Et eksempel fra STX 2.g
Analyse "Vredens Druer" af John Steinbeck
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Indholsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………………………….s.1
Analyse af romanen ”Vredens Druer”……………………………………………………………...s.2
De faktiske omstændigheder……………………………………………………………………….s.6
Teknologiens medvirken til udvandring og overproduktion……………………………………….s.6
The Dust Bowl………………………………………………………………………………….......s.6
Udnyttelsen af immigrant-arbejderene…………………………………………………………......s.7
New Deal og dens betydning for landbruget……………………………………………………….s.8
Konklusion………………………………………………………………………………………….s.9
Slutnoter…………………………………………………………………………………………...s.10
Litteraturliste……………………………………………………………………………………....s.11
Side 2
Side 1 af 12
Indledning
John Steinbeck () var en af USA’s mest læste forfattere. Inspirationen til hans romaner stammer fra hans liv og opvækst i Californien. John Steinbeck brugte sine romaner til at skildre de svage i samfundet, specielt arbejderklassen og emigrationsarbejderne. I ”Vredens Druer” (1939) beskæftiger han sig med landbrugere, der blev tvunget til udvandring fra deres hjem for derefter at leve i fattigdom, hvilket jeg vender tilbage til senere i opgaven. John Steinbecks roman ”Vredens Druer” finder sted i 1930’ernes USA under den store depression. Romanen beskriver landbrugernes levevilkår på baggrund af de økonomiske problemer på dette tidpunkt. Han skriver realistisk og åbent beskrivende om de udfordringer tusinder af landbrugere blev udsat for. Gennem en analyse og fortolkning af romanen, vil jeg opnå at give en mere menneskelig dimension af de dårlige levevilkår end det ville være muligt at give alene gennem en gengivelse af historiske fakta. Jeg har valgt romanen ”Vredens Druer”, da jeg mener, at dens historiske kontekst er oplagt fundament for en historisk redegørelse for landbrugernes levevilkår.
Som nævnt finder romanen sted i 1930’ernes USA. Der bliver dog i opgaven fokuseret på, at de økonomiske problemer for landbrugerne allerede stammede tilbage fra slutningen af første verdenskrig i 1919. Landbrugerne i USA havde indtil da nydt godt af de høje priser på landbrugsvarer under krigen pga. manglen på mad og forsyninger i Europa. Der blev optaget lån i bankerne, så der kunne investeres i mere jord og landbrugsudstyr. Da Europas landbrugsproduktion igen blev funktionelt ved slutningen af første verdenskrig i 1919, blev landbruget i USA ramt af de dalende priser på landbrugsvarer. Landbrugerene var derfor ude af stand til at tilbagebetale deres lån til bankerne. Dette var begyndelsen på en nedtur for det amerikanske landbrug, der i de følgende år førte til nogle kummerlige levevilkår for landbrugsarbejderene. For at belyse dette på en overskuelig måde, er der taget hensyn til konkrete vinkler, både økonomiske og ikke-økonomiske såvel som teknologiske, der påviser landbrugets nedgang. Opgaven er begrænset til tidsperioden
, da dette er rammen for slutningen af første verdenskrig til begyndelsen af anden verdenskrig og hermed starten på landbrugets problemer til en begyndende lettelse af disse.
Side 3
Side 2 af 12
Analyse af romanen ”Vredens Druer”
Titlen ”Vredens Druer”, på engelsk ”The Grapes of Wrath”, stammer fra sangen ”Battle Hymn of the republic” (1861), som er skrevet under borgerkrigen i USA af Julia Ward Howe.
1
Mine eyes have seen the glory of the coming of the Lord
He is trampling out the vintage where the grapes of wrath are stored
He hath loosed the fateful lightning of His terrible swift sword
His truth is marching on.
Bogstaveligt talt betyder ”vintage” vingård, som er et sted hvor vin bliver lavet. Titlen refererer til menneskets kamp for at nå sit mål. Når nogen har et mål, vil de gøre alt for at nå det, og hvis noget skulle komme i vejen, ville de fleste reagere i vrede og fortvivlese. Det kunne landbrugerne dog ikke tillade sig, eftersom fortvivelse og opgivenhed ofte medførte døden. Vingården, ”the vintage”, er stedet hvor disse følelser er opbevaret.
De grundlæggende tanker i romanen afspejles i de fundementale temaer, der er gennemgående i handlingen. Individets umenneskelighed over for andre individer er et af hovedtemaerne, der specielt kommer til udtryk i kapitel 19. I dette kapitel beskriver John Steinbeck, hvordan landejerene i Californien stjal landet fra mexikanerne og uberettiget gjorde det til deres eget.
2 Landejerene bliver derefter selv bange for, at historien skal gentage sig ved, at de såkaldte ”Okies”
vil overtage Californien og drive landejerene fra deres magtposition. Netop landejerenes stræben efter at beholde deres position, driver dem til at behandle de immigrerende landbrugere værre end dyr. De bliver drevet fra den ene usle telt-lejr til den anden og lønningerne er så små, at de ikke kan forsørge en familie. John Steinbeck vil her påpege, at det ikke er tilfældigheder som dårligt vejr og fejlslået høst, der er skyld i landbrugernes elendighed i Californien, men derimod deres medmennesker. Det er egeninteresser og selviskhed, der motiverer landejerne til at opretholde denne plage mod immigranterne. I modsætning til landejerne står landbrugerne. De er udmærket klar over, at deres levebrød afhænger af hinanden. De har en evne til at forene sig og til at dele deres drømme såvel som byrder.
Begrebet familie bliver redefineret. En familie er ikke længere noget, der er bundet sammen af blod men derimod af loyalitet. I Kapitel 17 er en beskrivelse af tilblivelsen af de små midlertidige
3 samfund, der dannes når de vejfarende slår lejr om aftenen.
”De tyve familier blev til een familie, børnene var alles børn. Tabet af hjemmet blev et fælles tab, og den gyldne fremtid ovre vestpå blev
Side 4
Side 3 af 12 en fælles drøm”. Det er altså ikke længere det genetiske, der er gældende for en familie, men forpligtelse og fælleskab er nu de gældende faktorer.
Værdighed er et centralt tema, som John Steinbeck gentagne gange lægger meget vægt på.
Værdigheden er et vigtigt element, der taget i betragtning af de kummerlige omstændigheder nemt kan knækkes. Det er dog vigtigt at holde fast i værdighden for at overleve. Dette kommer til udtryk
4 i kapitel 29, hvor kvinderne betragter deres mænd
”Men når en flok mænd samledes, forlod frygten deres blik, og vreden trådte til i stedet. Og kvinderne sukkede af lettelse, for de vidste, at alt var godt – de havde ikke givet op, og de ville aldrig bryde sammen, så længe frygt kunne forvandles til vrede”. Der er altså en klar forbindelse mellem værdighed og vrede. Så længe der er en følelse af vrede og uretfærdighed, så er der værdighed til stede.
I ”Vredens Druer” følger vi familien Joad, der samlet består af 11 personer. Med familien følger den tidligere prædikant Jim Casey og Saronsrose’s mand Connie Rivers. Det er dog kun enkelte af disse 11 karakterer, der er fremtrædende og har afgørende betydning på handlingens forløb. Tom Joad er romanens hovedperson og familien Joads fortabte søn, der vender hjem på prøveløsladigelse
efter 4 år i fængsel for manddrab.^{5} Til trods for hans unge alder er han allerede præget af slidsomtarbejde. Stærke furer skærer ham dybt i ansigtet og hans hænder er belagt med hårdt hud. Tom er en fremtrædende ledende skikkelse i familien. Pga. sin fortid som voldsmand vælger han, at leve livet i nuet og undgå at provokere sig selv ved at tænke på den skuffende fremtid. Hans uafhænighed og hæmningsløse fremfærd giver ham en styrke og en nysgerrighed, der kommer både ham selv og familien til gode flere gange i løbet af handlingen. Bl.a. går han i kødet på en reservedelshandler i kapitel 16, hvilket skaffer dem billige reservedele til deres bil. Han er også den første til at storme frem og skaffe sig selv et midlertidigt arbejde i lejren i kapitel 22. Samtidig med at være en stor fordel for familien, er han også en stor unødvendig byrde. Pga. sin prøveløsladigelse må han ikke forlade statsgrænsen i Oklahoma, men da han gør det, er han årsag til stor bekymring og mange ubehagelige udfordringer for familien.
Pa Joad er en ældre men stærk mand. Han har dog svært ved at bevare rollen som familiens overhoved. I Californien har han svært ved at finde arbejde, og bringer konstant sig selv i forlegenhed og fortvivelse. Da han gang på gang ser sig selv fejle i at forsørge sin familie, fortvivler han og mister overblikket. Mens de strabadser som familien overkommer på deres rejse lader til at
Side 5
Side 4 af 12 styrke de øvrige familiemedlemmer, ser de ud til at svække Pa. Da han mislykkedes med et projekt om at bygge en dæmning, opgiver han og følger i stedet Ma blindt.
6
Ma Joad er en stor kvinde, som er tyk fra børnefødsler og arbejde. Hun har en ro og forståelse over sig. Ma gennemgår en udvikling i handlingen. I begyndelsen besidder hun rollen som hjemmets faste borg. Hun er den hjemlige stereotype-husmoder, der våger over de øvrige familiemedlemmers sikkerhed, og det er hende de andre kommer til for at få følelsesmæssig støtte. Hun holder sine egne følelser skjult, fordi hun ved, det er nødvendigt for familiens overlevelse, at hun fremstår som en solid klippe, der ikke lader sig rokke. Ma påtager sig en ekstra rolle som famliens overhoved, da Pa uofficielt forlader posten. Hendes før tilbageholdne maskuline side kommer nu til udtryk, og som en stærk og beslutsom kvinde leder hun familien i Californien og træffer de nødvendige afgørende
7 beslutninger. Ma magter til fulde at udfylde de to vidt forskellige roller.
Et godt eksempel på Ma’s to roller, er når hun sidder tavst på vognlæsset med Granmas lig og skjuler, at hun er død, så familien kan fortsætte deres rejse gennem ørkenen. Da de er igennem ørkenen bryder hun kort sammen, men beder Tom om at holde sig væk fra hende så hun kan komme over det. Dette viser tydeligt hendes kombinerede stærke og feminine side.
8
Jim Casy er en omflakkende tidligere prædikant, der har mistet sin tro. Han støder på Tom i begyndelsen af romanen, og slår sig derefter sammen med familien Joad. Casy er fyldt med ideer og kan betegnes som en idealist. Han har dog imidlertidig svært ved at føre sine tanker ud i praksis.
Den feminine side i Casy kommer klart til udtryk. Han påtager sig intet betydeligt ansvar eller fysisk arbejde, og ikke nok med at han har mange følelser, så taler han også med andre om dem. I Californien udnytter Casy dog sine evner som taler, til at samle og organisere landarbejderne. I modsætning til kristendommen som Casy ikke taler for længere, kæmper han for de lidende arbejdere og ofrer endda sit liv for sagen.
9 Saronsrose er den ældste datter i familien.
Hendes unge krop er rund og formet, fordi hun er gravid. Det er hendes første graviditet, og al hendes opmærksomhed er rettet mod den kommende baby. I modsætning til Ma er hun svag og har konstant brug for, en til at tage sig af hende. Til trods for at hendes barn er dødfødt, er hendes graviditet ikke forgæves, da den kommer til gavn senere.
10
Saronsrose’s handling i slutningen af romanen, er et tegn på en udvikling fra feminin pige til stærk kvinde.
Side 6
Side 5 af 12
”Vredens Druer’s” fortæller er en alvidende fortæller, der fortæller med en klar historisk bevidsthed. Fortællerens egne holdninger kommer ikke direkte til syne, men der fortælles med en dyb sympati og forståelse. Der veksles brat mellem fortællersynsvinker i løbet romanen. I nogle kapitler, fx kapitel 19, beskriver fortælleren bredt om mange menneskers oplevelser og kommer ofte med en historisk analyse. I andre kapitler tager fortælleren udgangspunkt i en skæv eksistens, som fx en servitrice eller brugtbils-forhandler, og giver gennem disse udtryk for anderledes individuelle bekymringer, som dækker over anderledes vinkler end landbrugernes. I kapitlerne hvor vi følger familien Joad, følger vi sådan set bare deres dag som den går deres gang uden, at der fokuseres på enkeltpersoner. Nogle gange skifter fortælleren dog synsvinkel i disse kapitler, og fortæller os i intime detaljer om en persons tanker og følelser.
Trods den generelle højkonjuktur i 1920’ernes USA, kunne dette ikke mærkes på landrugscivilisationen, hvilket afspejler sig i ”Vredens Druer”. Familien Joad er en del af landbrugsmiljøet, der bestemt er følsomt overfor konjukturændringer for ikke at glemme andre faktorer som fx verjet, der også er kraftigt medvirkende på deres situation. I modsætning til folk i byerne, der også havde det svært pga. Wall Street krakket i 1929, havde landarbejderne ikke nogle
11 steder de kunne vende sig til, for at få hjælp til at overleve.
Folk i byerne fik ofte hjælp fra frivillige bureauer, der forsøgte at give tøj og mad til de trængende. I såvel som så mange andre familiers tilfælde, går familien Joad fra at være en gennemsnitlig landarbejderfamilie til, at være en nomadisk familie, i en konstant søgen efter arbejde og bedre levevilkår.
Side 7
Side 6 af 12
De faktiske omstændigheder
Som nævnt i indledningen kunne mange landarbejdere ikke tilbagebetale lånene, som de havde foretaget i løbet af første verdenskrig. De have ellers nydt godt af de høje priser på landbrugsvarer under krigen, men da Europa fik stablet sit landbrug på benene igen sank efterspørgslen og dermed
12 priserne. Fra 1920 steg den samlede ejendomsgæld på farme i USA fra $7.857 i 1920 til $10.785 i
1923. For at undgå, at landarbejderne gik konkurs eller dumpede deres varer på markedet, blev der
13 vedtaget en særlig låne-lovgivning kaldet
Agricultural Credits Act (24. august 1924), der gjorde det lettere for landbrugere at optage lån, så de kunne fortsætte deres produktion. Mange landbrugere
14 led dog stadig af store økonomiske problemer, og tvangsauktionerne steg fra et gennemsnit på 12
per 1000 (1921-24) til 54 per 1000 farme (1933).
Teknologiens medvirken til udvandring og overproduktion
Forbedringer og udbredelsen af landbrugs-teknologi, var samtidig medvirkende til, at mange landarbejdere blev gjort arbejdsløse. Udbredelsen af mekaniske hjælpemidler erstattede tusinder af arbejdere og resulterede i mindre antal gårde.
15
Årstal Traktorer Motorkøretøjer Mejetærskere Majsplukkere Gårde med malkemaskiner
1930 920.000 900.000 61.000 50.000 100.000
1941 1.665.000 1.095.000 225.000 120.000 210.000
Tabellen illustrerer stigningen i den mekansike oprustning på landet. Den udbredte teknologi, gjorde det muligt at øge produktionen. Dette førte dog til en problematisk overproduktion, da varerne ikke kunne afsættes pga. den lave købekraft. Dette søgte man at løseved præsident Roosevelt’s New Deal politik, som jeg vender tilbage til senere.
The Dust Bowl
16 Det var ikke bare den lave indkomst,
(den samlede indkomst på landbrug sank fra $17 mia. i 1919 til $12 mia i 1929) der gjorde det svært for landbrugerne. Voldsomme støv-storme tværs over staterne i mid-vesten gennem 1930’erne ødelagde afgrøder, og de afgrøder der overlevede, blev solgt til så lave priser, at der ikke var nogen penge at tjene. Dette resulterede i masseudvandringer.
Støv-stormene dækkede et areal, der i USA er kendt som ”The Great Plains”.^{17} Begrebet dækkerover en række stater, flest i USA’s mid-vest, men også dele af Canada og Mexico er representeret.
Støv-stormene var resultatet af mange års ”tør-farming”. Den store efterspørgsel på hvede,
resulterede i nedgang af kvægfarming og tusinder af km^{2} landbrugsareal blev istedet anvendt tilhvededyrkning, hvilket gav omfattende muldlag, som senere blev samlet op af kraftige vinde og
Side 8
Side 7 af 12 blev til de såkaldte støv-storme. Området The Great Plains, blev i disse år kendt som ”The Dust Bowl”. Mange familier var nødsaget til, at flytte fra land til by, da det var umuligt for dem, at skabe levebrød på deres farme.
18
Ved 1940 havde^{19} 2,5 milioner mennesker udvandret fra the GreatPlains, hvoraf 200.000 heraf var flyttet til Californien. Udvandringen var ikke den eneste konsekvens af støv-stormene for landbrugerne. The Dust Bowl var samtidig
skyld i, at mange mennesker blev udsat for det, der blev kendt som^{20} ”dust pneumonia”, hvilketkort sagt var lungerne, der blev fyldt med støv. Det blev svært at skaffe mad i The Dust Bowl, og da pengene ofte slap hurtigt op under udvandringerne, havde landbrugerne ikke råd til mad, hvilket resulterede i omfattende fejlernæring.
Udnyttelsen af immigrant-arbejderene
Lykken var dog ikke gjort for landbrugerne, bare fordi de udvandrede. Ved ankomst til Kalifornien,
blev de mange imigranter anset som en trussel, og^{21} Los Angeles’s politimester satte endda betjenteud, som altid stod klar ved statsgrænsen til at smide de uønskede immigrant-arbejdere væk. I Californien var levevilkårene dårlige, og arbejderne levede et liv i flygtighed. Hvis de var heldige fik de et arbejde på en virksomheds-ejet gård, hvilket betød, at de måtte slide og slæbe for en ussel løn, som de så alligevel var nødsaget til at bruge på mad i virksomhedens gårdbutik, da butikkerne i byen lå for langt væk, så hvis man ville have billigere varer, måtte man købe benzin til sin bil, hvilket ikke kunne betale sig. Dette var landejerene udmærket klar over, og udnyttede derfor arbejderne til fulde. Ikke nok med dette, måtte arbejderne følge med høsten. Se ovenfor henvisningen til romans skildring af telt-lejre og midlertidigt arbejde. Når det var tid til at høste appelsiner, søgte samtlige arbejdere appelsinfarme, og når bomuldsæsonen begyndte, søgte alle arbejde på bomuldsplantager. Dette betød en lav løn til arbejderne, da landejerne kunne sætte lønnen som det passede dem, eftersom alle var nødsaget til at tage arbejde for at forsørge sin familie. Arbejderne måtte altså leve i bevægelse og rykkede konstant rundt som nomader mellem de
såkaldte^{22} Hooverviles. De dårlige vilkår for landbrugsarbejderne førte også til arbejdskamp. Seovenfor om Jim Casy’s bestræbelser.
Side 9
Side 8 af 12
New Deal og dens betydning for landbruget
Da Franklin Delano Roosevelt kom til magten i 1933 og indførte han sin New Deal politik med det samme. Groft set gik New Deal politikken ud på, at rette op på den økonomiske krise. Dette skulle gøres ved indførelsen af en række love, der dækkede samtlige erhvervsgrene og aspekter af krisen.
23 Med hensyn til landbruget blev den såkaldte AAA (
Agricultural Adjustment Act) lov indført. Som følge af den økonomiske krise var købekraften faldet, og med indførelsen af AAA søgte regeringen, at genoprette denne på landbrugsområdet. Hovedpunkterne i AAA gik ud på, at fjerne overskudsproduktionen af afgrøder ved at sætte begrænsninger på produktionen. Dette blev gjort ved at begrænse dyrkningen af landbrugsarealer. Loven indførte statstilskud, som blev givet enten som tilskud ved frivillig reducering af høst-areal, eller som direkte afbetaling af gårdleje. Altså en slags belønning til de landbrugere, der skærpede deres landbrugsarealer. Agricultural Adjustment Act blev dog erklæret forfatningsstridig af højesteretten i 1936, men genoptaget med modificeringer
i 1938. Princippet var stadig det samme. Der blev nedsat et^{24} sekretariat, der uddelteafsætningskvoter, når det bedømte at et produktionsoverskud af en landbrugsvare var til fare for prisniveauet. Roosevelts New Deal politik påvirkede landbruget i en positiv retning. Til sammenligning med tal tidligere nævnt (se afsnittet ”Den stigende gæld på landet”) faldt den
samlede ejendomsgæld på farme fra^{25} $8.466 i 1933 til $6.586 i 1940 samtidig med, at26 tvangsauktionerne faldt fra 54 per 1000 farme i 1933 til 16 per 1000 farme i 1940. Det var altså
lykkedes for New Deal politikken og AAA, at skaffe folk flere penge mellem hænderne således, at de var i stand til at betale af på deres gæld og i langt flere tilfælde at beholde deres farme og arbejde. På den negative side, var mange landbrugsarbejdere stadig arbejdsløse, og det var først ved begyndelsen af 2. Verdenskrig at arbejdesløsheden svandt helt ind, og de mange landbrugsarbejdere omstillede sig til de arbejdspladser, som nu var ledige pga. de 12 milioner amerikanske soldater man sendte i krig.
Side 10
Side 9 af 12
Konklusion
Opgaven illustrerer de meget vanskelige vilkår, der mødte landbrugsarbejderene i USA i perioden fra 1919 til 1940. Vilkår der handlede om pengemangel, gæld, lave fødevarepriser og lønarbejde næsten under sultegrænsen. Vilkår der i ydre var præget af naturkatastrofer i form af store støv-storme, udvandring og nomadeliv samt iværksættelsen af nye nødvendige politiske initiativer som fx New Deal.
Det er disse historiske vilkår, som det i romanen ”Vredens Druer” skildres gennem en levendegørelse af de mennesker og skæbner, der blev skabt af den tids omstændigheder. Vi ser her familiesystemet og de gamle værdier delvist kollapse. På den ene side gennem faderen Pa, der symboliserer fortiden og det der ikke længere dur – og på den anden side Ma, der vokser i rollen som et slags stabilt centrum. Vi får gennem Saronsrose en antydning af en ny kvinderolle, men samtidig også en understregning af umulighed og elendigheden i livet gennem hendes dødfødte barn. Igennem Jim Casy får vi præsenteret behovet for at søge bort fra at søge svar i troen, og i stedet nødvendigheden af skabelsen af solidaritet og fagligt fællesskab. Han dør for sagen, ikke for Gud.
Endelig får vi gennem bogens hovedperson Tom et symbol på nødvendigheden af handling. Også selv om forandringen gennem handlingen er utryg og skaber bekymring. Men handles skulle der og Tom kan nærmest ses som et menneskeligt symbol på nødvendigheden for landbrugsarbejderne at iværksætte noget nyt under svære odds – en ”New Deal”.
Side 11
Side 10 af 12
1
http://www.cyberhymnal.org/htm/b/h/bhymnotr.htm
2
http://www.livinghistoryfarm.org/farminginthe30s/water_06.html - skældsord brugt mod landbrugerne der
invandrede fra Oklahoma.
3
John Steinbeck: Vredens Druer, kapitel 17 s. 222 l. 13
4
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 29 s 491 l. 23-27
5
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 2 s. 9 l. 18-37
6
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 8 s. 86 l. 3-34
7
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 18 s. 261 l. 17-24
8
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 3 s. 9-21
9
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 10 s. 9-18
10
John Steinbeck: Vredens Dürer, kapitel 30 s. 513 l. 25-31. Saronsrose lader en sultende mand drikke mælk fra hendes bryst.
11
Carl Bode: American Perspectives, s. 86
12
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 694
13
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 694
14
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 694
15
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 695. Tabellen indeholder udvalgte tal, der har relevans til emnet.
16
Erling Bjøl: USA’s historie, s. 394
17
http://en.wikipedia.org/wiki/Great_Plains
18
http://history1900s.about.com/library/photos/blygd20.htm
19
http://en.wikipedia.org/wiki/Dust_Bowl
20
http://en.wikipedia.org/wiki/Dust_Bowl
21
http://www.helium.com/items/760835-taught-about-great-depression
22
Hoovervile var øgenavnet for de kummerlige lejrpladser, der tog navn efter præsident Herbert Hoover.
23
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s 405
24
Secretary of Agriculture. Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 423
25
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 694
26
Richard B. Morris: Encyclopedia of American history, s. 694
Side 12
Side 11 af 12
Litteraturliste
Bjøl, Erling: USA’s historie, 2. Udgave, Gyldendal, København 2005
Bode, Carl: American Perspectives, United States Information Agency, Washington D.C. 1990 Jensen, Nils Aage: Op af grøften, Nordisk Forlag A.S., København 1992
Morris, Richard B.: Encyclopedia of American history – Sixth edition, Harper and Row, USA 1982 Steinbeck, John: Vredens Druer, Gyldendals Bogklub, Haslev 1971
Anvendte hjemmesider:
http://www.cyberhymnal.org/htm/b/h/bhymnotr.htm http://www.livinghistoryfarm.org/farminginthe30s/water_06.html http://en.wikipedia.org http://www.helium.com
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.