han hører dykkerinstruktionerne, tænker
Jon kun på, om han har mere alkohol:
6
”This was all hard work. Was there any duty-free left in his room?
Only another couple of hours to go, and he’d have a nice full glass in
one hand and the TV remote in the other” (p. 2, ll. 23-25).
Ligeglad og ustruktureret
Jon er passiv og ligeglad med det, der foregår omkring ham. Det viser sig
flere steder i novellen:
Sanser ikke noget
Jon er fuldstændig upåvirket af landskabet, der omgiver ham. Han opda-
ger ikke det, der foregår omkring ham:
”The next day he walked along the promenade, impervious to the
blue pain of the Red Sea” (p. 2, ll. 5-6).
Misunder Brians rolighed og struktur
Jon misunder Brians rolighed og metodiske fremgangsmåde, da de skal
iføre sig dykkerudstyret. Dette tyder på, at det er egenskaber, han ikke
selv besidder:
”But he envied Brian his calm, the methodical way he assembled and
clambered into the gear” (p. 2, ll. 19-20).
Dårlig koncentrationsevne
Jon har svært ved at koncentrere sig og skal anstrenge sig for at følge med
I det, dykkerlæreren Berto fortæller:
”As Berto lectured them on each item’s function, Jon tried to concen-
trate” (p. 2, l. 21).
“Berto’s voice broke into his reverie” (p. 2, l. 26).
Inaktiv
Jon udfordrer ikke sig selv på nogen punkter i livet og hader alt, der invol-
verer fysisk aktivitet eller sport:
”Jon hated anything active or sporty, yet here he was” (p. 3, l. 53).
Skrækslagen for at drukne
Jon viser flere steder, at han er direkte skrækslagen for at dykke.
Lytter med skræk
Da Berto fortæller om, at Jon skal iføre sig et jernbælte for at sørge for,
han synker under vand, bliver han skrækslagen:
”Jon listened with horror” (p. 2, l. 31).
Nervøs
Dykkerinstruktøren Berto siger til Jon, at han er nervøs under vand, og Jon
svarer, at han også er det over. Det er en humoristisk udtalelse, men den
afslører Jons generelle nervøsitet i livet:
”’you are nervous under the water?’ ‘And above the water.’” (p. 3, ll.
45-46).
7
Hjertet hamrer
Da Jon skal dykke på åbent hav, hamrer hans hjerte ukontrollabelt meget,
fordi han er så bange for at dø:
”Jon’s heart hammered away trying not to sink any further” (p. 4, l.
87).
Tæt på at gå i panik
Under vandet er Jon tæt på at gå i panik:
”’You know, you are very close to your panic level underwater.’ ’Lack
of moral fibre, I’m afraid.’” (p. 4, ll. 103-104).
Jon tror, han drukner
Der er flere gange, hvor Jon tror, han er ved at drukne:
Jon mærker, hvordan hans næse fyldes med vand og vandet
kommer ned i hans lunger. Han er overbevist om, at han vil druk-
ne: ”His nose filled. Water was spurting down into his lungs and it
was unendurable, he was drowning” (p. 3, ll. 39-41).
Tror, han vil forsvinde for evigt: “Motionless. Another desperate
try, and there was nothing other than water in his world. He was
drowning, drowning forever. Time was away and somewhere
else” (p. 4, ll. 94-96).
Tror ikke, han vil klare det: ”He exploded upwards. The frothing
ceiling was a long way away and he wasn’t going to make it” (p. 4,
ll. 97-98).
Jon føler sig dødsdømt
Jon føler sig dødsdømt, da han skal ud at dykke:
”The condemned man didn’t eat a hearty breakfast” (p. 3, l. 59).
”It wasn’t a bad sight, a good vista for his last day on earth” (p. 4, ll.
111-112).
Vil ikke dø
Jon får tanken, at han vil blive opslugt for evigt, hvis han drukner i havet
og kun er en ubetydelig plet, ingen vil opdage. Han kommer i tanke om
den Buddhistiske lærdom om, hvordan man skal åbne sig selv for tomhe-
den, men han vil helst så langt væk fra den som muligt:
”You could lose yourself in that, swallowed up and gone forever, a
speck vanishing in the blue without sound or ripple. Buddhists talked
of opening yourself up to emptiness – well, here it was next to him,
but he didn’t want to commune with it, he wanted to keep it as far
away as possible” (p. 4, ll. 83-86).
8
Lavt selvværd
Jon har lavt selvværd og forfølges konstant af en stemme, der fortæller
ham, at han er fej.
Gør ingen modstand
Selvom Jon er skrækslagen for at dykke, har han påtaget sig jobbet om at
skrive en artikel om rejsen, fordi ingen andre ville det. Han har ikke selvtil-
lid nok til at sætte sig igennem og gør bare, hvad han bliver bedt om:
”The editor had forced him to come out here on this freebie learn-to-
scuba-drive trip. The travel and sports editors had instantly refused
and no one else would do it” (p. 3, ll. 49-51).
Forfølges af stemmer
Jon forfølges af indre stemmer, der fortæller ham, at han er fej. Han for-
søger at ignorere den indre stemme, men han hører den alligevel:
“He forced himself to set off for the diving school and tried to ignore
an inner voice. ’You’re yellow, yellow, yellow, yellow.’” (p. 3, ll. 60-
61).
”He looked at Berto’s shades. At first there was nothing and then he
saw himself staring, wide-eyed. In the walk back the voice taunted
him ‘Yellow, yellow, yellow. Yellow as the dessert sand.’” (p. 4, ll.
106-108).
Har ingen tiltro til sig selv
Jon har ingen tiltro til sig selv og sin egen formåen. Da han får at vide, at
han skal overtage Brians mundstykke under vand, siger han til sig selv, at
han ikke vil kunne klare det:
”Take out the air supply that far down and fuck about with another
one? He couldn’t do it *…+” (p. 3, ll. 70-71).
Kæresten
Det går dårligt mellem Jon og hans kæreste. Han mener, det er godt, hans
kæreste ikke er kommet med på turen, fordi de ikke har noget at tale om.
Han beskriver stilheden imellem dem som et langt tomrum:
”Mind you, the way things were going that was probably a plus. The
silences between them had multiplied, then lengthened into an emp-
ty continuum” (p. 3, ll. 54-55).
Fascination af døden (Selvmord)
I starten af novellen er Jon skrækslagen for tanken om at dø, men lang-
somt begynder han at forlige sig med tanken:
Alle skal dø
Jon får den tanke, at det ville være lettere, hvis han vidste, han skulle
drukne, fordi han da kunne slappe af og ikke være bange. Han tænker, at
9
alle skal dø på et eller andet tidspunkt og, at det kan være ligegyldigt,
hvornår det er:
”At least if he knew he was going to drown he could resign himself,
removing some of this stress, this tearing anxiety. After all, everyone
died in the end. What different did it make when you went?” (p. 5, ll.
116-118).
Har ikke noget at tabe
Jon får den tanke, at han ikke har noget af værdi:
Bladet, han arbejder på, vil lade ham gå, og det, han har skrevet,
vil forsvinde og vil ikke have betydet noget: ”The magazine would
let him go soon. His writing would dwindle, disappear down to a
dot and vanish. (p.5, 119-120).
Hans kæreste vil gå fra ham: “his girlfriend would have left long
before” (p. 5, l. 120).
Han vil være blevet adskilt fra sine sidste venner og familie: ”he’d
cast off from the last of his friends and relatives” (p. 5, ll. 120-
121).
Tomhedsfølelse
Da Jon ser ned i havet, får han en overvældende tomhedsfølelse:
”Jon looked down at the reef, a cliff dropping away into soft dark-
ness. An immensity of nothingness, a massive absence that was a
presence” (p. 5, ll. 121-123).
Opslugt af havet
Jon tænker over, at fisk gennem millioner af år har ladet sig opsluge af
havet, og at ubetydelige dykkere også er forsvundet deri. Han ser deres
ubetydelighed som del af én stor tomhed. De er for ham lige så ligegyldige
som havde de aldrig eksisteret:
”As fish died, the deep had absorbed them for millions of years, more
lately divers had merged with it, trashing Action Man dolls that be-
came smaller and smaller and then were nothing, their nothingness
part of an immeasurable emptiness, as if they had never been” (p. 5,
ll. 123-126).
Døden har ventet på ham
Jon får en følelse af, at dybet har ventet på ham som om, han er bestemt
til druknedøden:
”It had been here waiting while he slept, sodden, in his hotel room”
(p. 5, ll. 126-127).
10
Begår selvmord
Til sidst beslutter Jon sig for at overvinde sin frygt. Han vil vise, at han ikke
er fej ved at lade sig drukne:
”He thought of his fear and became angry. Well, this would show
them he wasn’t yellow. Then he was calm again and looked back up
at himself from below. He dropped behind the others, swung out be-
hind an outcrop of coral, pulled out the mouthpiece and drank” (p. 5,
ll. 128-131).
Setting and time (Miljø og tid)
Miljø
Sted
Novellen udspiller sig i Egypten. Hovedpersonen Jon bor i London, men
han er taget til Egypten, hvor han oplever en ny kultur med tiggende
portnere og smukke landskaber. Jon interesserer sig imidlertid ikke for
landet, der omgiver ham:
”The next day he walked along the promenade, impervious to the
blue pain of the Red Sea” (p. 2, ll. 5-6).
Tid
Handlingens tid
Novellens handling foregår i nutiden. Handlingen strækker sig over min-
dre end en uge, fra Jon ankommer til Egypten, til han vælger at begå
selvmord i havet på dykkerøvelsen.
Kronologisk
Handlingen er kronologisk, og det er kun gennem Jons refleksioner eller
tanker, at læseren får et indblik i den tilværelse, han lever i England og de
mennesker, der omgiver ham der.
In medias res
Novellen starter in medias res, hvilket betyder, at læseren springer direkte
ind i handlingen:
”Welcome to Egypt! Welcome to Egypt!” (p. 2, l. 1)
Language (Sprog)
Sproget i novellen
Novellen er skildret ud fra Jons synsvinkel, og sproget i den skal derfor
skildre hans tankemåde. Det er direkte og flere steder bandende.
Groft sprogbrug
11
Gennem hans opfattelser af hans oplevelser får læseren også et indblik i
hans sprogbrug. Hans sprogbrug er bandende og direkte, og han siger fx
”fuck” flere gange:
”What the fuck was he getting himself into this time?” (p. 2, l.
12)
“It was very important not to fuck up – a simple error could be
disastrous” (p. 2, ll. 21-22).
”Take out the air supply that far down and fuck about with
another one?” (p. 3, l. 70).
“Fuck” (p. 4, l. 89).
Druknemetaforen
Druknemetaforen er et gennemgående sprogbillede i novellen, det er
værd at se nærmere på.
Jons liv sejler
Jons liv sejler bogstaveligt talt. Han er en midaldrende, overvægtig mand,
der er lavest rangeret i sit job, ikke har venner eller familie af betydning
og har en kæreste, der er ved at gå fra ham. Gennem novellen forudser
han flere gange sin egen druknedød, og i overført betydning synes han at
synke dybere og dybere ned i sit liv.
Jon drukner i problemer og alkohol
At Jon drukner i havet er en metafor for, at han drukner i sine egne pro-
blemer. Han drikker mere og mere alkohol gennem novellen, og til sidst
bestemmer han sig for, at han lige så godt kan lade sig nedsynke helt.
Det er aldrig nok
Jon drikker konstant, men lige meget, hvor meget, han indtager, er det
aldrig nok. Det er på den forkerte måde, han forsøger at få styr på pro-
blemerne i sit liv:
”He poured more gin, but no matter how much he swallowed it was
never enough” (p. 3, l. 56).
Begår selvmord
Flere gange i novellen har Jon forudsagt sin egen død. Han har været tæt
på at drukne og selv været overbevist om, at det vil ske. Alligevel har han
overlevet. Da han til sidst virkelig dør, er det ikke fordi, han ikke mestrer
dykkerteknikken eller ikke kan klare sig, men fordi han ikke vil. Dette kan
tolkes på den måde, at det er ham selv, der sætter begrænsninger og øde-
lægger tingene for sig. Han vælger selv sin egen nedtur og død.
12
Title
(Titlen ”Yellow”)
Novellen hedder ”Yellow”, hvilket henviser til Jons følelse af at være ”yel-
low”, der betyder fej. Han føler sig forfulgt af en stemme, der kalder ham
for yellow, og han har selv en opfattelse af at være det. Til sidst i novellen
vælger han at begå selvmord, fordi han på den måde tror, han kan bevise,
at han ikke er det. I virkeligheden betyder det, at han på den måde bliver
fri for at forholde sig til sin egen skræk. Det, der sætter begrænsninger for
ham, er hans egen opfattelse af at være fej. I virkeligheden er netop fej,
fordi han vælger at flygte fra sin egen skræk og fra problemerne, han har i
livet.
Themes (Temaer)
Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du
finder mest centrale for teksten:
Meningen med livet
Tomhedsfølelse
At føle sig overflødig og ligegyldig
Mod og frygt
Begrænsninger
Passivitet
Vilje til at ændre på sit liv
Message (Budskab)
En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her
vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:
At det ikke nytter noget at flygte fra sine problemer.
At der ikke er nogen nem vej til at få styr på sit liv, og man ikke
kan drukne problemerne i alkohol eller gemme sig for omverde-
nen, hvis man vil ændre på tingenes tilstand.
At livet bliver tomt, hvis man ikke selv giver det mening.
At man selv kan gøre sig ligegyldig og overflødig, hvis man ikke har
vilje til at gøre noget ved sit liv.
At det kun er en selv, der sætter grænser for det, man kan opnå
og præstere.
13
Perspectival texts (Perspektiverende tekster)
Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om
at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets
øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.
Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-
sterne og billedet og sætter dem i relation til ”Yellow”.
Text 2: Robert Browning: ”Prospice” (1889)
Tolkning af digtet ”Prospice”
Nærmer sig døden
Digtet indledes med spørgsmålet om, hvorvidt man skal frygte døden.
Jegfortælleren bruger forskellige metaforer for den forestående død: vin-
teren, natten, stormen og fjenden. Han erklærer, at han nærmer sig den:
”I am nearing the place” (l. 4).
Jegfortælleren vil gennemgå alle livets kampe
Jegfortælleren ser sig selv som en kæmper og vil ikke krybe uden om no-
gen udfordringer, heller ikke døden. Han ville hade, hvis han ikke kom til
at stå ansigt til ansigt med døden, men var blændet i øjeblikket:
”I was ever a fighter, so – one fight more, The best and the last! I
would hate that death bandaged my eyes, and forbore, And bade me
creep past. No! let me taste the whole of it, fare like my peers” (ll.
13-17).
Opfordrer til at tage dødens på sig
Fortælleren opfordrer til, at man skal acceptere døden. Konsekvensen for
livet er døden, og man skal gladelig betale dens restance(det man skyl-
der):
”Bear the brunt, in a minute pay glad life’s arrears Of pain, darkness
and cold.” (ll. 19-20). (Dette betyder, at man gladelig skal betale den
gæld, man har pådraget sig ved at leve, men som man først betaler af
ved døden).
De, der modige går døden i møde, vil opleve glæde og lys efter at have
overgivet sig til døden og dermed til Gud.
Digtet ”Prospice” i relation til teksten ”Yellow”
Acceptere døden
Budskabet i digtet ”Prospice” kan tolkes sådan, at man skal acceptere den
uundgåelige død, og at den er en kamp, man også må tage på sig som en
udfordring. I ”Yellow” udviser hovedpersonen frygt overfor døden, og da
han endelig vælger at acceptere den, overlader han sig bare passivt til
den. Han gør dermed det modsatte af det, der opfordres til i digtet.
14
At kæmpe
En af moralerne i digtet er, at man skal kæmpe. Hovedpersonen Jon i ”Yel-
low” kæmper ikke for noget som helst, og døden bliver for ham bare en
udvej, der gør, at han kan slippe for at kæmpe videre med livet. Han lever
dermed ikke op til den opfordring, jegfortælleren i ”Prospice” fremsætter.
Text 3: Sir Edmund Hillary: “50 Years – My Story”
(2003)
Synspunkter i teksten ”50 Years- My Story”
Fysiske udfordringer
Edmund Hillary var den første til at bestige Mount Everest, der er jordens
højeste punkt. Han beskriver sig selv som én, der elsker udfordringer i
livet. Han vidste ikke, om snekammen ville holde til at blive klatret på, da
han besteg Mount Everest, og han tog derfor livsfarlige chancer ved at
klatre derop:
”Would the cornice hold if I tried to go up? There was only one way
to find out” (ll. 15-16).
At hjælpe andre mennesker
Til trods for, at Edmund Hillary har besteget Mount Everest, mener han
ikke, det er den største bedrift, han har udrettet. Han mener derimod, at
hans mest vigtige projekt har været at hjælpe befolkningen i Himalaya.
Han har hjulpet med at etablere skoler og medicinske klinikker samt at
restaurere deres klostre:
”My most important projects have been the building and maintaining
of schools and medical clinics for my dear friends in the Himalaya and
helping their beautiful monasteries too” (ll. 27-29).
Teksten ”50 Years – My Story” relateret til ”Yellow”
Udfordringer
I teksten “50 Years – My Story”, skildrer forfatteren Edmund Hillary sin
største bedrift. Han mener ikke, det var den dumdristige bestigning af
Mount Everest, hvor han udfordrede sig selv, men at det er de projekter,
han har sat i gang for at hjælpe andre mennesker. I ”Yellow” føler hoved-
personen Jon sig fej, fordi han ikke tør noget. Da han til sidst vælger at
springe ud i havet, er han overbevist om, at det vil gøre ham mindre fej.
Han går dermed direkte imod Edmund Hillarys synspunkt. I stedet for at
bruge sin energi på at hjælpe andre, springer han ud i døden uden at opnå
noget.
15
Text 4: ”What is Reckless Op About?” from
http://recklessop.com/
Synspunkterne i ”What is Reckless Op About?”
At udfordre sig selv
I teksten er holdningen, at man går glip af noget, hvis ikke man udfordrer
og presser sig selv til det yderste. Det gælder ifølge teksten om at mærke
suget ved selve udfordringen:
”Reckless Op is about challenging yourself to rise above the ‘stand-
ard’ of life and being more, achieving more and accomplishing more.
It is about pushing yourself beyond preconceived limits” (ll. 1-3).
Kærlighed til livet
I teksten fremstilles det som en livsindstilling at være parat til at udfordre
sig selv til det yderste hele tiden. Det handler ifølge teksten ikke om fare,
men at udvise kærlighed til livet:
”It is an attitude towards life that too few ever experince. Reckless
Op is not about danger – it is about a love of life” (ll. 13-14).
”What is Reckless Op About?” relateret til “Yellow
Udfordringer
Teksten ”What is Reckless Op About?” opfordrer til, at man konstant skal
udfordre sig selv. I ”Yellow” lever Jon et liv uden at stille krav til eller ud-
fordre sig selv. Da han endelig bliver tvunget til det på dykkerkurset, væl-
ger han at give op. Han lever derfor efter de stik modsatte leveregler end
teksten ”What is Reckless Op About?” giver udtryk for.
At udfordre sig er at udvise kærlighed til livet
Ifølge teksten ”What is Reckless Op About?”, udviser man kærlighed til
livet, hvis man udfordrer sig selv og udsætter sig selv for farer. Jon i novel-
len ”Yellow” har aldrig udfordret sig selv, og han har mistet lysten til livet.
Han kan være et eksempel på, at der ikke er noget ved at leve et liv uden
at stille krav og udfordringer op for sig selv.
Text 5: Langston Hughes:”Suicide’s Note” (1926)
Tolkning af digtet ”Suicide’s Note”
Lokkes af døden
Digtet ”Suicide’s Note” består kun af tre vers og er meget simpelt, men
samtidig meget sigende. I digtet fortæller jegfortælleren, at flodens rolige,
kolde facade virker tillokkende. Titlen fortæller, at det er et selvmords-
brev, og digtet kan tolkes sådan, at fortælleren begår selvmord i floden,
fordi dens rolige facade virker som en tillokkende befrielse fra alt det uro-
lige og ukontrollerbare i livet.
16
Digtet ”Suicide’s Note” i relation til novellen ”Yellow”
Befrielse
Ligesom i digtet ”Suicide’s Note”, ser Jon i ”Yellow” det som en befrielse
at lade sig drukne. Han betragter sit liv som ligegyldigt og sig selv som fej.
Dermed virker det som en befrielse for ham at lade sig drukne i havet.
Picture: Caspar David Friedrich: The Sea of Ice
(1823/24)
Billedet The Sea of Ice
Beskrivelse
Billedet forestiller en række store isflager, der stikker op af havet. I for-
grunden ser man tydeligt isen, og hvordan de forskellige stykker er blevet
presset op mod hinanden, så de danner store, skarpe flader, der peger op
mod himlen. I højre side af billedet skimtes et skib, der er forlist under
isflagerne. I mellemgrunden ses det isbelagte hav, og i baggrunden stikker
der endnu flere isflager op. Alle isflagerne peger op mod himlen. Øverst i
himlen er der en åbning i skyerne. Lyset får flagene i forgrunden til at se
helt gullige ud.
Tolkning af billedet
De massive isflager symboliserer naturens enorme kræfter. Skibet, der
ligger under flagerne, symboliserer menneskets underlegenhed i forhold
til naturen. De menneskelige kræfter kan ikke hamle op med naturens
kræfter. Åbningen i himlen kan symbolisere Guds indgriben. Ovenover de
enorme naturkræfter, findes Gud, der har skabt det hele.
Billedet The Sea of Ice relateret til novellen ”Yellow”
Naturkræfterne
I novellen “Yellow” frygter Jon for at dykke, fordi han ikke har udsat sig for
fysiske udfordringer før. Havet er et kæmpe fremmedelement for ham, og
han tror flere gange, at han skal dø. Til sidst giver han op over for natur-
kræfterne og lader sig opsluge af dem. Han overgiver sig til naturen, der
overvinder ham. På samme måde viser billedet The Sea of Ice, at naturen
har magt til at overvinde mennesket og er mere magtfuldt end menne-
sket.
17
2. Man versus nature
Opgave 2 er adskilt fra opgave 1 og skal derfor have sit eget afsnit. Allige-
vel er den relateret til opgave 1, og du skal bruge de observationer og
tolkninger, du foretog i opgave 1 for at kunne svare på den 2. opgave.
Text 6: William Wordsworth ”Lines Composed a Few
Miels Above Tintern Abbey” (1798)
Naturen overfor mennesket i ”Lines Composed a Few Miles Above
Tintern Abbey”
Naturens storhed
I digtet ”Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey”, beskriver
forfatteren William Wordsworth naturens storhed. Han har lært at se på
naturen med et dybt blik. Han har en oplevelse af, at naturen er sublim og
gennemstrømmer hver eneste levende ting og hver eneste menneskelig
tanke:
”A motion and a spirit, that impels All thinking things, all objects of all
thought, And rolls through all things” (ll. 13-15).
Naturens betydning
Naturen har gennemgribende betydning, og er større end mennesket selv.
Humanitetens musik er stille og bedrøvet, mens naturen er sublim og fyldt
med storhed:
”To look on nature, not as in the hour Of thoughtless youth; but
hearing oftentimes The still sad music of humanity” (ll. 1-4).
Digtet ”Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey” i rela-
tion til novellen “Yellow”
Naturens betydning
I digtet fremstilles naturen som det, der gennemtrænger alle andre ting. I
novellen ”Yellow” er Jon fuldstændig ligeglad med naturen og omgivel-
serne, men tænker kun på sin egen selvopfattelse.
Naturens storhed
Da Jon beslutter at drukne sig selv, hengiver han sig imidlertid til naturen,
og den bliver hans endeligt. På den måde kommer naturen alligevel til at
få stor indflydelse, selvom han har fornægtet den og aldrig før turde ud-
folde sig selv i den. Naturen viser sig at være større end ham selv.
Kontrastbillede af naturens storhed
Jon ser det som en negativ ting, at naturen er større end alt andet. Han
tænker over, at fisk gennem millioner af år har ladet sig opsluge af havet,
18
og at ubetydelige dykkere også er forsvundet deri. Han føler, at det hele
er ligegyldigt, og at han er en del af en stor tomhed.
”As fish died, the deep had absorbed them for millions of years, more
lately divers had merged with it, trashing Action Man dolls that be-
came smaller and smaller and then were nothing, their nothingness
part of an immeasurable emptiness, as if they had never been” (p. 5,
ll. 123-126).
I digtet fremstilles naturen også som noget, der overgår alt andet, men
synet på det er i stedet positivt. Det beskrives som en ånd, der virker til-
skyndende på alle andre levende ting:
”A motion and a spirit, that impels All thinking things, all objects of all
thought, And rolls through all things.” (ll. 13-15).