Yellow af Peter Carty

Side 1

1

Study guide til ”Yellow”

EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................................................... 2 NOTEPAPIRET .......................................................................................................... 2 TEXT 2: ROBERT BROWNING: ”PROSPICE” (1889) ....................................................... 13 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................................................................ 2 SUMMARY (RESUMÉ) ......................................................................................... 3 APPROACH (INDGANGSVINKLER) ....................................................................... 3 NATUREN ............................................................................................................... 3 MENINGEN MED LIVET............................................................................................... 4 AT UDFORDRE SIG SELV .............................................................................................. 4

1. ANALYSE OG FORTOLKNING ....................................................................... 4

NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) ................................................ 4

CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK) ................................................................ 5 SETTING AND TIME (MILJØ OG TID) ............................................................................ 10 LANGUAGE (SPROG) ............................................................................................... 10 TITLE.................................................................................................................... 12

(TITLEN ”YELLOW”) ................................................................................................ 12 THEMES (TEMAER) ................................................................................................. 12 MESSAGE (BUDSKAB) ............................................................................................. 12 PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) ....................................... 13 TEXT 3: SIR EDMUND HILLARY: “50 YEARS – MY STORY” (2003) ................................... 14

TEXT 4: ”WHAT IS RECKLESS OP ABOUT?” FROM HTTP://RECKLESSOP.COM/ .................... 15

TEXT 5: LANGSTON HUGHES:”SUICIDE’S NOTE” (1926) ............................................... 15

PICTURE: CASPAR DAVID FRIEDRICH: THE SEA OF ICE (1823/24) ................................... 16

2. MAN VERSUS NATURE .................................................................................. 17 TEXT 6: WILLIAM WORDSWORTH ”LINES COMPOSED A FEW MIELS ABOVE TINTERN ABBEY”

(1798) ................................................................................................................ 17 Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, brug da vejledningen til engelsk essay og analysemodellen til short story.

Side 3

3

Opgaven ”Yellow” Approach (Indgangsvinkler)

Summary (Resumé)

”Yellow” handler om Jon, der er blevet sendt på dykkerkursus i Egypten mod sin vilje. Han arbejder som 2. rangsskribent på et blad i London og har fået til opgave at skrive en artikel om rejsen, selvom han er rædsels-slagen for at dykke og generelt ikke bryder sig om sport. Jon er midald-rende og overvægtig, han har ikke nogen venner eller familie af betydning og det går ned ad bakke med forholdet til hans kæreste. I hans dykker-træning kommer han på hold med en pensioneret brygger ved navn Brian.

De har intet tilfælles, og under en af deres øvelser, hvor Brian skal overla-de dykkermasken med luft til Jon, er det ved at gå galt. Jon er lige ved at drukne, og tankerne om druknedøden fører ham til refleksioner over dø-den og betydningen med livet. Han er konstant forfulgt af en stemme, der fortæller ham, at han er fej, og da han tænker tanken om døden til ende, bestemmer han sig for at bevise, at han ikke er fej. Han trækker mund-stykket ud under vandet og drikker af vandet.

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.

Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan

binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af

indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:

Naturen

For at få et simpelt fokus fra start, kan du overveje at samle den råde tråd omkring naturen. Da bør du overveje:

• Er mennesket underlagt naturen, eller er naturen underlagt men-nesket?

• Har forholdet mellem naturen og mennesket ændret sig?

• Hvad fascinerer os ved naturkræfterne?

• Udfordrer vi os selv bedst, hvis vi gør det ved at sætte os selv overfor naturkræfter?

• Vælger du dette perspektiv, kan du inddrage:

- Tekst 3: Edmund Hillarys ”50 years- My Story”

- Tekst 4: “What is Reckless Op About?”

Side 4

4

- Tekst 6: William Wordsworths “Lines Composed a Few

Miles Above Tintern Abbey”

- Billedet: Caspar David Friedrichs The Sea of Ice

Meningen med livet

Du kan vælge at fokusere på dette store spørgsmål: Hvad er meningen med livet. I den forbindelse kan du overveje:

• Er der én overordnet mening med livet eller må vi finde vores egen?

• Hvilke ting kan skabe mening med livet?

• Hvad kan der ske, hvis vi ikke kan se nogen mening med tilværel-sen?

• Vælger du denne indgangsvinkel ville det være oplagt at perspek-tivere til:

- Tekst 2: Robert Brownings ”Prospice”

- Tekst 3: Edmund Hillarys ”50 years- My Story”

- Tekst 5: Langston Huges “Suicide’s Note”

At udfordre sig selv

Du kan vælge at fokusere på det at udfordre sig selv. Vælger du dette fokus kan du overveje:

• Hvordan udfordrer man bedst sig selv?

• Er det vigtigt at stille krav til sig selv? Hvorfor?

• Er det let at komme til at leve en ligegyldig hverdag, hvis man ikke udfordrer sig selv?

• Sætter man begrænsninger for sig selv, hvis man ikke tør tage ud-fordringer op?

• I denne forbindelse kan du relatere til:

- Tekst 2: Robert Brownings ”Prospice”

- Tekst 3: Edmund Hillarys ”50 years- My Story”

- Tekst 4: “What is Reckless Op About?”

1. Analyse og fortolkning

Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)

Fortæller

Novellen er fortalt ud fra en 3. personsfortæller.

Synsvinkel

Synsvinklen er Jons, og læseren får gennem novellen indblik i både hans handlinger, ord og tanker.

Side 5

5

Characterization (Personkarakteristik) Flygter ind på sit værelse og drikker Hovedpersonen Jon

Alder og udseende

Jon er tæt på de fyrre og overvægtig, men i god fysisk form:

”He was overweight but in good physical condition for someone pushing forty” (p. 2, ll. 13-14).

Job

Jon arbejder som andenrangs skribent på et magasin i London:

”[…] a second-string writer on a London listings magazine” (p. 2, ll.

14-15).

Middelklasse

Jon arbejder som skribent på et blad, og man må antage, at han får en middelløn som skribent. Han lever en magelig tilværelse, hvor han ikke er vant til at lave ret meget:

”Only another couple of hours to go, and he’d have a nice full glass in one hand and the TV remote in the other” (p. 2, ll. 24-25).

Skjuler sig i alkohollen

John flygter ned i alkohollen for at komme væk fra både sine tanker og fra omverdenen.

Med det samme, Jon er ankommet til Egypten, smækker han døren ind til sit eget rum, fordi han vil være alene med alkohollen, og dette gentager han:

”Then he locked the door of his room against them, and tucked into his duty-free” (p. 2, ll. 3-4).

”Jon slunk off back to the hotel, avoiding Berto’s and Brian’s gaze, sliding into the duty-free shop for another bottle of gin before locking himself in his room” (p. 3, ll. 48-49).

Drikker for meget

Der er flere ting, der indikerer, at Jon har et alkoholproblem. Han flygter ind på sit værelse for at drikke og siger bl.a., at det eneste, han har tilfæl-les med bryggeren Brian, som han skal dykke sammen med, er hans kend-skab til alkohol:

”Jon rapidly established that beyond a certain familiarity with various alcoholic beverages the amount he had in common with Brian was nil, all conversational overtures led nowhere” (p. 2, ll. 16-18).

Tænker hele tiden på alkohollen

Selvom det er meget vigtigt, at han hører dykkerinstruktionerne, tænker Jon kun på, om han har mere alkohol:

Side 6

6

”This was all hard work. Was there any duty-free left in his room?

Only another couple of hours to go, and he’d have a nice full glass in one hand and the TV remote in the other” (p. 2, ll. 23-25).

Ligeglad og ustruktureret

Jon er passiv og ligeglad med det, der foregår omkring ham. Det viser sig flere steder i novellen:

Sanser ikke noget

Jon er fuldstændig upåvirket af landskabet, der omgiver ham. Han opda-ger ikke det, der foregår omkring ham:

”The next day he walked along the promenade, impervious to the blue pain of the Red Sea” (p. 2, ll. 5-6).

Misunder Brians rolighed og struktur

Jon misunder Brians rolighed og metodiske fremgangsmåde, da de skal iføre sig dykkerudstyret. Dette tyder på, at det er egenskaber, han ikke selv besidder:

”But he envied Brian his calm, the methodical way he assembled and clambered into the gear” (p. 2, ll. 19-20).

Dårlig koncentrationsevne ”’you are nervous under the water?’ ‘And above the water.’” (p. 3, ll.

Jon har svært ved at koncentrere sig og skal anstrenge sig for at følge med 45-46).

I det, dykkerlæreren Berto fortæller:

”As Berto lectured them on each item’s function, Jon tried to concen-trate” (p. 2, l. 21).

“Berto’s voice broke into his reverie” (p. 2, l. 26).

Inaktiv

Jon udfordrer ikke sig selv på nogen punkter i livet og hader alt, der invol-verer fysisk aktivitet eller sport:

”Jon hated anything active or sporty, yet here he was” (p. 3, l. 53).

Skrækslagen for at drukne

Jon viser flere steder, at han er direkte skrækslagen for at dykke.

Lytter med skræk

Da Berto fortæller om, at Jon skal iføre sig et jernbælte for at sørge for, han synker under vand, bliver han skrækslagen:

”Jon listened with horror” (p. 2, l. 31).

Nervøs

Dykkerinstruktøren Berto siger til Jon, at han er nervøs under vand, og Jon svarer, at han også er det over. Det er en humoristisk udtalelse, men den afslører Jons generelle nervøsitet i livet:

Side 7

7

Hjertet hamrer • Tror ikke, han vil klare det: ”He exploded upwards. The frothing Da Jon skal dykke på åbent hav, hamrer hans hjerte ukontrollabelt meget, fordi han er så bange for at dø:

”Jon’s heart hammered away trying not to sink any further” (p. 4, l. Jon føler sig dødsdømt

87). Jon føler sig dødsdømt, da han skal ud at dykke:

Tæt på at gå i panik

Under vandet er Jon tæt på at gå i panik:

”’You know, you are very close to your panic level underwater.’ ’Lack of moral fibre, I’m afraid.’” (p. 4, ll. 103-104). Vil ikke dø

Jon tror, han drukner Jon får tanken, at han vil blive opslugt for evigt, hvis han drukner i havet Der er flere gange, hvor Jon tror, han er ved at drukne:

• Jon mærker, hvordan hans næse fyldes med vand og vandet kommer ned i hans lunger. Han er overbevist om, at han vil druk-ne: ”His nose filled. Water was spurting down into his lungs and it was unendurable, he was drowning” (p. 3, ll. 39-41).

• Tror, han vil forsvinde for evigt: “Motionless. Another desperate try, and there was nothing other than water in his world. He was drowning, drowning forever. Time was away and somewhere else” (p. 4, ll. 94-96).

ceiling was a long way away and he wasn’t going to make it” (p. 4, ll. 97-98).

”The condemned man didn’t eat a hearty breakfast” (p. 3, l. 59).

”It wasn’t a bad sight, a good vista for his last day on earth” (p. 4, ll.

111-112).

og kun er en ubetydelig plet, ingen vil opdage. Han kommer i tanke om den Buddhistiske lærdom om, hvordan man skal åbne sig selv for tomhe-den, men han vil helst så langt væk fra den som muligt:

”You could lose yourself in that, swallowed up and gone forever, a speck vanishing in the blue without sound or ripple. Buddhists talked of opening yourself up to emptiness – well, here it was next to him, but he didn’t want to commune with it, he wanted to keep it as far away as possible” (p. 4, ll. 83-86).

Side 8

8

Lavt selvværd

Jon har lavt selvværd og forfølges konstant af en stemme, der fortæller ham, at han er fej.

Gør ingen modstand

Selvom Jon er skrækslagen for at dykke, har han påtaget sig jobbet om at skrive en artikel om rejsen, fordi ingen andre ville det. Han har ikke selvtil-lid nok til at sætte sig igennem og gør bare, hvad han bliver bedt om:

”The editor had forced him to come out here on this freebie learn-to-scuba-drive trip. The travel and sports editors had instantly refused and no one else would do it” (p. 3, ll. 49-51).

Forfølges af stemmer

Jon forfølges af indre stemmer, der fortæller ham, at han er fej. Han for-søger at ignorere den indre stemme, men han hører den alligevel:

“He forced himself to set off for the diving school and tried to ignore an inner voice. ’You’re yellow, yellow, yellow, yellow.’” (p. 3, ll. 60-

61).

”He looked at Berto’s shades. At first there was nothing and then he saw himself staring, wide-eyed. In the walk back the voice taunted him ‘Yellow, yellow, yellow. Yellow as the dessert sand.’” (p. 4, ll.

106-108).

Har ingen tiltro til sig selv

Jon har ingen tiltro til sig selv og sin egen formåen. Da han får at vide, at han skal overtage Brians mundstykke under vand, siger han til sig selv, at han ikke vil kunne klare det:

”Take out the air supply that far down and fuck about with another one? He couldn’t do it […]” (p. 3, ll. 70-71).

Kæresten

Det går dårligt mellem Jon og hans kæreste. Han mener, det er godt, hans kæreste ikke er kommet med på turen, fordi de ikke har noget at tale om.

Han beskriver stilheden imellem dem som et langt tomrum:

”Mind you, the way things were going that was probably a plus. The silences between them had multiplied, then lengthened into an emp-ty continuum” (p. 3, ll. 54-55).

Fascination af døden (Selvmord)

I starten af novellen er Jon skrækslagen for tanken om at dø, men lang-somt begynder han at forlige sig med tanken:

Alle skal dø

Jon får den tanke, at det ville være lettere, hvis han vidste, han skulle drukne, fordi han da kunne slappe af og ikke være bange. Han tænker, at

Side 9

9 alle skal dø på et eller andet tidspunkt og, at det kan være ligegyldigt, hvornår det er:

”At least if he knew he was going to drown he could resign himself, removing some of this stress, this tearing anxiety. After all, everyone died in the end. What different did it make when you went?” (p. 5, ll.

116-118).

Har ikke noget at tabe

Jon får den tanke, at han ikke har noget af værdi:

• Bladet, han arbejder på, vil lade ham gå, og det, han har skrevet, vil forsvinde og vil ikke have betydet noget: ”The magazine would let him go soon. His writing would dwindle, disappear down to a dot and vanish. (p.5, 119-120).

• Hans kæreste vil gå fra ham: “his girlfriend would have left long before” (p. 5, l. 120).

• Han vil være blevet adskilt fra sine sidste venner og familie: ”he’d ll. 123-126).

cast off from the last of his friends and relatives” (p. 5, ll. 120-

121).

Tomhedsfølelse

Da Jon ser ned i havet, får han en overvældende tomhedsfølelse:

”Jon looked down at the reef, a cliff dropping away into soft dark-ness. An immensity of nothingness, a massive absence that was a presence” (p. 5, ll. 121-123).

Opslugt af havet

Jon tænker over, at fisk gennem millioner af år har ladet sig opsluge af havet, og at ubetydelige dykkere også er forsvundet deri. Han ser deres ubetydelighed som del af én stor tomhed. De er for ham lige så ligegyldige som havde de aldrig eksisteret:

”As fish died, the deep had absorbed them for millions of years, more lately divers had merged with it, trashing Action Man dolls that be-came smaller and smaller and then were nothing, their nothingness part of an immeasurable emptiness, as if they had never been” (p. 5, Døden har ventet på ham

Jon får en følelse af, at dybet har ventet på ham som om, han er bestemt til druknedøden:

”It had been here waiting while he slept, sodden, in his hotel room”

(p. 5, ll. 126-127).

Side 10

10

Begår selvmord

Til sidst beslutter Jon sig for at overvinde sin frygt. Han vil vise, at han ikke er fej ved at lade sig drukne:

”He thought of his fear and became angry. Well, this would show them he wasn’t yellow. Then he was calm again and looked back up at himself from below. He dropped behind the others, swung out be- Kronologisk hind an outcrop of coral, pulled out the mouthpiece and drank” (p. 5, ll. 128-131).

Setting and time (Miljø og tid)

Miljø Novellen starter in medias res, hvilket betyder, at læseren springer direkte Sted ind i handlingen:

Novellen udspiller sig i Egypten. Hovedpersonen Jon bor i London, men han er taget til Egypten, hvor han oplever en ny kultur med tiggende portnere og smukke landskaber. Jon interesserer sig imidlertid ikke for landet, der omgiver ham:

”The next day he walked along the promenade, impervious to the blue pain of the Red Sea” (p. 2, ll. 5-6).

Tid

Handlingens tid

Novellens handling foregår i nutiden. Handlingen strækker sig over min-dre end en uge, fra Jon ankommer til Egypten, til han vælger at begå selvmord i havet på dykkerøvelsen.

Handlingen er kronologisk, og det er kun gennem Jons refleksioner eller tanker, at læseren får et indblik i den tilværelse, han lever i England og de mennesker, der omgiver ham der.

In medias res

”Welcome to Egypt! Welcome to Egypt!” (p. 2, l. 1)

Language (Sprog)

Sproget i novellen

Novellen er skildret ud fra Jons synsvinkel, og sproget i den skal derfor skildre hans tankemåde. Det er direkte og flere steder bandende.

Groft sprogbrug

Side 11

11

Gennem hans opfattelser af hans oplevelser får læseren også et indblik i hans sprogbrug. Hans sprogbrug er bandende og direkte, og han siger fx ”fuck” flere gange:

• ”What the fuck was he getting himself into this time?” (p. 2, l.

12)

• “It was very important not to fuck up – a simple error could be disastrous” (p. 2, ll. 21-22).

• ”Take out the air supply that far down and fuck about with another one?” (p. 3, l. 70).

• “Fuck” (p. 4, l. 89).

Druknemetaforen

Druknemetaforen er et gennemgående sprogbillede i novellen, det er værd at se nærmere på.

Jons liv sejler

Jons liv sejler bogstaveligt talt. Han er en midaldrende, overvægtig mand, der er lavest rangeret i sit job, ikke har venner eller familie af betydning og har en kæreste, der er ved at gå fra ham. Gennem novellen forudser han flere gange sin egen druknedød, og i overført betydning synes han at synke dybere og dybere ned i sit liv.

Jon drukner i problemer og alkohol

At Jon drukner i havet er en metafor for, at han drukner i sine egne pro-blemer. Han drikker mere og mere alkohol gennem novellen, og til sidst bestemmer han sig for, at han lige så godt kan lade sig nedsynke helt.

Det er aldrig nok

Jon drikker konstant, men lige meget, hvor meget, han indtager, er det aldrig nok. Det er på den forkerte måde, han forsøger at få styr på pro-blemerne i sit liv:

”He poured more gin, but no matter how much he swallowed it was never enough” (p. 3, l. 56).

Begår selvmord

Flere gange i novellen har Jon forudsagt sin egen død. Han har været tæt på at drukne og selv været overbevist om, at det vil ske. Alligevel har han overlevet. Da han til sidst virkelig dør, er det ikke fordi, han ikke mestrer dykkerteknikken eller ikke kan klare sig, men fordi han ikke vil. Dette kan tolkes på den måde, at det er ham selv, der sætter begrænsninger og øde-lægger tingene for sig. Han vælger selv sin egen nedtur og død.

Side 12

12

Title

(Titlen ”Yellow”)

Novellen hedder ”Yellow”, hvilket henviser til Jons følelse af at være ”yel-low”, der betyder fej. Han føler sig forfulgt af en stemme, der kalder ham for yellow, og han har selv en opfattelse af at være det. Til sidst i novellen vælger han at begå selvmord, fordi han på den måde tror, han kan bevise, at han ikke er det. I virkeligheden betyder det, at han på den måde bliver fri for at forholde sig til sin egen skræk. Det, der sætter begrænsninger for ham, er hans egen opfattelse af at være fej. I virkeligheden er netop fej, fordi han vælger at flygte fra sin egen skræk og fra problemerne, han har i livet. • At man selv kan gøre sig ligegyldig og overflødig, hvis man ikke har Themes (Temaer)

Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du finder mest centrale for teksten:

• Meningen med livet

• Tomhedsfølelse

• At føle sig overflødig og ligegyldig

• Mod og frygt

• Begrænsninger

• Passivitet

• Vilje til at ændre på sit liv

Message (Budskab)

En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:

• At det ikke nytter noget at flygte fra sine problemer.

• At der ikke er nogen nem vej til at få styr på sit liv, og man ikke kan drukne problemerne i alkohol eller gemme sig for omverde-nen, hvis man vil ændre på tingenes tilstand.

• At livet bliver tomt, hvis man ikke selv giver det mening.

vilje til at gøre noget ved sit liv.

• At det kun er en selv, der sætter grænser for det, man kan opnå og præstere.

Side 13

13

Perspectival texts (Perspektiverende tekster)

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets

øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.

Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-sterne og billedet og sætter dem i relation til ”Yellow”.

Text 2: Robert Browning: ”Prospice” (1889)

Tolkning af digtet ”Prospice”

Nærmer sig døden

Digtet indledes med spørgsmålet om, hvorvidt man skal frygte døden.

Jegfortælleren bruger forskellige metaforer for den forestående død: vin-teren, natten, stormen og fjenden. Han erklærer, at han nærmer sig den:

”I am nearing the place” (l. 4).

Jegfortælleren vil gennemgå alle livets kampe

Jegfortælleren ser sig selv som en kæmper og vil ikke krybe uden om no-gen udfordringer, heller ikke døden. Han ville hade, hvis han ikke kom til at stå ansigt til ansigt med døden, men var blændet i øjeblikket:

”I was ever a fighter, so – one fight more, The best and the last! I would hate that death bandaged my eyes, and forbore, And bade me creep past. No! let me taste the whole of it, fare like my peers” (ll.

13-17).

Opfordrer til at tage dødens på sig

Fortælleren opfordrer til, at man skal acceptere døden. Konsekvensen for livet er døden, og man skal gladelig betale dens restance(det man skyl-der):

”Bear the brunt, in a minute pay glad life’s arrears Of pain, darkness and cold.” (ll. 19-20). (Dette betyder, at man gladelig skal betale den gæld, man har pådraget sig ved at leve, men som man først betaler af ved døden).

De, der modige går døden i møde, vil opleve glæde og lys efter at have overgivet sig til døden og dermed til Gud.

Digtet ”Prospice” i relation til teksten ”Yellow”

Acceptere døden

Budskabet i digtet ”Prospice” kan tolkes sådan, at man skal acceptere den uundgåelige død, og at den er en kamp, man også må tage på sig som en udfordring. I ”Yellow” udviser hovedpersonen frygt overfor døden, og da han endelig vælger at acceptere den, overlader han sig bare passivt til den. Han gør dermed det modsatte af det, der opfordres til i digtet.

Side 14

14

At kæmpe

En af moralerne i digtet er, at man skal kæmpe. Hovedpersonen Jon i ”Yel-low” kæmper ikke for noget som helst, og døden bliver for ham bare en udvej, der gør, at han kan slippe for at kæmpe videre med livet. Han lever dermed ikke op til den opfordring, jegfortælleren i ”Prospice” fremsætter.

Text 3: Sir Edmund Hillary: “50 Years – My Story”

(2003)

Synspunkter i teksten ”50 Years- My Story”

Fysiske udfordringer

Edmund Hillary var den første til at bestige Mount Everest, der er jordens højeste punkt. Han beskriver sig selv som én, der elsker udfordringer i livet. Han vidste ikke, om snekammen ville holde til at blive klatret på, da han besteg Mount Everest, og han tog derfor livsfarlige chancer ved at klatre derop:

”Would the cornice hold if I tried to go up? There was only one way to find out” (ll. 15-16).

At hjælpe andre mennesker

Til trods for, at Edmund Hillary har besteget Mount Everest, mener han ikke, det er den største bedrift, han har udrettet. Han mener derimod, at hans mest vigtige projekt har været at hjælpe befolkningen i Himalaya.

Han har hjulpet med at etablere skoler og medicinske klinikker samt at restaurere deres klostre:

”My most important projects have been the building and maintaining of schools and medical clinics for my dear friends in the Himalaya and helping their beautiful monasteries too” (ll. 27-29).

Teksten ”50 Years – My Story” relateret til ”Yellow”

Udfordringer

I teksten “50 Years – My Story”, skildrer forfatteren Edmund Hillary sin største bedrift. Han mener ikke, det var den dumdristige bestigning af Mount Everest, hvor han udfordrede sig selv, men at det er de projekter, han har sat i gang for at hjælpe andre mennesker. I ”Yellow” føler hoved-personen Jon sig fej, fordi han ikke tør noget. Da han til sidst vælger at springe ud i havet, er han overbevist om, at det vil gøre ham mindre fej.

Han går dermed direkte imod Edmund Hillarys synspunkt. I stedet for at bruge sin energi på at hjælpe andre, springer han ud i døden uden at opnå noget.

Side 15

15

Text 4: ”What is Reckless Op About?” from

http://recklessop.com/

Synspunkterne i ”What is Reckless Op About?”

At udfordre sig selv

I teksten er holdningen, at man går glip af noget, hvis ikke man udfordrer og presser sig selv til det yderste. Det gælder ifølge teksten om at mærke suget ved selve udfordringen:

”Reckless Op is about challenging yourself to rise above the ‘stand-ard’ of life and being more, achieving more and accomplishing more.

It is about pushing yourself beyond preconceived limits” (ll. 1-3).

Kærlighed til livet

I teksten fremstilles det som en livsindstilling at være parat til at udfordre sig selv til det yderste hele tiden. Det handler ifølge teksten ikke om fare, men at udvise kærlighed til livet:

”It is an attitude towards life that too few ever experince. Reckless Op is not about danger – it is about a love of life” (ll. 13-14).

”What is Reckless Op About?” relateret til “Yellow

Udfordringer

Teksten ”What is Reckless Op About?” opfordrer til, at man konstant skal udfordre sig selv. I ”Yellow” lever Jon et liv uden at stille krav til eller ud-fordre sig selv. Da han endelig bliver tvunget til det på dykkerkurset, væl-ger han at give op. Han lever derfor efter de stik modsatte leveregler end teksten ”What is Reckless Op About?” giver udtryk for.

At udfordre sig er at udvise kærlighed til livet

Ifølge teksten ”What is Reckless Op About?”, udviser man kærlighed til livet, hvis man udfordrer sig selv og udsætter sig selv for farer. Jon i novel-len ”Yellow” har aldrig udfordret sig selv, og han har mistet lysten til livet.

Han kan være et eksempel på, at der ikke er noget ved at leve et liv uden at stille krav og udfordringer op for sig selv.

Text 5: Langston Hughes:”Suicide’s Note” (1926)

Tolkning af digtet ”Suicide’s Note”

Lokkes af døden

Digtet ”Suicide’s Note” består kun af tre vers og er meget simpelt, men samtidig meget sigende. I digtet fortæller jegfortælleren, at flodens rolige, kolde facade virker tillokkende. Titlen fortæller, at det er et selvmords-brev, og digtet kan tolkes sådan, at fortælleren begår selvmord i floden, fordi dens rolige facade virker som en tillokkende befrielse fra alt det uro-lige og ukontrollerbare i livet.

Side 16

16

Digtet ”Suicide’s Note” i relation til novellen ”Yellow”

Befrielse kræfter. Åbningen i himlen kan symbolisere Guds indgriben. Ovenover de Ligesom i digtet ”Suicide’s Note”, ser Jon i ”Yellow” det som en befrielse at lade sig drukne. Han betragter sit liv som ligegyldigt og sig selv som fej.

Dermed virker det som en befrielse for ham at lade sig drukne i havet.

Picture: Caspar David Friedrich: The Sea of Ice

(1823/24)

Billedet The Sea of Ice

Beskrivelse

Billedet forestiller en række store isflager, der stikker op af havet. I for-grunden ser man tydeligt isen, og hvordan de forskellige stykker er blevet presset op mod hinanden, så de danner store, skarpe flader, der peger op mod himlen. I højre side af billedet skimtes et skib, der er forlist under isflagerne. I mellemgrunden ses det isbelagte hav, og i baggrunden stikker der endnu flere isflager op. Alle isflagerne peger op mod himlen. Øverst i himlen er der en åbning i skyerne. Lyset får flagene i forgrunden til at se helt gullige ud.

Tolkning af billedet

De massive isflager symboliserer naturens enorme kræfter. Skibet, der ligger under flagerne, symboliserer menneskets underlegenhed i forhold til naturen. De menneskelige kræfter kan ikke hamle op med naturens enorme naturkræfter, findes Gud, der har skabt det hele.

Billedet The Sea of Ice relateret til novellen ”Yellow”

Naturkræfterne

I novellen “Yellow” frygter Jon for at dykke, fordi han ikke har udsat sig for fysiske udfordringer før. Havet er et kæmpe fremmedelement for ham, og han tror flere gange, at han skal dø. Til sidst giver han op over for natur-kræfterne og lader sig opsluge af dem. Han overgiver sig til naturen, der overvinder ham. På samme måde viser billedet The Sea of Ice, at naturen har magt til at overvinde mennesket og er mere magtfuldt end menne-sket.

Side 17

17

2. Man versus nature

Opgave 2 er adskilt fra opgave 1 og skal derfor have sit eget afsnit. Allige-vel er den relateret til opgave 1, og du skal bruge de observationer og tolkninger, du foretog i opgave 1 for at kunne svare på den 2. opgave.

Text 6: William Wordsworth ”Lines Composed a Few

Miels Above Tintern Abbey” (1798)

Naturen overfor mennesket i ”Lines Composed a Few Miles Above

Tintern Abbey”

Naturens storhed

I digtet ”Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey”, beskriver forfatteren William Wordsworth naturens storhed. Han har lært at se på naturen med et dybt blik. Han har en oplevelse af, at naturen er sublim og gennemstrømmer hver eneste levende ting og hver eneste menneskelig tanke:

”A motion and a spirit, that impels All thinking things, all objects of all thought, And rolls through all things” (ll. 13-15).

Naturens betydning

Naturen har gennemgribende betydning, og er større end mennesket selv.

Humanitetens musik er stille og bedrøvet, mens naturen er sublim og fyldt med storhed:

”To look on nature, not as in the hour Of thoughtless youth; but hearing oftentimes The still sad music of humanity” (ll. 1-4).

Digtet ”Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey” i rela-tion til novellen “Yellow”

Naturens betydning

I digtet fremstilles naturen som det, der gennemtrænger alle andre ting. I novellen ”Yellow” er Jon fuldstændig ligeglad med naturen og omgivel-serne, men tænker kun på sin egen selvopfattelse.

Naturens storhed

Da Jon beslutter at drukne sig selv, hengiver han sig imidlertid til naturen, og den bliver hans endeligt. På den måde kommer naturen alligevel til at få stor indflydelse, selvom han har fornægtet den og aldrig før turde ud-folde sig selv i den. Naturen viser sig at være større end ham selv.

Kontrastbillede af naturens storhed

Jon ser det som en negativ ting, at naturen er større end alt andet. Han tænker over, at fisk gennem millioner af år har ladet sig opsluge af havet,

Side 18

18 og at ubetydelige dykkere også er forsvundet deri. Han føler, at det hele er ligegyldigt, og at han er en del af en stor tomhed.

”As fish died, the deep had absorbed them for millions of years, more lately divers had merged with it, trashing Action Man dolls that be-came smaller and smaller and then were nothing, their nothingness part of an immeasurable emptiness, as if they had never been” (p. 5, ll. 123-126).

I digtet fremstilles naturen også som noget, der overgår alt andet, men synet på det er i stedet positivt. Det beskrives som en ånd, der virker til-skyndende på alle andre levende ting:

”A motion and a spirit, that impels All thinking things, all objects of all thought, And rolls through all things.” (ll. 13-15).