Analyse af Kaj Munks prædiken nytårsdag 1944

Side 1

1

Guldnotat: Analyse af Kaj Munks prædiken i Vedersø kirke

PRÆSENTATION AF TALEN ....................................................................................... 1 BUDSKABER I PRÆDIKENEN ..................................................................................... 1 ARGUMENTATION ................................................................................................... 2 VURDERING ............................................................................................................. 4 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din analyse.

Hvis du har brug for yderligere hjælp til at analysere en tale, kan du læse mere her i Studiekompassets guide til taleanalyse.

Præsentation af talen

• Titel: ”Prædiken i Vedersø kirke” d. 1. januar 1944.

• Taler: Kaj Munk, præst og forfatter. Han tog afstand fra nazismens grusomheder (bl.a. jødeforfølgelserne) gennem sine prædikener og de skuespil, han skrev. Munk blev få dage efter sin prædiken henrettet af tyske soldater.

• Teksttype: Prædiken. Derfor er det naturligt, at Munks sprog har en religiøs karakter, og at han henviser til Gud samt anvender religiøse udsagn til at illustrere sine pointer.

• Modtager: Menigheden, dvs. de mennesker som er til stede i kirken.

• Situationen: Prædikenen er en del af en gudstjeneste, som blev holdt i Vedersø Kirke i 1944 under 2. verdenskrig. Den er en reaktion på den passivitet, Munk møder blandt danskerne samt en forargelse over de danskere, som arbejder for tyskerne.

• Munks hensigt med prædikenen: Han ønsker først og fremmest at påvirke menigheden og overbevise dem om, at de skal afholde sig fra at samarbejde med tyskerne.

NB: Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er en prædiken, og derfor er den blevet leveret mundtligt til modtagerne. Dvs. at man i analysen ikke kan tage højde for Munks tonefald, kropssprog og den generelle stemning i situationen.

Budskaber i prædikenen

Det er en god idé at starte med at redegøre for tekstens indhold: Hvad handler teksten om, hvilke budskaber og synspunkter fremsættes i teksten osv. På denne måde får du også selv et større overblik over tekstens indhold, hvilket gør det nemmere, når du skal til at analysere de enkelte elementer i teksten.

Side 2

2

En synd at samarbejde med tyskerne

Kaj Munk påpeger, at det er en synd at arbejde for tyskerne. Medmindre det er et spørgsmål om ens egen eller familiens overlevelse, så er der ingen undskyldning for at tjene penge på denne måde:

”Men naar danske Mænd uden bydende Behov og af egen fri

Drift og Valg forraader deres Fædreland og Kristendom af raaddent Pengebegær, saa skal de ogsaa her fra Kirken have at vide, at den Rigdom, de paa den Maade tiltusker sig, er

Judaspenge og skal blive dem til Fordærv”.

Sandheden skal frem – man skal stå til regnskab

Ifølge Munk skal der ikke dækkes over dem, som vælger at arbejde for tyskerne. Det skal til gengæld bringes frem i lyset også i kirken, så man kan stå til regnskab for sine handlinger:

”Dette maa i Sandhedens Navn paatales i denne Kirke, der er bygget for at være Sandhedens Tempel. Nogle mener, at slig

Tale har ikke hjemme i Guds-Hus. Det er forkert. Naar

Mennesker synder i sognet, har Sognet sit Guds-Hus for der at faa paatalt det”.

Man skal stå ved sine valg

Munk mener, at man skal stå ved de valg, man træffer. Hvis man vælger at kæmpe på tyskernes side, vil det have konsekvenser, som man skal være parat til at acceptere. Samtidig skal man være bevidst om, at ens handlinger har konsekvenser for andre end en selv:

”Drikker Manden i en Familie, gaar det ud over hele Hjemmet.

Saadan er det nu engang. Man kan ikke lade sig bruge til at rive

Ulverifter med i andres Legemer og selv forlange at behandles som et skyldfrit Lam”.

Frygten må ikke afholde danskerne fra at handle

Munk italesætter frygten, som er forbundet med krigen. Mange danskere er bange for at gøre modstand eller give udtryk for deres holdninger af frygt for, at der sker dem noget. Derfor forbliver de fleste passive og passer sig selv.

Men ifølge Munk er dette ikke vejen frem, og tilværelsen bliver ikke bedre af at affinde sig med situationen:

”Og vi her i Danmark skulde intet vove for vort Land, for vor Tro for vore Ideer? [...] Det gik ud over os selv, om vi ingenting gjorde. Om vi ikke selv skaffede de værste Virksomheder af

Vejen, var Landet for længst belagt med et Tæppe af Bomber.

Og holdt vi komedien gaaende med gode Miner til Fjendens slette Spil, koblede vi jo blot os selv som en lille Paahængsmotor til Tysklands store Vogn paa dens raslende Færd ned af Bjerget”.

Argumentation

Brug af ”jeg” og ”vi”

Munk henvender sig i en stor del af prædikenen til publikum i 1. person ental

(”jeg”) og 1. person flertal (”vi”). På den måde kommer talen til at fremstå personlig og som et forsøg på at skabe et fællesskab med publikum, fordi han taler direkte til modtageren og bruger en inkluderende tone, fx:

Side 3

3

”Jeg siger jer […]”. ”[…] de har slaaet om sig med Mishandlinger og Fængslinger, og ”Vi er ikke, som de tror, et Alderdomsfolk, der er nødt til at lade sig byde alt og tvinge til alt”.

Skabelse af fjendebillede

Munk forsøger at skabe et fjendebillede af tyskerne ved at umenneskeliggøre dem. Det gør han fx ved at gøre tyskerne til uniformer (genstande) frem for mennesker:

”Det er Krigens haarde Vilkaar, at saa længe den varer, er det ikke mennesker, vi har at gøre med, men Uniformer. Naar vi ser en tysk Soldat i Danmark, maa vi sige: det er en Uniform – og huske, hvad den Uniform staar som Udtryk for”.

Formålet med dette er at understrege, at de to lande er i krig med hinanden, og at tyskerne derfor skal betragtes og behandles som fjenden.

Modsætninger mellem ”os” og ”dem”

Kaj Munk omtaler danskerne som ”os” og tyskerne som ”dem”. Disse formuleringer er med til at illustrere, at landene kæmper mod hinanden, og at der er et modsætningsforhold mellem de to parter:

”Vi ved, hvordan det er gaaet med os og disse Tyskere. De stiftede en Ikke-Angrebstraktat med os. Derefter kastede de sig over os med deres Kanoner, Tanks og Flyvemaskiner og gjorde os hjemløse hos os selv og retsløse under vor egen Regering”.

de har ladet Jødeforfølgelsernes Skændsel udfolde sig ogsaa i vor nordiske Stat […]”.

Gentager budskaber

Munk forsøger at påvirke menigheden ved at tale til deres kristne tro og tanken om at være en god dansker og kristen. Dette kommer bl.a. til udtryk ved hjælp af gentagelser:

”Men derfor bliver det aldrig kristen Gerning at hjælpe Tyskerne med at bygge Fæstningsværker mod Englænderne, for at vort eget Land saa længe som muligt kan holdes i Trældom og

Underkuelse. Og det bliver ikke kristen Gerning for dyre Penge at sælge til Tyskerne de Æg og det Flæsk, som vor egne stakkels

Arbejdsfolk i Byerne har saa haardt Brug for. Det bliver aldrig kristen Gerning at stille sig til Raadighed for Uretten, enten det saa sker af Fejghed, Griskhed eller tossegod Føjelighed”.

Han indleder altså tre sætninger på stort set samme måde for at understrege, at det er forkert at hjælpe tyskerne.

Patosappel

Den dominerende appelform i talen er patos, da Munk appellerer til menighedens følelser, fx når han giver udtryk for sine egne følelser i forhold til de danskere, som arbejder for tyskerne:

”En dyb Sorg og Smerte har opfyldt mit Sind. I den senere Tid er der begyndt at gaa Skred i det gode nationale Sammenhold i

Side 4

4 vort Sogn. Folk, der ikke har det behov gaar i Tyskernes

Tjeneste”. kirkegulvet blandt menigheden i stedet for at hæve sig op over ”Jeg siger jer, at en usigelig Kummer har opfyldt mit Hjerte, fordi der mellem mine Sognebørn viser sig Folk, der glemmer deres danske Kristenpligt”.

Konkrete beskrivelser Prædikestolen i min overfrakke med mit højrøde Tørklæde om halsen”.

Kaj Munk skaber – ved hjælp af meget livagtige beskrivelser – konkrete billeder, så publikum kan se tyskernes grusomme handlinger for sig. Dette bidrager til skabelsen af det tyske fjendebillede:

”[…] slæbt af med hundredaarige gamle kvinder, trukket Folk ned fra anden Sal ved Benene med Hovedet bumpende mod

Trappetrinene”.

Opbygger troværdighed

Munk forsøger at opbygge etos på flere måder i sin prædiken:

• Identifikation. Munk relaterer til menighedens følelser og bekymringer ved at dele sin egen frygt med dem. Dette sker for at vise, at han også er bange, og at han forstår dem:

”Jeg ved, at jeg nu i Maaneder ikke har lagt mig til Ro nogen Aften uden al tænke: ”Kommer de efter dig i Nat?” Og den Tanke er ikke morsom for en, der elsker Livet, har nok at gøre i sin Gerning og er glad for sin Kone og sine børn”.

• I øjenhøjde med publikum. Munk holder prædikenen på dem på prædikestolen i sin præstekjole. Han er derfor i øjenhøjde med sit publikum og signalerer på den måde, at han først og fremmest er et menneske som dem:

”I undrer jer over, at jeg staar her ved Siden af Juletræet neden for

• Autoritetsargumenter. Munk benytter sig af religiøse udsagn og drager paralleller til Jesus’ liv for at underbygge sin argumentation. Samtidig opbygger han sin egen troværdighed og status som præst ved at henvise til religiøse autoriteter:

”Vi ved godt, at Jesus og hans tapre Apostle lod sig ikke forskrække af sligt. De gik i Døden hellere end at lade sig skræmme til at gøre, hvad der stred mod deres Samvittighed”.

”Og dog kan jeg ikke hade, for Mennesker er saa mange Slags og besættes af alle Slags Aander, og Frelseren har lært os Bønnen: Forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gør”.

Vurdering

For at vurdere en tales vellykkethed kan det være en god idé at tage udgangspunkt i spørgsmål som disse:

Lykkes det Kaj Munk at nå ud til menigheden?

• Hvordan fremhæver Kaj Munk den danske nationalfølelse, og hvilken effekt har det på modtageren?

Side 5

5

• Hvilken effekt har den dominerende patosappel på modtageren og talen?

• Hvilken effekt har det på modtageren, at Munk signalerer, at han er villig til at dø for denne sag?

Hvilken indflydelse har det religiøse aspekt på prædikenen?

• Hvilken betydning har Munks rolle som præst i forhold til, hvad han siger, og hvordan han siger det?

• Hvilken effekt har det, at Munk har valgt at tilkendegive sine holdninger i kirken i en prædiken?

Er talen overordnet set vellykket?

• Formår Kaj Munk at gøre talens budskaber tydelige for danskerne og hvordan?

• Mener du, at talen helt overordnet set er vellykket?