Buddhisten af Dorthe Nors | Analyse og fortolkning

Buddhisten

I 2016 blev der samlet 97 millioner kroner ind, da årets Danmarks Indsamling løb af stablen. Smag lidt på det. Det er rigtig mange nuller. Og ikke mindst rigtig mange penge. Indsamlingen sender et signal om, at danskerne er solidariske, gavmilde og godhjertede. Kort sagt er danskerne nogle gode mennesker. De kan med god samvittighed læne sig tilbage og smide benene op på sofabordet, vel vidende, at de har bidraget til at opretholde fred og harmoni i verden. Eller hvad? Dorthe Nors tegner et andet billede af godheden i sin novelle ”Buddhisten”, der blev udgivet samlingen Kantslag i 2014. Her viser hun, hvordan der er en enorm forskel på at være god og at føle sig god. Følelsen af at være god har nemlig mere at gøre med et stort ego end med et stort hjerte.

”Buddhisten” handler om en mand, der går under navnet Buddhisten. Da han gennemgik en skilsmisse, fandt han ud af, at han var buddhist. Vi følger Buddhisten da han skriver en artikel der nedgør hans chefer i Udenrigsministeriet, da han får nyt job som chef for en organisation i Århus, og da han filosoferer over sit eget ønske om at skabe godhed i verden. Buddhisten får ”et jærtegn”, hvor han flyver op i himlen i sin bil og møder Lamaen. Fire måneder senere ser vi ham sidde låst inde på sit eget kontor, klar til at begå selvmord med sin hund, et telefonnummer og en kvindelig ansat. Hvorvidt han ender med at begå selvmord, melder historien ikke noget om. Selve handlingen i ”Buddhisten” er tragisk. En mand går igennem en skilsmisse, og det ender med at påvirke ham så meget, at han vil begå selvmord. Alligevel fremstår hele scenariet i ”Buddhisten” mest af alt som Årsagen til dette er hovedsageligt det sprog, som novellen er skrevet i.

F.eks. får læseren at vide, at løgnene, som hans job i Udenrigsministeriet medfører, begynder ”at gå ham på, fordi han havde opdaget, at han var buddhist” (l. 8-9). Religionsskifte er en stor begivenhed, men beskrives her som om, han lige har bemærket, at han har noget mellem tænderne. Dette bringer et smil på læben hos læseren. Et andet eksempel på humor er beskrivelsen af bestyrelsens opfattelse af Buddhisten. ”Den er helt blændet og burde sidde med solbriller” (l. 190-191). Denne sætning skaber et billede, der hjælper til forståelsen.