
4
entydigt og generaliserende. De vil tage diskussionen op og evt. selv
skrive en kommentar eller svar som læserbrev, og et mål med
Petersens tekst kan derfor netop være at skabe debat om emnet.
Illustration
Illustrationen til artiklen forestiller to gammeldags kvindesagsforkæmpere fra
slutningen af 1800-tallet, hvor bl.a. foreningen Dansk Kvindesamfund blev
oprettet:
- Det kan man se på det gammeldags tøj og hatte, kvinderne bærer.
- Den ene kvinde bærer desuden et bånd, hvor der står ”Kvinders
valgret”. Én af kvindesagens mærkesager var netop, at kvinder skulle
have lov til at stemme, hvilket blev opnået i 1915.
Illustrerer en kontrast
De gamle kvindesagsforkæmpere møder tre moderne kvinder, der drikker vin
og holder ”tøsehyggeaften”, som Christina Yoon Petersen beskriver det i sin
tekst.
- Billedet illustrerer kontrasten mellem de oprindelige
kvindesagsforkæmpere og nutidens kvinder. For 100 år siden
kæmpede kvinder for valgret og andre vigtige rettigheder, mens
kvinder i dag – ifølge Petersen – mest taler om shampoo og møbler.
- Det understreges af kvindens kommentar: ”Gud hvor ser I sjove ud.
Hvad har I gang i?”. Her gøres det tydeligt, at kvinder i dag slet ikke
har nogen forståelse for, hvad kvinder dengang kæmpede for.
Kommentar
Til slut i din opgave skal du skrive en kommentar til Politiken, hvor du
udtrykker din holdning til hovedsynspunkterne i teksten. Her viser vi dig,
hvilke synspunkter i Petersens tekst, du kan diskutere og forholde dig til.
Kvinder taler kun om mad, mode og børn.
- Petersen har ret i, at kvinder ofte, når de samles til
venindehyggeaftener, taler om fx skønhedsprodukter, mode,
børn osv.
- Det er de nære og dagligdags ting i mange kvinders liv, og derfor
er det naturligt, at de diskuterer disse ting.
- Petersen generaliserer hele gruppen af danske kvinder. Selvom
nogle kvinder foretrækker at tale om disse emner, betyder det
ikke, at alle gør det. Mange kvinder taler også om fx deres job,
uddannelse, fremtidsplaner osv.
Kvinder formår ikke at opnå attraktive jobs og topposter.
- Det er rigtigt, at der stadig sidder flere mænd end kvinder på
landets chefkontorer og bestyrelseslokaler.
- Stadig flere kvinder tager lange, videregående uddannelser, så
det er bare et spørgsmål om tid, før de også får chefstillingerne.
- Petersen glemmer at inddrage det faktum, at en chefstilling ikke
kun handler om kvindens vilje og kvalifikationer. Ofte er det
mænd, som står for at ansætte, og de vil ofte ansætte andre
mænd.
- Petersen overser, at det måske ikke handler så meget om, at
kvinderne ikke er gode nok til at få topstillingerne, som at de
fravælger dem. Mange kvinder ønsker en balance mellem