Den lille Prins | Analyse

Side 1

Danskopgaven - Den lille

Prins

- Antoine De Saint-Exupéry

Oversættelse: "Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet" - citat fra "Den lille prins".

Indholdsfortegnelse

Indledning Side 2

Tekstbeskrivelse Side 3

Tekstanalyse Side 6

- Genrebestemmelse Side 7

- Fortællervinkel Side 7

- Personkarakteristik Side 9

Tekstfortolkning/konklusion Side 16

Tekstperspektivering Side 17

Litteraturliste Side 19

Side 2

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 2 af 19

Indledning

”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”. I dette citat fra Den lille prins (s. 82, ll. 17-18) finder vi ikke blot et rørende og særdeles smukt postulat, vi finder desuden hovedbudskabet, ikke bare i ”Den lille Prins”, men i al litteratur udformet af Antoine De Saint-Exupéry. Vi finder et citat, der ikke kun lå til grund for hans måde at skrive på, men for hele hans livssyn både som forfatter og som menneske.

I denne opgave har jeg valgt at foretage en litterær analyse af Antoine De Saint-Exupérys eventyr ”Den lille prins” fra 1943 med udgangspunkt i den nykritiske analysemetode. Min problemformulering ser således ud:

”Jeg vil analysere og fortolke "Den lille Prins" af Antoine De Saint-Exupery fra

1943, med specielt fokus på den livsopfattelse der kommer til udtryk i teksten.”

Bogen har vundet stor international anseelse og er i dag oversat til ikke mindre end 103 forskellige sprog og dialekter. Selvom bogen sælges som et børneeventyr, så er der tale om en bog for såvel voksne som børn. Teksten kan endog betragtes som en allegorisk fremstilling af Exupérys livssyn forklædt som børnebog. Karakteristisk for bogen er Exupérys eksistentialistiske behandling af meningen med livet, et emne han filosoferer over i sit forfatterskab generelt.

I denne opgave vil jeg starte med en tekstbeskrivelse, hvor jeg gennem et referat vil forsøge at redegøre for tekstens handling, personer, konflikter etc. Desuden vil jeg i dette afsnit kort omtale forfatteren. Dernæst vil jeg benytte mig af væsentlige analyseværktøjer til at nå frem til svar på min problemformulering. Analyseværktøjerne kan, om man vil, betragtes som problemstillinger, i så fald er der tale om følgende problemstillinger: genre-bestemmelse, fortællervinkel, personkarakteristik og analyse af væsentlige forhold aktører imellem. Tekstanalysen vil gennem disse problemstillinger finde frem til og behandle, de forskellige livsopfattelser der kommer til udtryk i teksten. Hernæst vil jeg foretage en tekst-

fortolkning/konklusion, som fungerer som svar på min problemformulering og dermed som

en form for opsummering af svarene på mine problemstillinger. I min tekstfortolkning vil jeg desuden bestemme den primære livsopfattelse, der kommer til udtryk i teksten, altså tekstens budskab. Til sidst vil jeg udføre en perspektivering til væsentlige samfundsforhold i samtiden, forfatterens livssyn samt forfatterens plausible inspirationskilde.

Side 3

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 3 af 19

Tekstbeskrivelse

I min tekstbeskrivelse vil jeg starte med at omtale forfatteren og dernæst kaste mig ud i et fyldigt referat af teksten, som gerne skulle redegøre for væsentlige forhold i teksten så som personer, miljø, handling etc.

Antoine De Saint-Exupéry, født D. 29. juni 1900 og død D. 31. juli 1944, var en fransk forfatter, pilot og journalist født i Lyon. I sin levetid skrev han i alt syv bøger, hvoraf de to første var præget af en poetisk fascination af at flyve, mens de fem sidste i højere grad beskæftigede sig med hans humanistiske livsfilosofi. Exupérys mest succesfulde bog er ”Den lille Prins”. I sin levetid var Exupéry både militærpilot (bl.a. under 2. verdenskrig) og postflyver, og generelt for hans litteratur kan man sige, at den beskæftiger sig med en ensom pilots refleksioner over livets mening, i en hverdag der indebar at stå ansigt til ansigt med døden. Den 31. juli 1944 forsvandt hans fly over Middelhavet under en militæroperation. Årsagen var længe ukendt og spekulationerne gik på selvmord, indtil man i 2000 fandt vragrester fra hans fly ud for Marseille. I 2008 stod en tidligere tysk militærpilot ved navn Horst Rippert frem og proklamerede, at det formentlig var ham, der havde skudt Exupéry ned.

Bogen er et tilbageblik på tidligere oplevelser i Exupérys liv, helt nøjagtigt ser han seks år tilbage i tiden.

I første kapitel bliver læseren introduceret til Exupérys barndom, idet vi hører om hans første tegning fra barndommen, der forestillede en kvælerslange, som havde spist en elefant. Da han viste tegningen til de voksne, synes de mest det forestillede en hat, og de rådede Exupéry til at begynde at interessere sig for fornuftige skoleting frem for at tegne kvælerslanger.

Som voksen måtte Exupéry nødlande midt i Sahara ørkenen som følge af en maskinskade.

Han havde ingen passagerer med og kun drikkevand til en uge. Således var han totalt strandet. Exupéry havde nu en vanskelig reparation foran sig, som ville betyde liv eller død for ham. En dag bliver han vækket af en lille mærkelig stemme, der siger ” Vil du ikke godt …

tegne et får til mig?”. Exupéry bliver naturligvis enormt forbavset over at møde en anden person midt ude i ørkenen, men dette er hans første møde med den lille prins. Den lille prins viser sig at være en løjerlig lille fyr, som aldrig selv svarer på spørgsmål, men ikke

Side 4

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 4 af 19 helmer før han selv har fået svar på sine egne. Således går det til, at Exupéry, trods sine beskedne evner som tegner, skitserer et får til den lille prins. Prinsen viser sig dog at være en kritisk anmelder, idet Exupéry må igennem mange forsøg før prinsen endelig stiller sig tilfreds med en tegning af en kasse, hvor fåret, efter sigende, befinder sig indeni.

Langsomt finder Exupéry ud af mere og mere om den lille prins. Efter sine oplevelser i ørkenen erfarer han, at prinsen formentlig kommer fra asteroide B612, som blev observeret af en tyrkisk astronom i 1909, men som ingen af de andre astronomer kunne tage alvorligt pga. dennes påklædning, indtil han i 1920 igen fremsagde sin teori iført kjolesæt. Den lille prins’ planet er altså ikke meget større end han selv. Exupéry henvender sig sporadisk direkte til læseren, og her fortæller han således hvordan, alle tallene han nævnte er til for de voksne, for de går så meget op i tal, men derfor må børnene ikke bære nag til de voksne, de er bare nødt til at være overbærende over for dem.

Gradvist hører Exupéry mere og mere om den lille prins’ planet, og den tredje dag hører han således om ”baobabdramaet”. At prinsen ønskede et får, var for at det kunne spise baobabtræerne, som voksede på hans planet, så de ikke skulle vokse sig store og sprænge planeten med deres rødder. Den lille prins går nemlig meget op i at passe og pleje sin planet, og det kræver disciplin at gøre det hver dag. Den femte dag lærer Exupéry den lille prins’ blomst at kende. Den lille prins spørger ham, om får også spiser blomster med torne på, og til det må han svare, at ja det gør de, og prinsen er derfor i tvivl om, hvad tornene overhovedet gør godt for. Exupéry er midlertidigt i vanskeligheder med hensyn til reparationen og magter derfor ikke at tage sig af prinsens bekymringer. Exupéry erfarer dog hurtigt, at denne blomst med torne er enormt betydningsfuld for den lille prins, og at prinsen elsker denne blomst.

I et omfattende stykke i bogen hører man nu som læser om, hvordan prinsen er kommet til Jorden, og om alle de oplevelser han har haft på vejen.

Den føromtalte blomst skulle en dag være blæst op på den lille prins’ planet, hvorfra ved han ikke, og langsomt skulle den have foldet sig ud og vist sig at være enormt smuk.

Samtidig viser den sig også at være enormt koket, og den lille prins må være i gang hele tiden for at tilfredsstille blomstens behov. En dag forlader den lille prins sin planet med sine tre vulkaner og sin blomst for at drage ud på en rejse med det mål at finde lykke.

Den første planet den lille prins kommer til, huser en konge. Kongen påstår, at han er

Side 5

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 5 af 19 hersker over hele universet, men at han er en retfærdig konge, som ikke stiller urimelige krav til sine undersåtter, for kongen mener, at alle er undersåtter. Da prinsen vil rejse videre, vil kongen gøre ham til justitsminister for at få ham til at blive, men der er ingen at dømme siger prinsen, og da siger kongen, at han kan dømme sig selv, for det er det sværeste. På den næste planet møder prinsen den forfængelige, som anser alle andre for beundrere. På den tredje planet møder prinsen drankeren, som drikker, for at glemme at han drikker. På den fjerde planet møder prinsen forretningsmanden, som tæller stjernerne om og om igen, fordi han mener, at han ejer dem, hvilket gør ham rig. På den femte planet møder prinsen lygtetænderen, som tænder og slukker sin lygtepæl, når det skifter fra dag til nat. Problemet er bare, at hans planet er så lille, at et døgn kun varer et minut, og derfor kan han aldrig hvile sig. Dog synes den lille prins, at lygtetænderen er den eneste af alle personerne, der ikke er latterlig, fordi han rent faktisk beskæftiger sig med andre ting end sig selv. På den sjette planet møder prinsen geografen, som ved alt om hvor alle floder, byer, bjerge og ørkener ligger, men som ikke ved, hvordan hans egen lille planet ser ud, fordi han er for fin til selv at kigge, det har han opdagelsesrejsende til. Den syvende og sidste planet prinsen kommer til, er jorden, hvor han lander midt i Sahara ørkenen. Her møder han som det første en slange. En slange som taler i gåder, og som angiveligt løser alle gåder. Prinsen indgår en aftale med slangen, som indebærer, at slangen skal hjælpe ham tilbage til hans planet, hvis han på et tidspunkt vil hjem. Den lille prins går på udkig efter nogle mennesker, men de er svære at finde midt i ørkenen. På et tidspunkt kommer han forbi en have med tusinder af roser, og han bliver så skuffet, fordi han indser, at hans blomst ikke er unik, som den havde sagt, den er bare en rose. Herefter møder prinsen ræven, en meget betydningsfuld karakter i prinsens rejse. Ræven vil gøres tam af prinsen, men fungerer samtidig som en læremester, der fortæller prinsen om de vigtige ting i livet.

Prinsen og ræven knytter et tæt bånd og ved deres afsked, indvier ræven prinsen i dens hemmelighed: ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”.

Herigennem lærer den lille prins, at man for evigt har ansvaret for det, man har gjort tamt, og derfor har han for evigt ansvaret for sin rose. Han indser, at han har begået en fejl i at forlade sin stakkels rose, og at han må hjem. Det er nu den ottende dag i ørkenen for Exupéry og den lille prins, og de beslutter sig for at vandre ud i ørkenen for at lede efter en brønd. De finder en brønd, og efter at have drukket tager Exupéry tilbage til sin flyvemaskine, mens prinsen bliver ved brønden. Da Exupéry kommer tilbage næste dage, ser

Side 6

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 6 af 19 han prinsen sidde på en mur og snakke med en slange, som dog forsvinder, da han nærmer sig. Prinsen forklarer nu Exupéry, at det er præcis et år siden, at han kom til Jorden på præcis det her sted i ørkenen, og derfor vil han i aften vende tilbage til sin rose. Hans krop er for tung at have med, og derfor kan han ikke tage den med tilbage, slangen er nødt til at gøre ham fri for den. Om natten bider slangen den lille prins med sin gift, så han kan vende tilbage til sin planet og til sin elskede rose, som han for evigt har ansvaret for og gjorde forkert i at efterlade.

Tekstanalyse

Genre:

Genremæssigt er der tale om et eventyr. Enormt mange karakteristika peger mod denne genre, hvilket jeg vil prøve at gøre rede for her. For det første bruger forfatteren mange besjælinger undervejs, idet planter og dyr, får menneskelige egenskaber, i form af følelser og talens brug (s. 75, ll. 1-8; s. 69 ll. 14). Desuden forekommer der en lang række typiseringer i teksten. På intet tidspunkt bliver der opgivet et reelt navn på et givent individ.

Karaktererne har ingen navne, men fungerer derimod som stereotyper, dvs. repræsentanter

for personer med tydelige/karakteristiske egenskaber og ingen indre udvikling. Dette

observeres da den lille prins rejser rundt til de syv forskellige planeter (kapitel 10-15), hvor Jorden er den sidste. De personer han møder på de seks første planeter, har ingen navne,

men fungerer som nogle bestemte roller/stereotyper med velkendte karakteristika og

personlighedsstrukturer. Talsymbolik tildeles også en væsentlig rolle i dette eventyr, eftersom prinsen besøger syv planeter, og tallet syv er et tal der tillægges ekstraordinær betydning i forbindelse med eventyr. Et andet karakteristisk eventyrtræk er modsætningsforhold, hvilket vi sporadisk støder på i denne tekst. Det første modsætningsforhold vi støder på hersker mellem de gode og de onde frø på den lille prins’ planet (s. 24 l. 12 - s.25 l. 15) - det såkaldte ”baobabdrama”. Et andet modsætningsforhold i teksten finder vi på et højere taksonomisk niveau, da modsætningen består i forskelligheden i børns og voksnes prioriteringer. Det klareste eksempel på dette modsætningsforhold findes helt klart på side 21 linje 4-30. Modsætningen består i voksnes meget materialistiske

Side 7

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 7 af 19 tankegang, kontra barnets spirituelle og umaterialistiske ræsonnement. Det største eventyrtræk af alle må dog siges at være eksistensen af et eventyrligt univers. Store dele af teksten foregår i et eventyrligt univers hvor personer bl.a. kan bo på asteroider der er på størrelse med dem selv etc. Desuden tilkendegiver forfatteren direkte i teksten, at der er tale om et eventyr (s. 21 l. 30 - s. 22 l. 4). Bogens titel ”Den lille Prins” indikerer også, at der er tale om et eventyr, idet prinser, prinsesser og royale generelt er et meget anvendt fænomen indenfor eventyrgenren.

Fortællervinkel:

I denne bog er der tale om en meget unik fortællervinkel, idet denne skifter løbende undervejs. I starten er der tale om en førstepersons eksplicit fortæller, idet fortælleren rent faktisk er aktør i tekstens handling. Fra kapitel et til og med syv er der tale om en sådan førstepersons eksplicit fortæller, men herfra skifter fortælleren vinkel. Fra og med kapitel ni, undtaget den første sætning i kapitel ni, er der pludselig tale om en tredjepersons alvidende og implicit fortæller. Her berettes der nemlig om den lille prins’ planet, hans rejse og hvordan han kom til jorden, og derfor er fortælleren ikke længere aktør i teksten.

Fortælleren benytter sig ikke længere af ”jeg”, hvilket gør ham til tredjepersonsfortæller, og desuden kender fortælleren pludselig den lille prins tanker og følelser, og derigennem bliver han alvidende. Først fra og med kapitel 24 skifter fortællervinklen igen til den eksplicitte førstepersonsfortæller, som fortsætter resten af bogen igennem.

I og med at der benyttes disse to forskellige fortællervinkler, opstår der også to forskellige fortællersynspunkter. Når der er tale om førstepersons eksplicit fortæller, så anskuer vi handlingen fra fortællerens øjne, altså fra en voksens synspunkt. Når der er tale om den implicitte og alvidende tredjepersonsfortæller, så anskues tingene fra den lille prins øjne, altså fra et barns synspunkt. Om end der i fortælleren er tale om en voksen person der krampagtigt forsøger at holde fast i barndomstankegangen, så har han gennem sit voksenliv og sin omgang med alvorlige mennesker, opnået en hvis rationel og fornuftig tankegang, og derfor ser vi altså i starten af historien to forskellige livsopfattelser i den lille prins og fortælleren.

Den væsentligste del af denne bog mener jeg, vi finder i perioden, hvor vi anskuer tingene

Side 8

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 8 af 19 fra den lille prins’ synspunkt, i og med vi her bliver præsenteret for en lang række forskellige livsopfattelser, alt sammen igennem den uvidende og uskyldige personlighedsstruktur, der karakteriserer et barn. Den lille prins ræsonnerer ikke det store, men spørger blot, hvis han er i tvivl om noget. Oven i det er han vedholdende, dvs. han giver ikke op, før han har fået svar på det spørgsmål, han har stillet (s. 30, ll. 18-19). Alt i alt er han, som ethvert barn, meget lige til. Der er meget han ikke har kendskab til, og derfor stiller han de banale ”hvorfor-spørgsmål”, som i virkeligheden kan siges at være de mest komplekse spørgsmål af alle. Den lille prins forstår ikke de voksnes prioriteringer i mange henseender. For de voksne virker svarene på de simple spørgsmål indlysende, fordi de er så inkorporerede i denne kultur, hvor tingene er som de er, men i virkeligheden uden at nogen rigtig kan forklare, hvorfor de er det, og hvordan det hele er blevet sådan. For den lille prins er voksne nogle mærkelige individer (s. 47, ll. 4-5; s. 49, ll. 31-32; s. 51, ll. 11-12; s. 55, ll. 30-31), og derfor giver det uvidende barneperspektiv (som den lille prins tilbyder) mulighed for at anskue verden udefra - fra et uvidende synspunkt - og derigennem åbne læserens øjne for hvor kuriøs verden i bund og grund er. Den lille prins’ spørgsmål kan altså reelt set betragtes som enormt komplekse, idet de får læseren til at stoppe op og tage et blik på vores verden, og undre os over hvorfor og hvordan tingene er blevet, som de er. Disse spørgsmål sætter tingene i perspektiv hos os, og de giver os derved mulighed for at fundere lidt over meningen med det hele, og eventuelt tage vores position i samfundet op til revision, og ændre vores vaner og prioriteringer inden det er for sent. Opsummeret kan man sige, at børn er de største filosoffer, fordi de stadig har evnen til at undre sig. De har ikke vænnet sig til verden endnu, og derfor er intet naturligt for dem. Hver dag forundres de over, hvor utrolig verden egentlig er. De fleste voksne mennesker er så fast indgroede i deres vaner, at de aldrig stopper op og kigger sig omkring, for at se om der ikke er noget, der kunne være anderledes.

Dette syn på barneperspektivet korresponderer desuden enormt godt med den tyske filosof Friedrich Wilhelm Nietzsches teori om åndens udvikling i forbindelse med opnåelsen af den optimale sindstilstand. Nietzsche opererede med tre stadier, ånden skulle gennemgå, først blev ånden en kamel, derefter en løve og til sidst et barn. Som kamel bliver ånden i stand til at bære tilværelsens tunge byrder, uanset hvor tunge de måtte være. Så snart ånden er i stand til at bære byrderne, må denne som løve gøre sig fri og opnå uafhængighed af pligten

Side 9

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 9 af 19 og skabe en ny begyndelse. Efter dette er opnået, må ånden blive et barn, for kun barnet kan leve i uskyldig glemsel og derigennem opnå en entusiasme, som giver lyst til at udforske verden og leve livet. Barnet er altså den optimale sindstilstand, og barneperspektivet derfor det optimale perspektiv at anskue verden igennem.

Personkarakteristik:

I forbindelse med denne tekst anser jeg personkarakteristik som klart det væsentligste analysepunkt, og derfor vil denne del opleves særdeles fyldig. Jeg har valgt at foretage personkarakteristik af følgende personer: Kongen, den forfængelige mand, drankeren, forretningsmanden, lygtetænderen, geografen, slangen, ræven, fortælleren og den lille prins.

Kongen (kapitel 10):

Kongen bor på den første planet, som den lille prins besøger. Han sidder på en trone med en prægtig hermelinskappe på, som fylder hele planeten (s. 42, ll. 5-7). Kongen har et enormt indsnævret syn på verden, for ham er alle undersåtter. Kongen anser sig selv som universel enevældig hersker, dvs. han regerer over alt i universet, som adlyder hans mindste befaling, dog er han ikke nogen uretfærdig konge, han stiller ikke urimelige krav (s. 43, ll. 6-10). I virkeligheden er kongen enormt til grin. Han har ingen magtbeføjelser, rent faktisk er det ham der bliver styret af sine såkaldte ”undersåtter”. Hvis han beordrer den lille prins til at gøre noget, og prinsen protesterer, så ændrer kongen sin befaling (s. 42 l.22 - s. 43 l. 4), og ligeledes beordrer han kun stjernerne og solen til at gøre de ting, som de i forvejen ville gøre

(s. 44 l. 2 - s. 45 l. 23). Der er altså tale om en selvbedragende og latterliggjort konge uden nogen reelle magtbeføjelser, men som snyder sig selv til at tro, at stjernerne og planterne flytter sig som de gør, fordi han har befalet det. Oven i det er kongen også enormt egocentreret anlagt, idet han udelukkende har fokus på sig selv og sin egen position. Selvom kongen på langt de fleste punkter fremstår latterlig, så tilføjer han et meget sandfærdigt budskab. Da han gør den lille prins til justitsminister, i håb om at overtale prinsen til at blive, og prinsen så protesterer og påpeger, at der ikke er nogen han kan dømme, så siger kongen, at prinsen kan dømme sig selv, for det er meget sværere at dømme sig selv, end det er at dømme andre (s. 46, ll. 1-13).

Side 10

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 10 af 19

Her kan man drage en parallel til en episode tidligere i bogen, nemlig afsnittet om den tyrkiske astronom der opdagede asteroide B612. Ingen andre astronomer ville tage hans foredrag alvorligt pga. hans anderledes påklædning (s. 20 l. 2 - s. 21 l. 3). Dette siger noget om fordomme, at selv de klogeste individer i samfundet (astronomer og videnskabsmænd) har fordomme om andre mennesker grundet noget så ubetydeligt som påklædning. Det er logik for enhver, at fordi en person går klædt anderledes, gør det ham ikke til et mindreværdigt menneske, og derfor er fordomme i bund og grund irrationelle - ergo voksne er irrationelle på visse punkter. At det er sværere at dømme sig selv end andre, handler også i høj grad om fordomme. Så snart vi ser et andet menneske, har vi lynhurtigt stemplet og dømt vedkommende ud fra personens fysiske fremtoning. Vi er så hurtige til at dømme andre og skabe fordomme, men det er sjældent, vi selv kigger indad, og dømmer os selv først.

I forhold til kongens karakter kan man perspektivere til artiklen ”Nye forbrugere og nye fællesskaber i forbruget” af Gitte Larsen, og derigennem påstå at kongen i høj grad er et situid. Kongen er ingenting i kraft af sig selv, han er kun noget i kraft af sine omgivelser og mere specifikt andre mennesker, men eftersom der ikke er andre mennesker, er han ikke konge. For at han kan være konge, har han brug for andre mennesker han kan regere over, og eftersom han ikke besidder det, er han reelt set ikke konge. Kongen er et symbol på samfundets skrankepaver - samfundets magtliderlige mennesker.

Hos kongen møder vi en meget magtbaseret livsopfattelse, som i bund og grund statuerer at magt er lykke. Dog forholder teksten sig negativt til denne livsopfattelse, idet kongen fremstår ynkelig og latterlig.

Den forfængelige mand (kapitel 11):

Den forfængelige mand deler på mange områder karakteristika med kongen. Den forfængelige har, ligesom kongen, et meget ensformigt syn på verden, da han betragter alle som beundrere (s. 48, ll. 2-5). Han er desuden meget selvbedragerisk, idet han vælger kun at høre prisende lovord om sig selv (s. 49, l. 18). Men mest af alt er den forfængelige mand enormt egocentreret og empatiforladt, idet han udelukkende har fokus på sig selv, på at hylde sig selv (s. 49 ll. 22-24), og ikke kan sætte sig ind i andres tankegang. Denne mennesketype kan bedst betegnes som narcissist. Man kan derfor sige, at han er symbol på

Side 11

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 11 af 19 samfundets egotrippere. Egentlig fremstår den forfængelige mand enormt latterlig, idet han lever på en planet uden andre mennesker til at beundre sig, og derfor er hans forfængelighed til ingen verdens nytte. Den forfængelige mand er, ligesom kongen, ingenting i kraft af sig selv. Han er et situid, der har brug for omgivelser (mere specifikt beundrere) til at definere ham, ellers er han ingenting.

Hos den forfængelige møder vi en livsopfattelse baseret på overfladiskhed og høj social status, men igen skaber teksten antipati hos læseren, i forhold til denne livsopfattelse.

Drankeren (kapitel 12):

Drankeren fremstår enormt ynkelig og sølle, og som læser sympatiserer man med den stakkels mand, ligeledes gør den lille prins (s. 51 ll. 6-7). Drankerens liv er en ond cirkel, som ikke ser ud til at kunne brydes, og igen er der faktisk tale om en person med fokus på sig selv

(egocentreret). Drankeren symboliserer udskuddene og de udstødte i samfundet, og livsopfattelsen der her kommer til udtryk, er baseret på glemsel og en lyst til flugt fra den virkelige verden. Idet man som læser instinktivt sympatiserer med drankeren, ses der måske her et budskab om, at man bør have ondt af, og hjælpe de svage led i samfundet.

Forretningsmanden (kapitel 13):

I forretningsmanden ser vi en ægte alvorsmand - en fornuftig voksen der prioriterer arbejdet højest. Forretningsmanden må siges at være den ideelle kapitalist - sin egen lykkes smed. Han er et symbol på samfundets karrieremennesker, der prioriterer arbejde højest.

Forretningsmanden er en meget sigende karakter, når det kommer til definitionen af voksnes prioriteringer kontra børns. Forretningsmanden går rent faktisk mere op i arbejde end sit eget fysiske helbred (s. 52, ll. 26-27). Han er enormt materialistisk anlagt, og man kan egentlig argumentere for, at hans liv ikke adskiller sig besynderligt fra drankerens, hvilket den lille prins også pointerer (s. 54, ll. 19-20). Ligesom drankeren kører forretningsmandens liv i ring - han tæller sine stjerner om og om igen, i håb om at kunne købe flere med tiden.

Drankeren drikker for at glemme han drikker, og forretningsmanden tæller stjerner for at købe flere stjerner - hvad er forskellen? Fælles for begge personer er, at deres liv ikke har noget indhold. Forretningsmanden er igen et eksempel på en egocentreret person med fokus på sig selv og sin egen lykke.

Side 12

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 12 af 19

Hos forretningsmanden møder vi igen den samme problematik som hos kongen og den forfængelige. Forretningsmanden er ingenting i kraft af sig selv, han kan ikke bruge sin påståede rigdom til noget, da han ikke har nogen omgivelser. Påstanden om hans rigdom holder ikke, eftersom han ikke har noget at bruge pengene på - uden omgivelser, hvad er han så rig i forhold til? Hos forretningsmanden er der igen tale om et situid. Rigdom og materialisme er hovedbegreber i forretningsmandens livsopfattelse, men hele hans livsmål og livsopfattelse er i realiteten baseret på en løgn og en vrangforestilling om at være rig, alt sammen fordi han ikke tager sig tid til at stoppe op engang i mellem, og fundere over den situation han befinder sig i.

Lygtetænderen (kapitel 14):

På den femte planet møder den lille prins lygtetænderen. Lygtetænderen er symbolet på arbejderklassen i samfundet - industriarbejdere og lignende, som udfører samlebåndsarbejde. Lygtetænderen fremstår i bund og grund særdeles enfoldig og simpel i sin personlighedsstruktur. Han udfører blot instrukserne uden nogensinde at stille spørgsmålstegn eller tænke nærmere over sine handlinger (s. 56, ll. 15-27). Om end der må være tale om et enfoldigt individ, møder den lille prins for første gang en person der beskæftiger sig med andet end sig selv, som den lille prins udtrykker det (s. 59, ll. 9-14).

Hos lygtetænderen møder vi en livsopfattelse, der bygger på pligtopfyldelse og tilfredsstillelse af andres behov.

Geografen (kapitel 15):

På den sjette og sidste planet inden Jorden møder den lille prins geografen. Geografen beskrives som en gammel herre, der skriver tykke bøger (s. 60, ll. 1-2). Geografen udviser visdom, om end samtidig en tendens til fralæggelse af ansvar. Han beskæftiger sig enormt meget med sandhed og beviser, og har således stor fokus på, at de opdagelsesrejsende som kommer med informationer til lærebøgerne, skal være troværdige og kunne lave en relevant bevisførelse (s. 61, ll. 9-11; s. 62, ll. 1-4). På denne vis sørger han for, at han aldrig kan klandres, hvis noget skulle gå galt, det vil altid være den opdagelsesrejsende, der så bærer skylden. Geografen er på mange måder også enormt egocentreret (ligesom fire af de tidligere personer), og på mange punkter kan der drages paralleller mellem ham og den forfængelige mand. Begge er de enormt selvhøjtidelige og ser et stort lys i sig selv. De har

Side 13

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 13 af 19 begge to nok i sig selv, men ikke på den gode måde, hvor de blot hviler i sig selv, men på den pralende og dårlige måde hvor de virker usympatiske. Geografen symboliserer samfundets akademikere og kloge hoveder, som til tider har for stor tendens til at se ned på deres medmennesker, som ikke besidder samme evner. Således står geografen for en selvhøjtidelig livsopfattelse.

Slangen:

I megen af Exupérys litteratur møder man som læser slangebilledet. Slangen er det første væsen den lille prins møder da han kommer til Jorden (s. 65, ll. 18-24). Slangen taler i gåder, og den leverer en række tankevækkende budskaber, om end den lille prins ikke formår at forstå dem alle. Det første budskab ses på side 67 linje 12-15. At der er ensomt blandt mennesker også, er et meget sigende budskab, der udmærket kan sammenholdes med tekstens hovedtema om kærlighed og venskab. Befinder man sig i en storby fuld af mennesker, men uden et eneste menneske man har knyttet sociale bånd og relationer til, så kan der sagtens være ensomt blandt mennesker. De andre mennesker betyder ikke noget, man kender dem ikke, og derfor vil det føles ensomt. Men her skal man også overveje, om ensomhed altid er noget slemt. Ordet ”ensomhed” får som oftest tillagt en negativ konnotativ betydning, men i virkeligheden behøver ensomhed ikke altid forbindes med noget dårligt. Det er i de kedelige og ensomme situationer, vi bliver kastet tilbage på os selv, tænker over vores livsførelse, fælder domme over den og forsøger at ændre den til det bedre. Når vi er ensomme, filosoferer vi over livet (ligesom Exupéry så ofte gjorde det på sine flyrejser), og det er her, vi dømmer os selv, som kongen proklamerede, er det allersværeste. Ensomheden er historisk set blevet vurderet positivt, som værende velegnet til hengivelse til Gud, intellektuelle overvejelser og selvransagelse. I dag forholder det sig modsat. Ensomhed vurderes som en negativ tilstand, og stadigt flere mennesker bryder sig ikke om at være alene, i hvert fald ikke i længere tid ad gangen. At være ensom i vores samfund betragtes ofte som et svaghedstegn.

Inden slangen og prinsen skilles, indgår de en pagt, symboliseret ved at slangen snor sig om prinsens ankel og former en gylden ring (pagtsymbolet). Pagten går ud på, at slangen vil hjælpe den lille prins, hvis han på et tidspunkt vil hjem (s. 67, ll. 33 - s. 68 l. 2). Centralt for slangen er dens talen i gåder, og den sidste påstand den ytrer (s. 68, ll. 3-6), kan

Side 14

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 14 af 19 perspektiveres til Exupérys syn på liv og død. Han så på kroppen som et redskab, et nyttigt redskab vel og mærke, men et redskab der kunne undværes. Således troede han ikke på døden, men blot på efterladelsen af den fysiske skal (s. 100; ll. 1-11). Slangen hævder, at kunne løse alle gåder, og med det kan menes, at slangen kan løse den største gåde af dem alle: ”Hvad er der på den anden side?”. Slangen kan dræbe, hvilket gør den mægtigere end kongens finger, gør den i stand til at tage en længere væk end noget skib, og gør den i stand til at løse livets største gåde. Slangen er symbol på den fysiske død.

I Exupérys digtning er det børnene, de små prinser og prinsesser, der er fortrolige med slangerne. Det er dem, der helt af sig selv ved, at kun med hjertet ser man rigtigt, og at det væsentlige er usynligt for øjet. Man må blive som børn for med fortrøstning at vove sig ind i slangens rige, for i hjertets fortrolighed at kunne stå ansigt til ansigt med døden, uden frygt.

Ræven:

Ræven er en central karakter i teksten, som samtidig besidder en form for dobbeltrolle. På den ene side fungerer ræven som den lille prins’ læremester, og på den anden side vil ræven forfærdelig gerne gøres tam af den lille prins - et sjovt og mystisk fænomen. Ræven lærer den lille prins om venskab og kærlighed, og leverer desuden det fundamentale budskab i teksten. Ræven er enormt klog på livet, og den har i sandhed forstået meningen med livet, og det er den, der fuldender den udvikling den lille prins gennemgår på sin rejse.

Hos ræven møder vi en livsopfattelse, baseret på kærlighed, venskab og de ting der kun er synlige for hjertet.

Den lille prins:

Den lille prins er et ægte uspoleret barn med sin karakteristiske uskyldige og nysgerrige personlighed. Han kommer angiveligt fra asteroide B612. Prinsens prioriteringer er nærmest de diamentralt modsatte af de voksnes, hvilket direkte fremgår af teksten (s. 55, ll. 20-21).

Hvor de voksne har et materialistisk fokus, så er det smukke og spirituelle af langt større betydning for den lille prins. Dette fremgår bl.a. af prinsens syn på lygtetænderens arbejde.

Prinsen anser lygtetænderens arbejde som det mindst meningsløse af alle de professioner og beskæftigelser han er stødt på (s. 56 ll. 7-14).

Det væsentligste i forhold til den lille prins er den udvikling, han gennemgår på sin rejse. Da den lille prins starter sin rejse fra sin planet, ved han ikke, hvad det vil sige at elske, han er

Side 15

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 15 af 19 uforstående og ikke i stand til at elske sin rose (s. 37 l. 7 - s. 38 l. 12). På sin rejse rundt på de forskellige planeter møder han forskellige livsopfattelser, som han alle sammen finder meningsløse (s. 56, ll. 7-14), dog er det med til at modne ham og åbne hans perspektiv. Da den lille prins kommer til Jorden og møder ræven, opnår han en form for åbenbaring, som færdiggør hans spirituelle udvikling og får ham til at indse sandheden om meningen med livet. Ræven lærer prinsen, at når man gør nogen eller noget tamt, vil det sige, at man knytter bånd til det, og det at prinsen og ræven knytter bånd, gør at de bliver de eneste for hinanden. For den lille prins eksisterer der nu kun en ræv, og det er den han har gjort tam.

Den lille prins indser, at der ganske vist eksisterer tusinder af roser, men ingen af roserne er magen til hans egen.

Det er den tid han har brugt på sin rose, der gør den så betydningsfuld (s. 81 l. 24 - s. 82 l.

13). Da den lille prins og ræven skal tage afsked, betror ræven den lille prins en hemmelighed (s. 82 ll. 16-18): ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”. Prinsen indser nu, at man for evigt har ansvaret, for det man har gjort tamt, og derfor har han for evigt ansvaret for sin rose. Mødet med ræven fungerer dermed som et vendepunkt på rejsen, og efter dette møde vil prinsen vende hjem (det er i prinsens søgen efter slangen, at han møder fortælleren), for at tage sig af sin rose, som han nu indser, han ikke skulle have forladt. Opsummeret kan man sige, at prinsen udvikler sig fra at have været ubevidst om kærlighed og venskab, til at indse i hvor høj grad han elsker.

Prinsen er blevet bevidst om, at det væsentlige er usynligt for øjet, og derfor er han i stand til, at se det får i kassen, som fortælleren tegner på side 14 linje 1-4, og han er i stand til at se elefanten i slangen på fortællerens barndomstegning (s. 12, ll. 20-24).

Fortælleren:

Ligesom den lille prins, gennemgår fortælleren også en væsentlig udvikling i teksten. Denne udvikling finder sted i det tidsrum, fortælleren tilbringer med den lille prins. Fortælleren er i starten en voksen, der forsøger at holde fast i barndomstankegangen gennem sine barndomstegninger. Dog fremgår det tydeligt af hans prioriteringer, at han ikke har formået at fuldføre denne mission, hvilket han endog selv erkender (s. 22, ll. 26-30). I den tid fortælleren og den lille prins tilbringer sammen, formår den lille prins, gennem sine holdninger og synspunkter, at tilbagebringe noget af den barnlige mentalitet til fortællerens livsopfattelse. Fortællerens udvikling kulminerer i den vandretur, han foretager fra sit fly til

Side 16

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 16 af 19 den brønd han søger, samt den særdeles rørende afsked med den lille prins. Fortælleren indser, at det væsentlige er usynligt for øjet. Det der gør ting smukke, er ikke det synlige, men det usynlige (s. 88, ll. 9-28). På side 89 bliver det tydeligt, at forfatteren har gennemgået en udvikling fra at have haft fokus på de materielle ting og det øjet kunne se, til pludselig at indse, at det væsentlige er usynligt for øjet.

Dermed indser han, hvor skrøbelig den lille prins er. Jeg tolker denne form for mental opvågning, som grunden til at han pludselig får øje på brønden. Brønden er det usynlige i ørkenen, men pga. sin åndelige opvågning ser forfatteren pludselig brønden, ikke med øjnene, men med hjertet - han bliver nærmest draget mod den. Man kan sige, at den fysiske rejse han gennemgår, da han går fra flyet til brønden, også tjener som en mental

rejse/udvikling. Fordi den lille prins elsker sin blomst på sin planet, så bliver han glad af at

kigge på himlen med alle dens stjerner, vel vidende at hans elskede blomst er derude et sted. Ligeså vil stjernerne komme til at have en helt særlig betydning for fortælleren; eftersom han elsker sin ven, den lille prins og dennes distinktive latter, og eftersom den lille prins sættes i forbindelse med en stjerne, så vil han komme til at elske alle stjerner, og når han kigger på dem om natten, vil det være som om, de alle griner til ham. Stjernerne har i øvrigt mange forskellige betydninger i historien (s. 98, ll. 5-15).

Den lille prins tager afsked med fortælleren på samme vis, som ræven tog afsked med ham.

Den lille prins og fortælleren har på nu gjort hinanden "tamme", de har knyttet bånd og er for evigt venner. Selvom de ikke fysisk er sammen eller kan se hinanden, så ved de, at de har hinanden et sted derude. Uanset hvor de er, så vil de altid blot kunne kigge op på stjernerne og mindes hverandre, vel vidende at de altid vil være der for hinanden et eller andet sted, for det væsentlige er ikke synligt for øjet, de bærer mindet om hinanden i hjertet og det er nok. Kærlighed og venskab er usynligt for øjet, men synligt for hjertet.

Tekstfortolkning/konklusion

Hovedbudskabet er som sagt at finde i følgende citation: ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”. Exupéry stiller barnets naturlige og uspolerede prioriteringer overfor den voksne generations materialistisk orienterede livssyn, og skaber

Side 17

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 17 af 19 derved et opsigtsvækkende modsætningsforhold, der sætter tanker i gang hos læseren. Han fremstiller barnet som den største filosof af alle, idet dets uerfarne opfattelse gør det i stand til, at se på verden og undre sig over hvorfor tingene er, som de er, mens de voksne er så fast inkorporerede i samfundets materialistiske roller og normer, at de ikke giver sig tid til, at stoppe op og se om noget kunne være anderledes. Exupéry siger hermed, at den voksne generation er blottet for en række vigtige livssyn, som de havde som børn, men mistede gennem deres socialiseringsproces, der fokuserede dem hen imod materialismens værdier.

Ved at sige at det væsentlige er usynligt for øjet, gør Exupéry opmærksom på, at materialisme (det øjensynlige) er en skidt ting, og at man i stedet bør fokusere på de indre værdier (det fysisk usynlige).

På den lille prins rejse gennem universet møder han livsopfattelser baseret på magt, overfladiskhed, narcissisme, glemsel, rigdom og selvhøjtidelighed. Alle sammen materialistiske og egocentrerede livsopfattelser.

Svaret på min problemformulering må være, at hovedlivsopfattelsen der kommer til udtryk i teksten er barnets livsopfattelse. Det uskyldige barn der helt af sig selv ved, at det væsentlige er usynligt for øjet. Barnet der ikke er bange for at stå ansigt til ansigt med døden (slangen). Barnet der er ligetil og stiller de spørgsmål der får os til at tænke. Barnet der er fortroligt med livets mening.

Tekstperspektivering

Bestemte steder i teksten fremgår der eksempler på Exupérys tilgang og holdning til samtidens politiske og samfundsmæssige situation. Et helt konkret tilfælde er det såkaldte ”baobabdrama” som findes på side 24 linje 5 - side 25 linje 15. I dette stykke kan baobabtræerne ses som et symbol på nazisterne. Exupéry skrev bogen under 2. verdenskrig, som han selv deltog i som pilot for de allierede, og af den grund må han givetvis have haft et negativt forhold til nazismens væsen. Ligesom baobabtræerne betragtes nazisterne også som onde. Baobabtræerne ligger først som små frø i Jorden, hele tiden klar til at slå til og begynde at vokse. Ligeledes underminerer nazisterne også overalt hvor de kommer frem.

Med Gestapo og en hær af civile stikkere, kunne man aldrig vide sig sikker. Ligesom baobabtræerne må man ikke lade nazismen vokse og brede sig, for i så fald vil den underminere hele planeten med dens rødder, og simpelthen ødelægge den verden vi

Side 18

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 18 af 19 kender.

I teksten vil jeg desuden mene, at man ser spor af en socialistisk, og måske til tider kommunistisk tankegang fra Exupérys side af. Det ses eksempelvis i kapitel 13, hvor den lille prins kommer til forretningsmandens planet. Som jeg også nævnte i min karakteristik af forretningsmanden, kan man betragte ham som den ideelle kapitalist, der prioriterer arbejde højest og, i udtrykkets dybeste mening, fungerer som sin egen lykkes smed.

Samtidig bliver forretningsmanden også latterliggjort og hans livsmønster sammenlignes med drankerens (s. 54, ll. 19-20), hvilket må siges, at være enormt fornedrende, drankerens beskæftigelse taget i betragtning. Derigennem kan man argumentere for, at Exupéry gør grin med kapitalismen. Det klareste eksempel på en sådan form for kommunistisk tankegang findes på side 55 linje 1-10, hvor den lille prins simpelthen ikke kan forstå, hvad forretningsmanden skal bruge alle sine stjerner til. I det her tilfælde kan man se stjernerne som et symbol på penge, og ligesom forretningsmanden ikke har noget at bruge sine stjerner til, så har en stinkende rig kapitalist heller ikke noget at bruge sin enorme formue til

- den ville være bedre givet ud, til alle dem uden penge. Altså klart en socialistisk, om ikke kommunistisk tankegang.

Et andet eksempel på kommunistisk tankegang, finder vi i kapitel 14, da den lille prins møder lygtetænderen. For en kapitalist (som mig selv) fremstår lygtetænderen som et uselvstændigt og enfoldigt individ, der udfører den sure pligt, uden at gøre protest eller stile højere. På trods af dette billede er lygtetænderen, den der roses mest af alle, eftersom han er den eneste ikke egocentrerede person. Lygtetænderen er et eksempel på kommunismens idealperson, der tager det sure slid for fællesskabet, og det er ham, der roses mest i bogen.

Jeg har læst mig til, at Exupéry var meget optaget af H.C. Andersen og dennes forfatterskab.

H.C. Andersen gjorde også meget ud af sine personbeskrivelser, og H.C. Andersen havde en forkærlighed for de menneskelige værdier, som bygger på, spontanitet, mod, umiddelbarhed, nysgerrighed og empati. Om Exupéry har hentet noget af sin inspiration til ”Den lille Prins” i H.C. Andersens skriverier, er ikke usandsynligt. I hvert fald er genren hentet i eventyrets verden.

Side 19

2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010

Side 19 af 19

Litteraturliste

Hovedværk:

”Den lille Prins” af Antoine De Saint-Exupéry, fra 1943.

Forlag (på vedlagte bog): Lindhardt og Ringhof.

Hjemmesider:

http://www.saint-exupery.dk/?V%E6rk:1942_Den_lille_prins

http://www.litteratursiden.dk/temaer/den-lille-prins-af-antoine-de-saint-exup%C3%A9ry

http://da.wikipedia.org/wiki/Antoine_de_Saint-Exup%C3%A9ry

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1914-
40/Antoine_de_Saint-Exup%C3%A9ry

http://www.trussel.com/saint-ex/galant.htm

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/226126:Kronik--Pagten-med-slangen

http://en.wikipedia.org/wiki/Antoine_de_Saint-Exup%C3%A9ry