Drengene fra Sankt Petri | Analyse

Side 1

2.c

1

Fjerritslev gymnasium

Indholdsfortegnelse

Indledning……………………………………………………………………………1

Præsentation af forfatter og roman…………………………………………………..1

Analyse………………………………………………………………………………3

Personkarakteristik………………………………………………………3

Temaer……………………………………………………………………………….4

Kamp for friheden……………………………………………………….4

Kærlighed og venskab…………………………………………………...6

Perspektivering………………………………………………………………………7

Konklusion…………………………………………………………………………...8

Side 2

2.c

2

Fjerritslev gymnasium

Indledning

”Først så tager vi Göring i hans fede ben

Derpå tager vi Goebbels og slår ham med en sten.” [1]

Kærlighed, venskab og modstandskamp er nogle af de temaer der bliver lagt størst vægt på i ”Drengene fra Sankt Petri”, skrevet af Bjarne Reuter i 1991. Hans bog om de tapre gymnasiedrenge er blevet et hit i, især, de danske folkeskoler. Bjarne Reuter er bl.a. også manden bag populære bøger som ”Zappa” og ”Busters Verden”.

I denne bog har Bjarne Reuter virkelig formået at gengive hverdagen for en familie og en flok unge midt under besættelsen. Vi får masser af detaljer om den meget indskrænkede frihed og Sankt Petri gruppens kamp for at tilbageerobre den.

Med udgangspunkt i bogen, ”Drengene fra Sankt Petri”, har jeg derfor udarbejdet følgende problemformulering:

Jeg vil redegøre for hvad/hvem drengene fra Sankt Petri var og hvad de foretog sig under

besættelsen. Dernæst vil jeg analysere på, hvad drengene fra Sankt Petris reelle indflydelse var, på besættelsestidens Danmark, og om modstandsbevægelsen gjorde en forskel. Til sidst vil jeg sammenligne og perspektivere gruppen til andre modstandsgrupper der var i Danmark under besættelsestiden, samt diskutere om bogen afspejler modstandsgrupperne korrekt.

Præsentation af forfatter og roman

Bjarne Reuter blev født den 29. april 1950 i Brønshøj. I 1975 blev han uddannet lærer ved Blågårds Seminarium og udgav samme år sin første roman, ”Kidnapning”.

Populær og mest læste forfatter i Danmark, er 2 ting Bjarne Reuter kan bryste sig af. Hans talent er stort, hvilket betyder at han har skrevet bøger for folk i alle aldre, og i alt er det blevet til omkring

70, siden debuten i 1975^{2}.

Mange af hans bøger er inspireret af hans eget liv og barndom, som f.eks. bogen om, ”Busters

1

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, Gyldendal, 1991, side 7

2 www.forfatterweb.dk

Side 3

2.c

3

Fjerritslev gymnasium

Verden”, som finder sted i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter selv havde sin opvækst. I løbet af årene er ”Busters Verden”, samt mange andre af Bjarne Reuters populære bøger, blevet filmatiseret, og også disse har nydt stor succes, især blandt det unge publikum.

”Drengene fra Sankt Petri”(1991) er en af Bjarne Reuters meget populære bøger.

Romanen handler om en gruppe unge gymnasieelever, som sætter sig for at lave en modstandsgruppe og kæmpe mod den tyske værnemagt. Vi følger denne gruppe fra sommeren 1942 til vinteren 1942, hvor de hele tiden bliver modigere og går fra at stjæle tyske nummerplader, til at sprænge toge i luften.

I bogen får vi ikke noget navn på, hvor det hele foregår, dog ved vi at byen ligger ved fjorden og der er en lufthavn, samt togskinner i nærheden. Bogen er baseret på den rigtige modstandsgruppe,

Churchill gruppen, som havde hjemme i Aalborg^{3}, så vi må formode at dette også er byen,

drengene fra Sankt Petri, har hjemme i.

Igennem hele bogen stifter vi bekendtskab med en masse ting der var kendetegnene under besættelsen og resten af 2 verdenskrig. Jødeudryddelse, koncentrationslejre og gestapo [4] er bare nogle af de få historiske facts vi støder på igennem bogen. Vi hører om de danske forrædere der skifter side og hjælper tyskerne, da de er overbeviste om at tyskerne er kommet for at blive. Flere gange igennem bogen stifter Sankt Petri gruppen bekendtskab med disse nazisympatisører, som gør livet surt for dem. F.eks. da en af gruppens medlemmer er blevet skudt i skulderen under et attentat, og gruppen herefter opsøger en læge de kender i byen: ”han er ikke … en af mine patienter. Hvad mener de? Spurgte Gunnar. Jeg mener præcist det, jeg siger …” Senere i samtalen, efter at gruppen har truet lægen til at hjælpe deres skudte kammerat, siger lægen at værnemagten nok skal give ham oprejsning: ”Hvis de så meget som mæler et ord om dette her, stønnede Gunnar, så er de en død

mand.”^{5} Her hører vi hvordan gruppen ikke bare må kæmpe mod tyskerne, men også danske

sympatisører, der er gået over på værnemagtens side.

Resten af danskerne hader også tyskerne, men har accepteret deres tilstedeværelse og lever deres liv efter tyskernes præmisser. Dette er selvfølgelig en subjektiv fortælling, da bogen er skrevet af en person, men dette kommer ikke til udtryk i teksten, da man hurtigt fornemmer at Bjarne Reuter forsøger at holde sig anonym, ved at fortælle den virkelige historie, som bogen er baseret på, nemlig historien om Churchill gruppen.

3

Pedersen, Knud, ”Churchill klubben”, net-bog-klubben, 1999

4

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 11, side 91

5

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 12, side 115

Side 4

2.c

4

Fjerritslev gymnasium

Analyse

Denne roman er skønlitteratur, men med glimt af faglitteratur. Bogen om drengene fra Sankt Petri er baseret på de aktiviteter og episoder man kender om Churchill klubben, altså historiske facts.

Fakta er grundideen i alle faglitterære bøger, og derfor kommer det også lidt til udtryk i denne bog selvom alt andet, som inde monolog, personernes følelser osv. er opdigtede og derfor er et kendetegn på skønlitteratur. Skønlitteraturen har en frihed der gør bøger spændende og nuancerede, mens faglitteratur skal holde sig til kendsgerninger.

Vi bevæger os over en periode på et halvt år, fra sommeren 1942 til vinteren 1942, altså ca. 3 år efter Tyskland startede 2. Verdenskrig og ca. 2 år efter Danmark blev invaderet [6]. Vi befinder os, som tidligere nævnt, ved fjorden. Før krigens var byen kendt for 2 ting: ”Fjorden og arbejdsløsheden. Fjorden kan de ikke tage og arbejdsløsheden har de afskaffet.” [7]

I bogen er der 2 forskellige klassesamfund, arbejderklassen og de intellektuelle. Luffe og Otto høre til arbejderklassen, men Søren, og til dels Gunnar og Lars, hører til de intellektuelle.

Personkarakteristik

Hovedpersonen i bogen, og personen vi ser hele historien igennem, er Lars Balstrup. Lars er lillebror til Gunnar Balstrup, som er lederen i Sankt Petri gruppen. Lars er den yngste i gruppen, omkring 17-18 år. Han går i 1g. Han og broderen bor hjemme i præstegården, hvor faderen er provst i Sankt Petri kirken. Dette er også grunden til at gruppens hovedkvarter er placeret i kirkens tårn. igennem bogen hører vi hvordan Lars ser meget op til sin storebror, og beskriver ham som noget uskyldigt med englevinger: ”Store, højtidelige Gunnarmand, der efter sommerferien er

                                                         8
senior, tredje g’er, en naturlig leder, den fødte autoritet, en ren engel”.

I det gamle testamente er englen et væsen der udfører tjenester for gud, en slags stedfortræder. Han er en budbringer og de frommes beskytter. Jesus om man vil. Dette hænger sammen med at Lars har to profiler. Et janushoved [9]. Angsten og vovemodet: ”Det irriterede Lars, men bag ved irritationen lå frygten, den unavngivne angst. En slags samvittighedsnag han ikke kunne afgøre berettigelsen af.

Men også en angst for, hvad det hele kunne udvikle sig til”.^{10} Kærligheden og hadet:”Judas.

6

Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, Landsforeningen værn om Danmark, 1997, side 3

7

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, side 16

8

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, side 8

9

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 17, side 143

10

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 11, side 93

Side 5

2.c

5

Fjerritslev gymnasium

Forræderen. Først tager vi Gunnars kæreste, så sladre vi om Otto. Løgn over løgn. [11] Her hører vi hvordan Lars hader sig selv, fordi han er forelsket i Gunnars kæreste. Gunnar, englen, Lars’ beskytter, ham der aldrig må ske noget med, har Lars forrådt: ”Nu vil damen pludselig vente … og dér står Gunnar … Lars gik hen til døren og så indgående på hånden, der vippede håndtaget ned.

Judas, sagde den lille mand i hans baghoved.”^{12}

Gunnar Balstrup starter Sankt Petri gruppen, sammen med hans ven Søren. Gunnar spiller en stor rolle i bogen da han er lederen og igangsætteren. Ham alle de andre ser op til. Han er kærester med Irene, som hans lillebror Lars også er hemmeligt forelsket i.

Søren, Åge og Luffe er tre af de øvrige medlemmer af Sankt Petri gruppen. Søren forlader gruppen da de begynder at lave mere alvorlig sabotage, og man hører næsten ikke mere til ham. Luffe er gruppens fysiker og matematikker, han udregner og planlægger alle gruppens aktiviteter sammen med Gunnar, og da hans far er togfører i DSB har han gode forbindelser. Åge bliver medlem af gruppen sidst i bogen, da de skal bruge en ekstra mand efter søren forlader dem.

Den sidste mand i gruppen er Otto Hvidemann. Han har en lidt større betydning for bogen sammen med brødrene Balstrup. Otto bliver Lars’ bedste ven, og er samtidigt gruppens skarpskytte når det gælder skydevåben. Ottos far blev dræbt i den spanske borgerkrig, hvor han var draget ned for at

kæmpe mod Franco. Otto’ mor er feltmadras^{13}, hvilket forklarer hvorfor Otto har et ekstra stort had.

I sidste ende er han den eneste der ikke bliver taget til fange af tyskerne.

Temaer

For at finde bogens budskab vil jeg gennem bogens temaer diskutere, samt inddrage relevante analyser, for at få en bedre forståelse.

Kamp for friheden

Sankt Petri gruppen er baseret på den meget kendte modstandsgruppe Churchill-klubben. I bogen kan moderen ikke forstå, hvorfor modstandsgrupperne ikke bare kan droppe det, men hertil svare

11

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 16, 139

12

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 10, 79

13

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 15, 132

Side 6

2.c

6

Fjerritslev gymnasium

Lars: ”Nogen skal begynde”^{14}. Dette er en sætning der virkelig beskriver modstandsgruppernes

mentalitet, både den fiktive i bogen og den rigtige gruppe, som bogen er baseret på. Det afgørende spørgsmål er bare, om det overhovedet hjalp at nogen prøvede at gøre noget.

I bogen udfører gruppen 3 store attentater. Først brænder de en barak ned, hvilket skaber nogle overskrifter i aviserne. Herefter stjæler de sprængstoffer, samtidigt med at de kommer i ildkamp og dræber mange tyskere. Til sidst skulle det største attentat udføres, hvor de ville sprænge et tog der transporterede våben og kampvogne til tyskerne. Her bliver de dog fanget.

Ser man på fakta fik Sankt Petri gruppen nærmest intet ud af deres modstand, udover at irritere tyskerne og skabe meget opmærksomhed på sig selv. Tyskerne var selvfølgelig nødt til at reagere på sabotagen, men fik vendt befolkningen mod modstandsgruppen i stedet for dem selv, ved at give dem skylden for de ting tyskerne blev nødt til at gøre, for at stoppe dem. På den anden side skaber Sankt Petri gruppen en tro på sig selv, de er stolte over at kæmpe for deres land: ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder, sagde han lavmælt og fastholdt blikket på Gunnar der så

væk”^{15}. De håber at deres initiativ vil inspirere andre danskere.

Da bogen er baseret på Churchill klubben var det de samme holdninger, denne gruppe havde til tingene. De var en flok unge gymnasieelever [16] der fik for meget af den tyske værnemagt. Som afbilledet i bogen udførte de sabotage og hærværk, men blev hurtigt pågrebet.

Efter krigens afslutning udtalte den engelske General Montgomery at modstandsbevægelsen havde været uovertruffen [17], samtidigt med at den danske modstandsmand, Frode Jakobsen hyldede sine medmodstandere.

Senere var der dog flere historikere, her i blandt Aage Trommer, der erklærede sig uenig i, at modstandsbevægelsen havde haft den store betydning de var blevet tillagt. Han havde lavet undersøgelser, ved hjælp af DSB’s togtabeller, for at finde ud af hvor stor militær betydning jernbanesabotagen havde haft. Han konklusion var at de tyske toge kun havde haft mindre forsinkelser pga. modstandsgruppernes sabotage, men ingen nævneværdige problemer. Aage Trommer mener derfor at modstandsgruppernes betydning blev overvurderet. [18]

Dette faldt naturligvis ikke i god jord hos de gamle modstandsfolk, men Frode Jakobsen har senere

14

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 16, 139

15

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 17, 145

16

Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, side 27

17

www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden

18

www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden

Side 7

2.c

7

Fjerritslev gymnasium udtalt at modstandsbevægelsens historiske rolle, snarere blev psykologisk, moralsk og politisk, frem for militær.

Begge kan have ret i det de siger, og mange vil nok mene at sandheden er en blanding af de to meninger. Tyskerne var så stor en magt, og Danmark så lille en prioritet for dem, at de par tusind sabotage aktioner [19] modstandsgrupperne formåede at udrette fra 1942 til 1945, nok ikke har haft den store betydning. Ser man på tiden efter krigen og analysere på fakta, kan der argumenteres rigtig godt for Aage Trommer’ mening om modstandsbevægelsens betydning, men samtidig må man indrømme, at der må være en grund til at der kom flere og flere modstandsfolk, og de skulle jo bruge en eller anden grund til at blive ved, så mon ikke Frode Jakobsen har ret, når han udtaler at det psykiske og mentale nok var det, modstandsfolkene skal høste mest ros for.

Kærlighed og venskab

Både bogens Sankt Petri gruppe og virkelighedens Churchill gruppe havde 2 brødre, som var grundpillerne i fællesskabet [20]. To personer der vidste de kunne stole 100 procent på hinanden. Det vigtigste af alt når man går ind i noget så seriøst som en modstandsgruppe. Som man kan læse i romanen kom ikke hvem som helst med i disse grupper. For det meste var det venner man havde haft i mange år, og derfor havde kendskab til. Andre personer, blev tjekket igennem og testet til det yderste før de kunne blive en del af fællesskabet: ”Lars skreg. Følte et øjeblik, at øjenæblerne var

ved at falde ud. Som i en tåge så han Luffe og Søren. De gav sig god tid med splitten.”^{21}

I bogen udspiller der sig mange episoder der sætter stærke venskaber på prøve [22].”Vi to er færdige, Gunnar Balstrup, sagde han. Gunnar nikkede rolig”. Søren og Gunnar har været bedste venner altid, men deres aktioner mod tyskerne sætter deres venskab på prøve når den ene er villig til at gå længere end den anden. I sidste ende er der ingen anden udvej end at skilles.

Kærlighed spiller også en stor rolle på flere forskellige måder. Broder kærlighed, venskabs kærlighed, men også den ægte vare. Kærlighed man vil omtale som forelskelse. Allerede i anslaget ser man de to temaer opstillet på hver sin side, sabotage og kærlighed. De to har et parallelt

handlingsforløb, men sabotage/modstands delen fremstilles meget tydeligere, mens kærligheds

temaet holdes lidt i baggrunden, og først for alvor afsløres midt i bogen. ”Den anden hemmelighed

19

Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, side 27-28

20

Pedersen, Knud, ”Churchill klubben”, side 21

21

Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 2, 20

22

Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 13, 120

Side 8

2.c

8

Fjerritslev gymnasium

                             23
skulle forblive hemmelig til evig tid”

og ”hvorfor bliver jeg altid ildrød i hovedet, bare fordi hun beder mig om at tage sovsekanden? [24]

”. Her hører vi Lars’ tanker, men tænker ikke videre over det, da man som læse i denne del fokuseres mere på opstarten af modstandsgruppen. Først længere hende forstår man at Lars rent faktisk er vild med Irene, som er Gunnars kæreste: ”Berøringen føltes som et elektrisk stød [25]

”. Først her får vi det direkte at vide.

Også Otto’ smertelige kærlighedstab af sin far og had-kærlighedsforhold til sin feltmadras af en mor, er vigtigt, da det driver hans krigshandlinger.

Perspektivering

Bjarne Reuters roman ”Drengene fra Sankt Petri” er, som tidligere nævnt, baseret på den kendte modstandsgruppe fra Aalborg, Churchill klubben. Churchill gruppen var selvfølgelig ikke den eneste modstandsgruppe der var blevet oprettet, og stifterne af Churchill klubben havde faktisk været med til at danne en modstandsgruppe i Odense, før de flyttede til Aalborg. Denne gruppe kaldte sig selv Royal-Air-Force-klubben. [26] Disse 2 modstandsgrupper kan sammenlignes med bogens modstandsgruppe, da disse to grupper er kendetegnede ved deres meget unge medlemmer [27].

Mere kendte grupper der adskilte sig fra disse 2 ungdoms modstandsgrupper, var grupper som Holger Danske, og Hvidstensgruppen [28]. Disse var dog først oprettet i 1943, efter Churchill klubbens tilfangetagelse, og det er nok meget sandsynligt at disse unge gymnasieelever har været grunden til at andre har taget initiativ. Hvidstensgruppen havde ca. 14-15 medlemmer, mens Holger Danske gruppen talte over 300 medlemmer mod krigens slutning [29].

De to store grupper adskiller sig fra bogen og Churchill klubben på forskellige måder, som måske skal forklares med Churchill klubbens korte levetid, og derfor korte tid til at udvikle sig.

Holger Danske gruppen specialiserede sig i at likvidere stikkere, men havde også stor fokus på sabotage. Holger Danske gruppen talte to meget berømte danske modstandsfolk, nemlig Flammen

23

Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, 9

24

Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 5, side 46

25

Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 9, side 74

26

Pedersen, Knud, ”Churchill klubben”, side 15

27

Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, side 27

28 www.2verdenskrig.dk/

29 www.2verdenskrig.dk/

Side 9

2.c

9

Fjerritslev gymnasium og Citronen. Der er for nyligt lavet en film om dette makkerpar [30].

Hvidstensgruppen havde et samarbejde med de britiske styrker, og modtog våben, ammunition og sprængstoffer, som blev kastet ned med fly [31].

Denne gruppes medlemmer var de første til at blive dødsdømt og henrettet efter at de var blevet stukket af en britisk pilot, der var blevet taget til fange og tortureret af Gestapo [32].

Konklusion

”Drengene fra Sankt Petri” er virkelig velskrevet, fyldt med analyse- og tolkningstof. Måden hvorpå Bjarne Reuter viser hvordan helt unge knægte på min alder, tager tingene i egen hånd og ikke finder sig i tyskernes overtagelse. De skammer sig over de folk der bare har lagt sig ned og lader tyskerne styre deres liv. Med venskab, kærlighed og vilje går de i krig mod værnemagten, og gør alt hvad der står i deres magt. Det er svært at forestille sig de følelser de må have haft, men Bjarne Reuter har gjort et formidabelt job, der virkelig sætter os ind i hvordan deres hverdag må have været.

Opgaven har især åbnet mine øjne omkring modstandsgruppernes reelle indflydelse. Det er helt rigtigt når historikere, som Aage Tommer, fortæller at de måske ikke havde nogen nævneværdig indflydelse på krigens slutning. Men til gengæld, efter at have læst bogen, selvom den selvfølgelig ikke afspejler virkeligheden direkte, men dog er baseret på virkelige hændelser, er jeg meget overbevist om at Frode Jacobsen har helt ret, når han siger at modstandsgruppernes psykologiske betydning for hinanden og resten af befolkningen har været enormt stor.

Modstandsgruppe avlede modstandsgruppe. Det er min klare holdning. Efter de tapre drenge fra Aalborg, Churchill klubben, havde vist vejen, tog flere og flere danske nazi hadere, kampen i egen hånd, og grupper som Hvidstensgruppen og Holger Danske blev de største, der ledte vejen resten af krigen. ”Så hænger vi Hitler i en strop, ved siden af von Rippentrop,

Så bliver de rent til grin, de fire Nazi-svin! [33] ”

30 www.2verdenskrig.dk/

31 www.2verdenskrig.dk/

32 www.2verdenskrig.dk/

33

Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, side 7

Side 10

2.c

10

Fjerritslev gymnasium

Side 11

2.c

11

Fjerritslev gymnasium

Litteraturliste

Primær litteratur:

Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, Gyldendal, trykt i 1991

Sekundær litteratur:

Bøger

Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og Modgang”, Landsforeningen værn om Danmark, 1995

Pedersen, Knud, ”Churchill-Klubben”, Net-bog-Klubben, Udgivet i 1999

Hjemmesider www.historie-online.dk www.forfatterweb.dk www.befrielsen1945.dk – Uddrag – Kirchhoff, Hans, ”Samarbejde og modstand under besættelsen, Odense, 2001 www.2verdenskrig.dk/_modstandsgrupper.html