Et eksempel fra HHX 3. år

Analyse af Brev (3) af Jens Smærup Sørensen

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 15 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Guldnotat til ”Brev” af Jens Smærup Sørensen

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1 NOTEPAPIRET ................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 2

HHX 3. år

RESUMÉ .................................................................................. 2 INDGANGSVINKLER ................................................................. 3 GENERATIONSKLØFTEN MELLEM UNG OG GAMMEL ................................ 3 ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN .............................. 4 GENRE: BREVFORMEN ..................................................................... 4 FORTÆLLERTYPE ............................................................................. 4 PERSONKARAKTERISTIK AF HOVEDPERSONEN ........................................ 5 Karakteristik af bedstemoren sker gennem beskrivelsen af de andre personer i novellen ................................................. 5 Flemming og økonomien ....................................................... 6 Helle og ægteskabet .............................................................. 6 Amalie og kærligheden .......................................................... 7 Jacob og Jordens tilstand ....................................................... 8 Opsummering: Bedstemoderens liv fortalt i brevet ............... 8 MILJØ OG TID ................................................................................. 9 KOMPOSITION .............................................................................. 10 Brevform .............................................................................. 10 Sidestilling af stort og småt ................................................. 11 SPROGET I NOVELLEN ..................................................................... 11 Gammeldags sprog .............................................................. 11 Talesprog ............................................................................. 11 Mellem linjerne .................................................................... 12 TEMAER I NOVELLEN ...................................................................... 12

TOLKNING/BUDSKAB...................................................................... 13

INSPIRATIONSMATERIALET .............................................................. 13 Tip: For at springe til et sted i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt Trin for trin vejledning også bruge til citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da analysemodellen til noveller her.

Side 3

2

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Forfatteren: Jens Smærup Sørensen

Liv og forfatterskab

• Jens Smærup Sørensen er født (f. 1946) og vokset op i et landbomiljø ved Limfjorden, nærmere bestemt den lille landsby Staun.

• Smærup Sørensen har gjort brug af disse erfaringer i sit eget forfatterskab, hvor han ofte skriver om små landbomiljøers kultur og livsform, som har gennemgået en stor forandring de sidste 50 år.

• Novellen ”Brev” indgår i novellesamlingen Breve (1992).

Gennem de 15 noveller i samlingen føres læseren gennem historier, der skildrer afviklingen af dansk landsbyliv til fordel for et moderne byliv.

• Tematikken i mange af Smærup Sørensens tekster kredser således om overgangen fra land til by og udviklingen fra et gammeldags til et moderne samfund. Dette sker med særligt fokus på det menneskelige: Hvordan forholder det enkelte individ sig til det nye, og formår det at gebærde sig i det moderne samfund?

• Jens Smærup Sørensen går ofte brug af ironi i sine fortællinger, hvor han på satirisk vis fremstiller den moderne

tids mennesker og kultur.^{1}

Resumé

Novellen er udformet som et brev, der er sendt fra en bedstemoder til hendes voksne barnebarn Flemming og hans kone Helle, og deres børn Amalie og Jacob. Brevet er et svar på en julehilsen fra familien, og i det fortæller og kommenterer bedstemoderen på stort og småt i sit eget liv, børne- og oldebørnenes liv og verden omkring dem. Gennem brevet får vi således tegnet et billede af hver af personerne i den lille familie.

Barnebarnet Flemming, der netop er blevet forbigået til en lederstilling i sit firma. Og som endda lige har sat alle sine penge i et nyt, stort hus. Flemming bøvler desuden konstant med ondt i ryggen. Hans kone Helle, som vi fornemmer, er kuet under

Flemming, som gerne vil bestemme det hele. Helle døjer med en slem migræne, så der er nok at se til, når hun også skal gå på arbejde og passe det nye, store hus. Oldebarnet Amalie på 16 år,

1

Mortensen, Klaus P. (red.): Litteraturens stemmer (2009). Systime

Side 4

3 som er så køn, men alligevel ikke kan få ham, hun drømmer om.

Oldebarnet Jacob, som trods sin unge alder er dybt optaget af verdens tilstand og forurening. Igennem brevet bliver vi ligeledes præsenteret for bedstemoderens forhold til hendes afdøde mand, som fremstår som dominerende, nærig og ikke særlig kærlig over for sin kone.

Gennem brevet videregiver bedstemoderen sin egen livserfaring og oplevelser, som hun mener hvert enkelt familiemedlem kan have glæde af. Hun fortæller bl.a., hvordan det gælder om at være stærk trods sygdom, hvordan man sagtens kan være lykkelig uden materielle goder, og at det gælder om at holde fast i sit eget værd, selvom andre ikke kan se det. Disse erfaringer har givet hende et langt og lykkeligt liv, som hun også ønsker for sine børne- og oldebørn.

Indgangsvinkler

Når man skriver en analyseopgave kan noget af det vanskeligste være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være det styrende for opgaven som den gennemgående røde tråd. Der er mange forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:

• Generationskløften mellem ung og gammel

• Videregivelse af livserfaring og livssyn

• Familieforhold

• Materialisme

• Klodens tilstand

Generationskløften mellem ung og gammel

Du kan f.eks. vælge at have fokus på de generationskløfter, der præsenteres i novellen. Der findes således ikke blot en distance mellem bedstemoderen og hendes voksne barnebarn, Flemming, men også mellem Flemmings generation og hans børn. Vælger du denne indgangsvinkel, kunne du fx indlede din analyse sådan her:

Eksempel på indledning 1:

I sit forfatterskab har Jens Smærup Sørensen ofte kredset om temaet nyt over for gammelt, fx i udviklingen fra et gammeldags til et moderne samfund. I sin novelle ”Brev” fra 1992 beskæftiger Smærup Sørensen sig da også med at vise, hvordan tre forskellige generationer forholder sig til livet og verden omkring dem…

Side 5

4

Eksempel på indledning 2:

I vores moderne samfund har vi udviklet et værdi- og normsæt, som er markant anderledes, end vores bedsteforældre havde for blot 50 år siden. I novellen ”Brev” fra 1992 viser Jens Smærup Sørensen, hvor forskellige værdier tre generationer i samme familie lever efter…

Analyse og fortolkning af novellen

Genre: Brevformen

Novellens form er atypisk, idet hele fortællingen er udformet som et brev. På den måde bryder forfatteren med de gængse bestemmelser for novellen, der normalt er bygget op over ét kort handlingsforløb, som regel struktureret over følgende skabelon:

• Indledning/præsentation
• Krise/konflikt/vendepunkt
• Ny situation/afslutning

I novellen kan vi altså ikke pege på ét decideret handlingsforløb. I stedet har vi at gøre med en form, hvor der ikke foregår nogen egentlig handling, men hvor vi får præsenteret familiens medlemmer gennem bedstemoderens kommentarer og overvejelser i brevet.

Når vi alligevel kan karakterisere teksten som en novelle, er det, fordi den trods sin atypiske form stadig lever op til novellens grundlæggende karakteristika:

• En kort, afrundet fortælling

• Et begrænset persongalleri

• Et afgrænset miljø

• Et simpelt handlingsforløb

Fortællertype

I og med at novellen er skrevet som et brev, har vi at gøre med en førstepersons jeg-fortæller, som er bedstemoderen, der skriver brevet:

”Ja, jeg ville jo også have ringet og ønsket Jer Godt Nytår, men så tænkte jeg at jeg nu hellere skulle prøve at skrive Jer et lille brev”

(p. 1, ll. 5-6).

Side 6

5

Denne fortællertype giver os et personligt perspektiv på historien, fordi vi gennem jeg-fortælleren automatisk får indblik i bedstemoderens tanker og følelser.

OBS! Når vi beskæftiger os med førstepersonsfortællere, er det ligeledes vigtigt altid at være opmærksom på, at vi kun får præsenteret én side af sagen, fordi vi udelukkende følger jeg-fortællerens tankegang.

Personkarakteristik af hovedpersonen

Hovedpersonen i novellen er bedstemoderen, da det er hende, som er forfatter til brevet. Som udgangspunkt skriver den ældre dame ikke så meget om sig selv i brevet, der i stedet er skrevet om og til de andre familiemedlemmer. Nærlæser vi teksten, bliver det dog klart, at vi gennem bedstemoderens erfaringer og råd til de enkelte familiemedlemmer alligevel får en stor mængde oplysninger om hende selv.

Karakteristik af bedstemoren sker gennem beskrivelsen af de andre personer i novellen

Karakteristikken af bedstemoderen i novellen sker således ikke som normalt, ved at hun beskrives direkte i teksten, som fx:

”Bedstemoderen havde altid haft et besværligt forhold til sin mand, og deres ægteskab havde ikke været særligt lykkeligt.”

I stedet beskrives hovedpersonen indirekte i teksten. Det sker, når hun i brevet skriver til sine familiemedlemmer om problemerne i deres liv. Her får hun flettet sine egne oplevelser og erfaringer ind i brevet, så henvendelserne til de andre personer i brevet faktisk først og fremmest bliver en karakteristik af hende selv. Når hun fx skriver til Helle om hende og Flemmings ægteskab, kommer det altså i lige så høj grad til at handle om bedstemoderens eget ægteskab med morfaderen:

”i vores familie, der har vi altid gerne villet bestemme, og det er da ikke mindst mændene der mange gange har glemt at der også kunne være andre end dem selv det kom lidt an på” (p. 2, ll. 72-

76).

I det følgende vil vi derfor gennemgå bedstemoderens forhold til de enkelte familiemedlemmer, samt hvilke specifikke erfaringer og oplevelser i sit liv hun kommer ind på under henvendelsen til disse. Vi vil kigge på:

Side 7

6

• Flemming og økonomien

• Helle og ægteskabet når blot det er tørt og det ikke trækker ind om vinteren, for at

• Amalie og kærligheden

• Jacob og jordens tilstand

• Underliggende skildring af bedstemoderens liv

Flemming og økonomien

Forholdet til Flemming

Bedstemoderen skriver i sit brev, hvordan hun med glæde har fulgt barnebarnet Flemmings fremgang i verden. Han har en høj stilling i et firma og har lige købt et nyt, dyrt hus. Igennem teksten antydes det dog, at udbetalingerne til huset ligger lige i overkanten af, hvad familien kan betale, og at det af og til kniber med terminspengene trods Flemmings gode løn.

En presset økonomi

Ved at kommentere på Flemmings økonomiske situation giver bedstemoderens indirekte udtryk for sin egen. For det første beskriver hun, hvordan det for hende altid har handlet om andre værdier end det materielle:

”Og jeg er også sikker på at I da vil opdage at det i grunden ikke har så stor betydning hvad det er for en slags hus man havner i, sidde i selv de dejligste stuer kan dog aldrig måle sig med at gå en tur i skoven eller at lægge sig i en klit” (p. 1, ll. 31-35).

Ligeledes får vi gennem bedstemoderens beskrivelse af

Flemmings pengesager også et indblik i hendes egen økonomiske situation, som pga. hendes ægtemand aldrig har været særlig god:

”Det er da også sandt at Din morfar ikke var en samler, han efterlod mig intet af værdi” (p. 1, l. 26).

Helle og ægteskabet

I brevet til sine børnebørn og oldebørn skriver bedstemoderen desuden om kærligheden og ægteskabet. Hun tager udgangspunkt i Flemmings og Helles knirkende ægteskab, men hurtigt kommer det i stedet til at handle om hendes eget anstrengte ægteskab til morfaderen.

Side 8

7

Forholdet til Helle

I sin henvendelse til Helle skriver bedstemoderen om sit indtryk af Helles ægteskab med Flemming, hvor Flemming er den, som er dominerende:

”Du véd også at det ikke er fordi jeg vil sige et ondt ord om Dig, Flemming, men det er nu bare sådan, Helle, at i vores familie, der har vi altid gerne villet bestemme, og det er da ikke mindst mændene der mange gange har glemt at der også kunne være andre end dem selv det kom lidt an på” (p. 2, ll. 72-76).

Et hårdt ægteskab

Ved at skrive om Helle og Flemmings ægteskab kommer hovedpersonen ind på sit eget forhold til morfaderen, som var en dominerende og ikke særlig rar mand:

”Din morfar satte da vist heller aldrig hverken pris på eller lagde mærke til noget af det som jeg har udrettet” (p. 2, ll. 47-48).

Igen fører jeg-fortællerens gode råd og kommentarer til de andre familiemedlemmers situation til en underliggende karakteristik af hendes eget liv.

”Men jeg vil nu sige Dig, Helle, det er aldrig for sent at sætte Dig selv igennem. Jeg var syvoghalvtreds år inden jeg sagde stop over for Flemmings morfar, for han ville udvide til supermarked, og jeg kunne ikke forestille mig at han så ville begynde at tage en større del af arbejdet end han før havde gjort, og sådan kan Du også en dag blive nødt til at give Flemming besked (p. 2, ll. 80-85).

Amalie og kærligheden

Forholdet til Amalie

I sit brev kommenterer jeg-fortælleren sit 16-årige oldebarn Amalies ulykkelige kærlighedsforhold:

”Det kan vare længe inden vi kommer over det, og Du kan heller ikke gøre andet end bare lade tiden gå, men selvom Du vel nu ikke tror mig, så véd jeg at en skønne dag da vil Du så godt som være ovre det igen, og så vil Du med ét se at Du har større styrke i Dig end Du før har vidst” (p. 3, ll. 111-114).

Ungdommens ulykkelige kærlighed

Igen ser vi i teksten en glidning fra, at bedstemoderen skriver om de andre familiemedlemmers situation – i dette tilfælde Amalies ulykkelige kærlighed – til at hun pludselig fortæller om sit eget liv og erfaringer. I dette eksempel går jeg-fortælleren brat fra at

Side 9

8 kommentere Amalies oplevelser (”Du”) til at skrive om sine egne

(”Jeg”) uden nogen form for formidlende overgang:

”(…) at Du har større styrke i Dig end Du før har vidst. Jeg kan huske at da jeg var sådan omkring på Din alder da blev jeg svigtet af en snedker som jeg havde sat min lid til” (p. 3, ll. 114-116).

Jacob og Jordens tilstand indirekte skildring af bedstemorens eget liv, og hvordan hun har Forholdet til Jacob

Som den sidste i brevet henvender bedstemoderen sig til oldebarnet Jacob, som interesserer sig meget for Jordens tilstand og den stigende forurening:

”det lover sandelig godt for fremtiden at Du så tidlig har sat Dig ud over Dine forældres snusfornuftige tankegang og allerede har vist Dig som en mand hvis higen rækker ud over hans egen næsetip”

(p. 4, ll. 144-146).

At passe på jorden

Når bedstemoderen skriver om Jacobs forhold til Jorden og dens tilstand, får vi samtidig en underliggende skildring af hendes egne holdninger. Her står det klart, at hun ikke altid har gjort, hvad hun burde, og at hun er stolt over, at Jacob tager ansvar for, hvad både hendes og forældrenes generation ikke har formået.

Opsummering: Bedstemoderens liv fortalt i brevet

Bedstemoderen henvender sig således på skift til de øvrige familiemedlemmer i sit brev, hvor hun kommenterer og giver gode råd om deres liv. Først og fremmest fører det dog til en tacklet forskellige forhold som fx ægteskab, økonomi og ulykkelig kærlighed.

Ensomhed?

Grunden til at bedstemoderen ender med at skrive så meget om sig selv og sit eget liv, kan være, at hun til daglig føler sig ensom og ikke har nogen at snakke med. Det antydes i starten af brevet, hvor hun skriver:

”Der er så meget vi aldrig når at få talt om, når jeg ser Jer, og heller ikke sidste gang” (p. 1, l. 7).

En anden indikator på, at bedstemoren måske føler sig ensom, er, at hun fortæller, at hun vil lave middag til en fru Schwarz, som har besøgt hende på sygehuset for mange år siden, selvom hun ellers kun har kendt hende som kunde i butikken.

Side 10

9

Videregivelse af livserfaring

En anden grund til, at bedstemoderen skriver om sit eget liv i brevet, som jo egentlig i udgangspunktet handler om de andre familiemedlemmer, kan være, at hun føler, at hun har en række erfaringer og oplevelser, som hun kan give videre til de yngre generationer i familien. Hver for sig står de andre familiemedlemmer i svære situationer:

• Flemming: Økonomiske problemer, forbigået ved forfremmelse

• Helle: Helbredsproblemer, domineret af sin ægtemand

• Amalie: Ulykkelig kærlighed, ved at lære og stå på egne ben

• Jacob: Bekymret over klodens tilstand

Bedstemoderen har selv stået i mange af de samme situationer, og nu ønsker hun således at give sin visdom og livserfaring videre.

Modgang giver styrke

Med sin alderdom har bedstemoderen opnået en styrke og visdom, som hun ønsker at dele med sin familie. På egen krop har hun erfaret, at forskellige former for modgang har gjort hende stærkere og mere modstandsdygtig, og denne erfaring ønsker hun at dele med resten af familien, der ligeledes befinder sig i svære situationer i deres liv:

”En smule modgang kan vi heller ikke leve uden” (p. 1, l. 31) Dette afspejler sig også direkte i jeg-fortællerens helbred, som på hendes gamle dage er blevet bedre:

”For resten må jeg nu sige at jeg ikke fejler det mindste, ja, her som gammel kone føler jeg at mit helbred næsten aldrig før har været bedre” (p. 1, ll. 12-14).

Bedstemoderens stærke helbred kan altså siges at være symbol på hendes livsstyrke og visdom, og det står i stærk modsætning til det voksne barnebarn Flemming, som har problemer med ryggen, og hans kone Helle, som lider af migræne.

Miljø og tid

Miljø

Novellen foregår i et genkendeligt, dansk middelklassemiljø. Det fremgår af teksten, at især Flemming gerne vil bevæge sig

længere op i den øvre middelklasse/overklassen, fordi han har et

Side 11

10 ønske om en lederstilling i sit firma, ligesom han har bygget et stort hus, som han reelt slet ikke har råd til.

Tid

Tiden i novellen er opdelt i en nutid, hvorfra bedstemoderen skriver sit brev til sine børnebørn og oldebørn. Og en fortid, bedstemoderens egen ungdom, som hun fortæller om i brevet.

På den måde kommer novellen til at spænde over et tidsrum på omkring 60-70 år, altså fra oplevelser i bedstemoderens ungdom og op til i dag, hvor hun skriver brevet.

Denne opslitning i tid skaber en række modsætningsforhold, som er centrale i novellen:

• Bedstemoderens tid vs. børnebørnenes tid

• Nutiden vs. ”gamle dage”

• Det gamle vs. det moderne

På trods af det store spænd i tid er der da også evigtgyldige problematikker, som går igen mellem generationerne, fx ulykkelig kærlighed, og her kan bedstemoderen siges at være forbindelsesleddet, der formidler erfaringer og gode råd på tværs af tid og generationer.

Komposition

Novellen er som sagt skrevet som et brev, hvilket giver nogle specielle forhold med henblik på tekstens komposition. Vi ser altså ikke en traditionel opbygning af novellen med:

• Begyndelse: Introduktion og præsentation

• Midte: Udvikling af spændingskurve og klimaks

• Slutning: Afrunding

Brevform

I stedet ser vi en opbygning, som er atypisk for novellen, og som altså efterligner brevet:

• Indledning med formelle hilsener og høflighedsfraser: ”Det glædede mig sådan at høre at I alle fire har det godt”

• Direkte adressering af hvert af familiemedlemmerne: ”Det samme vil jeg sige til dig, sødeste Helle…”

• Dagligdags betragtninger, som fremstår uden for den øvrige sammenhæng:

”Men ellers er jeg da kommet i gang med at hækle mellemlægsservietter til Dig”

• Afsluttende hilsener:

”Jeg ønsker Eder alle at I fortsat må have det godt”

Side 12

11

Sidestilling af stort og småt

Manglen på en egentlig handling og spændingskurve i novellen – samt dens opbygning som et brev – gør, at opbygningen af teksten kommer til at fremstå tilfældig og temmelig rodet. Småt og stort, højt og lavt optræder mellem hinanden: Hilsener, gode råd, flashbacks til fortiden, betragtninger om kærligheden og beretningen om en tur over grænsen beskrives i én stor blanding. Denne form er typisk for brevet, som er karakteriseret ved at være en personlig tekst, ofte skrevet ud i én køre uden at gennemgå en efterfølgende redigering.

Sproget i novellen

Gammeldags sprog

Sproget i novellen er først og fremmest præget af at være skrevet i et gammeldags sprog, idet afsenderen af brevet er en dame på cirka 80 år. Det fremgår først og fremmest af en lang række ordvalg og formuleringer, som virker gammeldags på en nutidig læser:

”jeg synes at jeg har kunnet fornemme at det var en stor sorg for Dig at Du ikke fik den stilling Du med al Din flid har stræbt efter og som Du jo også selv mente Du kunne gøre fyldest i” (p. 1, ll. 37-

40).

Ligeledes ser vi i teksten en række direkte tiltaleformer, der med sine gammeldags former og retskrivning med store begyndelsesbogstaver virker direkte forældede:

”I skal have tak for Eders julehilsen” (p. 1, l. 1)

”Og senere, véd Du, har det været så fornøjeligt for mig at følge Din store fremgang i Verden og nu også besøge Dig og Din familie i Jeres nye, prægtige hjem” (p. 1, ll. 17-19).

Talesprog

Novellen er ligeledes karakteriseret ved at være skrevet i et udpræget talesprog. I teksten ser vi dette udtrykt ved, at forfatteren af brevet af og til lader sig rive med af sine tanker i lange talestrømme uden hverken pauser eller tegnsætning:

”Og så kan vi komme til at synes at vi skal gå med til så meget som vi godt véd er forkert, for de kan så tit gå fejl af det der bare ser ud af noget og tragte efter ting de tror kan gøre dem større, og hvis vi hele tiden lader os trække med så kan vi ende med at blive så lede og kede ikke kun af dem, men også af os selv og det alt sammen” (p. 2, ll. 76-80).

Side 13

12

Derudover hopper hun rundt mellem emner, som overhovedet ikke har nogen sammenhæng. For eksempel går hun pludseligt fra at tale om problemer i ægteskabet til at skrive om en middagsret, som Helle lavede, sidst hun var på besøg:

”Du har den sødeste og dygtigste kone Du kunne drømme om, og hvis ikke Du forstår at skønne på det så er Du ikke nær så klog som jeg altid har ment Du var. Helle, den ret Du lavede sidst jeg besøgte Jer, jeg kan ikke komme på igen hvad Du kaldte den, men var den ikke fra Ægypten?” (p. 2, ll. 87-90).

Mellem linjerne

Endelig er fortællingen præget af, at der ikke blot står en masse på linjerne, men også mellem linjerne. Dette hænger sammen med fortællertypen, der som tidligere nævnt er førstepersons jeg-fortæller, hvor vi altså udelukkende får hovedpersonens tankegang og syn på tingene. Når forfatteren til brevet skriver ét, kan hun altså godt mene noget helt andet – måske endda ubevidst – og her er det din opgave som opmærksom læser at fremdrage den korrekte mening. Det kan fx ske ved at aflæse tonefald eller andre små indikatorer i sproget, eller ved at sammenligne det sagte med den øvrige sammenhæng og herigennem afkode, om der er uoverensstemmelser.

I novellen kan vi fx aflæse, at selvom bedstemoderen på overfladen er glad og stolt over sit barnebarn Flemming,

”mindet om Dit glade sind og varme hjerte”, så er der alligevel små formuleringer, som antyder et mere anstrengt forhold og en kritisk undertone:

”Du véd også at det ikke er fordi jeg vil sige et ondt ord om Dig, Flemming, men det er nu bare sådan, Helle, at i vores familie, der har vi altid gerne villet bestemme, og det er da ikke mindst mændene…” (p. 2, ll. 72-74)

”Du har den sødeste og dygtigste kone Du kunne drømme om, og hvis ikke Du forstår at skønne på det så er Du ikke nær så klog som jeg altid har ment Du var” (p.2, ll. 87-88).

Temaer i novellen

Novellen bearbejder mange temaer, men du kan vælge at inddrage dem, du synes er mest centrale:

• Generationskløfter mellem ung og gammel

• Videregivelse af livserfaringer

Side 14

13

• (Ulykkelig) kærlighed

• Familieforhold

• Forhold til økonomi og materialisme

Tolkning/budskab

På grund af novellens atypiske form som brev og dens mangel på decideret handling er det også svært at sige noget om, hvordan vi skal tolke tekstens budskab og hensigt. Her vil vi dog give vores bud på, hvordan novellen kan tolkes:

• At det moderne menneske har helt andre måder at forholde sig til livet, verden, kærligheden osv. end vores bedsteforældre havde for blot 40-50 år siden

• At der altid vil være generationskløfter mellem børn og deres forældre – og deres forældre igen

• At nogle forhold i livet – fx (ulykkelig) kærlighed, sygdom, ægteskab, økonomi – går igen på tværs af tid og generationer

• At ældre generationer har en visdom og styrke, som udelukkende kommer med alderen og erfaringen, og som det godt kan betale sig for de yngre generationer at lytte til

Inspirationsmaterialet

Inspirationsmaterialet til novellen består af et uddrag af et interview med Jens Smærup Sørensen i programmet Deadline på DR2 (vist den 13. januar 2008). I programmet bliver Smærup Sørensen interviewet om sin seneste roman, Mærkedage. Her fortæller forfatteren om, hvordan mødet mellem det gamle og det nye går igen i mange af hans tekster:

”Vi har fået fantastiske muligheder. Men selve dét at ændre sit liv

– som jo også mange bymennesker har gjort i samme periode, da de også har været udsat for en frisættelse og en enorm stigende velfærd – de ændringer kan man glæde sig over. Men noget af det gamle bliver jo også siddende, og noget af det kan skabe konflikter.”

Smærup Sørensen fokuserer altså i sine værker på overgangen til det moderne samfund, og hvordan vi som individer skal forholde os til en helt ny kultur og verden. Selv om vi i det moderne samfund har mange flere muligheder og ressourcer, er der alligevel mange af hans personer, som har svært ved at finde sig til rette i den:

Side 15

14

”En hel del af dem kan ikke frigøre sig, de fortvivler i det moderne.

Men der er ikke nogen nostalgi. Jeg har bare været nødt til også at minde mig selv om noget, jeg ikke har tænkt over i mange år:

Hvilke kvaliteter der også er i det gamle.”

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.