
Side 9 af 14
trænge igennem med sine visioner og ønsker, men i stedet bliver undertrykt af overjeg’et i form af
parcelhusejerne, og ender med at blive helt gemt væk. Hele parcelhuskvarteret kommer dermed til at
fremstå som jeg’et, som er billedet udadtil. Forhold som dette, hvor jeg’et kun er styret af overjeg’et og
slet ikke er i kontakt med id’et, kan resultere i næsten psykotiske tilstande, enten for det enkelte menneske
eller i overført betydning som et problem for samfundet.
Når parcelhusejerne er flyttet til et parcelhuskvarter, har det været i ønsket om at være del af en homogen
gruppe, så da et forstyrrende objekt indtræder i deres lukkede kreds, benytter de sig af
forsvarsmekanismen projektion for at beskytte sig selv.
Når parcelhusejerne kalder den fremmede for kannibal, er det i virkeligheden deres egen usikkerhed, de
projicerer over i den fremmede, som bliver syndebuk.
19
Panduro skriver meget humoristisk for bedre at komme igennem med sit budskab og gør et stort nummer
ud af at karikere danskerne.
3.3 - Er der nogen derude?
Stigende anonymisering forekom ikke kun i parcelhuskvartererne. Det var også udbredt i de store
lejlighedskomplekser, hvor man kunne bo lige op og ned af sine naboer uden at ane, hvem de egentlig var.
Og i takt med den stigende anonymisering blev isolation og ensomhed også problemer, danskerne måtte
forholde sig til.
Disse problemer bliver taget under behandling i Anders Bodelsens novelle fra 1965 ”Signalet”. I novellen
møder vi en person, der lige er flyttet ind i sin nye lejlighed.
I den periode, vi følger personen, møder personen ikke en eneste gang sine naboer, og det virker heller
ikke som om, personen har tænkt sig at gøre det senere. Til gengæld holder personen skarpt øje med de
andre i opgangen, læser deres navne på dørskiltene og giver dem herfra en smule personlighed, lytter ved
væggene, når der er gæster eller bliver hørt radio og spionerer gennem kighullet i døren, dog uden at få et
glimt af andre end beboernes gæster.
En dag personen ligger i sin seng, høres et bankesignal gennem væggen. Personen banker igen, og på
denne måde startes en form for kommunikation, ja måske er det endda starten på en bizar form for
venskab.
19
Id, Jeg og Overjeg er de centrale begreber i Freuds psykoanalyse. Id er det ubevidste, instinktive og lyststyrede.
Overjeg styres af de sociale normer og interesserer sig for, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg’et er kroppens ansigt
udadtil og har ansvaret for at skabe en middelvej mellem id’ets drifter og lyster og overjeg’ets strikse regler. I
psykoanalysen indgår desuden 6 forsvarsmekanismer, fortrængning, forskydning, omvending, regression, projektion
og efterrationalisering, individet kan benytte sig af, for at beskytte sig selv mod psykisk sammenbrud.
Se; Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd, Litteraturens veje, Gads forlag 1996, side 448-450