Et eksempel fra HHX 3. år

Analyse: Hvorfor er kvinder så kedelige?

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 5 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Guldnotat: Analyse af ”Hvorfor er kvinder så kedelige?”

PRÆSENTATION AF TEKSTEN ................................................................................... 1 SYNSPUNKTER I TEKSTEN ......................................................................................... 1 SPROG ..................................................................................................................... 2 ARGUMENTATION ................................................................................................... 2 MÅLGRUPPE ............................................................................................................ 3 ILLUSTRATION ......................................................................................................... 4 KOMMENTAR .......................................................................................................... 4 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din analyse.

Yderligere hjælp til at skrive en analyse af ikke-fiktive tekster på HHX finder du her.

Præsentation af teksten

• Titel: ”Hvorfor er kvinder så kedelige?” Debatindlæg bragt i Politiken d.

16. sept. 2013.

• Skribent: Christina Yoon Petersen, selvstændig, CFO (økonomidirektør) og projektøkonom.

Synspunkter i teksten

Selvom det ikke indgår i opgaveformuleringen, er det som regel en god idé ganske kort at redegøre for tekstens synspunkter i starten af din opgave.

Kvinder sløser deres frihed bort

I teksten giver Christina Yoon Petersen udtryk for, at hun beundrer den generation af kvinder, der i 1960’erne gjorde oprør mod mændenes undertrykkelse ved at kæmpe sig til en plads på arbejdsmarkedet og i politik.

I dag sløser kvinderne den frihed – og deres intelligens - væk, fordi de kun fokuserer på emner som mad og mode:

”Der er gået 50 år, og stadig findes der kun magasiner for kvinder, der omhandler børn, bolig, mænd, mad og mode. Forskellen fra 1960 til

2013 er, at i 1960 måtte kvinderne kun snakke om dette, nu vælger de at gøre det.”

Kvinder skal ikke have specielle rettigheder

Petersen er uenig med de røster i debatten, der mener, at kvinder skal have nogle ekstra rettigheder ved fx at reservere halvdelen af bestyrelsesposter eller topstillinger i en virksomhed specielt til kvinder.

Side 2

2

”Rødstrømperne ville have plads til at vise, hvad de duede til. 2013- søstrene forlanger derimod privilegier. Men hvorfor skal kvinderne have noget, som de ikke selv kan finde ud af at opbygge?”

Ambitiøse mål og hårdt arbejde

Ifølge Christina Yoon Petersen skal kvinderne tage sig sammen og sætte sig nogle mere ambitiøse mål i stedet for bare at snakke om shampoo og børnepasning. Så vil de også få deres plads på chefkontorer og bestyrelseslokalerne. Og opskriften er enkel:

”Den nemmeste metode i verden til at få en bestyrelsespost er: Skab din egen virksomhed, det er gratis at oprette et cvr-nr., eller arbejd dig op til en direktørstilling. Arbejd hårdt, brug al din fritid på at nå dit mål.”

Sprog

Subjektiv sprogbrug

I teksten gør Christina Yoon Petersen brug af en subjektiv fremstillingsform.

Dette sker gennem brugen af ”jeg”, og det skaber indtrykket af en personlig tekst, som giver udtryk for Petersens egne holdninger:

”Jeg ville ønske, at kvinderne satte sig nogle nye og mere ambitiøse mål end fri amning eller sexchikane…”.

Modsætninger i beskrivelsen af mænd og kvinder

Petersen bruger helt forskellige ord til at beskrive mænd og kvinder. Mens kvinderne beskrives med ord som ”sløser”, ”uinspirerende” og ”har tømt publikum om sine synspunkter.

hjernen”, beskrives mænd med ord som ”inspiration” og ”kreativ”. Det giver et billede af mænd og kvinder ud fra en række modsætninger som fx:

- Inspirerede/uinspirerede
- Effektive/dovne
- Intelligente/uintelligente
- Forretningsmænd/mødre
- Seriøse/overfladiske

Markerer distance til andre kvinder

I sin tekst omtaler Christina Yoon Petersen konsekvent andre kvinder i 3.

person, dvs. som ”kvinderne”. Ikke én eneste gang gør Petersen brug af et ”vi”, så hun inkluderer sig selv i denne gruppe.

- Det gør, at der i teksten markeres en tydelig afstand mellem skribenten og andre kvinder, så det bliver tydeligt, at der er stor forskel mellem Petersen og den gruppe af kvinder, hun beskriver.

Argumentation

Konkrete eksempler skaber patos

Petersen gør flere gange i løbet af sin tekst brug af konkrete eksempler, hvor hun bl.a. beskriver en ’tøsehyggeaften’, hvor veninder samles og taler om indretning, makeup, børn osv.

- Mange – især kvinder - kan se sig selv i sådan en situation, og Petersen taler dermed til læserens følelser (patos) af noget velkendt og genkendeligt. Dermed får hun også nemmere ved at overbevise

Side 3

3

Opbygger troværdighed gennem sin titel Generaliserende argumenter I artiklen præsenteres Petersen som selvstændig, CFO (økonomidirektør) og projektøkonom. enkelte tilfælde drager generelle konklusioner om både mænd og kvinder, fx:

- Hermed tilskriver læseren Petersen en høj grad af etos, fordi hun har en lang uddannelse, en direktørstilling og er selvstændig på samme tid. Hun er altså selv nået til tops i samfundet, så hun må vide, hvad hun snakker om.

- Det giver også skribenten troværdighed, at hun henviser til kvindernes kamp i 60’erne. Det viser, at hun har et historisk kendskab, og at hun formår at drage paralleller til nutiden.

- Det hæmmer dog Petersens troværdighed, at det ikke nævnes, om hun selv er mor og har en familie. Det virker utroværdigt, at Petersen kritiserer andre kvinder for ikke at kunne balancere et familie- og arbejdsliv, hvis hun ikke selv har mand og børn. Målgruppe

Brug af retoriske spørgsmål

Flere steder i teksten gør Christina Yoon Petersen brug af retoriske spørgsmål: ”Men hvorfor skal kvinderne have noget, som de ikke selv kan finde ud af at opbygge? Hvorfor skal der laves noget specielt for dem?”

- På overfladen virker retoriske spørgsmål som en måde at inddrage læserne, idet skribenten stiller et spørgsmål, som skal besvares.

- I virkeligheden er retoriske spørgsmål dog næsten altid ledende, da de ofte kun kan besvares på én måde. Dermed er de et overtalelseskneb, da de leder publikum til at mene det samme som afsenderen selv.

I sin tekst gør Petersen brug af generaliseringer, hvor hun på baggrund af ”De [kvinderne] udretter aldrig rigtigt noget vigtigt. De sløser deres intelligens og sejren fra kvindekampen væk på hverdagsevents.”

”Mænd derimod fortsætter med at snakke om, hvad de har udrettet.

Eller hvad de tænker på at udrette (…) Mændene går derpå hjem med en masse inspiration, så de kan komme videre i deres projekter.”

Disse argumenter er dog ikke holdbare, da de skærer alle mænd og kvinder over én kam. Bare fordi nogle kvinder ikke går op i karriere, og nogle mænd hele tiden taler om deres job og projekter, betyder det ikke, at alle er sådan.

Christina Yoon Petersens tekst er trykt i Politiken. Dette giver os nogle oplysninger om målgruppen for hendes læserbrev:

- Politikens læsere er ofte veluddannede mennesker med gode jobs.

Derfor vil mange af læserne være enige med Petersen i, at det kan betale sig at få en god uddannelse og stræbe efter en toppost i en virksomhed.

- 50% af Politikens læsere er kvinder. Da mange af disse selv er moderne og karriereorienterede, vil de være tilbøjelige til at give Petersen ret i, at andre kvinder skal gå efter bestyrelsesposter og chefstillinger.

- En del af målgruppen – især kvinderne – vil sandsynligvis også føle sig provokerede af Petersens tekst, fordi hun fremstiller kvinder så

Side 4

4 entydigt og generaliserende. De vil tage diskussionen op og evt. selv skrive en kommentar eller svar som læserbrev, og et mål med

Petersens tekst kan derfor netop være at skabe debat om emnet.

Illustration

Illustrationen til artiklen forestiller to gammeldags kvindesagsforkæmpere fra slutningen af 1800-tallet, hvor bl.a. foreningen Dansk Kvindesamfund blev oprettet:

- Det kan man se på det gammeldags tøj og hatte, kvinderne bærer.

- Den ene kvinde bærer desuden et bånd, hvor der står ”Kvinders valgret”. Én af kvindesagens mærkesager var netop, at kvinder skulle have lov til at stemme, hvilket blev opnået i 1915.

Illustrerer en kontrast

De gamle kvindesagsforkæmpere møder tre moderne kvinder, der drikker vin og holder ”tøsehyggeaften”, som Christina Yoon Petersen beskriver det i sin tekst.

- Billedet illustrerer kontrasten mellem de oprindelige kvindesagsforkæmpere og nutidens kvinder. For 100 år siden kæmpede kvinder for valgret og andre vigtige rettigheder, mens kvinder i dag – ifølge Petersen – mest taler om shampoo og møbler.

- Det understreges af kvindens kommentar: ”Gud hvor ser I sjove ud.

Hvad har I gang i?”. Her gøres det tydeligt, at kvinder i dag slet ikke har nogen forståelse for, hvad kvinder dengang kæmpede for.

Kommentar

Til slut i din opgave skal du skrive en kommentar til Politiken, hvor du udtrykker din holdning til hovedsynspunkterne i teksten. Her viser vi dig, hvilke synspunkter i Petersens tekst, du kan diskutere og forholde dig til.

• Kvinder taler kun om mad, mode og børn.

- Petersen har ret i, at kvinder ofte, når de samles til venindehyggeaftener, taler om fx skønhedsprodukter, mode, børn osv.

- Det er de nære og dagligdags ting i mange kvinders liv, og derfor er det naturligt, at de diskuterer disse ting.

- Petersen generaliserer hele gruppen af danske kvinder. Selvom nogle kvinder foretrækker at tale om disse emner, betyder det ikke, at alle gør det. Mange kvinder taler også om fx deres job, uddannelse, fremtidsplaner osv.

• Kvinder formår ikke at opnå attraktive jobs og topposter.

- Det er rigtigt, at der stadig sidder flere mænd end kvinder på landets chefkontorer og bestyrelseslokaler.

- Stadig flere kvinder tager lange, videregående uddannelser, så det er bare et spørgsmål om tid, før de også får chefstillingerne.

- Petersen glemmer at inddrage det faktum, at en chefstilling ikke kun handler om kvindens vilje og kvalifikationer. Ofte er det mænd, som står for at ansætte, og de vil ofte ansætte andre mænd.

- Petersen overser, at det måske ikke handler så meget om, at kvinderne ikke er gode nok til at få topstillingerne, som at de fravælger dem. Mange kvinder ønsker en balance mellem

Side 5

5 arbejds- og familieliv, så det er i højere grad et prioriteringsspørgsmål.

• Mænd er bedre til at forfølge deres mål og karrierer.

- Det er en realitet, at der findes flere mandlige topchefer end kvindelige, og det må betyde, at mænd er bedre til at gå målrettet efter topposterne.

- Petersen glemmer at tage med i sine overvejelser, at der bag de

fleste mandlige topchefer står en kvinde/kone, som har

indvilliget i at passe børnene og hjemmet. Hvis han skulle stå for det samtidig, kunne han aldrig have nået så høj en post.

- Igen generaliserer Petersen, når hun beskriver mænd som fokuserede, reflekterede og karrieremindede i modsætning til kvinder, som kun taler om shampoo og Eurowoman. Mange mænd læser M!, spiller fodbold og taler om deres Weber-grill, så de kan beskrives som lige så overfladiske som kvinderne.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skriver en god kommentar, kan du finde hjælp her.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.