SRP om psykopati: Analyse af Darkly Dreaming Dexter

Side 1

Abstract

This paper is a study of psychopathy and a look into the brain of a killer. The goal will be to investigate the causes of psychopathy and theories describing psychopathy as a diagnosis you are born with, or a diagnosis you can earn through the “right” environment. I will conclude that psychopathy looks to be mostly genetic or inherited, but that it is also possible to become through a bad childhood and adolescence, as seen in the psychodynamic theory and Patterson’s theory of defiance.

Through reading and analyzing the case in Darkly Dreaming Dexter by Jeff Lindsay, I will identify Dexter Morgan’s psychopathic traits. I will do this through a character analysis, which shows Dexter’s many displays of psychopathy.

I will also evaluate whether Jeff Lindsay’s portrayal of a psychopath is realistic. I will also discuss the difference between the psychopathic theories we know versus the different psychopathic theory the book displays. I can conclude that these theories are very different, with the book choosing to focus on “the Traumatic event”, as something that will produce a psychopath. Rather than building up a character around one of the theories we know, the book does another take on psychopathic development theories. It will also be concluded that, even though he does not develop into a psychopath through the psychodynamic theory and Patterson’s theory of defiance, Dexter Morgan is still a great example of how a psychopath looks and thinks like.

Side 2

Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................... 0 Indledning ........................................................................................................................................... 2 Redegørelse ......................................................................................................................................... 3 Kendetegn ............................................................................................................................................ 3 Psykopati teorier .................................................................................................................................. 5 Analyse ................................................................................................................................................ 8 Personkarakteristik af Dexter Morgan ............................................................................................... 10 Fortolkning ......................................................................................................................................... 14 Vurdering .......................................................................................................................................... 16 Konklusion ........................................................................................................................................ 18 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 19

Side 3

Side 2 af 20

Indledning

Så snart man hører ordet ”psykopat” ringer der klokker inde i hovedet. Det er noget, vi alle kender til, men ikke helt ved, hvad er. Der har været snak om det i nyhederne, og det er ikke helt uhørt at bruge betegnelsen som øgenavn eller et skældsord. Men nu er det blevet mere normalt at læse bøger eller se film og tv-serier, hvor psykopater eller mennesker med andre personlighedsforstyrrelser er hovedpersonen. Men er disse fiktive personer en god fremstilling af, hvad en rigtig psykopat er? Er den psykopat, vi ser på tv og læser om i bøgerne, den samme psykopat der går på gaden til hverdag?

I min SRP vil jeg se nærmere på den populære fiktive person Dexter Morgan fra Darkly Dreaming Dexter af Jeff Lindsay. Dette vil jeg gøre ved at redegøre for kendetegnene for psykopati, der vil gøre mig i stand til at identificere en psykopat. Ud over dette vil jeg finde forskellige årsagsforklaringer på, hvordan psykopati opstår. Min opgave vil indeholde en analyse af Darkly Dreaming Dexter og en grundig personkarakteristik af Dexter Morgan, hvor min redegørelse for kendetegn af psykopati vil spille en rolle. Efter dette vil der være en vurdering af, hvordan psykopati bliver fremstillet i bogen, med henblik på de årsagsforklaringer jeg har fortalt om i min redegørelse. Der vil blive afsluttet med en konklusion, hvor jeg svarer på min problemstilling.

Side 4

Side 3 af 20

Redegørelse

“Gør rede for psykopati med særligt fokus på kendetegn og årsagsforklaringer”

”There is no psychiatric diagnosis of psychopath. The closest thing we have in the manual is a personality disorder, antisocial personality disorder. But that is not always the animal you’re

                1
looking for, either” . Dette er et citat af Fabio Macciardi, som fortæller noget om den komplicerede

diagnose psykopati. Citatet fortæller noget om diskussionen om psykopati, og at der er delte meninger om, hvor vidt det overhovedet er en virkelig diagnose. Én ting de fleste læger og psykologer kan blive enige om er, at der findes mennesker, der udviser en række symptomer, som alle får den samme diagnose: ”dyssocial personlighedsstruktur”, hvilket er det professionelt accepterede ord for en psykopat [2]. Ordet psykopat har fået samme status som for eksempel indvandrer, neger og retarderet, som har fået en negativ ladning, og dette er grunden til, at nogle læger er tilbageholdende med at bruge ordet [3].

På trods af diskussionen om hvorvidt psykopati er ægte, vil denne opgave dog forholde sig til diagnosen psykopati som en rigtig diagnose.

Kendetegn

Der er mange forskellige måder psykopati viser sig på. Nogle typiske kendetegn og symptomer er blandt andet: Narcissisme, antisocial adfærd, mangel på empati og følelser, aggression, hensynsløshed, manglende respekt, manglende evne til at føle skyld, patologisk løgnagtighed,

                                 4
charmerende, manipulerende og impulsiv .

Men vi har alle mødt mennesker, der var en smule impulsive eller havde manglende respekt over for andre eller regler, derfor betyder det ikke, at de er psykopater. Ligesom de fleste sygdomme betyder ét symptom ikke at du har sygdommen. Men hvis du har flere symptomer på én gang, så er sandsynligheden for, at du har sygdommen eller lidelsen større. Man siger at psykopati måles på en skala eller spektrum, ligesom for eksempel autisme [5].

Der er ikke nogen perfekt måde at diagnosticere psykopati på, men en af dem der er kommet tættest på og har den mest anderkendte metode, er Robert Hare. Hans checkliste PCL-R (Psychopathy Checklist, Revised), også kendt som Hare’s Checkliste, rangerer en person på en skala fra 0 til 40, hvor 40 er en fuldstændig psykopat og 0 ingen tegn viser på psykopati [6]. For at sætte dette i

1

Fallon, J.(2013) The Psychopath Inside, side 9

2

Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater, side 29

3

IBID, side 30

4

Dahl, A.A & Dalsegg A. (1999) Charmør og Tyran, side 78-81

5

Fallon, J. (2013) The Psychopath Inside, side 12

6

IBID, side 12

Side 5

Side 4 af 20 perspektiv, så blev den kendte psykopat Peter Lundin vurderet til at være en 39’er på denne skala af Sten Levander under optagelser af TV-udsendelsen Drømmen om Amerika fra 1994 [7].

Der er også en generel enighed om, at psykopati er en personlighedsforstyrrelse og ikke en psykose, hvor psykose er det lægelige synonym for sindssyge [8]. Psykopater har ikke hallucinationer, hører ikke stemmer, som ingen andre kan høre og har ingen vrangforestillinger af virkeligheden. Dette kunne dog være muligt, hvis psykopaten havde en samtidig psykisk lidelse. Men en fuldstændig ”rendyrket” psykopat uden andre sygdomme eller lidelser, har en klar opfattelse og oplevelse af den virkelige verden.

Dog viser flere undersøgelser faktisk, at psykopater ofte har andre psykiske lidelser [9]. Edmonton-undersøgelsen, som blev foretaget i Canada, viste at hele 90,4% af de undersøgte psykopater havde mindst én anden livstidsdiagnose. En livstidsdiagnose behøver dog ikke at være noget, der påvirker psykopatens opfattelse af virkeligheden. En livstidsdiagnose kan være alt fra stof- og alkoholmisbrug til mani og tvangsneuroser [10]. Men det betyder altså, at i princippet er det ”kun”

9,6% af psykopaterne der er ”rendyrkede” psykopater.

Selvom det siges, at stereotypen på en psykopat er en lavtuddannet mand med kriminel baggrund, kan psykopaten befinde sig i en hvilken som helst del af befolkningen. Diagnosen psykopati er ikke ensbetydende med at man er kriminel, og de eneste love, nogle psykopater overtræder, er de love om moralske normer vi har [11]. Psykopater kan være alt fra topledere i et succesfuldt firma til bandemedlemmer. Charme og manipulation kan være gode egenskaber, hvis man er forretningsmand og skal sælge sig selv og sit produkt. Manglen på empati og den kølighed en psykopat har, ville i nogle situationer også være gode egenskaber i et miljø, der hurtigt bliver stressende. Derfor ser man gerne psykopater i forretningsverdenen.

De psykopater, der har haft en dårlig skolegang, mere aggressive tendenser og måske alkohol- og stofmisbrug, er typisk de psykopater man ser i bander og i fængsler [12]. De er ikke så smarte, som de veluddannede psykopater, og ender derfor mere typisk i fængsel end de veluddannede. En stor

7

Søgaard, J. (2001) Lundin Stemplet som Psykopat

8

Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater, side 15

9

Dahl, A.A & Dalsegg A. (1999) Charmør og Tyran, side 181

10

IBID, side 182

11

Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater, side 35

12

IBID, side 35

Side 6

Side 5 af 20 undersøgelse fra tolv lande viste, at ca. 2-3% af befolkningen var psykopater. Til sammenligning viste undersøgelsen også, at 46% af de 22.000 indsatte havde diagnosen psykopati [13].

Psykopati teorier

Der er mange forskellige meninger om, hvordan psykopati opstår, og om det er genetisk bestemt eller om det er miljøet, der former psykopater. I det nittende århundrede var den italienske kriminolog Cesare Lombroso en af de første, der påstod, at mennesker er født kriminelle og ikke formet af samfundet [14]. Siden da har flere og flere accepteret at lidelser, såsom psykopati, er genetisk bestemt, fx Sabine Herpertz, som forklarer det i citatet her:”More and more data are leading to the conclusion that psychopathy has a biological basis, and has many features of a disease” [15] og Jeff Lindsay her:”Serial killers are psychopaths, and current research in brain mapping indicates that

                                                                       16
psychopaths are born, not made. There is an actual, physical, difference in their brains” , og vi ser

flere teorier og undersøgelser, der underbygger dette.

Mange teorier handler om skade, underudvikling eller underaktivitet i hjernen. Forskellige forskere har fundet forskellige steder i hjernen, der ved manglende aktivitet kunne identificere psykopati.

James Fallon har i sine undersøgelser af hjerneskanninger set et mønster i hjernen, som de fleste psykopater synes at følge. Det viser lav – eller næsten ingen – aktivitet, der strækker sig fra den orbitale cortex, præfrontale cortex, videre til det cingulate cortex og ned til amygdala [17]. Lav hjerneaktivitet kan betyde forskellige ting, alt efter hvor i hjernen det er. Det spændende ved nogle af disse dele af hjernen er, at de associeres med de egenskaber, som psykopater mangler. For eksempel er den orbitale frontale cortex i undersøgelser blevet linket til bevidst beslutningstagning [18] og moralitet [19]. Når psykopater har lav aktivitet i dette område, så kan man bedre forstå, hvorfor de er mere impulsive og har manglende moral.

Men der er også teorier, der forklarer at psykopater bliver skabt af miljøet og ikke deres genetiske sammensætning. Dette er mere relevant, når det kommer til personkarakteristikken af Dexter Morgan i min analyse senere, da vi ikke ser eller hører om nogen hjernescanninger i bogen, og må læne os op af miljøteorier og ikke genetiske teorier. I bogen bliver ”The Traumatic Event” [20] nævnt,

13

IBID, side 14

14

Abbot, A. (2001) Into the mind of a killer, side 296

15

IBID, side 296

16

Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 2

17

Fallon, J. (2013) The Psychopath Inside, side 58

18

Abbot, A. (2001) Into the mind of a killer, side 297

19

Pascual, L., Rodrigues, P. & Gallardo-Pujol, D. (2013) How does morality work in the brain? Side 2

20

Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 263

Side 7

Side 6 af 20 som noget der starter Dexter og hans brors psykopati. Visse traumer kan føre til blandt andet PTSD, men undersøgelser viser, at traumer også på længere sigt kan føre til blandt andet: Aggression, dissociation, konditioneret frygt-respons på traumarelateret stimuli og antisocial adfærd [21]. Her kan vi genkende aggression og antisocial adfærd fra de typiske psykopatiske kendetegn. Dissociation, som vil blive vigtigt senere i opgaven, er en tilstand børn kan antage. Det sker især under overgreb af voldelig eller seksuel art. Børn kan under dissociation benægte eller helt fortrænge et traumatisk øjeblik. Dissociation betyder ”at splitte”, og det ses også at et barns personlighed kan splittes i to

                                                22
eller flere dele (kaldet ”multipel personlighedsforstyrrelse”)

. Meningen med alt dette er, ikke at kunne huske det traumatiske, der er sket.

Pattersons Trodsteori handler om en forældres evne til at opdrage deres børn, og hvor svært det er at opdrage et vanskeligt barn. Teorien forklarer, at der er større risiko for antisocial adfærd hos børn, ved en kombination af dårligt kompetente forældre og vanskelige børn [23]. Forældrenes opdragerkompetence er defineret af 5 centrale punkter: disciplin, opsyn, løsning af familiære problemer, engagement og positiv forstærkning [24]. Familieovergange eller børn fra opløste hjem har også indflydelse på deres psykopatiske udvikling. Denne teori synes dog også at tage arvemæssig indflydelse fra forældre i betragtning. Især anti-sociale forældre så ud til at opdrage psykopatiske børn, da deres opdragerkompetence forekom lavere end hos de forældre uden antisociale tendenser [25]. Teorien ser også en tendens til, at antisociale børn vælger andre antisociale børn som venner. Vennerne lyver, stjæler eller pjækker fra skole og derved kan barnet blive positivt forstærket til mere antisocial adfærd igennem sine venner. [26]

Den Psykodynamiske teori forklarer at psykopati hos børn, er noget der udvikler sig i takt med at barnets behov ikke bliver tilstrækkeligt varetaget [27]. Dette kan være på grund af manglende gode forældrefigurer, som har gjort barnet ondt. Fordi forældrene ikke har været gode imod barnet, prøvet det at distancere sig fra forældrene og dæmpe sit behov for tilknytning, hvilket kan resultere i den antisociale adfærd på længere sigt. I stedet for tilknytning til andre personer, så fokuserer barnet i stedet på sig selv [28], hvilket kan forklarer narcissisme som kendetræk ved psykopater. Når

21

Moroz, K. J. (2005) The Effects of Psychological Trauma on Children and Adolescents, side 7

22

Larsen, O. S. (2008) Psykologiens veje, side 122

23

Dahl, A.A & Dalsegg A. (2014) Charmør og Tyran, side 161

24

IBID, side 162

25

IBID, side 165

26

IBID, side 166

27

IBID, side 175

28

IBID, side 176

Side 8

Side 7 af 20 behovet for omsorg fra forældre og dermed følelsen af tryghed, der ellers er centralt for alle børn, bliver afvist eller mødt med passivitet fra barnets side, udvikles der aggressioner hos barnet. Dette leder til teorien om, at behov for kontrol og magt bliver udviklet, i et forsøg på at forhindre gentagelse af skuffelser barnet har oplevet, når det har forsøgt at dække sine behov hos forældrene.

Børn mangler her også en dybere identifikation med forældre eller søskende. Det fører til efterligning af andre, og børnene simulerer andres måde at være på og følelser [29]. Denne teori snakker også om splitting, hvilket er forekomster af forskellige jeg-tilstande hos psykopaten. Jeg-tilstandene kan svinge meget hurtigt og afhænger af personens omgivelser og mennesker omkring dem. Jeg-tilstandene kan være meget forskellige og have forskellige holdninger, følelser og adfærd, hvilket er et element, der også bliver uddybet mere i personkarakteristikken i min analyse [30].

29

IBID, side 177

30

IBID, side 178

Side 9

Side 8 af 20

Analyse

”Analysér og fortolk på baggrund af redegørelsen ”Darkly Dreaming Dexter” af Jeff Lindsay med særligt fokus på en personkarakteristik af hovedpersonen Dexter Morgan. Inddrag i din analyse ”Sympathy for the Devils” vedhæftet som bilag 1.”

”Darkly Dreaming Dexter” er krimihistorien om Dexter, den charmerende blodsprøjtsanalysator om dagen og psykopatisk selvtægtsmand om natten. Da Jeff Lindsay skrev bogen, var hans intentioner at skrive en bog, der var afskrækkende og uhyggelig. Noget læserne ville blive forargede over [31].

Det havde nok også lykkedes ham, hvis han ikke havde gjort sin karakter så nem at holde af – hvis man altså ser bort fra, at han er en seriemorder. Bogen er fortalt i 1. person, hvilket fører læseren helt tæt på Dexters tanker og argumentation. Og dette er interessant, fordi vi igennem Dexters interne monolog, får fortalt en helt anden historie, end hvis der havde været 3. persons fortæller.

Med Dexters tanker får vi indblik i mere af hans historie, og hvad han ser, og derfor får vi en personal synsvinkel i bogen. Desuden tilføjer Dexters følelsesløse tanker et humoristisk element til den ellers dystre historie. Vores historie foregår i Miami, Florida, og det er også her, Dexter er vokset op hele sit liv, som følgene citat understøtter: ”I extended my middle finger, for once driving like the Miami native I was” [32]. Noget af historien foregår på Tamiami Trail, hvor ligene af de unge prosituerede bliver fundet. I Tamiami bor mange latinoer og prostituerede, og den beskrives af Dexter som et paradis, hvis du er en kakerlak og også som ikke særlig indbydende om dagen [33]. Ud over det, så udspiller handlingen sig også i Dexters hjem i Coconut Grove og på politistationen, hvor han arbejder. Bogen er skrevet i et moderne sprog og er derfor let at læse. Dexters tanker ligger for det meste i et normalt eller højt stilleje, mens hans søsters hælder mod den lave ende, da der er meget brug af slang og skældsord. Bogen indeholder også nogle spanske sætninger og ord, da miljøet i Miami er meget latino-præget. Vi får i bogen også at vide, at Dexter kan tale spansk og forstå lidt cubansk [34]. Latinomiljøet tilføjer et diversitetselement til bogen, og dette gør den mere realistisk.

Bogens komposition er lineær, men indeholder også flashbacks. Jeff Lindsay gør desuden brug af drømmesekvenser for at gøre bogen mere mystisk. Dexter har i bogen flere drømme om de mord Tamiamimorderen begår, før han har hørt eller set dem, hvilket gør ham i tvivl om og får ham til at tro på han er Tamiamimorderen. Dexter husker nemlig sjældent sine drømme, hvilket også ses i citatet her:” As a rule I don’t remember my dreams, and don’t attach any importance to them if I

31

Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 1

32

Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 239

33

IBID, side 16

34

IBID, side 26

Side 10

Side 9 af 20

do”^{35}. Dexter begynder først at tro at han er morderen, da han og Deborah ser en overvågningsvideo

fra et af mordstederne. Gerningsmanden i billedet ligner Dexter [36] og Dexters tvivl gør, at selv læseren bliver i tvivl om, hvem morderen er. Dette viser sig dog senere at være Dexters ældre bror, hvilket forklarer hvorfor de ligner hinanden. Det kan diskuteres om drømmesekvenserne er et realistisk element i bogen, da Dexter er fremstillet som en psykopat og ikke synsk. Men eftersom dette ikke uddybes yderligere, kan det måske betragtes som Dexters hjerne, der forudsiger sin brors fremtidige mord, uden at Dexter selv ved det. Ud over drømmesekvenserne er der også flashbacks i bogen. De flashbacks inkluderer Dexters ungdom og hans første mord på sin adoptivfars sygeplejerske, der dræbte patienter med for meget smertestillende, efter Harry ”gav ham grønt lys”.

Dexter har også til tider problemer med at finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der er forestillinger i hans hoved. Efter at være vågnet op en nat, vasker Dexter sine hænder. Idet han giver sig til at vaske dem, bliver vandet til blod [37]. Han lukker øjnene og blodet bliver til vand igen.

Et af de store temaer i bogen er selvfølgelig Dexters psykopati, men hvad der er mest interessant, er nok hans moral. For Dexter dræber kun kriminelle, eller dem, han mener, har fortjent det. Igennem hele bogen bliver læseren udfordret til at tænke over, om det, Dexter gør, er ”godt” eller ”ondt”.

Derfor kan man sige, at et andet tema er kampen mellem det gode og det onde. Vi har en indre kamp som Dexter kæmper for at styre sin trang til at dræbe og samtidig rydde verden fra kriminelle, så han kan gøre sin adoptivfar stolt. Det er ikke så meget en kamp om at overvinde sin trang til at dræbe, men at dræbe på den rigtige måde. Og så har vi, ud over dette, en kamp ude i den virkelige verden, hvor Miami politiet forsøger at fange en morder.

Bogen gør brug af månen som symbolik. Bogens første sætning: ”Moon. Glorious moon. Full, fat, reddish moon” [38] og bogens sidste sætning:” The wonderful, fat, musical red moon” ligner meget hinanden. Månen har igennem tid symboliseret meget. Det har blandt andet været mystik, varulve og cyklus. Dexter ser ud til at have et forhold til månen, som han ikke rigtig sætter ord på, men den ser ud til at tale til ham:” Such a fat happy chatterbox moon. Oh, how much it had to say. And as much as I tried to tell it that the time was wrong […] – the moon had words for all of it and

more”^{39}. Månen ser altså ud til at styre Dexters trang til at dræbe, og kan nærmest beskyldes for

denne trang. Mens Dexter er i gang med at dræbe et af sine ofre, føles noget forkert. Der er noget

35

IBID, side 63

36

IBID, side 222

37

IBID, side 78

38

IBID, side 1

39

IBID, side 128

Side 11

Side 10 af 20 der mangler, og så kigger han ud af vinduet og ser månen. Straks synes alt bedre:” The moon was

                                                                            40
visible over the water. For some reason I could not explain that seemed so right, so necessary” .

Der er altså noget med den måne.

Så hvis månen står for mystik, så er Dexter mystisk. Han er ikke til at gennemskue af dem, han kender, selv hans søster synes ikke at kunne genkende ham nogle gange [41]. Sergent Doakes ser ofte længe på Dexter, som om han forsøger at regne ud hvad der foregår inde i hans hoved, og forestår

derfor mystisk for ham^{42}.

Hvis månen står for varulve, så er Dexter en varulv i den forstand, at han skifter form. Om natten skifter han personlighed, lader sin mørke passager tage over og bliver til en anden:” I already gave away the driver’s seat of my consciousness on a regular basis when the Dark Passenger went

        43
joyriding” . Ligesom en person der er varulv, så lever Dexter et dobbeltliv.

Hvis månen står for cyklus, så kan vi se et mønster i, hvornår Dexter dræber. Som sagt er det på første side fuldmåne. Det første kapitel er også her, hvor Dexter slår en anden mand ihjel under fuldmånen. Månen formår at presse Dexter til at begå sit næste mord i kapitel 14, også selvom han prøver at kæmpe imod den.

Og til sidst har vi Dexters anerkendelse af månen, og dens symbolik, i hans møde med sin bror i sidste kapitel, hvor broderen spørger:” And it isn’t even a full moon, is it? ” og Dexter svarer:”But

not actually an empty moon, ”^{44}. Det er i dette kapitel, Dexter står i sit dilemma, om hvor vidt han

skal dræbe sin søster eller ej. I dette kapitel tøver han og overvejer næsten at dræbe Deborah [45]. Vi kan altså konkludere at månen og Dexter hører sammen, og at månen spiller en rolle i Dexters sygdom og trang til at dræbe. Månen fungerer næsten på samme måde som den mørke passager, og kan næsten stå som parallel til dette. Begge ting formår at have indflydelse på, hvornår Dexter dræber.

Personkarakteristik af Dexter Morgan

Dexter Morgan levede sammen med sin bror og mor i 3 år indtil moderens død. Der er grundlag for at tro, at de første 3 år af Dexters liv ikke var særligt rare. Dexters bror Brian beskriver deres mor for Dexter i dette citat: ”You were born only one year after me. Our mother was somewhat careless.

In more ways than one”^{46} og dette: “Mommy dearest hung out with a very naughty crowd”^{47}. Ud

40

IBID, side 139

41

IBID, side 70

42

IBID, side 178

43

IBID, side 185

44

IBID, side 258

45

IBID, side 266

46

IBID, side 261

Side 12

Side 11 af 20 over dette får vi ikke noget at vide om moderens forhold til sine børn, men det er nok ikke forkert at sige, at hun ikke har været et godt forbillede for dem. Derfor er der grund til at tro, at Dexter psyke allerede havde taget skade, inden han blev udsat for sin traumatiske oplevelse og blev adopteret af familien Morgan. Efter han blev adopteret, så hans adoptivfar, Harry, at Dexter var anderledes end andre mennesker. I et flashback husker Dexter, hvad Harry sagde til ham:”I’ve been expecting this

[Dexters trang til at dræbe]. What happened to you when you were a little kid has shaped you”^{48}.

Kort tid efter dette citat fortæller Harry Dexter, at han må styre sin trang til at dræbe, men også at der er nogle mennesker, der fortjener at blive dræbt. Sådan former Dexter sin moral, og ”The Code og Harry” bliver til. Det er Harry, der får indflydelse på, hvem det er, Dexter dræber, og forklaringen på hvorfor han kun dræber kriminelle.

Man kan ikke snakke om Dexter uden at nævne, hvad han selv kalder ”the Dark Passenger” [49]. Det er noget, der lever i ham og er en del af ham uden at faktisk være ham. Den ”mørke passager” er grunden til at Dexter slår ihjel, og det er for at tilfredsstille den. Efter Dexter har dræbt præsten i første kapitel, fortæller han om sin mørke passager: ”the cold voice of the Dark Passenger was

                                                                   50
quiet, and I could be me again. Quirky, funny, happy-go-lucky, dead-inside Dexter” . De to

”personer” arbejder sammen og lever næsten i en symbiose. Men denne symbiose er ikke til fordel for Dexter. Den mørke passager snylter i den grad på Dexters liv, og Dexter har intet andet valg end at dræbe, for hvis han ikke gør, så vil det have konsekvenser. Hvis ikke Dexter dræber og tilfredsstiller sin mørke passager, vil han blive uagtsom og dræbe hurtigt, som han gjorde med Jamie Jaworski, da hans mørke passager blev utålmodig [51]. Her blev han presset og derefter næsten opdaget af politibetjente. Jeg vil komme tilbage til og uddybe den mørke passager nærmere i min vurdering af psykologiske forklaringsmodeller.

Dexter refererer flere gange i bogen til andre mennesker som nogle, der ikke er ligesom ham. Som om han er en helt anden art og er ophøjet over dem. Han siger blandt andet:”Perhaps because I’ll

never be one, humans are interesting to me. ”^{52} som en forklaring på hans interesse for mennesker.

Dexter ved altså godt, at han ikke er ligesom andre mennesker, og overlever ved at lade som om han er ”en af dem”. Det gør han blandt andet ved at gå ud med Rita, selvom han egentlig ikke har lyst.

47

IBID, side 260-261

48

IBID, side 40

49

IBID, side 1

50

IBID, side 13

51

IBID, side 130

52

IBID, side 63

Side 13

Side 12 af 20

Hun fungerer som hans ”skæg”, altså en slags dække for Dexter, for at det skal se ud som om, han er en normal person. Han er ret ligegyldig over for hende og ser det kun som et plus, at hun ikke er interesseret i sex. Han er dog glad for hendes børn og er egentligt mere interesseret i dem [53]. Dexters kærlighed til børn blev også vist i første kapitel, da han ønskede, at han kunne dræbe præsten to gange, fordi han havde dræbt børn [54]. Hverken bogen eller forfatteren giver nogen forklaring på, hvorfor Dexter kan lide børn, selv om at det er i strid med, hvad psykopater normalt føler. Selv Dexter er ikke i stand til at forklare hvorfor han kan lide dem:” Because I did like them, and that made no sense to me. I know what I am and I understand many things about myself. But one of the

                                                                55
few character traits that genuinely mystifies me is my attitude towards children” . Dette citat er

vigtigt, fordi det også viser, at Dexter ved hvad han er. Hvad han er – eller bliver til – fortæller han først senere i bogen, efter at han mistænker Tamiamimorderen for at have været inde i hans lejlighed:” Just one more sign that Poor Old Dexter was drifting off into Deep Water. Making that

                                           56
last painless transition from sociopath to psychopath” .

Dexter overlever også igennem skuespil, og i bogen kan vi se det i hans tanker. Mest afslørende af alt er, da Dexter tænker: ”I’m quite sure most people fake an awful lot of everyday human contact. I

                                                      57
just fake all of it. I fake very well, and the feelings are never there”

. Ud over det, kan vi også se det i citatet her: ”I gave her my happy smile” [58] hvilket Dexter tænker før han smiler, for at fortælle læseren, at hvad han gør, det han udstråler, ikke er virkeligt men en facade. Alle hans handlinger er faktisk en facade, og han charmerer sig igennem stort set hele sin hverdag, endnu et tegn på psykopati. Det er dog ikke alle, der falder for hans charme. Sergent Doakes er en af de personer i bogen, der ikke på noget tidspunkt kan lide Dexter. Migdia LaGuerta, der i starten forsøger at forføre Dexter [59] ender til sidst med at få den samme mening: ”Sergeant Doakes wants to kill you

and he doesn’t even know why. I should’ve listened to him. Something is wrong about you”^{60}. Efter

LaGuerta dør og under hendes begravelse, læser vi at sergent Doakes har øjnene på Dexter, og at han mistænker Dexter for at have med hendes død at gøre. Selvom det er sandt, og Dexter indser at han med stor sandsynlighed vil blive forfulgt af Doakes fremover, så er han ligeglad. Han tænker, at

53

IBID, side 54

54

IBID, side 14

55

IBID, side 54

56

IBID, side 121

57

IBID, side 14

58

IBID, side 19

59

IBID, side 170

60

IBID, side 244

Side 14

Side 13 af 20 han blot i sidste ende må blive nødt til dræbe ham på et tidspunkt, så alt kan vende tilbage til det

normale^{61}.

Dexter som sagt har ingen følelser for andre mennesker, og han fortæller nok bedst om sig selv i følgende citat:” Other people are less important to me than lawn furniture. I do not, as the shrinks

                                               62
put it so eloquently, have any sense of the reality of others”

hvilket viser Dexters mangel på empati. Han har dog ikke noget imod nogen af hans ”egen art” og psyke. Hans fortæller om sin holdning til sin kollega Vince Masuoka i citatet her: ”That’s why I liked him, I think. Another guy

pretending to be human, just like me”^{63}. Selv morderen, der efterlader kroppe i stil med hans egne

ofre, føler han sig tættere på end andre mennesker: “I enjoyed watching this other killer work and felt some kind of aesthetic connection, or – emotional involvement ” [64]. Denne følelsesmæssige involvering viser sig så senere at være rigtigt tænkt, da det er hans bror, Brian, der begår morderne.

De to brødre er meget ens i både deres måde at begå mord, men også idet at de begge er psykopatiske. De har begge to et had for blod, men det er imidlertid kun Brian, der har fundet på en måde at dræbe sit offer og samtidig undgå blod. Bogen får dog Dexter til at fremstå som en antihelt [65], altså en helt med måske rene hensigter, men en beskidt måde at klare det på. Han har nogle traditionelle helteværdier, som for eksempel kampen imod det onde, og at han følger et kodeks. Til gengæld slår han folk ihjel i sin kamp imod kriminalitet. Selvom de fortjener det i hans øjne, så gør dette ham til en antihelt i stedet for blot en helt eller skurk.

Af en psykopat har Dexter et meget nært forhold til sin adoptivsøster Deborah – og sin adoptivfar, mens han stadigvæk levede. Han bruger meget tid sammen med hende, og det ser ikke ud til, at det er en facade, ligesom Rita. Han hjælper hende til dels også med hendes arbejde, da hun ikke er politisk smart – noget der vægter meget i Miami politiet [66]. I sidste ende vælger han også at redde Deborah, i stedet for at dræbe hende, som Brian ellers ønskede. Deres forhold summeres meget godt op i dette citat:” For some reason that I can’t fathom, she actually prefers me to be alive. I think

that’s nice, and if I could have feelings at all I would have them for Deb”^{67}.

61

IBID, side 274-275

62

IBID, side 54

63

IBID, side 20

64

IBID, side 42

65

TVTropes (u.å.) Anti Hero

66

Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 26

67

IBID, side 16

Side 15

Side 14 af 20

Fortolkning

Alle er interesseret i eller fascineret af noget, de ikke forstår. Det er derfor, folk stadigvæk snakker om Peter Lundin, og det er derfor at Dexterserien er blevet populær. Som Jeff Lindsay skriver:

”There’s a special sense of dread that comes with that phrase, “serial killer. ” It represents an

inhuman psychology that is beyond us, and because of that, we can’t look away”^{68}, og citatet

forklarer, hvorfor man får lyst til at læse eller se serien. Den giver et indblik i den del af verdenen, som vi egentlig ikke vil vide noget om, men stadigvæk er så fascineret af. Det er den samme grund til, at der dannes lange kiggekøer efter et biluheld. Fordi man ikke kan se væk og bliver interesseret.

På den måde er bogen også et vindue ind i en psykopats hoved, og bogens budskab bliver at fortælle læseren at din ven, din kollega eller bekendt kunne være psykopat, uden at du ved det. Dexter fortæller i en passage, hvad han mener, hans naboer ville sige, hvis de fandt ud af at han var psykopat og morder: ”He was such a nice man. Very friendly. I can’t believe he did those

things…”^{69} hvilket er bogens måde at fortælle, at ligegyldigt hvor venlig og charmerende en person

er, så kan der gemme sig noget andet bag facaden. Jeff Lindsay siger det selv i følgende citat: ” He will be known as a charming and thoughtful co-worker, a nice man who helps his ailing neighbor

                                                        70
carry her groceries, and no one will have suspected what he really is”

. På den måde, så fortæller bogen om den skræmmende virkelighed der findes; at psykopater findes, og at det kunne være hvem som helst.

Det vigtige ved bogen, og måske det forfatteren prøver at opnå, er at den fremkalder den værste paranoia i et menneske, der ikke er set siden kommunistforskrækkelsen. For når læseren ved, at en psykopat eller seriemorder kunne være hvem som helst, ligesom charmerende Dexter, så ser verden ikke ud ligesom før. Mest skræmmende af alt, så formår bogen at få læseren til at sympatisere med Dexter, selvom han slår mennesker ihjel. Læseren fortæller sig selv mens de læser: ”Han er jo ikke så slem. Han dræber jo kun de onde og kriminelle”. Men det uhyggelige er jo, at vi kan se paralleller fra den virkelige verden. Et eksempel er Peter Lundin, der modtog kærlighedsbreve fra kvindelige beundrere, på trods af at han havde myrdet sin mor, kæreste og hendes børn. Men i modsætning til Dexter, så har Lundins intentioner nok ikke været at rydde verden for onde og kriminelle. Til slut har vi alligevel to mænd, der har dræbt mennesker, som formår at charmere sig ind på livet af andre mennesker og få dem til at glemme alt, om de mennesker de har slået ihjel. Og jeg tror at budskabet i Darkly Dreaming Dexter er, at man skal være mere bange og mere kritisk.

68

IBID, side 1

69

IBID, side 33

70

Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 3

Side 16

Side 15 af 20

For psykopaterne findes og de har ingen empati, så ligegyldigt hvor meget du beder, så er de ligeglade.

Side 17

Side 16 af 20

Vurdering

”Vurdér hvilken psykologisk forklaringsmodel/teori på psykopati bogen giver. Vurdér

endvidere hvilke forskelle og ligheder der er mellem den psykologiske viden om psykopati og bogens fremstilling af psykopati. ”

Ifølge den psykodynamiske teori så er dårlige forældre, der ikke tilstrækkeligt tilgodeser sit barns behov, en af grundene til at børn udvikler psykopati. Dette, kombineret med det store traume Dexter får, ved at se sin mor dø for øjnene af ham, gør at vi allerede har mange faktorer der kan forklare Dexters følelser, eller rettere mangel af dem. Bogen fokuserer faktisk mest på det traumatiske event som forklaringsteori, hvilket ikke er nævnt i de psykologiske teorier jeg har redegjort for. Men vi kan lade det traumatiske event stå som ekstrem psykisk omsorgssvigt i stedet for, hvilket måske passer bedre ind i vores teorier. Ifølge bogen, så er Dexters, mors død det der gjorde ham anderledes. Faktisk gjorde det både Dexter og hans bror anderledes. De har begge mangel på følelser og også et had for blod, hvilket også forklarer hvorfor Brians ofre var frie for blod. Hvis vi imidlertid kigger tilbage på redegørelsen om det traumatiske øjeblik, så ser vi at konditioneret frygt på traumerelateret stimuli er en langtidseffekt af traume. Dexters reaktion på at huske sit traume ses i citatet her: ”My head was whirling and I did not dare to close my eyes again for fear of what might

be waiting there for me”^{71} hvilket er tydeligt tegn på at Dexter er bange for at huske. Ud over dette

så ser vi at også at dissociation er en langtidseffekt på trauma. Dexter oplever dissociation, idet at han glemmer eller fortrænger hele sin traumatiske oplevelse og også opnår en form for splittet personlighed i form af ”the dark passenger”. Det kan bagefter diskuteres om både Dexter og Brian havde arveligt anlæg til psykopati fra starten, og om det traumatiske event var det sidste spark i retning af psykopati. Jeff Lindsay mener selv at psykopati er noget man er født som, og ikke noget man bliver [72]. Så hans bog skulle gerne udvise samme holdning. Men som nævnt før, diskuterer bogen ikke hverken Dexters eller Brians arv eller genetik, derfor må vi læne os op af de miljø-relaterede psykologiske forklaringsteorier.

Det eneste Dexter kan huske fra sin barndom, er efter han blev adopteret af Morgan familien.

Alligevel sørger hans dissociation for, at den skade der skete på ham da han var 3 år, stadigvæk følger ham i dag som den mørke medpassager. Da Dexter var barn slog han større dyr ihjel. Men efter Harry konfronterede ham, så det ud til at stoppe. Bortset fra den episode, så opfatter vi altså ikke lille Dexter som et vanskeligt barn. Han er faktisk ret lydig og vil gerne have at hans foster

71

Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 264

72

Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 2

Side 18

Side 17 af 20 forældre kan lide ham [73].Og Harry lyder heller ikke til at være en dårlig forældre. Ifølge Pattersons trodsteori ville alle de faktorer betyde, at Dexter ville have vokset op som et ”normalt” barn. Men hans traume og dissociation giver ham lyst til at dræbe, og når Harry så går ind og positivt forstærker Dexter i sin lyst, så forstår man måske bedre, hvorfor Dexter blev en ”velfungerende” seriemorder. Når Harry samtidig har sat retningslinjer for hvem han må dræbe, kombineret med Dexters ”næsten-kærlighed” til sin fosterfamilie, så har vi altså bogens opskrift på psykopat à la Dexter.

I anden halvdel af bogen går Dexter og diskuterer med sig selv om han er skør eller er om hans drømme er minder, fordi han måske selv begår de mord politiet har efterforsket. Han prøver at snakke til sin mørke passager, og selvom der er ikke er nogen samtale, hører han et fjernt grin.

Dexter forklarer i bogen til Harry at den mørke passager ikke snakker til ham, men alligevel fortæller ham, at dræbe er en god idé. Hvis Dexter var en rendyrket psykopat, så ville dette ikke være tilfældet. For som vi ved fra redegørelsen, så er psykopater ikke psykotiske. Det betyder ingen vrangforestillinger, som Dexter også har en episode med, da han vasker sine hænder og vandet bliver til blod. Vi ved dog at psykopater har høj tildens til at have samtidslidelser, så samtidig med at Dexter er psykopat, så har en måske også en anden lidelse. Dette gør ham ikke til et dårligt eksempel på psykopati, da samtidslidelser er normalt, men vi ved at han ikke er en ”rendyrket” psykopat på grund af dette.

Bogen har altså sin helt egen forklaring på hvordan psykopati opstår, som måske ikke helt stemmer overens med vores psykologiske viden. Men på den anden side, så er hver persons historie unik, og derfor vil ikke alle passe ind i én kasse, eller i dette tilfælde teori. Der er selvfølgelig ligheder mellem det vi ved og det bogen så fremstiller. Dexter udviser som sagt en utrolig charme og er i stand til at passe ind i det samfund han bor i. Han er i stand til at manipulere folk, Han udviser ingen form for følelser. Men det passer dog heller ikke helt rigtigt. Som noget anderledes end det man skulle tro, så har Dexter en form for ”følelser” for Harry, Deborah og så børn generelt. I den ”rendyrkede psykopat” eksisterer der ingen følelser, så de tre ting er noget der modarbejder de teorier vi kender til.

73

Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 39

Side 19

Side 18 af 20

Konklusion

Så efter alt dette, kan vi så konkludere noget om psykopater? Er casen om Dexter Morgan et realistisk eksempel på, hvordan en psykopat er? Ja. Vi kan se, at han har mange træk, som andre psykopater også har. Disse typiske træk inkluderer charme, manipulation af andre, manglende evne til at føle skyld og ingen empati. Det ser også ud som om, Dexter nogle få gange har et problem med at skelne mellem hvad der er virkeligt og ikke virkeligt. Men som vi nu ved, så er det ikke ualmindeligt for psykopater at have flere lidelser på én gang. Casen om Dexter gør os kloge på én mand, men den ville ikke fungere i en bredere forstand, da det langt fra er alle psykopater, der ligner Dexter, og psykopati er ikke lig med at være seriemorder.

Vi ved, at psykopati kan forklares med både biologiske teorier og teorier, der bygger på miljø under opvæksten. Bogens psykologiske forklaringsteori på psykopati, er, i Dexters tilfælde, baseret på ”the Traumatic event” som en katalysator for både Dexters og hans brors psykopati. Denne teori er mere baseret på, at der gennem Dexters traume blev født en identitet inden i ham. Igennem hans dissociation får vi forklaringen på, hvorfor han er, som han er. Det gør Pattersons teori og den psykodynamiske teori svære at bruge på Dexter, da ingen af disse teorier tager dette event i betragtning. De ville have været spændende at bruge på Dexters første 3 år, men eftersom vi ikke kender til dem, så er vi ikke i stand til det.

Darkly Dreaming Dexter er et godt eksempel på, hvordan den menneskelige psyke er fascineret af det, den ikke kender til. Den advarer læseren imod psykopater, ved at gå helt tæt på og vise hvordan de tænker. Og måske igennem bogen kommer vi lidt tættere på hverdagens psykopater. Når vi først har forstået, hvem Dexter er, og hvad hans drive er, hvad skal så sætte en stopper for at forstå andre psykopater? I fremtiden vil flere forskere have undersøgt psykopater. Snart er man kun en hjernescanning eller en blodprøve væk fra en diagnose. Personer som Dexter vil nok ikke blive fanget med det samme, de er smarte og sletter deres spor. Men hvis flere mennesker er klar over symptomerne på psykopati, så er vi et skridt nærmere på at opdage dem, før de gør skade på andre.

Og med 2-3% af befolkningen, dermed statistisk set 20-30 personer alene i min skole, så vil jeg sige at det at kunne identificere en psykopat, det er en god ting at kunne.

Side 20

Side 19 af 20

Litteraturliste

Abbot, A. (2001) Into the mind of a killer. Nature. Fundet d. 5 december 2014 på

http://www.uiowa.edu/~c036090/abbott.pdf

Dahl, A.A & Dalsegg A. (1999) Charmør og Tyran. Munksgaard.

Fallon, J. (2013) The Psychopath Inside: A neuroscientist’s personal journey into the dark side of the brain. New York: Current.

Larsen, O. S. (2008) Psykologiens veje. Århus: Systime A/S.

Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter. London: Orion.

Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils. [Bilag 1] New York Times. 3 sider.

Moroz, K. J. (2005) The Effects of Psychological Trauma on Children and

Adolescents: Report prepared for the Vermont Agency and Human Services, Department of health, Division of mental health, child, adolescent and family unit. Fundet d. 10 december 2014 på

http://mentalhealth.vermont.gov/sites/dmh/files/report/cafu/DMH-

CAFU_Psychological_Trauma_Moroz.pdf

Pascual, L., Rodrigues, P. & Gallardo-Pujol, D. (2013) How does morality work in the brain? A functional and structural perspective of moral behavior. Frontiers. Fundet d. 5 december 2014 på

http://journal.frontiersin.org/Journal/10.3389/fnint.5/full

Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater – mennesker der skader andre. Forlaget LIVA.

Søgaard, J. (2001) Lundin stemplet som psykopat. BT. Fundet d. 5. december 2014 på

http://www.bt.dk/nyheder/lundin-stemplet-som-psykopat

TVTropes (u.å.) Anti Hero. Fundet d. 14 december 2014 på

http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/AntiHero