1
Guldnotat: Analyse af ”Hvorfor er
kvinder så kedelige?”
PRÆSENTATION AF TEKSTEN ................................................................................... 1
SYNSPUNKTER I TEKSTEN ......................................................................................... 1
SPROG ..................................................................................................................... 2
ARGUMENTATION ................................................................................................... 2
MÅLGRUPPE ............................................................................................................ 3
ILLUSTRATION ......................................................................................................... 4
KOMMENTAR .......................................................................................................... 4
Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at
skrive din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting,
som du evt. kan inddrage i din opgave.
Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen
opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.
Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan
komme ind på i netop din analyse.
Yderligere hjælp til at skrive en analyse af ikke-fiktive tekster på HHX finder
du her.
Præsentation af teksten
Titel: ”Hvorfor er kvinder så kedelige?” Debatindlæg bragt i Politiken d.
16. sept. 2013.
Skribent: Christina Yoon Petersen, selvstændig, CFO (økonomidirektør)
og projektøkonom.
Synspunkter i teksten
Selvom det ikke indgår i opgaveformuleringen, er det som regel en god idé
ganske kort at redegøre for tekstens synspunkter i starten af din opgave.
Kvinder sløser deres frihed bort
I teksten giver Christina Yoon Petersen udtryk for, at hun beundrer den
generation af kvinder, der i 1960’erne gjorde oprør mod mændenes
undertrykkelse ved at kæmpe sig til en plads på arbejdsmarkedet og i politik.
I dag sløser kvinderne den frihed – og deres intelligens - væk, fordi de kun
fokuserer på emner som mad og mode:
”Der er gået 50 år, og stadig findes der kun magasiner for kvinder, der
omhandler børn, bolig, mænd, mad og mode. Forskellen fra 1960 til
2013 er, at i 1960 måtte kvinderne kun snakke om dette, nu vælger de
at gøre det.”
Kvinder skal ikke have specielle rettigheder
Petersen er uenig med de røster i debatten, der mener, at kvinder skal have
nogle ekstra rettigheder ved fx at reservere halvdelen af bestyrelsesposter
eller topstillinger i en virksomhed specielt til kvinder.
2
”Rødstrømperne ville have plads til at vise, hvad de duede til. 2013-
søstrene forlanger derimod privilegier. Men hvorfor skal kvinderne
have noget, som de ikke selv kan finde ud af at opbygge?”
Ambitiøse mål og hårdt arbejde
Ifølge Christina Yoon Petersen skal kvinderne tage sig sammen og sætte sig
nogle mere ambitiøse mål i stedet for bare at snakke om shampoo og
børnepasning. Så vil de også få deres plads på chefkontorer og
bestyrelseslokalerne. Og opskriften er enkel:
”Den nemmeste metode i verden til at få en bestyrelsespost er: Skab
din egen virksomhed, det er gratis at oprette et cvr-nr., eller arbejd dig
op til en direktørstilling. Arbejd hårdt, brug al din fritid på at nå dit
mål.”
Sprog
Subjektiv sprogbrug
I teksten gør Christina Yoon Petersen brug af en subjektiv fremstillingsform.
Dette sker gennem brugen af ”jeg”, og det skaber indtrykket af en personlig
tekst, som giver udtryk for Petersens egne holdninger:
”Jeg ville ønske, at kvinderne satte sig nogle nye og mere ambitiøse
mål end fri amning eller sexchikane…”.
Modsætninger i beskrivelsen af mænd og kvinder
Petersen bruger helt forskellige ord til at beskrive mænd og kvinder. Mens
kvinderne beskrives med ord som ”sløser”, ”uinspirerende” og ”har tømt
hjernen”, beskrives mænd med ord som ”inspiration” og ”kreativ”. Det giver
et billede af mænd og kvinder ud fra en række modsætninger som fx:
- Inspirerede/uinspirerede
- Effektive/dovne
- Intelligente/uintelligente
- Forretningsmænd/mødre
- Seriøse/overfladiske
Markerer distance til andre kvinder
I sin tekst omtaler Christina Yoon Petersen konsekvent andre kvinder i 3.
person, dvs. som ”kvinderne”. Ikke én eneste gang gør Petersen brug af et
”vi”, så hun inkluderer sig selv i denne gruppe.
- Det gør, at der i teksten markeres en tydelig afstand mellem
skribenten og andre kvinder, så det bliver tydeligt, at der er stor
forskel mellem Petersen og den gruppe af kvinder, hun beskriver.
Argumentation
Konkrete eksempler skaber patos
Petersen gør flere gange i løbet af sin tekst brug af konkrete eksempler, hvor
hun bl.a. beskriver en ’tøsehyggeaften’, hvor veninder samles og taler om
indretning, makeup, børn osv.
- Mange – især kvinder - kan se sig selv i sådan en situation, og
Petersen taler dermed til læserens følelser (patos) af noget velkendt
og genkendeligt. Dermed får hun også nemmere ved at overbevise
publikum om sine synspunkter.
3
Opbygger troværdighed gennem sin titel
I artiklen præsenteres Petersen som selvstændig, CFO (økonomidirektør) og
projektøkonom.
- Hermed tilskriver læseren Petersen en høj grad af etos, fordi hun har
en lang uddannelse, en direktørstilling og er selvstændig på samme
tid. Hun er altså selv nået til tops i samfundet, så hun må vide, hvad
hun snakker om.
- Det giver også skribenten troværdighed, at hun henviser til
kvindernes kamp i 60’erne. Det viser, at hun har et historisk
kendskab, og at hun formår at drage paralleller til nutiden.
- Det hæmmer dog Petersens troværdighed, at det ikke nævnes, om
hun selv er mor og har en familie. Det virker utroværdigt, at Petersen
kritiserer andre kvinder for ikke at kunne balancere et familie- og
arbejdsliv, hvis hun ikke selv har mand og børn.
Brug af retoriske spørgsmål
Flere steder i teksten gør Christina Yoon Petersen brug af retoriske
spørgsmål: ”Men hvorfor skal kvinderne have noget, som de ikke selv kan
finde ud af at opbygge? Hvorfor skal der laves noget specielt for dem?”
- På overfladen virker retoriske spørgsmål som en måde at inddrage
læserne, idet skribenten stiller et spørgsmål, som skal besvares.
- I virkeligheden er retoriske spørgsmål dog næsten altid ledende, da
de ofte kun kan besvares på én måde. Dermed er de et
overtalelseskneb, da de leder publikum til at mene det samme som
afsenderen selv.
Generaliserende argumenter
I sin tekst gør Petersen brug af generaliseringer, hvor hun på baggrund af
enkelte tilfælde drager generelle konklusioner om både mænd og kvinder, fx:
”De [kvinderne] udretter aldrig rigtigt noget vigtigt. De sløser deres
intelligens og sejren fra kvindekampen væk på hverdagsevents.”
”Mænd derimod fortsætter med at snakke om, hvad de har udrettet.
Eller hvad de tænker på at udrette (…) Mændene går derpå hjem med
en masse inspiration, så de kan komme videre i deres projekter.”
Disse argumenter er dog ikke holdbare, da de skærer alle mænd og kvinder
over én kam. Bare fordi nogle kvinder ikke går op i karriere, og nogle mænd
hele tiden taler om deres job og projekter, betyder det ikke, at alle er sådan.
Målgruppe
Christina Yoon Petersens tekst er trykt i Politiken. Dette giver os nogle
oplysninger om målgruppen for hendes læserbrev:
- Politikens læsere er ofte veluddannede mennesker med gode jobs.
Derfor vil mange af læserne være enige med Petersen i, at det kan
betale sig at få en god uddannelse og stræbe efter en toppost i en
virksomhed.
- 50% af Politikens læsere er kvinder. Da mange af disse selv er
moderne og karriereorienterede, vil de være tilbøjelige til at give
Petersen ret i, at andre kvinder skal gå efter bestyrelsesposter og
chefstillinger.
- En del af målgruppen – især kvinderne – vil sandsynligvis også føle
sig provokerede af Petersens tekst, fordi hun fremstiller kvinder så
4
entydigt og generaliserende. De vil tage diskussionen op og evt. selv
skrive en kommentar eller svar som læserbrev, og et mål med
Petersens tekst kan derfor netop være at skabe debat om emnet.
Illustration
Illustrationen til artiklen forestiller to gammeldags kvindesagsforkæmpere fra
slutningen af 1800-tallet, hvor bl.a. foreningen Dansk Kvindesamfund blev
oprettet:
- Det kan man se på det gammeldags tøj og hatte, kvinderne bærer.
- Den ene kvinde bærer desuden et bånd, hvor der står ”Kvinders
valgret”. Én af kvindesagens mærkesager var netop, at kvinder skulle
have lov til at stemme, hvilket blev opnået i 1915.
Illustrerer en kontrast
De gamle kvindesagsforkæmpere møder tre moderne kvinder, der drikker vin
og holder ”tøsehyggeaften”, som Christina Yoon Petersen beskriver det i sin
tekst.
- Billedet illustrerer kontrasten mellem de oprindelige
kvindesagsforkæmpere og nutidens kvinder. For 100 år siden
kæmpede kvinder for valgret og andre vigtige rettigheder, mens
kvinder i dag – ifølge Petersen – mest taler om shampoo og møbler.
- Det understreges af kvindens kommentar: ”Gud hvor ser I sjove ud.
Hvad har I gang i?”. Her gøres det tydeligt, at kvinder i dag slet ikke
har nogen forståelse for, hvad kvinder dengang kæmpede for.
Kommentar
Til slut i din opgave skal du skrive en kommentar til Politiken, hvor du
udtrykker din holdning til hovedsynspunkterne i teksten. Her viser vi dig,
hvilke synspunkter i Petersens tekst, du kan diskutere og forholde dig til.
Kvinder taler kun om mad, mode og børn.
- Petersen har ret i, at kvinder ofte, når de samles til
venindehyggeaftener, taler om fx skønhedsprodukter, mode,
børn osv.
- Det er de nære og dagligdags ting i mange kvinders liv, og derfor
er det naturligt, at de diskuterer disse ting.
- Petersen generaliserer hele gruppen af danske kvinder. Selvom
nogle kvinder foretrækker at tale om disse emner, betyder det
ikke, at alle gør det. Mange kvinder taler også om fx deres job,
uddannelse, fremtidsplaner osv.
Kvinder formår ikke at opnå attraktive jobs og topposter.
- Det er rigtigt, at der stadig sidder flere mænd end kvinder på
landets chefkontorer og bestyrelseslokaler.
- Stadig flere kvinder tager lange, videregående uddannelser, så
det er bare et spørgsmål om tid, før de også får chefstillingerne.
- Petersen glemmer at inddrage det faktum, at en chefstilling ikke
kun handler om kvindens vilje og kvalifikationer. Ofte er det
mænd, som står for at ansætte, og de vil ofte ansætte andre
mænd.
- Petersen overser, at det måske ikke handler så meget om, at
kvinderne ikke er gode nok til at få topstillingerne, som at de
fravælger dem. Mange kvinder ønsker en balance mellem
5
arbejds- og familieliv, så det er i højere grad et
prioriteringsspørgsmål.
Mænd er bedre til at forfølge deres mål og karrierer.
- Det er en realitet, at der findes flere mandlige topchefer end
kvindelige, og det må betyde, at mænd er bedre til at gå
målrettet efter topposterne.
- Petersen glemmer at tage med i sine overvejelser, at der bag de
fleste mandlige topchefer står en kvinde/kone, som har
indvilliget i at passe børnene og hjemmet. Hvis han skulle stå for
det samtidig, kunne han aldrig have nået så høj en post.
- Igen generaliserer Petersen, når hun beskriver mænd som
fokuserede, reflekterede og karrieremindede i modsætning til
kvinder, som kun taler om shampoo og Eurowoman. Mange
mænd læser M!, spiller fodbold og taler om deres Weber-grill, så
de kan beskrives som lige så overfladiske som kvinderne.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skriver en god kommentar, kan du finde
hjælp her.