STX 1.g
Danske boligformer
Dansk-historieopgave
Amalie Avnborg 1.y
Side 2 af 14
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
1 - Redegørelse .................................................................................................................................................. 4
1.1 - Form follows function ....................................................................................................................... 4
1.2 - Hvert barn sit frugttræ – hvert hus sin have ...................................................................................... 4
1.3 - Betonskoven skyder op ..................................................................................................................... 5
1.4 - Danskerne skal Bo Bedre .................................................................................................................. 5
1.5 Delkonklusion ...................................................................................................................................... 6
2 - Historisk analyse .......................................................................................................................................... 6
2.1 - Danskerne flytter ............................................................................................................................... 6
2.2 – Byerne vokser ................................................................................................................................... 7
2.3 – Delkonklusion ................................................................................................................................... 8
3 – Vurdering af konsekvenserne ...................................................................................................................... 8
3.1 - Kunstnernes billede af det nye Danmark .......................................................................................... 8
3.2 - Uro i forstæderne er ikke tilladt ........................................................................................................ 8
3.3 - Er der nogen derude? ......................................................................................................................... 9
3.4 - Forkærlighed for charme og det kendte .......................................................................................... 10
3.5 – Danskernes egen mening ................................................................................................................ 10
3.5 – Delkonklussion ............................................................................................................................... 11
4 – Konklusion ................................................................................................................................................ 11
Kildefortegnelse: ............................................................................................................................................. 13
Primære kilder: ........................................................................................................................................ 13
Sekundære kilder: .................................................................................................................................... 13
Side 3 af 14
Indledning
I efterkrigsårene var bolignød og økonomiske problemer udbredte i Danmark, men sidst i 1950’erne
gjorde bl.a. resultaterne af Marshall–hjælpen, øgede teknologiske fremskridt indenfor landbrug og industri
og kvindernes indtrædelse på arbejdsmarkedet at dansk økonomi kom på ret kurs igen, og i 1960’erne var
den vestlige højkonjunktur for alvor nået til Danmark.
1
Det var nu tid til at bekæmpe boligmanglen, der var opstået på grund af urbanisering, store børneårgange
fra de sidste krigsår og en stilstand i boligbyggeriet under 2. verdenskrig.
2,3
Jeg vil i denne opgave undersøge, hvordan boligmanglen blev bekæmpet, og hvilke konsekvenser det
havde, ud fra opgaveformuleringen:
Du skal først kort redegøre for udviklingen af boligformer i Danmark i perioden
Dernæst skal du analysere, hvordan udviklingen i boliger afspejlede den generelle samfundsudvikling.
Endelig skal du med udgangspunkt i litterære eksempler vurdere konsekvenserne af at ”bo moderne”.
Jeg vil i min redegørelse fortælle om de nye boligformer, betonboligblokke og parcelhuse, og om den nye
luksus i form af bl.a. husholdningsapparater, de teknologiske fremskridt medførte.
Dernæst vil jeg analysere, hvordan udviklingen i boliger blev påvirket af, at der skete en ændring i af
fordelingen af danskere, der arbejder i landbrug og i industri.
Til slut vil jeg diskutere fordele og ulemper ved de nye boligformer med henblik på at vurdere, hvorvidt
udviklingen i perioden overordnet set havde en positiv eller en negativ effekt. Desuden vil jeg se på,
hvordan udviklingen påvirkede det enkelte individ og dennes forhold til fællesskabet.
Jeg vil til dette bl.a. se på forskellige forfatteres/kunstneres syn på udviklingen og her tage udgangspunkt i
Leif Panduros novelle Uro i forstæderne, Anders Bodelsens Signalet og Peter Bellis tekst Bliv væk fra vort
kvarter.
1
http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/hoejkonjunkturen-1958-73/
2
http://www.leksikon.org/art.php?n=340
3
Hansen, Niels Erik: Gør gode tider bedre. Danmark i 60’erne, Columbus 2002, s. 13
Side 4 af 14
1 - Redegørelse
1.1 - Form follows function
Periodens boligbyggeri var modernistisk inspireret af 1920’ernes og 1930’ernes minimalistiske arkitektur,
hvor formaliseringen skulle nedprioriteres og erstattes af funktionalismen, som igen var inspireret af
amerikansk arkitektur.
”Form follows function” lød Louis Henry Sullivans ord i 1896, og disse ord blev modernisternes motto.
Alligevel var den arkitektoniske inspiration primært hentet i Europa og ikke i USA indtil 1950’erne. Her
begyndte amerikaniseringen af det danske samfund til gengæld at påvirke boligbyggeriet i høj grad.
Efter afslutningen af 2. verdenskrig stod USA som delvis sejrherre og fik derfor en rolle som Europas
store forbillede. Desuden havde USA mulighed for at eksperimentere med og udvikle arkitekturen, da
deres økonomi og produktionsapparat ikke var ødelagt i så høj grad som Europas.
4
Da enfamiliehuse og typehuse blev populære i USA, blev denne idé hentet til Danmark som et led i
amerikaniseringen og opfyldelsen af danskernes drøm om det amerikanske liv.
1.2 - Hvert barn sit frugttræ – hvert hus sin have
Parcelhusene, som vi også kender den dag i dag, blev især populære i 1960’erne, hvor dansk økonomi
igen havde rejst sig. Grundet højkonjunktur og inflation var det nu muligt for en almindelig familie at tage
lån til hus og stadig få økonomien til at hænge sammen.
5
Tanken bag parcelhuset var da netop også, at alle skulle have råd til eget hus med have. Mottoet var ”hvert
barn sit frugttræ – hvert hus sin have”.
Parcelhusene blev opført som massefremstillede typehuse, hvilket resulterede i, at parcelhuskvartererne
blev meget ensformige.
Husene var kun i et plan og oftest bygget op omkring en L-formet ”pistolgang”, hvorfra værelser,
bryggers, køkken osv. udgik. Omkring huset lå haven, der var indhegnet af stakit eller ligusterhæk, så
huset og haven blev et indelukket lille paradis, der kunne danne rammen for afslappende familiesamvær
efter arbejde og skole.
6
Det folkekære navn ”parcelhus” opstod ved, at husene blev bygget på jordstykker – parceller – udstukket
fra større grunde.
7
4
Bech-Danielsen, Claus, Professor mso, arkitekt, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Fra Bauhaus til
San Ramon – form follows function follows….
5
Hansen Gør gode tider bedre, s.14
6
Samme
7
http://www.arkitektforeningen.dk/agenda/arkitekturens-dag/fakta-inspiration/forstadens-bygninger
Side 5 af 14
1.3 - Betonskoven skyder op
I 1950’erne begyndte staten på byggeprojekter, der skulle afhjælpe bolignøden og højne boligstandarden i
Danmark, almennyttigt boligbyggeri blev udbredt. Det var nødvendigt at finde en måde at bygge billige
huse på, da økonomien stadig var skrøbelig, og grundet bolignødens omfang påbegyndtes så stort et antal
af nybyggerier, at der blev mangel på faglært arbejdskraft, derfor var det også en nødvendighed, at
ufaglært arbejdskraft kunne indgå i processen.
8
For at industrialisere og effektivisere boligbyggeriet, formstøbte man nogle af grunddelene på fabrikker, så
de blot skulle rejses på grunden, og resten af delene til huset kunne så fremstilles på en feltfabrik direkte på
byggepladsen.
9
Materialer der var billige og nemme at skaffe, producere og arbejde med kom i fokus.
Beton var det foretrukne byggemateriale og heraf opførte man store boligkomplekser, højhuse, der var
inspireret af 1930’ernes tanker om lys, luft og plads.
Lejlighederne i de nye boliger var store og luksuriøse i forhold til de tidligere boliger, med helt op til 4-5
værelser og altan.
De første af disse højhuse var Bellahøj, eller ”Bella-højhusene” som de blev kaldt, fra 1953-55. De var
resultatet af en konkurrence udskrevet af Københavns Kommune som et led i afviklingen af bolignød og
gav ca. 1300 lejligheder.
10
Bellahøj levede dog ikke helt op til kravene om besparelser af tid og penge, men satte gang i en
storhedsperiode for betonbyggeriet, især i hovedstaden og andre store byer.
1.4 - Danskerne skal Bo Bedre
I takt med at danskerne fik flere penge mellem hænderne og bedre huse at bo i, fulgte luksus og mere
fokus på indretningen af boligen.
Før var indretning og boligudsmykning overhovedet ikke i den almene danskers interesse. De få, små rum
der var, blev fyldt godt op af store og ikke altid brugbare møbler. Der var bred enighed om, at gammelt var
godt, så arvestykker og antikviteter var vigtige faktorer i møbleringen af hjemmene.
11
I 1961 udkom første nummer af månedsmagasinet Bo Bedre
12
. Bladet havde til formål at lære danskerne
at bo godt og vise, hvordan danskerne kunne få råd til dette.
Ting, der blev vægtet højt, var masser af gulvplads og udelukkende møbler med en bestemt funktion.
8
http://www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Boligen/Boligmangel/155607.htm
9
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Byggeri_og_byggeteknik/montagebyggeri/mo
ntagebyggeri_%28Historie%29
10
http://www.vedbellahoj.dk/Afdelingen/Afdelingen.htm
11
Hansen, Gør gode tider bedre, s.40
12
http://bobedre.dk/blog/redaktionens-blog/saa-er-bo-bedre-officielt-blevet-50-aar-festen-er-skudt-igang?page=1
Side 6 af 14
Antikviteter var stadig tilladt, men der skulle nu være et klart formål ud over at imponere.
13
Bo Bedre kom til at betyde rigtigt meget for danskernes opfattelse af et hjem, og er den dag i dag stadig
det mest læste månedsblad.
14
Denne pludselige interesse for huset som værende mere end blot tag over hovedet, var bl.a. blevet
muliggjort af de seneste års fremskridt indenfor teknologi, der kom familierne til gode i form af fjernsyn,
centralvarme, toilet, køleskab, elovn og en række andre husholdningsapparater og maskiner til at forsøde
dagligdagen.
15
Før var det reglen snarere end undtagelsen, at familierne i et lejlighedskompleks delte et toilet i gården, og
at madlavning og opvarmning af hus foregik med kakkelovn og brændselskomfur.
Nu var indlagt toilet, vand og varme og måske endda fjernsyn ligefrem standard i nye huse.
1.5 Delkonklusion
Perioden kom til at betyde utroligt meget for boligforholdene i Danmark, da der skete så store ændringer
så hurtigt. Alle danskere, uanset social status, fik i perioden forbedret deres vilkår, og samtidig betød
perioden en helt ny måde at tænke arkitektur. Parcelhusene blev den mest populære boligform og er det
stadig i dag, og kom derved til at ændre hele Danmarks udseende.
2 - Historisk analyse
2.1 - Danskerne flytter
13
Hansen, Gør gode tider bedre, s. 40
14
http://da.wikipedia.org/wiki/Bo_Bedre#cite_ref-0
15
Kühle, Ebbe: Danmark – Historie – Samfund, Nordisk Forlag, 1989, s. 203
Side 7 af 14
I skemaet ses udviklingen af fordelingen personer, der bor i byen eller på landet.
Indtil 1930 boede danskerne primært på landet, men her ændrede tingene sig. Gennem 1950’erne og
1960’erne vokser antallet af personer, der bor i byerne, kraftigt, mens antallet af personer, der bor på
landet, falder, således at antallet af byboere blev dobbelt så stort som antallet af landboere.
I 1930 bor ca. lidt over 2 millioner i byen i forhold til ca. 1,5 millioner på landet.
I 1950 har disse tal ændret sig til næsten 3 millioner byboere og lidt under 1,5 millioner landboere, og
udviklingen forsætter op gennem 1960, hvor antallet af byboere er steget til ca. 3,4 millioner, mens antallet
af folk på landet er faldet yderligere til ca. 1,3 millioner.
16
Denne urbanisering opstod først og fremmest fordi, der forekom en øget mekanisering af landbruget,
således at der ikke var arbejde nok inden for landbrug, og folk måtte søge job i andre erhverv, der lå
placeret i byerne.
Med så mange mennesker samlet på så små arealer, som byerne var i forhold til landarealerne, måtte
byarealerne gøres større, hvilket man gjorde ved at skabe de nye betonparker og parcelhuskvarterer.
2.2 – Byerne vokser
I tabellen ses udviklingen af antallet af ejendomme i
Danmark i starten af perioden.
Her ses tydeligt, hvordan der opførtes mange nye
bygninger i næsten alle dele af landet men ikke i
hovedstaden, da København allerede var så tæt bebygget.
17
Til gengæld blev der bygget ca. 17.500 boliger på resten af
Sjælland, da man her havde mulighed for at bebygge store
arealer uden for København, men stadig være forholdsvis
tæt på byen, derfor var det attraktivt at bo og bygge her.
Som i København byggedes der heller ikke så meget i provinsbyerne som på landet (dog ca. 20 gange
mere end i hovedstaden), igen fordi der her allerede var deciderede byer.
I Jylland blev der bygget i stor stil, ca. 16.500 nye boliger opførtes, dette skyldtes, at der i perioden
etableredes nye, store virksomheder flere steder i Jylland, så der også her var mulighed for at bo landligt
men alligevel tæt på by og arbejde.
18
De nye bebyggelser fordelte sig altså primært på landet i Jylland og på Sjælland.
16
Møller, Bo - Boligen, tema Dansk Statistik, s. 5, figur 1
17
Statistisk Årbog 1960 kapitel 3: Ejendomsforhold, tabel 50
18
Kühle, Danmark, s. 177
Hovedstaden i alt
377
Provinsbyerne
6.951
Sognekommunerne i alt
37.812
Øernes sognekommuner
21.347
Sjælland u. hovedstaden
17.453
Jyllands sognekommuner
16.465
Hele landet
45.140
Stigning af antal ejendomme fra 1956 til 1957-58
Side 8 af 14
2.3 – Delkonklusion
Det stigende antal danskere der boede i byen, var altså både et resultat af, at mange flyttede fra land til by,
og at store landområder blev omdannet til by.
Forstæderne var et modsvar på eller et resultat af den store urbanisering, da man simpelthen måtte udvide
byerne for at skaffe plads til alle de nye byboere.
3 – Vurdering af konsekvenserne
3.1 - Kunstnernes billede af det nye Danmark
På trods af det store fremskridt indenfor boligforhold og nye moderne luksusapparater, var alle langt fra
glade. De nye boligformer var under stærk kritik fra mange kunstnere, der fremhævede de negative
konsekvenser.
3.2 - Uro i forstæderne er ikke tilladt
Leif Panduro skrev i 1962 en novelle med navnet ”Uro i forstæderne”, hvor han fremsatte en kritik af livet
i de nyligt opståede forstæder.
Kort sagt handler historien om en gruppe mennesker, der bor i et prægtigt forstadskvarter, hvor alt er som
det skal være, og alle ligner hinanden, så man til sidst ikke kan kende forskel på sin egen og naboens kone.
En dag kommer en tilflytter til kvarteret, der ikke passer ind i forestillingen om det perfekte liv. Naboerne
er utroligt bange for ham og har en stærk mistanke om noget ubestemmeligt, som en dag leder dem til at
besøge ham i samlet flok en tidlig morgen bevæbnet med økser. De vækker ham, fortæller, at de har
afsløret, at han er kannibal, slår ham ihjel og spiser ham.
Panduro kritiserer, at der i de nye forstadskvarterer er opstået en tendens til anonymisering. Konsekvensen
af lange rækker af ens typehuse og bestemte idéer om, hvordan et hus bør være indrettet, er, at alle husene
bliver mere eller mindre ens. Danskerne bliver fanget af en række restriktioner sat af arkitekter og
boligmagasiner. Der er ikke plads til afvigelser, alle skal rette ind.
Forsøger man at ”være sig selv”, ender man med at bukke under for presset og blive slugt af samfundets
tanker og normer, her illustreret ved at manden bogstaveligt bliver spist.
Og det er ikke kun husene der anonymiseres, det enkelte menneskes identitet bliver også udvisket.
Panduro har ikke givet sine personer rigtige navne, men blot kaldt dem G, K, P osv., og de er alle
enæggede tvillinger på kryds og tværs, for at tydeliggøre deres anonymitet.
Historien kan desuden give et billede af Panduros egne følelser eller hans følelser på vegne af resten af
befolkningen omkring denne anonymisering, hvor ”Kannibalen” repræsenterer id’et, der ikke får lov at
Side 9 af 14
trænge igennem med sine visioner og ønsker, men i stedet bliver undertrykt af overjeg’et i form af
parcelhusejerne, og ender med at blive helt gemt væk. Hele parcelhuskvarteret kommer dermed til at
fremstå som jeg’et, som er billedet udadtil. Forhold som dette, hvor jeg’et kun er styret af overjeg’et og
slet ikke er i kontakt med id’et, kan resultere i næsten psykotiske tilstande, enten for det enkelte menneske
eller i overført betydning som et problem for samfundet.
Når parcelhusejerne er flyttet til et parcelhuskvarter, har det været i ønsket om at være del af en homogen
gruppe, så da et forstyrrende objekt indtræder i deres lukkede kreds, benytter de sig af
forsvarsmekanismen projektion for at beskytte sig selv.
Når parcelhusejerne kalder den fremmede for kannibal, er det i virkeligheden deres egen usikkerhed, de
projicerer over i den fremmede, som bliver syndebuk.
19
Panduro skriver meget humoristisk for bedre at komme igennem med sit budskab og gør et stort nummer
ud af at karikere danskerne.
3.3 - Er der nogen derude?
Stigende anonymisering forekom ikke kun i parcelhuskvartererne. Det var også udbredt i de store
lejlighedskomplekser, hvor man kunne bo lige op og ned af sine naboer uden at ane, hvem de egentlig var.
Og i takt med den stigende anonymisering blev isolation og ensomhed også problemer, danskerne måtte
forholde sig til.
Disse problemer bliver taget under behandling i Anders Bodelsens novelle fra 1965 ”Signalet”. I novellen
møder vi en person, der lige er flyttet ind i sin nye lejlighed.
I den periode, vi følger personen, møder personen ikke en eneste gang sine naboer, og det virker heller
ikke som om, personen har tænkt sig at gøre det senere. Til gengæld holder personen skarpt øje med de
andre i opgangen, læser deres navne på dørskiltene og giver dem herfra en smule personlighed, lytter ved
væggene, når der er gæster eller bliver hørt radio og spionerer gennem kighullet i døren, dog uden at få et
glimt af andre end beboernes gæster.
En dag personen ligger i sin seng, høres et bankesignal gennem væggen. Personen banker igen, og på
denne måde startes en form for kommunikation, ja måske er det endda starten på en bizar form for
venskab.
19
Id, Jeg og Overjeg er de centrale begreber i Freuds psykoanalyse. Id er det ubevidste, instinktive og lyststyrede.
Overjeg styres af de sociale normer og interesserer sig for, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg’et er kroppens ansigt
udadtil og har ansvaret for at skabe en middelvej mellem id’ets drifter og lyster og overjeg’ets strikse regler. I
psykoanalysen indgår desuden 6 forsvarsmekanismer, fortrængning, forskydning, omvending, regression, projektion
og efterrationalisering, individet kan benytte sig af, for at beskytte sig selv mod psykisk sammenbrud.
Se; Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd, Litteraturens veje, Gads forlag 1996, side 448-450
Side 10 af 14
Bodelsen giver et billede af den ensomme dansker, der desperat søger selskab af andre mennesker, men
ikke tør bevæge sig uden for egne vægge.
Historien fortælles ved, at læseren følger personens tanker. Det giver indblik i personens spekulationer, og
viser, hvordan denne isolation påvirker personen psykisk, ”Det er efterhånden blevet lidt af en besættelse
for mig at få et glimt af de andre i opgangen”
20
. Det er ikke sundt for mennesket at leve afskåret fra
omverdenen på denne måde.
At fortælleren hverken har køn eller identitet, har også den virkning, at læseren får mulighed for at opleve
historien som sin egen, da det er noget, de fleste sandsynligvis kendte eller kender til.
3.4 - Forkærlighed for charme og det kendte
”Bliv væk fra vort kvarter, her er ikke topmoderne nej, men vi behøver ikke mere” sang Peter Belli i 1970,
hvor han fortæller om 1960’ernes hårdhændede nedrivning og sanering, som foregik uden hensyn til
beboernes ønsker.
Belli fremhæver alle de positive ting ved de gamle bygninger og fordømmer moderniseringen. Han lægger
vægt på ting som samvær, hygge, charme og kontakt mellem mennesker, men ting som livløse højhuse,
supermarkeder uden service og parkeringspladser, der optager plads, vil betyde døden for det dejlige
kvarter.
Bellis version af de gamle kvarterer er dog desværre nok temmelig romantisk, og får tingene til at fremstå
bedre, end de egentlig var.
Hans måde at skrive på appellerer til folks følelser og har sikkert fået mange danskere til at være mere
fjendtligt indstillede overfor myndighedernes indgreb.
3.5 – Danskernes egen mening
De nye boligformer måtte stå imod meget kritik fra forfattere og andre højrøstede meningsdannere,
men var de nu også så slemme? Der må vel have været en grund til, at de blev bygget.
Og spørger man en ganske almindelig dansker, lyder det da heller ikke så slemt endda.
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen flyttede i 1958 med sin mor og 4 søskende fra et elendigt, lille og
koldt værelse med fugt og rotter til et parcelhus med gule mursten, rummelige værelser og bad og
toilet.
Det betød en kæmpe forandring for familien, især fordi forholdene for en enlig mor var ganske
forfærdelige. Nu kunne de bo anstændigt og blive fri for, at udlejerne så ned på familien, fordi
Side 11 af 14
moren var fraskilt, og de kunne leve livet med den værdighed, det giver at kunne føre ordentlig
hygiejne.
Til gengæld kan Hans Edvard godt nikke genkendende til, at skønhed og godt byggehåndværk var
lavt prioriteret i opførelsen af parcelhuse. Han er i dag formand for Ny Calsbergfond til fremme af
den skønne kunst i Danmark, og ærgrer sig lidt i dag over, at man ikke ofrede en smule ekstra for at
få nogle specielle huse eller byggede husene således, at man senere kunne bygge om og udvide
uden at rive huset ned.
Men alt i alt er han tilfreds og lykkelig for, at ham og hans familie fik forbedret deres tilværelse.
21
3.5 – Delkonklussion
Kritikken af både parcelhuse og betonbyggeri virker hård, men kunsterne havde fat i noget. Der
skete en omvæltning af danskernes måde at forholde sig til fritid og samvær på, så familien blev
mere indelukket og koncentreret om sig selv.
Men måske var det ligeså meget boligerne der tilpassede sig familiernes nye behov om fred og
privatliv.
Husene bygget i den periode var heller ikke særligt spændende at se på, og selv den dag i dag synes
de færreste parcelhusejere, at deres hus er smukt. Men til gengæld højnede det levestandarden
betydeligt for den danske befolkning.
4 – Konklusion
Byggeriet i perioden 1950-65 havde utroligt stor betydning for Danmark. Både for leveforholdene,
landets udseende og dansk arkitektur.
Boligerne blev større og bedre, samtidigt med at man effektiviserede boligbyggeriet, så boligerne
kunne opføres hurtigere og billigere.
Denne pludselige udvikling skete, da Danmark efterhånden var kommet sig efter 2. verdenskrig.
Efter krigen begyndte man at ville forbedre forholdene for den enkelte dansker, samtidigt med at
landet var på vej mod højkonjunktur. Man havde derfor både viljen og pengene til at løfte
boligstandarden.
Det førte både gode og mindre gode ting med sig.
Det lykkedes at afskaffe boligproblemerne meget hurtigt og endda med meget højere standarder end
21
Kraul, Annegrete og Madsen, Søndergaard, Kristine Madsen, Parcelhusets pionerer - Da Jensen flyttede på Lærkevej,
Bolius 2007, s. 43-45
Side 12 af 14
tidligere.
Til gengæld havde det nogle vidtrækkende konsekvenser.
Nærvær og sammenhold blev prioriteret lavere end før i tiden, men om dette udsprang af de nye
boligformer, eller om tingene fulgtes ad, er svært at sige.
De mange typehuse, der blev bygget, er ens, kedelige og svære at bygge om. Derudover er der ofte
brugt tvivlsomme materiale, der enten er uholdbare eller sundhedsskadelige, fordi de har været de
billigste eller nemmeste at arbejde med. Det er noget man bliver nødt til at rette op på nu, og det kan
være dyrt.
Et andet problem, der først har vist sig senere, men som Peter Belli faktisk allerede havde med i sin
sang Bliv væk fra vort kvarter med sætningen ”Og højhuse er morgendagens slum”, er, at de store
boligblokke der byggedes med intentioner om store luksuriøse lejligheder, god udsigt og kort
afstand til bylivet, mange steder er blevet til ghettoer hvor man samler indvandrere, så deres
chancer for at blive integreret formindskes, eller socialt udsatte mennesker.
Overordnet set må perioden have haft en positiv effekt, da man fik løst nogle kritiske problemer
hurtigt og forholdsvis smertefrit, men der var dog også fejl ved måden at gøre det på, som må rettes
i dag. Til gengæld kan man lære af disse fejl, når man tegner og bygger huse i fremtiden.
Side 13 af 14
Kildefortegnelse:
Primære kilder:
Belli, Peter: Bliv væk fra vort kvarter, 1970
Bodelsen, Anders: Signalet, 1995
Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 1960 kapitel 3: Ejendomsforhold, tabel 50
http://www.dst.dk/Statistik/ags/Publikation.aspx?address=aarbog1960
Kraul, Annegrete og Madsen, Søndergaard, Kristine Madsen, Parcelhusets pionerer - Da Jensen
flyttede på Lærkevej, Bolius 2007, s. 43-45Kühle, Ebbe: Danmark – Historie – Samfund, Nordisk
Forlag, 1989, s. 203
Møller, Bo – Temaartikel om boligen - Dansk Statistik, s. 5, figur 1
http://www.dst.dk/Statistik/ags/tiaar/temaartikler.aspx
Panduro, Leif: Uro i forstæderne, Aktuelt 1962
Sekundære kilder:
Arkitektforeningen: Forstadens bygninger, 1. oktober 2010
http://www.arkitektforeningen.dk/agenda/arkitekturens-dag/fakta-inspiration/forstadens-bygninger
Arkitektforeningen: Forstadens haver, 1. oktober 2010
http://www.arkitektforeningen.dk/agenda/arkitekturens-dag/fakta-inspiration/forstadens-haver
Bech-Danielsen, Claus: Fra Bauhaus til San Ramon – form follows function follows…, 11.
november 2010
http://vbn.aau.dk/da/publications/fra-bauhaus-til-san-ramon%28fb5a2853-8a2e-
40ada199fb20%29.html
Brunbech, Peter Yding og Rasmussen, Søren Hein: Danmarkshistorien - Højkonjunkturen 1958-73,
31. marts 2011
http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/hoejkonjunkturen-
1958-73/
Danmarks Radio: Boligmangel
http://www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Boligen/Boligmangel/155607.htm
Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd, Litteraturens veje, Gads forlag 1996, side 448-450
Gravesen, Frits, verificeret af redaktionen: Montagebyggeri, 5. februar 2009
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Byggeri_og_byggeteknik/mont
agebyggeri/montagebyggeri_%28Historie%29
Side 14 af 14
Hansen, Niels Erik: Gør gode tider bedre. Danmark i 60’erne, Columbus 2002, s. 13
Jensen, Albert: Boligpolitik, 1. maj 2001
http://www.leksikon.org/art.php?n=340
Knudsen, Gøsta og Møller, Jørgen Nue: AKB Bellahøj – Lidt om afdelingen, 2008
http://www.vedbellahoj.dk/Afdelingen/Afdelingen.htm
Rasmussen, Kasper: Så er BO BEDRE officielt blevet 50 år - festen er skudt i gang, 1. marts 2011
http://bobedre.dk/blog/redaktionens-blog/saa-er-bo-bedre-officielt-blevet-50-aar-festen-er-skudt-
igang?page=1
Wikipedia: Bo Bedre, 7. marts 2011
http://da.wikipedia.org/wiki/Bo_Bedre#cite_ref-0
Det materiale Rasmus udleverede