Analyse af Brev (3) af Jens Smærup Sørensen

Guldnotat til ”Brev” af Jens Smærup Sørensen

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1

NOTEPAPIRET ................................................................................. 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1

BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 2

HHX 3. år

RESUMÉ .................................................................................. 2

INDGANGSVINKLER ................................................................. 3

GENERATIONSKLØFTEN MELLEM UNG OG GAMMEL ................................ 3

ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN .............................. 4

GENRE: BREVFORMEN ..................................................................... 4

FORTÆLLERTYPE ............................................................................. 4

PERSONKARAKTERISTIK AF HOVEDPERSONEN ........................................ 5

Karakteristik af bedstemoren sker gennem beskrivelsen af

de andre personer i novellen ................................................. 5

Flemming og økonomien ....................................................... 6

Helle og ægteskabet .............................................................. 6

Amalie og kærligheden .......................................................... 7

Jacob og Jordens tilstand ....................................................... 8

Opsummering: Bedstemoderens liv fortalt i brevet ............... 8

MILJØ OG TID ................................................................................. 9

KOMPOSITION .............................................................................. 10

Brevform .............................................................................. 10

Sidestilling af stort og småt ................................................. 11

SPROGET I NOVELLEN ..................................................................... 11

Gammeldags sprog .............................................................. 11

Talesprog ............................................................................. 11

Mellem linjerne .................................................................... 12

TEMAER I NOVELLEN ...................................................................... 12

TOLKNING/BUDSKAB...................................................................... 13

INSPIRATIONSMATERIALET .............................................................. 13

Tip: For at springe til et sted i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt

andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,

som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har

fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer,

som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at

lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi

har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig

hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere

sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af

citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt

også bruge til citaterne i din endelige opgave). Du kan på den

måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til,

om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer,

elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant

at komme ind på i en analyse og fortolkning af teksten. Du kan

umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og

dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og

citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave

og til at pege dig i retning af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En

god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden

du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde

ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med

dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin

vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på

analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du

kigger på vores noter, hent da analysemodellen til noveller her.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Forfatteren: Jens Smærup Sørensen

Liv og forfatterskab

 Jens Smærup Sørensen er født (f. 1946) og vokset op i et

landbomiljø ved Limfjorden, nærmere bestemt den lille

landsby Staun.

 Smærup Sørensen har gjort brug af disse erfaringer i sit eget

forfatterskab, hvor han ofte skriver om små landbomiljøers

kultur og livsform, som har gennemgået en stor forandring

de sidste 50 år.

 Novellen ”Brev” indgår i novellesamlingen Breve (1992).

Gennem de 15 noveller i samlingen føres læseren gennem

historier, der skildrer afviklingen af dansk landsbyliv til fordel

for et moderne byliv.

 Tematikken i mange af Smærup Sørensens tekster kredser

således om overgangen fra land til by og udviklingen fra et

gammeldags til et moderne samfund. Dette sker med særligt

fokus på det menneskelige: Hvordan forholder det enkelte

individ sig til det nye, og formår det at gebærde sig i det

moderne samfund?

 Jens Smærup Sørensen går ofte brug af ironi i sine

fortællinger, hvor han på satirisk vis fremstiller den moderne

tids mennesker og kultur.

Resumé

Novellen er udformet som et brev, der er sendt fra en

bedstemoder til hendes voksne barnebarn Flemming og hans

kone Helle, og deres børn Amalie og Jacob. Brevet er et svar på

en julehilsen fra familien, og i det fortæller og kommenterer

bedstemoderen på stort og småt i sit eget liv, børne- og

oldebørnenes liv og verden omkring dem. Gennem brevet får vi

således tegnet et billede af hver af personerne i den lille familie.

Barnebarnet Flemming, der netop er blevet forbigået til en

lederstilling i sit firma. Og som endda lige har sat alle sine penge i

et nyt, stort hus. Flemming bøvler desuden konstant med ondt i

ryggen. Hans kone Helle, som vi fornemmer, er kuet under

Flemming, som gerne vil bestemme det hele. Helle døjer med en

slem migræne, så der er nok at se til, når hun også skal gå på

arbejde og passe det nye, store hus. Oldebarnet Amalie på 16 år,

Mortensen, Klaus P. (red.): Litteraturens stemmer (2009). Systime

som er så køn, men alligevel ikke kan få ham, hun drømmer om.

Oldebarnet Jacob, som trods sin unge alder er dybt optaget af

verdens tilstand og forurening. Igennem brevet bliver vi ligeledes

præsenteret for bedstemoderens forhold til hendes afdøde

mand, som fremstår som dominerende, nærig og ikke særlig

kærlig over for sin kone.

Gennem brevet videregiver bedstemoderen sin egen livserfaring

og oplevelser, som hun mener hvert enkelt familiemedlem kan

have glæde af. Hun fortæller bl.a., hvordan det gælder om at

være stærk trods sygdom, hvordan man sagtens kan være

lykkelig uden materielle goder, og at det gælder om at holde fast

i sit eget værd, selvom andre ikke kan se det. Disse erfaringer har

givet hende et langt og lykkeligt liv, som hun også ønsker for sine

børne- og oldebørn.

Indgangsvinkler

Når man skriver en analyseopgave kan noget af det vanskeligste

være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være det

styrende for opgaven som den gennemgående røde tråd. Der er

mange forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:

 Generationskløften mellem ung og gammel

 Videregivelse af livserfaring og livssyn

 Familieforhold

 Materialisme

 Klodens tilstand

Generationskløften mellem ung og gammel

Du kan f.eks. vælge at have fokus på de generationskløfter, der

præsenteres i novellen. Der findes således ikke blot en distance

mellem bedstemoderen og hendes voksne barnebarn, Flemming,

men også mellem Flemmings generation og hans børn. Vælger

du denne indgangsvinkel, kunne du fx indlede din analyse sådan

her:

Eksempel på indledning 1:

I sit forfatterskab har Jens Smærup Sørensen ofte kredset om

temaet nyt over for gammelt, fx i udviklingen fra et gammeldags

til et moderne samfund. I sin novelle ”Brev” fra 1992 beskæftiger

Smærup Sørensen sig da også med at vise, hvordan tre

forskellige generationer forholder sig til livet og verden omkring

dem…

Eksempel på indledning 2:

I vores moderne samfund har vi udviklet et værdi- og normsæt,

som er markant anderledes, end vores bedsteforældre havde for

blot 50 år siden. I novellen ”Brev” fra 1992 viser Jens Smærup

Sørensen, hvor forskellige værdier tre generationer i samme

familie lever efter…

Analyse og fortolkning af novellen

Genre: Brevformen

Novellens form er atypisk, idet hele fortællingen er udformet

som et brev. På den måde bryder forfatteren med de gængse

bestemmelser for novellen, der normalt er bygget op over ét

kort handlingsforløb, som regel struktureret over følgende

skabelon:

 Indledning/præsentation

 Krise/konflikt/vendepunkt

 Ny situation/afslutning

I novellen kan vi altså ikke pege på ét decideret handlingsforløb. I

stedet har vi at gøre med en form, hvor der ikke foregår nogen

egentlig handling, men hvor vi får præsenteret familiens

medlemmer gennem bedstemoderens kommentarer og

overvejelser i brevet.

Når vi alligevel kan karakterisere teksten som en novelle, er det,

fordi den trods sin atypiske form stadig lever op til novellens

grundlæggende karakteristika:

 En kort, afrundet fortælling

 Et begrænset persongalleri

 Et afgrænset miljø

 Et simpelt handlingsforløb

Fortællertype

I og med at novellen er skrevet som et brev, har vi at gøre med

en førstepersons jeg-fortæller, som er bedstemoderen, der

skriver brevet:

”Ja, jeg ville jo også have ringet og ønsket Jer Godt Nytår, men så

tænkte jeg at jeg nu hellere skulle prøve at skrive Jer et lille brev”

(p. 1, ll. 5-6).

Denne fortællertype giver os et personligt perspektiv på

historien, fordi vi gennem jeg-fortælleren automatisk får indblik i

bedstemoderens tanker og følelser.

OBS! Når vi beskæftiger os med førstepersonsfortællere, er det

ligeledes vigtigt altid at være opmærksom på, at vi kun får

præsenteret én side af sagen, fordi vi udelukkende følger jeg-

fortællerens tankegang.

Personkarakteristik af hovedpersonen

Hovedpersonen i novellen er bedstemoderen, da det er hende,

som er forfatter til brevet. Som udgangspunkt skriver den ældre

dame ikke så meget om sig selv i brevet, der i stedet er skrevet

om og til de andre familiemedlemmer. Nærlæser vi teksten,

bliver det dog klart, at vi gennem bedstemoderens erfaringer og

råd til de enkelte familiemedlemmer alligevel får en stor

mængde oplysninger om hende selv.

Karakteristik af bedstemoren sker gennem beskrivelsen

af de andre personer i novellen

Karakteristikken af bedstemoderen i novellen sker således ikke

som normalt, ved at hun beskrives direkte i teksten, som fx:

”Bedstemoderen havde altid haft et besværligt forhold til sin

mand, og deres ægteskab havde ikke været særligt lykkeligt.”

I stedet beskrives hovedpersonen indirekte i teksten. Det sker,

når hun i brevet skriver til sine familiemedlemmer om

problemerne i deres liv. Her får hun flettet sine egne oplevelser

og erfaringer ind i brevet, så henvendelserne til de andre

personer i brevet faktisk først og fremmest bliver en

karakteristik af hende selv. Når hun fx skriver til Helle om hende

og Flemmings ægteskab, kommer det altså i lige så høj grad til at

handle om bedstemoderens eget ægteskab med morfaderen:

”i vores familie, der har vi altid gerne villet bestemme, og det er

da ikke mindst mændene der mange gange har glemt at der også

kunne være andre end dem selv det kom lidt an på” (p. 2, ll. 72-

76).

I det følgende vil vi derfor gennemgå bedstemoderens forhold til

de enkelte familiemedlemmer, samt hvilke specifikke erfaringer

og oplevelser i sit liv hun kommer ind på under henvendelsen til

disse. Vi vil kigge på:

 Flemming og økonomien

 Helle og ægteskabet

 Amalie og kærligheden

 Jacob og jordens tilstand

 Underliggende skildring af bedstemoderens liv

Flemming og økonomien

Forholdet til Flemming

Bedstemoderen skriver i sit brev, hvordan hun med glæde har

fulgt barnebarnet Flemmings fremgang i verden. Han har en høj

stilling i et firma og har lige købt et nyt, dyrt hus. Igennem

teksten antydes det dog, at udbetalingerne til huset ligger lige i

overkanten af, hvad familien kan betale, og at det af og til kniber

med terminspengene trods Flemmings gode løn.

En presset økonomi

Ved at kommentere på Flemmings økonomiske situation giver

bedstemoderens indirekte udtryk for sin egen. For det første

beskriver hun, hvordan det for hende altid har handlet om andre

værdier end det materielle:

”Og jeg er også sikker på at I da vil opdage at det i grunden ikke

har så stor betydning hvad det er for en slags hus man havner i,

når blot det er tørt og det ikke trækker ind om vinteren, for at

sidde i selv de dejligste stuer kan dog aldrig måle sig med at gå en

tur i skoven eller at lægge sig i en klit” (p. 1, ll. 31-35).

Ligeledes får vi gennem bedstemoderens beskrivelse af

Flemmings pengesager også et indblik i hendes egen økonomiske

situation, som pga. hendes ægtemand aldrig har været særlig

god:

”Det er da også sandt at Din morfar ikke var en samler, han

efterlod mig intet af værdi” (p. 1, l. 26).

Helle og ægteskabet

I brevet til sine børnebørn og oldebørn skriver bedstemoderen

desuden om kærligheden og ægteskabet. Hun tager

udgangspunkt i Flemmings og Helles knirkende ægteskab, men

hurtigt kommer det i stedet til at handle om hendes eget

anstrengte ægteskab til morfaderen.

Forholdet til Helle

I sin henvendelse til Helle skriver bedstemoderen om sit indtryk

af Helles ægteskab med Flemming, hvor Flemming er den, som

er dominerende:

”Du véd også at det ikke er fordi jeg vil sige et ondt ord om Dig,

Flemming, men det er nu bare sådan, Helle, at i vores familie, der

har vi altid gerne villet bestemme, og det er da ikke mindst

mændene der mange gange har glemt at der også kunne være

andre end dem selv det kom lidt an på” (p. 2, ll. 72-76).

Et hårdt ægteskab

Ved at skrive om Helle og Flemmings ægteskab kommer

hovedpersonen ind på sit eget forhold til morfaderen, som var

en dominerende og ikke særlig rar mand:

”Din morfar satte da vist heller aldrig hverken pris på eller lagde

mærke til noget af det som jeg har udrettet” (p. 2, ll. 47-48).

Igen fører jeg-fortællerens gode råd og kommentarer til de andre

familiemedlemmers situation til en underliggende karakteristik

af hendes eget liv.

”Men jeg vil nu sige Dig, Helle, det er aldrig for sent at sætte Dig

selv igennem. Jeg var syvoghalvtreds år inden jeg sagde stop over

for Flemmings morfar, for han ville udvide til supermarked, og jeg

kunne ikke forestille mig at han så ville begynde at tage en større

del af arbejdet end han før havde gjort, og sådan kan Du også en

dag blive nødt til at give Flemming besked (p. 2, ll. 80-85).

Amalie og kærligheden

Forholdet til Amalie

I sit brev kommenterer jeg-fortælleren sit 16-årige oldebarn

Amalies ulykkelige kærlighedsforhold:

”Det kan vare længe inden vi kommer over det, og Du kan heller

ikke gøre andet end bare lade tiden gå, men selvom Du vel nu ikke

tror mig, så véd jeg at en skønne dag da vil Du så godt som være

ovre det igen, og så vil Du med ét se at Du har større styrke i Dig

end Du før har vidst” (p. 3, ll. 111-114).

Ungdommens ulykkelige kærlighed

Igen ser vi i teksten en glidning fra, at bedstemoderen skriver om

de andre familiemedlemmers situation – i dette tilfælde Amalies

ulykkelige kærlighed – til at hun pludselig fortæller om sit eget liv

og erfaringer. I dette eksempel går jeg-fortælleren brat fra at

kommentere Amalies oplevelser (”Du”) til at skrive om sine egne

(”Jeg”) uden nogen form for formidlende overgang:

”(…) at Du har større styrke i Dig end Du før har vidst. Jeg kan

huske at da jeg var sådan omkring på Din alder da blev jeg svigtet

af en snedker som jeg havde sat min lid til” (p. 3, ll. 114-116).

Jacob og Jordens tilstand

Forholdet til Jacob

Som den sidste i brevet henvender bedstemoderen sig til

oldebarnet Jacob, som interesserer sig meget for Jordens tilstand

og den stigende forurening:

”det lover sandelig godt for fremtiden at Du så tidlig har sat Dig ud

over Dine forældres snusfornuftige tankegang og allerede har vist

Dig som en mand hvis higen rækker ud over hans egen næsetip”

(p. 4, ll. 144-146).

At passe på jorden

Når bedstemoderen skriver om Jacobs forhold til Jorden og dens

tilstand, får vi samtidig en underliggende skildring af hendes

egne holdninger. Her står det klart, at hun ikke altid har gjort,

hvad hun burde, og at hun er stolt over, at Jacob tager ansvar

for, hvad både hendes og forældrenes generation ikke har

formået.

Opsummering: Bedstemoderens liv fortalt i brevet

Bedstemoderen henvender sig således på skift til de øvrige

familiemedlemmer i sit brev, hvor hun kommenterer og giver

gode råd om deres liv. Først og fremmest fører det dog til en

indirekte skildring af bedstemorens eget liv, og hvordan hun har

tacklet forskellige forhold som fx ægteskab, økonomi og ulykkelig

kærlighed.

Ensomhed?

Grunden til at bedstemoderen ender med at skrive så meget om

sig selv og sit eget liv, kan være, at hun til daglig føler sig ensom

og ikke har nogen at snakke med. Det antydes i starten af brevet,

hvor hun skriver:

”Der er så meget vi aldrig når at få talt om, når jeg ser Jer, og

heller ikke sidste gang” (p. 1, l. 7).

En anden indikator på, at bedstemoren måske føler sig ensom,

er, at hun fortæller, at hun vil lave middag til en fru Schwarz,

som har besøgt hende på sygehuset for mange år siden, selvom

hun ellers kun har kendt hende som kunde i butikken.

Videregivelse af livserfaring

En anden grund til, at bedstemoderen skriver om sit eget liv i

brevet, som jo egentlig i udgangspunktet handler om de andre

familiemedlemmer, kan være, at hun føler, at hun har en række

erfaringer og oplevelser, som hun kan give videre til de yngre

generationer i familien. Hver for sig står de andre

familiemedlemmer i svære situationer:

 Flemming: Økonomiske problemer, forbigået ved

forfremmelse

 Helle: Helbredsproblemer, domineret af sin ægtemand

 Amalie: Ulykkelig kærlighed, ved at lære og stå på egne

ben

 Jacob: Bekymret over klodens tilstand

Bedstemoderen har selv stået i mange af de samme situationer,

og nu ønsker hun således at give sin visdom og livserfaring

videre.

Modgang giver styrke

Med sin alderdom har bedstemoderen opnået en styrke og

visdom, som hun ønsker at dele med sin familie. På egen krop

har hun erfaret, at forskellige former for modgang har gjort

hende stærkere og mere modstandsdygtig, og denne erfaring

ønsker hun at dele med resten af familien, der ligeledes befinder

sig i svære situationer i deres liv:

”En smule modgang kan vi heller ikke leve uden” (p. 1, l. 31)

Dette afspejler sig også direkte i jeg-fortællerens helbred, som

på hendes gamle dage er blevet bedre:

”For resten må jeg nu sige at jeg ikke fejler det mindste, ja, her

som gammel kone føler jeg at mit helbred næsten aldrig før har

været bedre” (p. 1, ll. 12-14).

Bedstemoderens stærke helbred kan altså siges at være symbol

på hendes livsstyrke og visdom, og det står i stærk modsætning

til det voksne barnebarn Flemming, som har problemer med

ryggen, og hans kone Helle, som lider af migræne.

Miljø og tid

Miljø

Novellen foregår i et genkendeligt, dansk middelklassemiljø. Det

fremgår af teksten, at især Flemming gerne vil bevæge sig

længere op i den øvre middelklasse/overklassen, fordi han har et

ønske om en lederstilling i sit firma, ligesom han har bygget et

stort hus, som han reelt slet ikke har råd til.

Tid

Tiden i novellen er opdelt i en nutid, hvorfra bedstemoderen

skriver sit brev til sine børnebørn og oldebørn. Og en fortid,

bedstemoderens egen ungdom, som hun fortæller om i brevet.

På den måde kommer novellen til at spænde over et tidsrum på

omkring 60-70 år, altså fra oplevelser i bedstemoderens ungdom

og op til i dag, hvor hun skriver brevet.

Denne opslitning i tid skaber en række modsætningsforhold,

som er centrale i novellen:

 Bedstemoderens tid vs. børnebørnenes tid

 Nutiden vs. ”gamle dage”

 Det gamle vs. det moderne

På trods af det store spænd i tid er der da også evigtgyldige

problematikker, som går igen mellem generationerne, fx

ulykkelig kærlighed, og her kan bedstemoderen siges at være

forbindelsesleddet, der formidler erfaringer og gode råd på

tværs af tid og generationer.

Komposition

Novellen er som sagt skrevet som et brev, hvilket giver nogle

specielle forhold med henblik på tekstens komposition. Vi ser

altså ikke en traditionel opbygning af novellen med:

 Begyndelse: Introduktion og præsentation

 Midte: Udvikling af spændingskurve og klimaks

 Slutning: Afrunding

Brevform

I stedet ser vi en opbygning, som er atypisk for novellen, og som

altså efterligner brevet:

 Indledning med formelle hilsener og høflighedsfraser: ”Det

glædede mig sådan at høre at I alle fire har det godt”

 Direkte adressering af hvert af familiemedlemmerne: ”Det

samme vil jeg sige til dig, sødeste Helle…”

 Dagligdags betragtninger, som fremstår uden for den øvrige

sammenhæng:

”Men ellers er jeg da kommet i gang med at hækle

mellemlægsservietter til Dig”

 Afsluttende hilsener:

”Jeg ønsker Eder alle at I fortsat må have det godt”

Sidestilling af stort og småt

Manglen på en egentlig handling og spændingskurve i novellen –

samt dens opbygning som et brev – gør, at opbygningen af

teksten kommer til at fremstå tilfældig og temmelig rodet. Småt

og stort, højt og lavt optræder mellem hinanden: Hilsener, gode

råd, flashbacks til fortiden, betragtninger om kærligheden og

beretningen om en tur over grænsen beskrives i én stor

blanding. Denne form er typisk for brevet, som er karakteriseret

ved at være en personlig tekst, ofte skrevet ud i én køre uden at

gennemgå en efterfølgende redigering.

Sproget i novellen

Gammeldags sprog

Sproget i novellen er først og fremmest præget af at være

skrevet i et gammeldags sprog, idet afsenderen af brevet er en

dame på cirka 80 år. Det fremgår først og fremmest af en lang

række ordvalg og formuleringer, som virker gammeldags på en

nutidig læser:

”jeg synes at jeg har kunnet fornemme at det var en stor sorg for

Dig at Du ikke fik den stilling Du med al Din flid har stræbt efter og

som Du jo også selv mente Du kunne gøre fyldest i” (p. 1, ll. 37-

40).

Ligeledes ser vi i teksten en række direkte tiltaleformer, der med

sine gammeldags former og retskrivning med store

begyndelsesbogstaver virker direkte forældede:

”I skal have tak for Eders julehilsen” (p. 1, l. 1)

”Og senere, véd Du, har det været så fornøjeligt for mig at følge

Din store fremgang i Verden og nu også besøge Dig og Din familie

i Jeres nye, prægtige hjem” (p. 1, ll. 17-19).

Talesprog

Novellen er ligeledes karakteriseret ved at være skrevet i et

udpræget talesprog. I teksten ser vi dette udtrykt ved, at

forfatteren af brevet af og til lader sig rive med af sine tanker i

lange talestrømme uden hverken pauser eller tegnsætning:

”Og så kan vi komme til at synes at vi skal gå med til så meget som

vi godt véd er forkert, for de kan så tit gå fejl af det der bare ser

ud af noget og tragte efter ting de tror kan gøre dem større, og

hvis vi hele tiden lader os trække med så kan vi ende med at blive

så lede og kede ikke kun af dem, men også af os selv og det alt

sammen” (p. 2, ll. 76-80).

Derudover hopper hun rundt mellem emner, som overhovedet

ikke har nogen sammenhæng. For eksempel går hun pludseligt

fra at tale om problemer i ægteskabet til at skrive om en

middagsret, som Helle lavede, sidst hun var på besøg:

”Du har den sødeste og dygtigste kone Du kunne drømme om, og

hvis ikke Du forstår at skønne på det så er Du ikke nær så klog

som jeg altid har ment Du var. Helle, den ret Du lavede sidst jeg

besøgte Jer, jeg kan ikke komme på igen hvad Du kaldte den, men

var den ikke fra Ægypten?” (p. 2, ll. 87-90).

Mellem linjerne

Endelig er fortællingen præget af, at der ikke blot står en masse

på linjerne, men også mellem linjerne. Dette hænger sammen

med fortællertypen, der som tidligere nævnt er førstepersons

jeg-fortæller, hvor vi altså udelukkende får hovedpersonens

tankegang og syn på tingene. Når forfatteren til brevet skriver ét,

kan hun altså godt mene noget helt andet – måske endda

ubevidst – og her er det din opgave som opmærksom læser at

fremdrage den korrekte mening. Det kan fx ske ved at aflæse

tonefald eller andre små indikatorer i sproget, eller ved at

sammenligne det sagte med den øvrige sammenhæng og

herigennem afkode, om der er uoverensstemmelser.

I novellen kan vi fx aflæse, at selvom bedstemoderen på

overfladen er glad og stolt over sit barnebarn Flemming,

”mindet om Dit glade sind og varme hjerte”,

så er der alligevel små formuleringer, som antyder et mere

anstrengt forhold og en kritisk undertone:

”Du véd også at det ikke er fordi jeg vil sige et ondt ord om Dig,

Flemming, men det er nu bare sådan, Helle, at i vores familie, der

har vi altid gerne villet bestemme, og det er da ikke mindst

mændene…” (p. 2, ll. 72-74)

”Du har den sødeste og dygtigste kone Du kunne drømme om, og

hvis ikke Du forstår at skønne på det så er Du ikke nær så klog

som jeg altid har ment Du var” (p.2, ll. 87-88).

Temaer i novellen

Novellen bearbejder mange temaer, men du kan vælge at

inddrage dem, du synes er mest centrale:

 Generationskløfter mellem ung og gammel

 Videregivelse af livserfaringer

 (Ulykkelig) kærlighed

 Familieforhold

 Forhold til økonomi og materialisme

Tolkning/budskab

På grund af novellens atypiske form som brev og dens mangel på

decideret handling er det også svært at sige noget om, hvordan

vi skal tolke tekstens budskab og hensigt. Her vil vi dog give

vores bud på, hvordan novellen kan tolkes:

 At det moderne menneske har helt andre måder at

forholde sig til livet, verden, kærligheden osv. end vores

bedsteforældre havde for blot 40-50 år siden

 At der altid vil være generationskløfter mellem børn og

deres forældre – og deres forældre igen

 At nogle forhold i livet – fx (ulykkelig) kærlighed, sygdom,

ægteskab, økonomi – går igen på tværs af tid og

generationer

 At ældre generationer har en visdom og styrke, som

udelukkende kommer med alderen og erfaringen, og som

det godt kan betale sig for de yngre generationer at lytte

til

Inspirationsmaterialet

Inspirationsmaterialet til novellen består af et uddrag af et

interview med Jens Smærup Sørensen i programmet Deadline på

DR2 (vist den 13. januar 2008). I programmet bliver Smærup

Sørensen interviewet om sin seneste roman, Mærkedage. Her

fortæller forfatteren om, hvordan mødet mellem det gamle og

det nye går igen i mange af hans tekster:

”Vi har fået fantastiske muligheder. Men selve dét at ændre sit liv

– som jo også mange bymennesker har gjort i samme periode, da

de også har været udsat for en frisættelse og en enorm stigende

velfærd – de ændringer kan man glæde sig over. Men noget af det

gamle bliver jo også siddende, og noget af det kan skabe

konflikter.”

Smærup Sørensen fokuserer altså i sine værker på overgangen

til det moderne samfund, og hvordan vi som individer skal

forholde os til en helt ny kultur og verden. Selv om vi i det

moderne samfund har mange flere muligheder og ressourcer, er

der alligevel mange af hans personer, som har svært ved at finde

sig til rette i den:

”En hel del af dem kan ikke frigøre sig, de fortvivler i det moderne.

Men der er ikke nogen nostalgi. Jeg har bare været nødt til også at

minde mig selv om noget, jeg ikke har tænkt over i mange år:

Hvilke kvaliteter der også er i det gamle.”