Analyse af Suzanne Brøggers Kvindetrip, Fri os fra kærligheden

Side 1

03.05.02 1

Suzanne Brøgger (SB) - Quinden med hatten og det mærkelige tøj. Hystade, feminist, utopist, narcissist, femme fatale eller fremadskuende kvinde. SB er blevet kaldt mangt og meget i tidernes løb - og enten hader eller elsker man hende [1]

- intet midt i mellem. Jeg valgte at studere et af SB's værker fra hendes ungdom - og fandt bogen "Fri os fra kærligheden" (1973) - en bog som udmærkede sig ved at skabe røre, da den blev udgivet, blandt andet pga. dens provokerende udsagn og rapkæftede ideologier [2]. Den formår derudover, næsten 30 år efter udgivelsen, at bibeholde sin aktualitet i ligestillingsdebatten, en ikke helt obetydelig bedrift.

Jeg valgte at bruge det meste af min indgrænsede plads på at grave dybere ned i én af de kvindetyper SB omtaler i FK [3]

- kvinden Ilse - på en gang undertrykt og guddommeliggjort. Hvad var det egentligt, den unge SB prøver at fortælle med skildringen af denne kvinde? Ved umiddelbar gennemlæsning var det nemlig ikke helt så let at gennemskue helhedsbilledet - var der overhovedet en rød tråd? - Et samlet indtryk af SB's definition af kvinder og kvinders definition af sig selv gennem hele værket? Hvad gemte der sig på bunden af denne samling af tilfældigt strømmende tanker, anekdoter, noveller, interviews og teaterdialoger? Min interesse var vakt - og måske havde hun et budskab til kvinder, så de kunne undgå at blive som de ulykkelige eksistenser der skildres i FK……

Jeg tog mit udgangspunkt i novellen "Kvindetrip." Her møder vi kvinden Ilse - vores første indtryk er en fortabt kvinde uden fast holdepunkt med tendenser til at falde på flasken.

Vi stiller, som uvidende læsere, uværgeligt spørgsmålet - hvordan er denne kvinde dog endt sådan?

SB er ikke sen til at give os svaret.

Vi starter i hendes barndom. Her møder vi de to mænd, som ifølge fortællerens mening er de eneste hun sandsynligvis har elsket i hele sit liv [4]. Hitler og hendes fader [5]. Hitler lærer hun at forgude i skolen i Baltikum og faderen i hjemmet. Begge udfylder fuldt ud rollen som forsørger og beskytter, og af begge fremhæves hun for sin skønhed. Men - begge er også fjerne. Den eneste kontakt hun har med Hitler er jo forkyndelsen af hans ord i skolen, og hendes fader er langt mere til "fisse og

        6
forretning " end tidsfordriv med sine børn. Det er en sjældenhed, at han har nærmere kontakt med

sine børn - at han stiger ned til dem, kunne man nærmest føle sig fristet til at formulere det. En af de

1

(MK) Morten Kyndrup kalder "FK" "et smæld af en bog, fræk, pågående, fandenivoldsk skrevet med stor sproglig energi." (OV) Hvorimod forfatteren Maria Helleberg ikke har meget tilovers for SB - " mig umuligt at finde guldkorn i

SB's produktion i 70'erne.. en gennemlæsning af "FK" efterlader indtrykket af sperm-under alle himmelstrøg."
2

Kilde: MK og Toni Leversage, Information (læst

3

Forkortelse for "Fri os fra kærligheden":

4

FK, s. 66, linje 29

5

Ordet " fader" her brugt fordi det er præciserende for den rolle han har for Ilse, hvor ordet "far" ville være misvisende, da det betegner en langt mere følelsesladet binding end den der eksisterer mellem Ilse og hendes mandlige ophav. Personen "fader" er ganske enkelt langt mere fjern og uopnåelig end "far."

Side 2

03.05.02 2 få gange hvor dette sker er, da faderen fortæller hende, at han er jøde og derudover informerer hende om, at det ikke er noget der i familien tillæges større betydning. Derved bagatelliserer han denne nyhed, som kunne være blevet grobund for Ilses realisation, af at hendes fader ikke er perfekt. Men - han formår at beholde facaden som den kolde beskytter, der har styr på alting - og bevarer derved hendes hengivne kærlighed. Hun frygter selvfølgelig, at han skal komme og hente

hende på hendes skole^{7}, selvom hun udmærket er klar over, at sandsynligheden for at hendes store

kærlighed skulle "stige ned" for at nedlade sig til at hente hende er meget usandsynlig. Begge hendes kærligheder udmærker sig ved at være fjerne, distancerede og uopnåelige autoritetsfigurer, som fremstår stærke og urokkelige. De er Ilses grundskabelon for hvordan "RIGTIGE" mænd er.

Faderen er dog den mest nærværende beskytter, og han er den hun umiddelbart udvikler størst knytning til. Da han rejser til Sverige, kunne vi som læsere håbe på, at hun nu endelig ville lære at stå på egne ben, men en ny beskytter kommer hurtigt ind fra sidelinjen - en mand som kalder hende "silkedukke [8] " og lader hende dase dagen lang. Han overtager forsørgerrollen, med alt hvad der dertil hører, så hun kan forblive i sin seng og lade sig tilbede - præcis som da hendes fader stadig var i landet.

I denne periode af sit liv føler hun sig smuk - synger: "Is there anyone who'd want a little pree-tie

          9
girl like me, " og hun ved godt, at hun er smuk - eller det er hun i hvert fald blevet overbevist om.

Hun har jo Ove derhjemme til at bekræfte det.

På dette tidspunkt af hendes liv begynder Hitler for alvor at slå igennem. Det er derfor mere end nogensinde oplagt, at hun skal blege håret og ægte Ove - den mand der tilbeder hende mest, og derfor i hendes øjne må være den, der er mest villig til at beskytte hende mod nogensinde at foretage en aktiv handling (og derved miste sin kvindelighed) og imod verden - mod alt ondt - Og

                                               10
det at han er ikke-jødisk, gør det jo bare endnu mere oplagt .

Da Ove begynder at svigte som forsørger- fordi han bruger hele sin løn på tøj og sko, tvinges hun ud på arbejdsmarkedet - i en søgning efter ny beskytter. Og ham finder hun - og efter kort tid er Ove udskiftet med Ole, som tegner til at blive akademiker - dvs. har mere end lovende udsigter til at tjene flere penge end Ove, som hun har prøvet at få ind i forretninger uden held. Dette er denne essentielle grund til, at hun elsker Ole mere end Ove - at han tegner til at tjene flere penge - og altså være bedre i stand til at beskytte hende mod arbejdsmarkedet og i det hele taget mod at yde nogen form for arbejde. På trods af denne nyerhvervede beskytter får hun psykiske nedture. Her dukker

6

FK, s. 67, linje 1-3

7

FK, s 67

8

FK,s. 67, linje 20

9

FK, s. 67, linje 34

10

FK, s. 67

Side 3

03.05.02 3 hendes fader op - inviterer hende på weekend, tager hende til frisøren og giver hende nyt tøj - udfylder i det hele taget rollen som beskytter og forsørger perfekt. Faderen - den mand, som hun for evigt vil sammenligne alle andre mænd med. Efter en del år begynder hendes billede af Ole som den perfekte og distancerede beskytter dog at krakelere - hun finder nemlig et område hvor hun er bedre end ham - en ting som er i dyb modstrid med alt, hvad hun har lært om, hvordan en mand skal være - en mand er altid bedre end hende. Hvordan skulle hun ellers kunne beundre ham - og lade ham være sin beskytter? At han derudover også har svært ved at finansiere hendes stadig stigende forbrug af rejser [11], er set fra hendes synspunkt også fuldstændig intolerabelt. Hun føler sig nedværdiget ved at sidde fast i så fjernt et land sammen med en "urigtigt" mand som ham. Han er dog stadig hendes tro tilbeder. Men hun straffer ham hårdt for at have svigtet i rollen som den perfekte beskytter og forsørger. Hun torturerer ham med hårde ord, beskyldninger og vigtigst af alt - hun fratager ham glæden ved at være i hendes selskab og behage hende. Og han frustreres, og derved begynder han i frustration at slå hende - og hun græder i "ren og skær sejrsbevidsthed [12] " og øger derved Oles skyldfølelse - at han har syndet ved at skade det hellige. Et yderligere svigt fra Oles side, sker, da de flytter til de arabiske lande. Han begynder at få hobbyer og interesser, hvor hun ikke fungerer som centreret midtpunkt.

Til sidst forlades hun helt af ham, og står nu fuldstændigt alene tilbage uden beskytter eller tilbedere, og det er i dette øjeblik, at vi møder hende- fanget en situation hvor i hun aldrig har befundet sig før - hvor hun ikke har den ringeste anelse om, hvordan hun skal handle. Hun er blevet opdraget til at sidde centreret på sin piedestal med sine tilbedere omkring sig til at sørge for hendes fysiske behov og finansiere den luksus, med hvilken hun ønsker at omgive sig med. Igennem størsteparten af sit liv har hun oplevet en vedvarende ophøjelse af sin person - som barn i "racenkunde"-timerne hvor hun fremhævedes, rostes og beundredes for sin ariske profil, senere af mændene der flokkes om hende for at bejle. Fødslen af de to børn var blot en forøgning i skaren af tilbedere - trofaste beundrere, der strøg hendes ben for at behage hende, vaskede hende, og lavede mad til hende og fungerede som tyende. De to piger var deres mor fuldstændig hengivne og opslugte af troen på hende som den "ophøjede." Senere da de rejste til de fjerne lande udvidedes tilbederskaren yderligere med tyendet. De bragte hende smukke blomster, og gjorde alt hvad de kunne for at glæde hende - de viste endda umiddelbar afsky over for deres herre, for at vise deres sympati med Ilse. Det at blive passet, tilbedt og taget hånd om er en så indgroet del af hende, at hun ikke har den fjerneste anelse om, at hun skulle kunne klare sig selv -tanken er ikke engang opstået i hendes hoved. Det eneste hun tænker over er, hvordan hun kan få nye tilbedere og en ny beskytter.

11

FK, s. 74, linje 5 og 17

12

FK, s. 74, linje 32-33

Side 4

03.05.02 4

Hun har en hel del onenight-stands [13] udført i fuldskab [14]. Hver gang prøver hun at fremvise en tro på, at denne gang har hun fundet ham - den nye beskytter, en kultiveret herre [15]

- ham som hun søger så desperat efter. Men ingen vil være overmagt og samtidig tilbede hende - og det er her tråden brister.

Hun begynder endda at opfinde imaginære tilbedere og beskyttere for at indgyde sig selv håb. Hun forsøger at få fortælleren som beundrer, samtidig med at hun søger at overbevise sig selv om, at hun endnu ikke er falleret, ved at fortælle fortælleren om sine erobringer og den anerkendelse, som hun modtager i vinstuen - at de giver hende komplimenter - komplimenter som hun aldrig fik af Ole [16].

Alle disse ord skal give et udtryk af lykke, men vi får som læsere hurtigt det indtryk, at dette er en gammel remse - som et mantra [17]. Grunden til, at jeg sætter tvivl ved Ilses udsagns ægthed, er blandt andet de virkemidler SB gør brug af for at alarmere læseren - tankeprikker, udråbstegn og en direkte løgn [18], og dermed falder Ilses troværdighed kraftigt.

Ilses største svaghed er, at ´hun kan ikke tage konsekvenserne af hendes egen handlinger. Hendes måde at håndtere ukendte problemstillinger er at overflytte opmærksomheden til sig selv, og gøre sin egen fremtoning af sig selv som svag stærkere. Hun bruger ganske enkelt den universal problemløsning hun har lært - en løsning der plejer at få hendes problemer til at forsvinde - overføre al opmærksomhed til hende selv, og så plejer problemet at gå i sig selv,. Da hun møder et kontinuerligt problem (hendes førstefødte søns tilstedeværelse), reagerer hun ved at gentage og gentage sin universalløsning, en reaktion som viser en total mangel på selvstændig tankegang og kreativ aktiv problemløsning, to ting som hun jo har lært af sine forbilleder ikke er ting kvinder beskæftigede sig med.

Hun reagerer som hun altid har gjort, ved at prøve at samle al opmærksomheden om hende, denne gang ved utallige selvmordsforsøg - forsøg som nærmere er teater end virkelighed - en iscenesættelse af sig selv for at genvinde den gamle position - i centrum for alles opmærksomhed.

Hun sørger for at Ole finder hende og sender hende til udpumpning. Hun ved hun vil overleve og vågne op, men stadig være for svag til umiddelbart at tage hjem. Dette er kun en midlertidig

13

Vi får indtrykket, at det er en begivenhed, der er sket før, pga. at fortælleren bruger nutid og giver en meget præcis beskrivelse af telefonsamtalen - en beskrivelse der ikke ville have været så præcist gengivet medmindre fortælleren havde siddet med en diktafon eller som tilfældet er her (da vi går ud fra at fortælleren ikke er dybt neurotisk og optager

alle sine telefonsamtaler på bånd) - at lignende samtaler havde fundet sted en del gange før.
14

FK, s. 66, linje 9-10 (først fastslår hun, at hun ikke har drukket + hakkende konsonanter - begge dele klare tegn på

fuldskab.)
15

FK, s. 66, linje 14-15

16

FK, s. 66, linje2-5

17

Magiske ord som ved tilpas mange gentagelser til sidst bliver sande ifølge gammel overtro.

18

Vi ved, at Ole gav hende komplimenter - kaldte hende lille perle. (s. 75, linje 12)

Side 5

03.05.02 5 løsning, som kun giver hende et kort pusterum. Når hun ligger på hospitalet behøver hun ikke bekymre sig om sin søn - pigerne tager sig af ham, og hun behøver heller ikke høre på hans gråd.

Igennem hele sit liv har hun aldrig været nødt til at tage nogen form for ansvar. Derfor har hun ikke den ringeste chance for at fremvise det ansvar, der forventes af hende med hensyn til hendes forbrug af materielle genstande og børnefødsler. De to første piger hun får er nærmere tyende end døtre. For hende er selve den egentlige kontakt og konsekvens af at være gravid overstået med fødslen [19]. Derfra forventer hun, at andre overtager ansvaret for hende, som de altid før har gjort.

Hun ser ikke sin egen behandling af sin søn som værende forkert. Den ene af de mænd hun elskede

(Hitler) forkyndte jo netop, at kvinder ikke skulle lave andet end at føde børn, og hun er jo netop stolt af, at hun kan "smutte børn som mandler. Hitler sagde, at særlig attraktive og ariske kvinder, skulle ligge på en slags menneskefabrik, hvor sunde unge ariske mænd skulle "bedække" kvinderne, og efter fødslen skulle de små nye ariere så afleveres fluks til staten, som så ville tage sig af deres uddannelse som mennesker. Og Ilse regnede da sig selv som værende blandt de mest attraktive, hun blev jo fremhævet for sin smukke ariske profil. Derfor slugte hun hvert et eneste udsagn fra den store fører. Og derefter ubevidst overført denne tankegang til sit eget liv. Født børnene, og derefter overladt ansvaret for selve pasningen til andre, i dette tilfælde hendes døtre. Da hun efter fødslen af sønnen Nils får at vide, at hun ikke passer ham ordentligt - reagerer hun med vrede, en vrede skabt af mangel på forståelse og en følelse af uretfærdighed. Denne vrede projicerer hun mod Nils, han bliver for hende et symbol på underklassen som begge hans nye plejeforældre er en indgroet del af, proletariatet, den del af samfundet som hun afskyr og væmmes ved [20]. For hendes børn er nemlig

ikke hvem som helst^{21}!

Endvidere kan hun ikke overskue følgerne af sine egne valg, specielt når hun skal vælge fra. da hun fx vælger Ole til fordel for Ove reagerer hun ved at isolere sig på sit indelukkede værelse, hvor hun ligger i konstant krampegråd - disse perioder får hun kun når Ole ikke er hjemme, altså når den umiddelbare beskyttelse er væk. Den eneste, der så kan trække hende ud fra disse faser, er hendes fader - der vender tilbage for atter at ophøje hende og gøre hende sikker i sin sag, om at hun til stadighed er et ophøjet sart og smukt væsen der bør passes og plejes.

Denne reaktion overfor umiddelbar pålægning af ansvar er typisk for Ilse. Hun aner ganske enkelt ikke hvordan hun skal håndtere når ansvar bliver pålagt hende, når hun forventes at gøre noget.

På et tidspunkt siger hun til børnene, at de ikke elsker hende, fordi de nægter at give hende de barberblade som hun agter at skære sig selv i pulsåren [22]

- os som sidder på afstand kan jo

19

FK, s.72, linje 6-7

20

FK, s. 71, linje 5

21

FK, s. 71, linje 7

22

FK, s. 70, linje 26-29

Side 6

03.05.02 6 selvfølgelig modsige Ilse, men for hende er det en sandhed, for ved at nægte hende barberbladene, nægter de hende den opmærksomhed hun vil få på hospitalet af de "stærke" læger, og den ophøjelse og opmærksomhed hun vil få fra Ole. Måske håber hun også i et sidste desperat overfladisk håb, at hun kan få Ove tilbage - så hendes handling er ugjort, og han nu ikke tilhører en anden kvinde - altså har fundet en anden at tilbede end hende. I hendes øjne forhindrer de hende i at modtage den fulde hengivenhed fra sine beskyttere og tilbedere - den essens af hvilken hun lever.

Den eneste der rent faktisk formår at gennemskue hende i denne periode er hendes fjerde søn. Han har gennemskuet moderens forsøg på at få opmærksomhed. Da hun truer ham med en kniv [23], for at få piller, ved han udmærket, at hun ikke vil gøre konsekvens af sine trusler, og ignorerer hende derfor. Han har det privilegie at leve sit liv ganske uforstyrret af den neurotiske moder. Han har ganske enkelt realiseret, at hun ikke er andet end tomme trusler, og at disse trusler kun har til formål at skabe opmærksomhed om hendes person.

Den eneste måde hvorpå hun er vant til at omgås andre mennesker er jo ved at blive tilbedt af dem, så det er meget hurtigt denne rolle hun tildeler. Sine børn - og de lærer at se audienser hos deres mor som kærlighedserklæringer, som fx da hun, accepterer at spise den mad de har tilberedt til

hende^{24}. Vi oplever flere gange de to piger som hendes tyende, de gør rent på moderens værelse,

vasker hende og laver mad til hende - men de lærer i en meget tidlig alder at de ikke skal forstyrre deres mor. De er nærmest som tjenende skygger i sfæren af hendes liv, som engang imellem får lov til at sidde ved den ærværdige dronnings fødder.

Ifølge Ilses opdragelse og verdenssyn kan man inddele menneskeheden i to dele. Den ene består af beskytterrollerne, forsørgerne - de stærke, de rigtige mænd, og den svage del, der ikke kan yde hende beskyttelse men kun skænke hende deres tilbedelse, er personer som hun føler sig langt hævet over - tyendet og børnene. Personer som hun ingen respekt har tilovers for og som hun kræver åbenlys lydighed fra. Fællesbetegnende for begge disse grupper er dog, at hun kan manipulere rundt med dem alle. Hvis folk ikke forguder hende eller viser hende blot den mindste hengivenhed, ønsker hun overhovedet ikke at være i lokale med dem- Hun ved ganske enkelt ikke, hvordan hun skal håndtere sådanne mennesker, når hun ikke kan narre dem ved at stopfodre dem med det de allerhelst vil høre - en præcis gengivelse af "det nye samfunds" idealer - som fx at man skal elske de børn, man føder overalt på jorden, og at de så skal være det eneste indhold i ens liv. Et ideal som jo strider fuldstændigt imod Hitlers udsagn om børn (jf. s. 4, linje 4-6), derfor finder hun netop dette nye ideal dybt latterligt, og er derfor også istand til at latterliggøre psykiaterne, som hun

23

FK, s. 70, linje 33-35

24

FK, s. 68- s 69

Side 7

03.05.02 7 omtaler som "aberne [25]." - De køber jo netop hvert et ord hun udtaler den løgn, som hun spinder for at slippe ud af den lukkede afdeling. "Aberne" er yderligere svageliggjort i hendes sind, da de for hende er den diametrale modsætning til lægerne, som er de aktive, stærke alvidende beskyttere - alt sammen beundringsværdige mandige karaktertræk. Psykiaterne symboliserer det lyttende, passive, inaktive og dermed også svage i hendes øjne. Hvis man havde bedt hende om en beskrivelse af "aberne" i det sekund, hun trådte ud af den lukkede, overvældet af sejren [26], ville hun sikkert have sagt, at aberne er som kvinder, der bare ikke er klar over, hvordan man lader sig tilbede - og derfor fortjener de hverken på den ene eller anden led hendes respekt.

SB ønsker med denne novelle at skildre det sammenstød mellem de stadig verserende gamle kvindeidealer og de rent faktiske krav til kvinden der sker i tiden, hvor "fri os fra kærligheden" skrives. Hun skriver dette som et budskab til verden. Hun skildrer Ilse - kvinden der er fastlåst i Madonnaskikkelsen, en skikkelse hun ikke selv frivilligt har valgt, men som hun er blevet opdraget til - opdraget til i en hverdag, hvor hun blev passet på, en verden hvor der ikke blev stillet andre krav til hende, end at hun skulle være køn og lade sig tilbede.

Ilses selvopfattelse står og brister med antallet af hendes tilbedere - de mennesker der vil beundre hende som en Madonna - som hun jo er opdraget til. Hun har aldrig oplevet en anden virkelighed før vi møder hende i slutningen af hendes liv. Her er hun forladt, hun har ikke længere tilbedere, og hun søger desperat efter nogen - og en beskytter, for både uden beskytter og tilbedere er hun fortabt.

Hun har igennem hele sit liv oplevet at blive behandlet som et helgenikon - beundret og under husets beskyttelse, men ingen forventer jo af et ikon, at det skal stige ud af sin ramme og tage opvasken og passe børnene. Men dette er jo lige netop hvad datidens samfund også forventede af Ilse, Ilse som i denne novelle symboliserer Madonnakvinden, kvinden der som lille pige er blevet pakket ind i vat der har levet sit liv som en porcelænsfigur. Man forventede at hun skulle passe sine børn, som fx da Nils tages fra hende, dette er en klar anklage for vanrøgt af sin barn. Hun reagerer med vrede og vold, klare tegn på afmagt - hun kan ganske enkelt ikke forstå, hvad det er hun har gjort galt. Hun har jo bare gjort som hun er blevet opdraget til, sat sig selv i centrum - sat sig godt til rette på sin piedestal til tilbedelse af sine omgivelser.

Men illusionen brister, da hun ikke længere har nogen til at tilbede hende. Den illusion som hun er blevet så opslugt i, at den nu er blevet hende selv - hendes opfattelse af sig selv som menneske - hun er i kraft af andres opmærksomhed og tilbedelse. Uden den er hun ingenting ifølge hendes

25

FK, s. 71, linje 19

26

FK, s. 72, linje 1-6

Side 8

03.05.02 8 verdensbillede. Hendes opdragelse og erfaringer siger hende, at hun kun er en rigtig kvinde som passiv, den modtagende, den tilbedte og beskyttede. En kvindeopfattelse der har huseret i de højere rangerende samfundsklasser i mere eller mindre udprægede varianter lige siden vikingetiden op igennem hele den nyere tid i den "civiliserede" verden, som vi så fint kalder det. En kvindeopfattelse som når sit højdepunkt i 1920'erne, hvor der sker et økonomisk opsving og pengene begynder at strømme til overklassen. Denne kvindeopfattelse kræver, for at kunne eksistere, at der ikke forventes andet fra kvindens side, end at hun skal lade sig tilbede og ophøje.

En opfattelse, som Ilses fader tilsyneladende har bibeholdt og overført muligvis ubevidst til sin datter ved at ophøje hende, fratage hende fra alle fysiske pligter og anstrengelser og sørget for at hun aldrig manglede noget økonomisk - og sådan har hun også lært at se mænd, for det er kun, når hun har manden som sin beskytter og forsørger, at hun kan være rigtig kvinde. Hun kan ikke bibeholde statusen som den passive, når hun selv skal tjene for pengene - anstrenge sig. Fx siger hun også at hun aldrig sveder [27], også et udtryk for, at hun aldrig overanstrenger sig fysisk - sved er jo først og fremmest et tegn på hårdt fysisk arbejde.

Da hun så mister sin forsørger fuldstændig og er ude af stand til at få en ny, træder endnu et gammelt mønster i forgrunden. Hun er ganske enkelt ikke vant til selv at søge ud, hun har aldrig været nødt til det eller haft nogen interesse i at skulle gøre det - for hvis hun gjorde det ville hun jo være den aktive, og dermed ikke kvinde i sin faders eller Hitlers altseende øjne. Hun har altid taget det der lå ligefor - hun har aldrig været tvunget til at tænke en selvstændig tanke. For hvem forventer også det af en kvindelig guddom? [28]

Hun har altid taget det, der lå ligefor [29], derfor er hun heller ikke nu, hvor hun jo netop er tvunget til det, i stand til at søge ud, hun er fanget i sig selv, ude af stand til at være modtagelig for nye indtryk og erfaringer, men fastlåst i sig selv og sit handlingsmønster. Forhindret fra personlig udvikling, og dette forklarer jo så for os læsere, hvorfor hun vedbliver med at reagere på konflikter som et barn, ved at prøve at flytte opmærksomheden fra konflikten til hende selv, så hun kan blive tilbedt og trøstet, og få en anden til at tage sig af problemerne. Hun er ganske enkelt ikke i stand til at modtage nye erfaringer, lære af dem og udvikle sig - hun er fanget på samme åndelige stadie som hun var på, da hun var barn!

Fortælleren skriver også om, hvordan Ilse muligvis i et øjebliks selverkendelse (som fortælleren udtrykke det) købte sko uden hæl, for at sikre sig en større berøringsflade med jorden [30] - altså, ikke den verden hun har været hensat i i så mange år, først af hendes fader og lærer, derefter af hende selv og hendes tilbederskare, men virkeligheden og realiteternes verden.

27

FK, s. 69, linje 20

28

Bla. I bibelen fremgår samtlige af de hellige kvinder som passive, rolige og modtagende. (Fx Jomfru Maria)

29

FK, s. 66, linje 24-28

30

FK, s. 65, linje 11-15

Side 9

03.05.02 9

Hun ser sig nu også hensat til at forsørge sig selv, endnu et brist i hendes verdensbillede - endnu en del af hendes verden, der er faldet sammen. Dette kræver en langt større virkelighedsfølelse og selvstændighed fra hendes side. Ifølge fortælleren kan hun ikke længere "væsse virkeligheden på sit vanvid [31] " - hun må ud i virkeligheden og erkende sin frihed [32]!

Og hermed understreger SB en af sine gennemgående pointer i bogen - ændringer må der til! Hun kalder på nedbrydning af alle eksisterende systemer. De gamle kvindeidealer passer ikke længere til de forventninger vi stiller til vore voksne kvinder - på dette punkt er jeg fuldt enig med May Schack, når hun skriver at SB mener at:" Ændringer i samfundet har gjort de gamle myter og livsmønstre uholdbare og uudholdelige [33]." Igennem hele novellen "Kvindetrip" oplever vi et stærkt sammenstød i mellem kvinden (Ilse), som er skabt fuldt ud af dominerende undertrykkende mandsmyter og den virkelige verden. Dette møde kan ikke gå op i en højere enhed! Men resulterer i en frustreret kvinde, der lever en frustreret tilværelse byggende på en livsløgn. En løgn som absolut ikke er holdbar, og som i dagens samfund meget hurtigt begynder at krakelere. Og hvis vi opdrager vores børn til at være små helgener, hvad har vi så tilbage - lader SB's budskab til at være. Vi må up-date vores livsmønstre og myter, for at de kan fungere i overensstemmelse med verden omkring os.

Kvinder! - Vi må forny os og sprænge de gamle mønstre. I essayet "Det naturligste er nu det

kønneste^{34} " beskriver SB sit syn på definitionen"en naturlig kvinde." Hun definerer det "naturlige

som en retfærdiggørelse af manglende færdigheder og at det betød: "at du skal ikke prøve på noget. [35] " Altså er idealet, som jo selvfølgelig er en naturlig kvinde, en kvinde der lader sig undertrykke og "holder sig i skindet." En kvinde, der spiller rollen som den underdanige. SB beskriver, hvordan bourgeoisiets mænd og kvinder mener, at en kvinde skal være naturlig, og dermed slutter hun så, at det er naturligt at være kvinde. Hvilket vil sige, at det er naturligt for alle kvinder at være undertrykte, fåmælte og undertrykte af janteloven plus diverse andre sociale regler, der på nogen måde skulle kunne forhindre folk i at prøve på at være anderledes end resten af de undertrykte husmødre. May Schack er heller ikke sen til at nævne Brøggers syn på kvindens natur i sin artikel "Besværgelsens heroiske kraft." Her får vi den klare definition af Brøggers indtryk af Natur -

"Natur - det er hvad man har kaldt den skiftende tids idealer.. Idealer er nemmere at have at gøre med end natur, for de indebærer, at man går i gang med at lave om på tingene. Natur må man der

31

FK, Citat, s. 66, linje 20

32

FK, s. 66, linje 21-22

33

MS, Citat, s. 268.

34

FK, s 77-94

35

FK, Citat, s. 82 - 83

Side 10

03.05.02 10 imod affinde sig med. [36] " Altså er naturen uforanderlig, og hvis kvinden er naturlig, så skulle hun jo for uforanderlig og derfor også evigt faslåst somuvidende og underdanig - og så var der jo ikke noget at gøre. Men det er jo netop det, SB protesterer imod. For det er ikke naturligt at være "naturlig" kvinde. Det er en mode! Det er en ting, som er fremkommet igennem en bestemt tidsperiode - det er ikke noget, som er rent biologisk bestemt. Hvilket vil sige, at kvinder som Ilse sagtens kunne have været frie, selvstændige og uafhængige, hvis de blot var vokset friere op, og ikke konstant var blevet indpodet med at "det naturligste nu er det pæneste." SB's løsning på, hvordan kvinder til dels kan løsrive sig fra disse mandsskabte idealer er, at vi i stedet for at søge ligestilling med mænd skal søge frigørelse fra mandssamfundet. "Vi skal udnytte at det er kvindens ret at dumme sig.. Kvinden har næsten ubegrænset mulighed for at undergrave normerne i hvad hun end måtte foretage sig, fordi hun som regel ikke har prestige eller positioner at forsvare, hun kan render rundt som en partisan, hendes undergravende styrke ligger i den omstændighed, at

ingen rigtig regner med hende…^{37}." Vi skal slå os løs som hekse, som SB siger: "Det er kun

kvinden der kan stoppe for de markedsmekanismer ved at begynde at være gratis og til betingelsesløs rådighed - og ved at lade være med at smile medmindre der er noget at smile af.

Heksen .. behager ikke det mindste, men er fuldstændig gratis fordi hun er fri og har tyngdepunktet

i sig selv.^{38} " Så medsøstre- budskabet er ikke til at tage fejl af - for at frelse os selv fra en tilværelse

bundet af idealer om "naturlige", svært opnåelige kvinder skal vi gribe i egen barm og blive selvstændige, frigøre os fra flinkeskolen og frigøre os fra de kønsidealer, der binder os til at skulle tilfredsstille mænd og leve vores liv igennem dem -TIL KAMP!

36

BH, Citat, s. 20

37

s. 255 (FK)

38

s. 257 (FK)

Side 11

03.05.02 11

Kildeliste

Fri os fra kærligheden (betegnelse FK) af Suzanne Brøgger

Rhodos, 1973

Anmeldelse af Morten Kyndrup fundet på webadressen: (betegnelse MK)

http://www.sb.aau.dk/Standart/99-5/Lotusoslashje.html

Et overvurderet forfatterskab - Suzanne Brøgger i 70'erne (betegnelse OV) af Maria Helleberg, forfatter.

Bogens Verden 1990

s. 186-187

Suzanne Brøgger (betegnelse MS) af May Schack

Danske digtere, 5. bind

s. 268-270

Besværgelsens heroiske kraft - om forsvarsmekanismer og Suzanne Brøggers forfatterskab

(betegnelse BH) af May Schack

Kritik 58

s. 7-28