Buddhisten af Dorthe Nors | Analyse og fortolkning

Side 1

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015 – Opgave 1

Buddhisten

I 2016 blev der samlet 97 millioner kroner ind, da årets Danmarks Indsamling løb af stablen. Smag lidt på det. Det er rigtig mange nuller. Og ikke mindst rigtig mange penge. Indsamlingen sender et signal om, at danskerne er solidariske, gavmilde og godhjertede. Kort sagt er danskerne nogle gode mennesker. De kan med god samvittighed læne sig tilbage og smide benene op på sofabordet, vel vidende, at de har bidraget til at opretholde fred og harmoni i verden. Eller hvad? Dorthe Nors tegner et andet billede af godheden i sin novelle ”Buddhisten”, der blev udgivet samlingen Kantslag i 2014. Her viser hun, hvordan der er en enorm forskel på at være god og at føle sig god. Følelsen af at være god har nemlig mere at gøre med et stort ego end med et stort hjerte.

”Buddhisten” handler om en mand, der går under navnet Buddhisten. Da han gennemgik en skilsmisse, fandt han ud af, at han var buddhist. Vi følger Buddhisten da han skriver en artikel der nedgør hans chefer i Udenrigsministeriet, da han får nyt job som chef for en organisation i Århus, og da han filosoferer over sit eget ønske om at skabe godhed i verden. Buddhisten får ”et jærtegn”, hvor han flyver op i himlen i sin bil og møder Lamaen. Fire måneder senere ser vi ham sidde låst inde på sit eget kontor, klar til at begå selvmord med sin hund, et telefonnummer og en kvindelig ansat. Hvorvidt han ender med at begå selvmord, melder historien ikke noget om. Selve handlingen i ”Buddhisten” er tragisk. En mand går igennem en skilsmisse, og det ender med at påvirke ham så meget, at han vil begå selvmord. Alligevel fremstår hele scenariet i ”Buddhisten” mest af alt som Årsagen til dette er hovedsageligt det sprog, som novellen er skrevet i.

F.eks. får læseren at vide, at løgnene, som hans job i Udenrigsministeriet medfører, begynder ”at gå ham på, fordi han havde opdaget, at han var buddhist” (l. 8-9). Religionsskifte er en stor begivenhed, men beskrives her som om, han lige har bemærket, at han har noget mellem tænderne. Dette bringer et smil på læben hos læseren. Et andet eksempel på humor er beskrivelsen af bestyrelsens opfattelse af Buddhisten.

”Den er helt blændet og burde sidde med solbriller” (l. 190-191). Denne sætning skaber et billede, der hjælper til forståelsen. For hvis bestyrelsen bør sidde med solbriller, må de være forblændet ud over det sædvanlige. Men sætningen er også så utraditionel og spøjs, at den er med til at give ”Buddhisten” et præg HHX 3. år

”Buddhister er gode ved dyr, og ledelse handler om at indtænke de bløde værdier i arbejdsstrukturen, og Sancho er blød” (l. 204-207)

Sådan argumenteres der for, at Buddhisten har købt hunden Sancho, og der gøres brug af indre synsvinkel.

I novellen veksles der mellem indre og ydre synsvinkel på en måde, som giver et satirisk præg.

Side 2

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015 – Opgave 1

Tankerækken giver ikke logisk mening og viser, at Buddhisten ikke tænker over, hvad der er logisk. I stedet går han op i, hvilke signaler han sender, og dette siger meget om hovedpersonens måde at tænke på. Det vigtige er, hvordan andre opfatter ham, ikke hvordan han virkelig er. Buddhisten er en velhavende, midaldrende mand. Han må formodes at være etnisk dansker, da han har lys hud og kommunefarvet hår.

Han hører til i det højere samfundslag, og kommer fra en stilling i Udenrigsministeriet. Han har haft en kone, som dog har valgt at lade sig skille. Læseren har altså ud fra de ydre beskrivelser et billede af en handlekraftig, ret succesfuld mand, som har private problemer. De barnlige konklusioner, der drages i teksten gør dog, at denne forestilling om en verdensborger krakelerer, fordi læseren ser, at han kun bekymrer sig om ydre værdier. Desuden gør den manglende indsigt, at læseren ikke opfatter Buddhisten som en egentlig buddhist, der er karakteriseret ved at være vis og indsigtsfuld.

Buddhisten vil på den ene side fremstå som et godt menneske. Han er meget bevidst om, at han skal hjælpe verden, og han synes, at han er den fødte leder. Han ”har længe haft på fornemmelsen, at han er typen, der forstår meningen bag tingene” (l. 108-110), og han synes selv, at ”godheden i ham er stor” (l.

100). Den måde, Buddhisten opfører sig på, står dog i kontrast til hans selvopfattelse. Eksempelvis skriver han en kritiserende artikel om Udenrigsministeren fordi han lyver, og alligevel lyver Buddhisten selv i sin jobansøgning, og han bliver ved med at bære sin vielsesring, selvom han er skilt. Det får læseren til at opfatte Buddhisten som dobbeltmoralsk. Han er altså ikke det gode menneske, som han selv tror, han er.

Et andet karaktertræk, der kendetegner Buddhisten, er, at han retter en enorm mængde opmærksomhed mod hans udstråling. Han går højt op i, hvad andre tænker, og prøver at udstråle succes og selvtillid. Han bekymrer sig altså meget om signalværdi. Det ses bl.a. på den måde, han beskriver sin bil. Faktisk beskrives denne røde Citroën Berlingo tydeligere og mere direkte, end han selv gør. Ifølge Buddhisten gør ”modellens specielle design med skydedøren ind til kabinen (…) ønsket om at gøre en forskel i verden lettere” (l. 231-

235). Han ser den som et tegn, der skal signalere, at ”ejeren er både praktisk, driftsikker og fleksibel” (l.

239-240). Selvom han ikke synes, at hans bil er specielt pæn, er den altså vigtig for ham, fordi den påvirker den måde, andre ser på ham. Hans udstråling er altså meget vigtig for ham, og han kan ikke skelne mellem signalværdi og virkelig værdi. De mange tanker om udstråling og hans opfattelse af ham selv som en slags leder gør, at han fremstår egoistisk, og viser, at han er optaget af at fremstå som en god person frem for at være det.

Buddhistens personlighed er altså meget langt fra de idealer, han sætter op for en buddhist, og valget af buddhismen handler sandsynligvis mere om udstråling end religion. Det ses af, at han kombinerer begreber fra flere forskellige religioner. Han går uden videre fra at være kristen til at være buddhist, og i jærtegnet forvandles Lillebæltsbroen til Bifrost, der stammer fra nordisk mytologi. Desuden kører han på et

Side 3

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015 – Opgave 1 astrallegeme, der er et begreb der bruges inden for flere spirituelle trosretninger. Han blander altså skrupelløst flere religioner, og dette tyder på, at han ikke er specielt knyttet til nogen af dem. Selvom hovedpersonen går under navnet Buddhisten, og dette også er novellens titel, har det altså ikke noget med selve trosretningen at gøre. Vigtigheden i navnet og titlen er i stedet buddhismen som symbol, fordi hovedpersonen ønsker at udtrykke de buddhistiske værdier på overfladen. Buddhisten kan altså betegnes som en overfladisk, barnlig og egocentreret karakter, der har høje forestillinger om sig selv, som han ikke lever op til. Han er en modsætning til sit navn, der på baggrund af kontrasten kommer til at understrege hans overfladiske personlighed. Buddhisten er gået igennem en hård periode med skilsmisse, der sandsynligvis er skyld i en del af hans handlinger og karaktertræk i novellen. Hans tanker kredser ikke om konen i hans hverdag, og vi hører ikke, at han savner hende. Dog kører han ”rundt i sin røde Citroën Berlingo og holder øje med konen” (l. 79-81), og da han kører mod sit nye job i Århus, beskrives det også, at han ”kører mod sådan en fremtid, som kvinder vil kunne se noget i” (l. 218-219). Han fokuserer altså på, hvordan kvinder ser på ham, og dette viser, at han er mærket af skilsmissen.

I slutningen af novellen tager historien en dramatisk drejning. Buddhisten vil nu begå selvmord. Han har stadig høje tanker om sig selv og sammenligner sig med kendte karakterer fra historien. Han sætter Hitler og Stalin i samme kategori som Moder Teresa, og det ses, at han har svært ved at kende forskel på godt og ondt. Havde man ikke læst den midterste del af novellen, ville læseren have ondt af Buddhisten. Novellen ville have haft skilsmissen som tema. Men efter at have læst novellens midterste del kan læseren ikke have medlidenhed med Buddhisten, selvom han har gennemgået en hård tid. Han misbruger begrebet

’buddhist’, og han tænker kun på sig selv. Derfor bliver temaet for novellen i stedet egocentrisme og overfladiskhed. Sidstnævnte kommer til udtryk ved, at Buddhisten kun bekymrer sig om de ting, der påvirker andres syn på ham. Novellen handler om selvoptagethed og kritiserer tendensen til at være optaget af at fremstå god. ”Buddhisten” er skrevet i et humoristisk sprog, der får læseren til at trække på smilebåndet over Buddhistens dumheder og høje tanker om sig selv. Novellen kan ses som en satire om den danske overklasse, fordi det gøres meget tydeligt, at Buddhisten er velhavende. Den satiriske fremstilling gør, at Buddhisten bliver latterliggjort, og derfor kommer læseren til at se ned på ham, selvom man kan argumentere for, at man bør have ondt af ham som følge af skilsmissen. Satiren ses mellem linjerne, og derfor opstår kritikken hos læseren, der mister sympatien for Buddhisten og dermed også for den selvoptagede overklasse, som han er repræsentant for.

”Buddhisten” er en tragikomisk novelle. En mand bliver skilt, snyder og vil begå selvmord, og alligevel er det svært ikke at grine. Novellen er fra 2014, og rammer tidens trend. 00’erne og 10’erne er nemlig en tid, hvor satiren er yderst populær. Det ses både i litteraturen, i værker som ”Buddhisten”, men også i tv-genren

Side 4

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015 – Opgave 1 med serier som Klovn fra 2005. Fælles for de to er, at de bruger humor til at fremstille fiktive personers fejl og mangler. I Klovn følger vi Frank, som ofte får sat sig selv i akavede situationer, der gør, at folk ser skævt til ham. Publikum griner, men vrider sig samtidig i stolene. Man lever sig nemlig ind i situationen, og mærker den pinlige situation, når alle Franks svage sider bliver udstillet. Vender man hovedet væk fra satiren i bøger og tv og kigger på publikum i stedet, så vil man se, at den almene dansker ikke er meget bedre end Buddhisten. Den reaktion, danskerne har når de ser satireprogrammer viser nemlig, at de også går højt op i, hvordan mennesker opfattes og hvad de signalerer. Hvis ikke det påvirkede dem, hvad andre mennesker tænkte, ville Franks situation nemlig ikke være pinlig. Læsere kan altså sagtens fordømme Buddhisten for at være egocentreret og kun at tænke på det ydre. Men danskerne bør i stedet kigge indad.

For risikoen for, at de selv indeholder mange af Buddhistens karaktertræk er store. Også selvom de måske har doneret en 50’er til årets Danmarks Indsamling.