Stilheden, Dragen og Høvdingebørn af Martha Christensen

Side 1

Indholdsfortegnelse

1. Forfatteren Martha Christensen ............................................................. s. 3

1.1 Hvem er Martha Christensen? .................................................................................. s. 3

2. Høvdingebørn ......................................................................................... s. 5

2.1 Høvdingen og hans familie ....................................................................................... s. 5

2.2 Martha Christensens brug af tiden ............................................................................ s. 7

2.3 Gården og værelset ................................................................................................... s. 8

2.4 Fortælleteknik ........................................................................................................... s. 9

2.5 Familien og den sociale arv .................................................................................... s. 10

2.6 Martha Christensens budskab ................................................................................. s. 11

2.7 Det eviggyldige tema .............................................................................................. s. 12

3. Stilheden ( Christian ) ......................................................................... s. 13

3.1 Tidsdimensionen .................................................................................................... s. 13

3.2 Kontoret .................................................................................................................. s. 13

3.3. En AIDS-ramt mand ............................................................................................... s. 14

3.4 Opbyningen af Stilheden ........................................................................................ s. 14

3.5 Frygt ikke det ukendte ............................................................................................ s. 15

3.6 Tag ikke afstand ..................................................................................................... s. 15

4. Dragen ( Kim ) ..................................................................................... s. 17

4.1 Marken .................................................................................................................... s. 17

4.2 Drengenes leg ......................................................................................................... s. 17

4.3 Gruppen .................................................................................................................. s. 18

4.4 De to drager ............................................................................................................ s. 19

4.5 Lad dig ikke styre ................................................................................................... s. 20

4.6 Den tilbagevendende drage .................................................................................... s. 20

5. Litteraturliste ........................................................................................ s. 21

5.1 Primær litteratur ..................................................................................................... s. 21

5.2 Sekundær litteratur ................................................................................................. s. 21

Side 2

3

1. Forfatteren Martha Christensen

1.1 Hvem er Martha Christensen?

Martha Christensen blev født I Holsted i Jylland i 1926 som datter af en smed. Hun fik først en handelsskoleeksamen og fortsatte derefter på lærerseminariet, hvilket hun opgav. I stedet uddannede hun sig til fritidspædagog. Fra ’51 til ’86 arbejdede hun på Svanegården i Odense. Hun bosatte sig i den idylliske landsby Millinge på Sydfyn, hvor hun havde et stråtækt bondehus.

Netop hendes kendskab til både det hektiske liv i storbyen og det stille og rolige liv på landet, virker stimulerende for den hverdagsrealisme, der er så typisk i hendes værker [1].

Martha Christensen startede sin litterære karriere i 50’erne, hvor hun fik udgivet nogle noveller og digte i tidsskrifterne Vild Hvede og Hvedekorn. Men med hendes tidlige romanmanuskripter gik det ikke så godt, først i 1962 debuterede hun med romanen Vær god ved Remond.

Martha Christensen er socialpsykologisk realist og adskiller sig fra andre nyrealistiske ved at lade det sociale perspektiv styre det psykologiske [2]. Hun skildrer genkendelige miljøer og mennesker i et enkelt sprog, og stiller sig solidarisk med disse, men ser samtidig også de frastødende sider.

Martha Christensen har inddelt sit forfatterskab i fire grupper [3]: samvittighedsbøgerne, de sociale bøger, familieromanerne og resten. Under samvittighedsbøgerne hører bl.a. Som de vil ha’ dig (1974), Borgmesteren sover (1979) og Manden som ville ingen ondt…(1989). I disse bøger fortæller Martha Christensen om, hvordan den der vil godt ofte kommer til at forårsage skade på dem, han vil det godt. Hun kortlægger motiverne bag den gode vilje, og årsagerne til at det kan gå så galt, som det nogle gange gør.

De sociale bøger tæller bl.a. Vær god ved Remond (1962), En fridag til fru Larsen (1977), Tusindfryd (1984) og Når mor kommer hjem (1995). Alle disse bøger handler om, hvordan samfundet behandler sine afvigere.

Familieromanerne bl.a. Vores egen Irene (1976) og Høvdingebørn (1991) handler om de bånd, der påføres et individ af familien, og hvordan disse bånd kommer til at påvirke personen

1

Forfatterweb: Liv og værk

2

Litteraturens Stemmer s 110

3

Litteraturens Stemmer s 110 - 111

Side 3

4 gennem dens liv. Under denne gruppe er også Dansen med Regitze (1989), der uden tvivl er forfatterskabets højdepunkt, og som er blevet filmatiseret af Kasper Rostrup.

Under restgruppen hører novellesamlingerne Bænken (1970) og Hvis vi elskede mere (1982).

Novellerne beskæftiger sig med de samme problemer som i romanerne. Overordnet kan man sige, at hele forfatterskabet bliver brugt til at finde og undersøge livets problemer og samtidig sætte fokus på oversete eksistenser. Der bliver også taget fat på social afmagt, der i form af samvittighedsnag og skyld vendes mod personerne selv.

Martha Christensen har for hendes værker modtaget en række legater og priser, bl.a. Martin Andersen Nexø Legatet i 1985, Herman Bangs mindelegat i 1977, Boghandlernes gyldne laurbær i 1988 og H.C. Andersen Legatet i 1990.

Side 4

5

2. Høvdingebørn

Høvdingebørn tilhører gruppen af familieromaner, og handler om hvorledes disse 6 høvdingebørn klarer deres liv og det pres, der ligger på dem fra deres far, Høvdingen, der er sognets store og dominerende mand, og hvis vilje helst skal ske. Det store fadersymbol de enten skal leve op til eller fornægte. De mistede deres mor i en tidlig alder, og nu er det Høvdingen, der står for opdragelsen af dem - den opdragelse der får konsekvenser for deres senere liv.

2.1 Høvdingen og hans familie

Høvdingen er grundtvigianer, enkemand og har 6 børn. Hans kone døde, da børnene var små.

Han er en meget anset og respekteret mand i det område, de bor i, da han er med i samtlige bestyrelser og ikke er bange for at sige sine meninger. Har er en dygtig taler, der forstår at styre en samtale og sætte tingene på plads. Selv i kirken har han en kamp med degnen om, hvem der skal styre sangen. Derhjemme er han elsket af børnene, men samtidig frygter de ham også. Der bliver altid gjort, som han vil have det, og ingen tør sætte sig op mod hans vilje. Alt i alt er han en meget dominerende mand, både i hjemmet og i lokalsamfundet, hvilket også har gjort at han har fået tilnavnet Høvdingen.

Der er to af hans børn, som han holder specielt meget af. Det er Frits og Solveig. Dem begge mister han pga. hans holdninger, og den måde de er blevet opdraget på. Frits, der bliver skudt under 2. Verdenskrig, da han bliver frihedskæmper og udfører den drøm der egentlig er hans faders, og Solveig, der bliver sendt væk og ikke vil komme tilbage igen, da hun er lige så stædig som hendes far. Som tiden går bliver han ikke mindre stædig. I Solveigs tilfælde har han givet hende én chance, den tog hun ikke imod, så nu må hun klare sig selv.

Olav er den ældste søn, og er bestemt til at arve slægtsgården, hvilket han ikke er tilfreds med, da han derved skal leve hele sit liv der. Som barn hader han, at det er ham, der er den ældste og skal overtage gården. Da han bliver voksen og endelig overtager den, bliver han glad for at bo der, og det bliver det sted, hvor han føler sig hjemme. Indtil Høvdingen dør, har Olav og han en slags kamp. Først kappes de om, hvem der elsker Solveig højest, og da hun bliver sendt til København, er det ikke kun faderen der mister hende, men i lige så høj grad Olav. Derefter bliver afstanden mellem faderen og hans søn endnu større, end den er i forvejen, og Olav lukker sig inde i sig selv,

Side 5

6 og vil ikke tale med sin far. Olav har hele tiden en trang til at kontakte sin søster, men hver gang han vil gøre det, opgiver han det igen, da han vil beskytte hende mod hans følelser for hende.

Olav gifter sig med Sara for at få hævn over faderen. Hans far er nemlig også forelsket i denne Sara, men det bliver Olav, der løber med hende. I deres ægteskab er Olav i starten ligeglad med Sara, hun er bare noget, der er der. Men da hun kommer ud for en ulykke, vågner Olav op og finder ud af, at hun faktisk betyder alt for ham, og han lukker lidt op for sig selv. Derefter får faderen og Olav igen noget de begge elsker, og derfor kommer de hinanden lidt nærmere. Da faderen dør, er Olav glad for, at han har haft de sidste par år til at lære ham at kende. Olav overtager langsomt alle de tillidshverv, hans far har haft, og det ender med, at han der foragtede sin far så meget, faktisk bliver en tro kopi af ham til sidst.

Frits er den anden ældste søn, og er faderens øjesten, da han er den af børnene, der af sind ligner faderen mest. Uanset hvad han gør synes faderen, det er godt. Selv da han under krigen bliver frihedskæmper, og bliver skudt af tyskerne. Da han sidder i sin celle, før han bliver skudt, tænker han på, at det egentligt ikke er sit eget liv, han har levet, men det som faderen ville, han skulle leve, men da han finder ud af det, er det for sent. Han dør for fædrelandet, og for alt det hans far stod for.

Solveig er den lille lyse pige, som faderen sætter lige så højt som hendes bror Frits. Hun er meget selvsikker og bevidst om, at hun er Høvdingens datter. F.eks. er det hende, alle pigerne i skolen flokkes om, ligesom alle folk i området flokkes om hendes far, Høvdingen. Da faderen sender hende væk, bliver hun meget chokeret over at se sin far blive gal på hende. Det har hun aldrig prøvet før, og hun ved ikke, hvordan hun skal føle overfor det. Først da hun er kommet væk, går det op for hende, at det var faderen sendte hende væk, og hun beslutter sig for, at hvis han vil have hende tilbage, er det ham, der skal tage det første skridt mod en forsoning, og selv komme og hente hende. Men da de begge er lige stædige, sker det ikke, at de bliver ført sammen igen.

Solveig udvikler gennem sit liv i storbyen en endnu stærkere selvsikkerhed. Hun ved, hvad hun vil, og der er ingen, der har noget at sige i den sag. Hun lever sit eget liv i byen og glemmer næsten, at hun har en familie. Da hun får en datter, er hun ked af, at hun ikke har nogen familie, hun kan vise datteren frem til. Men hendes ven Tykke, der har været som en far for hende, mens hun har boet i byen, kommer så og besøger hende, og hun glemmer igen sin rigtige familie. Den stolthed og stædighed som faderen har præget sin datter med, bliver til skade for ham selv, da han på en måde mister hende. Til Olavs begravelse kommer hun hjem til familien, men det er lidt sent, da både Olav og hendes far er døde, og det var de to, hun holdt mest af, og dem der holdt mest af hende. Men den stædighed der var i dem, og som i alle tilfælde kom fra faderen, var så stor, at de først kunne blive samlet, da to af dem var døde.

Side 6

7

Steen er en meget stille, lidt genert og pligtopfyldende dreng, der gør, som der bliver forventet af ham. Han har ingen selvtillid, og meget lidt selvværd, fordi han altid har været lidt underkuet af sin far. Som barn og ung har han ikke rigtig nogle venner, men det er ikke fordi, han ikke prøver at få nogle, det er bare som om, folk overser ham. Senere, i hans ægteskab, bliver han undertrykt af sin kone. Det er hende, der bestemmer, hvad der skal ske, og han følger bare efter hende, som en lydig hund. Hun er meget nedladende overfor ham, da hun altid kritiserer ham for, at han kommer fra landet, og siger at han er kedelig. Til sidst tager han så endelig mod til sig og fortæller hende, at han vil skilles. Han er uddannet lærer, og ender som skoleinspektør på en lille skole.

Hans lave selvværd viser sig her, da han siger, at han aldrig selv havde sigtet efter eller troet, at

han skulle nå så højt^{4}.

Loa og Frejas barndom hører man ikke så meget om, ud over at de altid er sammen med hinanden, og at de to har det rigtig godt sammen. Som helt små bliver de overset af deres far, men da han mister sine to yndlingsbørn Solveig og Frits, vender han al sin opmærksomhed mod dem og forkæler dem. De bliver begge gift, Freja med en automekaniker, og Loa med en bankmand.

Frejas ægteskab er lykkeligt, hun og hendes mand Jens kan det ene øjeblik skændes, og det næste stå og kysse som var de nyforelskede. Altså et ægteskab, hvor begge parter kan sige, hvad de mener, uden at der er nogle der føler sig krænket. Loas ægteskab derimod er ikke så godt. Vist er de glade for hinanden, men hendes mand Johannes er for overbeskyttende, og mener ikke at Loa skal have et arbejde, eller lave noget derhjemme. Han skal nok klare det hele, hun skal bare sidde hjemme hos deres tvillinger, mens han er på arbejde. Det tager hårdt på Loa, der var glad for det arbejde, hun havde, og da hun bare går og keder sig hele dagen, begynder hun at drikke. Hendes drikkeri tager helt overhånd til sidst. Derfor får Freja hende til at tage til læge, og efter et stykke tid er hun ude af drikkeriet igen, og hun får et arbejde, så hun ikke falder tilbage til flasken.

2.2 Martha Christensens brug af tiden

Romanens handling starter den dag, hvor tyskerne besætter Danmark, og skrider derfra kronologisk fremad. Den slutter en 40 – 50 år senere tæt på ’91, hvor den blev skrevet. Man kan ikke præcist vide, hvornår bogen slutter, men man ved, at Olavs søn Jakob blev født ca. et år før

Høvdingen døde. Høvdingen døde i ’63 ligesom J. F. Kennedy^{5}, og derfor må det have været i

starten af 80’erne, at Jakob afsagde sig retten til Aaesgaarden, for der var han 19 år. Da bogen

4

Martha Christensen, Høvdingebørn s. 147

Side 7

8 slutter, høre man, at Jakob studerer på universitetet, og derfor foregår handlingen stadig i 80’erne,

40 – 50 år efter at 2. Verdenskrigs begyndte.

At man præcis kan sige, at historien begynder den 9. april 1940, og at tidspunktet hvor historien slutter, ikke kan siges mere præcist, end at det er i 80’erne, viser, hvordan Martha Christensen bruger tiden i sin roman. Hun starter ud med en begivenhed, der er så kendt at alle, der læser bogen ved, hvornår den begynder, men derfra er man aldrig helt sikker på, hvilken tid det er. For der sker hele tiden store spring i tiden, og man kan ikke præcist sige, hvor lang tid der er gået. På få linjer kan der ske et spring i tiden på flere år, og i det ene øjeblik kan man høre om et lille barn, og i det næste høre man om barnets konfirmation.

Men Martha Christensen giver for at være sikker på at læseren hele tiden er nogenlunde med i tiden, nogle hints. F.eks. lader hun Høvdingen dø tre dage før J. F. Kennedy, og i sit brev til Olav nævner Solveig Cuba – krisen. Det er nogle begivenheder, der gør, at læseren med rimelig stor nøjagtighed kan vide, hvilket år det er. Men der er ikke mange af den slags hints. Istedet laver Martha Christensen nogle hints, som man ikke direkte kan sætte nogen dato på. Men alligevel siger de noget om tiden, f.eks. da hun skriver, at folk har fået et fjernsyn. Men Martha Christensen bruger også en anden teknik, for at være sikker på at læseren er med. Hun bruger personernes alder. Stadigvæk gør hun det ikke præcist, ved at sige at en person er 37 år, men hun skriver, at de små skal begynde i skolen, at tvillingerne skal konfirmeres og lignende. Ved hele tiden at give sådanne hints om tiden, sikre hun at læseren kan følge med i tiden med et par års nøjagtighed.

Grunden, til at tiden er så vigtig for Martha Christensen, er, at hun har gjort så personernes problemer passer til tiden. På den måde kan hun komme til at beskrive ændringerne i samfundet, ved hjælp af personernes problemer. Solveig f.eks. får et typisk problem for 50’erne, da hun bliver gravid og ikke kan få en abort, hvor Steens skilsmisse derimod viser, hvilke problemer der kom da samfundet blev mere frit.

2.3 Gården og værelset

Martha Christensen beskriver meget sjældent et sted objektivt. Et sted som Aaesgaarden, hvor den største del af handlingen udspiller sig, er næsten ikke beskrevet. Der bliver fortalt, at der er en hovedbygning, hvor gårdejeren bor, og at der er et aftægtshus. Men hvor mange lader og stalde der er, hvilken farve gården har, hvordan husene er indrettet etc., fortælles der intet om.

5

Martha Christensen, Høvdingebørn s 185

Side 8

9

Høvdingen er stolt af stedet, og det har han også god grund til. Det er hans livsværk, og den er en af de største gårde i sognet. På gården lider ingen nød, og hans familie har, hvad de skal bruge og lidt til. Socialt set er gården placeret i overklassen, og miljøet er et typisk overklasse miljø. Gården ligger langt ude på landet i et udpræget bondemiljø.

Høvdingens hårde måde at opdrage børnene på, og hans forskelsbehandling gør stedet følelsesmæssigt koldt, selvom han elsker sine børn højt. Alt skal være perfekt, og derfor må der ikke blive vist alt for mange følelser. For Olav, der skal overtage gården, er den nærmest et fængsel. Han er bundet til stedet, selvom han hellere vil noget andet med sit liv, og efter at Solveig er rejst, hader han gården. Men med tiden lærer han at leve med det, og gården bliver det sted hvor han slapper af. Da børnene bliver voksne, er gården det samlingspunkt, hvor de alle, undtagen Solveig der er i København, mødes og slapper af. Ligegyldig hvor gamle børnene bliver, fortsætter Aaesgaarden med at være familiens samlingspunkt.

Solveigs første værelse i København er, i modsætning til gården, utrolig nøjagtig beskrevet.

Det er det eneste sted i bogen, hvor Martha Christensen detaljeret beskriver et sted. Hun bruger lang tid på at fortælle, hvor lille rummet er, og hvor få ting der er derinde. Det gør Martha Christensen fordi hun vil vise, hvor sølle Solveig lever, og for at læseren kan forstå, hvor lidt Solveig nøjes med. For selv om at det er et snusket lille rum i en Københavns laveste klasser, er Solveig glad for det. Hun kan lide at være der, og det er godt og trygt. Med tiden tjener hun flere og flere penge. Hurtigt rykker hun op gennem Københavns klasser, og ender i et middelklassehjem.

I løbet af romanen ændrer samfundet sig, og afstanden mellem de sociale lag bliver mindre, og det ender med, at alle høvdingens børn bor i middelklassemiljøer. Dog alle i den gode ende.

2.4 Fortælleteknik

Martha Christensen starter bogen med, at hele familien er samlet på Aaesgaarden. Da familien så langsomt bliver splittet, splittes handlingen også op, og der bliver flere handlingstråde. Der er i alt 7 handlingstråde, en for faderen, og en for hver af de 6 børn. Man hopper så rundt fra handlingstråd til handlingstråd, og på den måde bliver historien fortalt. Til sidst bliver alle trådene samlet ved Olavs begravelse, hvor hele den nulevende familien også er samlet.

Side 9

10

Historien bliver fortalt af en 3. persons fortæller, men som skifter synsvinkel, efter hvilken handlingstråd man følger. På den måde viser Martha Christensen os problemerne fra flere forskellige synspunkter.

I bogen bruger Martha Christensen et meget læseligt sprog, som alle kan forstå. Hendes sætninger er meget lange, og tit laver hun en sætning længere ved at ombytte et punktum med et komma. Hun sætter heller ikke alle de kommaer, der skal være, og med den tegnsætning laver hun teksten mere flydende. For så bliver man ikke hele tiden stoppet af et tegn.

De lange glidende sætninger og det lette sprog gør romanen læselig for stort set alle, og dermed også hendes målgruppe. For Martha Christensens temaer henvender sig ikke kun til en lille gruppe af befolkningen, men til den brede befolkning, og det er derfor hun udkommer i så

stort et oplæg^{6}.

2.5 Familien og den sociale arv

Igennem fortællingen er der mange forskellige temaer, der alle er kædet sammen med et overordnet tema. Der er et tema, der går igen i alle problemer, både små og store. Det er familietemaet. Alle problemer har på en eller anden måde noget med familien at gøre. Det er både problemer med, ikke at have nogen familie, at være gift med den forkerte, skulle leve op til sin families forventninger etc.

Et tema Martha Christensen ligger stor vægt på i historien, er den sociale arv. Hun viser hvilke ting, der spiller ind på børnenes skæbner. Ved at lade de 6 høvdingebørn vokse op hos en meget dominerende far, der er alene om opdragelsen, giver hun dem et særpræget miljø at vokse op i. På den måde gør hun miljøet genkendeligt igen i børnenes senere reaktionsmønstre.

Høvdingen er en meget dominerende far, der er en meget stolt og stædig person, der står ved sine principper, og hans børn bliver som seks kopier. Det viser sig bl.a. ved, at Frits hovedkulds kaster sig i kamp mod besættelsesmagten, på grund af hans far, der ville gøre alt for fædrelandet, sin slægt, sognet og så videre. Et andet sted hvor faderens træk viser sig, er hos Solveig. Da Solveig bliver sendt væk, er både faderen og Solveig så stædige og stolte, at ingen af dem vil tage det første skridt mod forsoning, hvilket betyder, at de aldrig kommer til at se hinanden igen. Da Martha Christensen også har en tidsdimension med i historien viser hun, at børnene har nogle forskelligheder alt efter, hvordan samfundet så ud, på den tid de voksede op.

6

Forfatterweb, ”Den folkelige anerkendelse og priser”

Side 10

11

En anden ting Martha Christensen fokuserer på, er hvordan problemerne opstår. Det er som regel altid små ting, der får lov til at vokse sig store. Et eksempel er, da Loa bliver gift med Johannes. Johannes er overbeskyttende, og Loa synes i starten, at det er sødt. Men hun er ikke til meget nytte, og mister noget af hendes selvværd. Så begynder hun at smådrikke, men bliver af den grund mere nytteløs. Ingen griber ind, og hurtigt bliver det til en endeløs spiral, hvor Loa til sidst står med et stort alkoholmisbrug og overhovedet ingen selvværd.

2.6 Martha Christensens budskab

På overfladen er Høvdingebørn en familiekrønike, der omhandler en enlig far, og hans børn og børnebørn, og de problemer de nu engang har. Men romanen er mere end det. For i hvert lille problem i bogen, har Martha Christensen et klart budskab.

Selvom Solveig rejser til København, glemmer hun aldrig familien, og efter lang tid tager hun alligevel tilbage. Da hun tager tilbage, bliver hun modtaget af familien med åbne arme, selvom de ikke kender hende. Der er også mange gange i historien, hvor problemerne bliver løst på grund af familien, og dermed viser Martha Christensen, at familien er de bedste til at hjælpe dig med dine problemer.

Ved at lægge så stor vægt på familien, udtrykker Martha Christensen en holdning om, at hun synes familien er utrolig vigtig. Hun viser, hvor stærke familiens bånd er, og at man ikke lige bryder dem. Det viser Martha Christensen i bogen ved, at Høvdingen er en person, der er meget opsat på at bevare familien og holde den samlet. Men trods alle hans anstrengelser for at gøre dette mislykkes det alligevel for ham. Pga. hans stædighed, og den stædighed hans børn har arvet fra ham, bliver familien splittet. Men alle familiemedlemmerne husker stadig deres bånd, og savner nogle gange de tider, hvor familien var samlet. Til sidst viser det sig, at familiebåndene er de stærkeste, og familien samles da også langsomt. Først samles nogle af børnene på gården i sommerperioderne, og hele familien er til sidst samlet, da Solveig kommer hjem.

I romanen beskriver Martha Christensen meget detaljeret, hvordan hvert problem opstår, og gør meget ud af hvilke ting, der gør problemet større og hvilke ting, der kunne have løst det. Et eksempel er, da Solveig bliver sendt til København. Det hele var en misforståelse, der hele tiden var ved at gå i orden igen. Men det gjorde den ikke, for ingen ville give sig det sidste stykke.

Havde faderen taget til København i stedet for Steen, var Solveig kommet med hjem, og havde Steen fortalt, hvor meget Solveig var savnet derhjemme, var hun også kommet hjem. Havde Olav

Side 11

12 skrevet et brev til Solveig, ville hun have fået hjemve og være kommet hjem, og havde Solveig taget imod faderens første undskyldning og kommet hjem, var hun ikke nødt til at leve hele sit liv væk fra familien.

Når Martha Christensen fortæller så meget om, hvordan problemerne opstår og kun kort om, hvordan de bliver løst, er det fordi hun synes, at problemerne er vigtigere end løsningerne. På den måde får hun det budskab frem, at hun tror, at man skal forstå problemet, før man kan løse det.

Som tidligere sagt lægger Martha Christensen stor vægt på arv og miljø. Hensigten med det er, at hun vil vise hvilke ting, der spiller ind på, at folk får den personlighed de gør, og hvorfor de reagerer som de gør. Martha Christensen mener, at den største del af personligheden får man under sin opvækst, og derfor er det miljøet man vokser op i, der har størst betydning for ens personlighed. Dermed fortæller Martha Christensen, at man dybest set ikke kan gøre for, at man er som man er, og at det ikke er ens eget valg, at man er havnet i den situation, man er i.

Det er meget typisk Martha Christensen, at have sådant et budskab, og det er der stort set i alle hende historier. Men dette budskab er ikke bare en dårlig undskyldning, selvom det kunne lyde sådan - tvært imod. For hendes andet budskab er jo, at man skal forstå problemet helt, før man kan løse det ordentligt. Det vil sige, at Martha Christensen mener, at hvis man har nogle sociale problemer, kan grunden dertil spores tilbage til ens opvækst. Derfor er man nød til at sætte sig ind i opvæksten, for at kunne løse problemet.

2.7 Det eviggyldige tema

Vi synes, at det er nogle relevante emner Martha Christensen tager op i bogen. Ved at lave en familiekrønike, viser hun hvor stor betydning familien egentligt har for os. I denne moderne tid er der en tilbøjelighed til at glemme familien, for alle har travlt med at arbejde og pleje deres karriere. Man sender derfor børnene i institutioner og henter dem først sent, og placerer dem derefter foran fjernsynet for at få ro. Derved får børnene ikke nogen rigtig opdragelse af deres forældre, og som Martha Christensen antyder i bogen, er det i barndommen, deres personlighed skabes. Ved at de får en forkert opvækst, kan det få konsekvenser for dem senere i livet. Denne synsvinkel på emnet synes vi er meget interessant, og Martha Christensen har været god til at skrive den.

Side 12

13

3. Stilheden

Stilheden er en novelle, der handler om AIDS, og om hvordan omgivelserne ser på personer, der bliver ramt af den uhelbredelige sygdom. I denne novelle er det reklametegneren Claus, der bliver ramt af AIDS. Han fortæller en kollega Berit, om den triste meddelelse fra hospitalet, men det er tilsyneladende ikke noget, hun ønsker at blive involveret i.

Da han kommer på arbejde igen, finder han ud af, at Berit har fortalt alle kollegaerne om hans situation. Da han træder ind på kontoret, møder han en mur af stilhed. Alle undgår ham, og lidt ubevidst undgår han også dem. Dagen igennem har han diverse forestillinger om, at det ikke er så galt, for han føler sig ikke rigtig syg. Han frygter at blive fyret pga. sygdommen, men overbeviser sig selv, om at det er der ingen, der kan gøre på det grundlag. Men så pludseligt står han chef i døren til hans kontor.

3.1 Tidsdimensionen

Novellen starter, da Claus møder på arbejde mandag morgen, og den strækker sig til klokken fire om eftermiddagen, hvor han har fri. I dette tidsrum er der et flashback, hvor Claus tænker tilbage til om fredagen, hvor han får at vide, at han har AIDS. Hele weekenden går han med sygdommen i tankerne, og er lidt ved siden af sig selv. Martha Christensen fortæller meget klart hvordan en persons liv, på så kort tid som en weekend, kan ændre sig så drastisk.

3.2 Kontoret

Claus’ arbejdsplads er et rejseselskab, der hedder Bo’s Drømmerejser. Claus har sit eget kontor, og er den bedste mand i firmaet. Udenfor hans kontor er der et fælleskontor og en ekspedition. Det er en almindelig kontorarbejdsplads, hvor der normalt er en god stemning mellem de forskellige medarbejdere. Efter det er konstateret, at Claus har AIDS, bliver stemningen noget trykket, de andre ignorerer ham og prøver pga. deres angst for sygdommen at undgå ham.

Side 13

14

3.3 En AIDS-ramt mand

Hovedpersonen i novellen er Claus. Han er en ganske almindelig mand, der har et arbejde som reklametegner hos Bo’s Drømmerejser. Han er godt lidt af alle hans kollegaer, og der er en god stemning mellem dem, indtil han bliver ramt af AIDS. Da det sker, ændres kollegaernes holdning til ham markant. De prøver bevidst at undgå ham, og ubevidst undgår Claus også dem.

Mandag morgen da han møder på arbejde, har han selvfølgelig ikke vænnet sig til tanken om, at han har AIDS. Han er skuffet over, at hans kollega og ven Berit har fortalt de andre om hans situation. Det ville han hellere selv have gjort, når han følte sig parat til det.

Han har en naturlig angst i forbindelse med hans diagnose, samtidig med et håb om at der på hospitalet er sket en ombytning med en andens prøver. Han er endda villig til at tilgive denne fejl, hvis hospitalet ringer.

Efter beskeden fra hospitalet, befinder han sig i en identitetskrise. Han går rundt ved siden af sig selv, og kan ikke forstå de andres reaktion - eller mangel på samme, da han ikke sådan føler at han er syg, eller at han har ændret sin personlighed.

Den stilhed han træder ind i på kontoret, oplever han som en mur mellem sig selv og kollegaerne, på trods af at døren står på klem. Han er bevidst om, at han er trådt ind i rollen som kujon [7], og derved at han selv har en del af skylden, for den stilhed der er omkring ham, da han ikke tør konfrontere de andre med hans problem.

3.4 Opbygningen af Stilheden

Martha Christensen bruger i novellen replikker, hvilket giver læseren en bedre fornemmelse for stemningen, og hvordan Claus føler. Hun skriver den i 3. persons fortæller, og lader synsvinkelen ligge hos Claus, da det er hans følelser i forbindelse med stilheden, hun gerne vil have frem.

Novellen starter hun med en meget god sætning, ”Stilheden styrtede foran ham og banede

vej.”^{8}. Denne sætning fortæller meget om, hvordan Claus’ situation er. Ved at stilheden styrter

foran ham, fortæller hun, at uanset hvor han går hen, så er stilheden der før ham. På den måde bliver han afvist af folk på sin vej, endnu før han når at forklare dem om sin situation. Når

7

Martha Christensen, ”Stilheden” s. 4

8

Martha Christensen, ”Stilheden” s. 1

Side 14

15 stilheden baner vej for ham, bliver han ikke konfronteret af nogle på sin vej, og kan derfor gå uhindret bag stilhedens mure.

Martha Christensen laver en åben slutning på novellen, for at lægge emnet op til debat. Claus kan enten blive fyret eller beholde sit arbejde, selvom han har AIDS. Man kan så diskuterer, om der er rimeligt, at folk bliver fyret, fordi de får en sygdom.

Hvis man sætter sig i Claus’ sted, er situationen præcis, som han frygtede den. Bo kommer hen til hans kontor, og Claus’ tror, at han bliver fyret. Da han sidder der, grebet af angst, falder det ham slet ikke ind, at det kunne være andre ting, Bo var kommet for. Det kunne være noget arbejde, han ville snakke med Claus om. Det kunne være, at han ville spørge, om der var noget, han kunne gøre for ham, om han ville have et par fridage eller lignende. Efter hvad Claus fortæller om Bo, er han en flink og retfærdig mand. Det ville derfor ikke ligne ham at fyre en ansat, ud fra noget han har hørt fra andre uden først at have snakket med vedkommende.

3.5 Frygt ikke det ukendte

Det Martha Christensen gerne vil have frem i denne novelle, er omgivelsernes overdrevne frygt for det ukendte eller farlige, og hvordan den i dette tilfælde sygdomsramte person oplever denne ubegrundede frygt. Når en person bliver ramt af f.eks. AIDS, ser der ofte det, at vennerne lader denne i stikken. Det er nok der værste, man kan gøre, da det er i sådan et tilfælde, en person har brug for venner og støtte til at klare sig igennem sygdommen. Det folk frygter mest ved AIDS er, at de selv skulle blive smittet, selv om de godt ved, at sygdommen kun smitter ved samleje.

Men der er jo altid den lille chance, at det i lige netop dette tilfælde skulle smitte på andre måder.

3.6 Tag ikke afstand

I denne novelle fortæller Martha Christensen igen om en stille eksistens, hvilket er meget karakteristisk for hende. Selvom det er stille eksistenser, er det vigtige emner at tage fat på alligevel, da man ikke bare kan udstøde dem fra samfundet, men er nødt til at hjælpe dem.

Emnet om AIDS er stadig relevant, da der ikke er fundet nogen kur mod sygdomme. Den skaber en ubegrundet frygt blandt folk, hvilket medfører, at de syge bliver udstødt af samfundet.

Side 15

16

Jeg mener ikke, man skal tage afstand til smittede, da det er dokumenteret, at der kun er smittefare ved samleje. At man bare fryser personer med AIDS ude, hjælper ikke. Den syge kan have et behov for at snakke med nogle, om de problemer der er i forbindelse med sygdommen, samt nogle der kan støtte den syge gennem sygdomsforløbet. Hvis man selv bliver ramt af en uhelbredelig sygdom, vil man gerne have, at ens venner bliver og støtter en og ikke bare vender ryggen til og går deres vej. Derfor skal man tænke sig om en ekstra gang, før man lukker af for en, der godt kunne bruge en at snakke med.

Side 16

17

4. Dragen

4.1 Marken

Novellen Dragen er en historie om en lille gruppe drenge, der bliver styret hårdt af en jævnaldrende dreng. Det meste af handlingen foregår på en mark, der bliver brugt som losseplads for omegnens beboer. Drengene bor i et kvarter, hvor der er flere hundrede andre børn, og derfor er kvarteret sandsynligvis er et middelklasses arbejderkvarter i en større by.

Historien strækker sig ikke over mere en nogle minutter, kun den tid det tager en mand, at fortælle om en oplevelse i sin barndom. Den begivenhed han fortæller om, vare ca. et døgn, da den starter den ene dag og slutter igen den næste. Hvilken historisk tid novellen foregår i, får man ikke at vide, men hvis man går udfra, at Martha Christensen i 1970 skrev om en jævnaldrende mand, og at han var barn samtidig med hende, så er det i slutningen af 30’erne, at begivenheden på marken fandt sted. Det passer også med, at i 30’erne boede mange i arbejderkvarterene, og at man dengang var ligeglad med naturen, og bare smed sit affald på den nærmeste mark.

4.2 Drengenes leg

I Novellen beskriver Martha Christensen drengenes leg sådan, at man ikke er i tvivl om, at det er meget slemt, det de gør. Hun beskriver ikke nogle af deres tidligere lege, men hun får alligevel frem, at de har leget mange lege, der har været utrolig grusomme, og at den de skal til at lege, også er grusom. Der går ikke lang tid, før at man finder ud af, at der er noget galt med drengenes leg.

Martha Christensen skriver nemlig: ”… mens jeg arbejdede med lister og søm og papir, sad der

hele tiden i mig en kold, sort angst.”^{9} Når det er en kold, sort angst, der er i ham, må det være

rigtig slemt, og man får på fornemmelsen, at det er meget mere en bare drengestreger, de har gang

i. Midt i historien skriver hun, efter at have fortalt, at Mikael kunne få drengene til at gøre alt:

”…men det var ikke ham, der slog drengen halvt fordærvet, …”^{10} og ” …det var heller ikke ham,

                            11
der tog livet af kattekillingen, …”

hvilket bekræfter ens mistanke om, at det er grusomt det de laver. På den måde opbygger Martha Christensen en uhyggelig stemning, ved at læseren ved, at

9

Martha Christensen: ”Dragen” s. 9, linje 10-11

10

Martha Christensen: ”Dragen” s. 11, linje 11-12

11

Martha Christensen: ”Dragen” s. 11, linje 12-13

Side 17

18 der skal ske noget slemt, men hvad det er, og hvor slemt det er, er uvist. Derved tager Martha Christensen et af de stærkeste psykologiske midler i brug, nemlig frygten for det uvisse.

Martha Christensens sprogbrug understøtter også den frygt, der er i teksten. F.eks. skriver hun: ”…, det forekom mig at vi havde været igennem alle de onde lege og experimenter, der

       12
fandtes.” Ord som eksperiment og onde lege får ikke ens tanker hen på noget, en flok elleveårige

drenge laver, men mere noget en gal videnskabsmand laver. Mikael bliver også beskrevet meget uhyggeligt. Der bliver lagt stor vægt på hans kolde øjne og hans onde stemme. Et sådant ordforbrug skaber i sig selv en skummel stemning.

Noget andet Martha Christensen gør, for at gøre teksten uhyggelig, er at hun lader den ene af drengene fortælle historien, efter han er blevet voksen. For når en voksen mand siger: ”Selv nu

virker mine voksne ord utilstrækkelige … ”^{13}, og synes at, det er grusomt, det der er sket, så må

det virkelig være slemt.

Ved at give læseren en sådan angst, for hvad der skal ske, får Martha Christensen læseren til at forstå drengenes angst, og hvor svært det er for dem, at sige nej til Mikael.

4.3 Gruppen

Drengegruppen består af fem medlemmer. Erik, Carl, Flemming, Jan og Mikael. Mikael er klart gruppens føre, og er ikke sammen med de andre drenge fordi han kan lide dem, men fordi han kan bruge dem. Martha Christensen skriver direkte efter at have beskrevet de andre drenge:

”Sådan var det materiale, Mikael valgte at arbejde med, …”^{14} Mikael betragter de andre drenge

som hans tjenere, og han har aldrig en samtale med dem. Alt hvad han siger er ordre. Han er utrolig ond, og kan få drengene til at gøre de forfærdeligste ting for sig. Bagefter prøver han at få dem til at tro, at det var deres egen ide og på den måde give dem skyldfølelse. Mikaels ansigtsudtryk kan i sig selv gøre drengene bange. Hans øjne er kolde og smalle, og han har et spottende drag om munden. Når der er noget, der mishager ham, trækker han øjnene mere sammen og skuler ondt. Det er ham, der har sat flokken af drenge sammen, alt efter hvilke egenskaber han har brug for.

Mikael valgte Erik til gruppen, fordi han er den mest begavede dreng i klassen. Andre synes, at han er lidt fortænkt og lidt forlæst, og derfor er han uden for. Men Mikael kan bruge ham og

12

Martha Christensen: ”Dragen” s. 9, linje 13-14

13

Martha Christensen: ”Dragen” s. 10, linje 1-2

14

Martha Christensen: ”Dragen” s. 10, linje 37

Side 18

19 hans hjerne. Grunden til at Mikael valgte Carl, er hans kræfter. Carl er ikke særlig køn fordi, han er meget grov, har en lav pande og et skulende blik. Jan, som er fortælleren i historien, blev valgt på grund af hans fantasi. Han fantaserer altid, og finder på underlige ting, som andre synes er lidt barnlige. Den sidste i gruppen er Flemming. Han er klassens klovn og er hele tiden uheldig. Han stammer, og ser ud til at være sat forkert sammen, så grim er han. De andre undrede sig i starten over, hvorfor han var med i gruppen. Da han har aldrig prøvet at være med i en gruppe før, gør han alt hvad Mikael siger, for ikke at ryge ud igen. Han bliver derfor Mikaels private tjener.

Med denne gruppesammensætning har Mikael både en med hjerne, en med kræfter, en med gode ideer og en der vil gøre alt for ham. Fælles for de fire drenge er, at de alle, i større eller mindre omfang, er uden for andre grupper. Derfor er de stolte af, endelig at være i en gruppe, og Martha Christensen beskriver det sådan: ” … jeg tror at vi hver især følte udvælgelsen som en

                                          15
ganske særlig æresbevisning, en slags ridderslag.”

På grund af den fællesskabsfølelse gør de, hvad Mikael siger, af frygt for at ødelægge fællesskabet, hvis de modsiger ham. Da Flemming har været fuldstændig ude af et hvert fællesskab hele livet, er det selvfølgelig også ham der vil gøre mest for gruppen og Mikael. Det er derfor af fortælleren til sidst siger: ” …, men det står stadig

for mig, at det var Flemming der var den modigste.”^{16} da det er ham der mister mest, ved at sige

nej til Mikael.

4.4 De to drager

Novellens titel er Dragen. En grund dertil er jo at novellen handler om en dag, hvor de fem drenge skal ud at sætte drage op. Men overskriften er mere end det. For den drage Martha Christensen henviser til, er ikke kun den, Jan laver. Hele vejen igennem novellen giver hun Mikael nogle dragetræk. Den måde hun beskriver hans kolde, onde øjne og den hensynsløse måde, han opføre sig på, minder meget om en drage. Martha Christensen tillægger oven i købet Mikael nogle dyriske træk, da hun skriver: ” … han må have kunnet vejre og snuse sig til os ved hjælp af et

                  17
ufejlbarligt instinkt.” Men det er ikke et almindeligt dyrs instinkt, hun beskriver, for kun et

overnaturligt dyr har en så god lugtesans, at det kan lugte menneskers personlighed.

At andet sted hvor Martha Christensen antyder, at Mikael symbolsk er en drage, er da Mikael siger, at drengene skal sætte Jans drage op. Jans drage kan mærke, at der er en anden drage i

15

Martha Christensen: ”Dragen” s. 10, linje 38-39

16

Martha Christensen: ”Dragen” s. 16, linje 11-12

17

Martha Christensen: ”Dragen” s. 10, linje 13-14

Side 19

20 nærheden, og vil derfor ikke flyve. Da drengene prøver senere på dagen, er Mikael væk, og dragen vælger derfor at flyve. I det Martha Christensen lader dragen flyve senere på dagen, viser hun også, at drengene nu er fri af Mikael, for det at flyve er et symbol på frihed.

4.5 Lad dig ikke styre

I novellen lægger Martha Christensen stor vægt på, hvad en gruppe betyder for det enkelte individ, og hvad det enkelte individ vil gøre for gruppen. Hun viser hvordan, der kan opstå gruppepres i en gruppe, og hvor let det opstår.

I denne historie viser Martha Christensen, hvor meget en altdominerende person ødelægger for andre, ligesom hun viste os det i bogen Høvdingebørn. For en sådan person er ødelæggende, om så denne gør det bevidst, ligesom Mikael i denne novelle, eller ubevidst, som Høvdingen i Høvdingebørn.

I novellen udtrykker Martha Christensen en holdning, om at grupper er vigtige - men man skal passe på. Man skal hele tiden være selvstændig og ikke lade sig styre af en tyrannisk leder, og man skal aldrig lade sig presse til at gøre ting, man ikke vil. Så er det bedre at sige fra og sætte sig op mod lederen, for der er sikkert andre, der føler det samme som en selv.

4.6 Den tilbagevendende drage

Jeg synes, at Martha Christensen har skrevet Dragen utrolig godt. Jeg havde læst den op til flere gange, før vi begyndte på denne opgave, og jeg har bestemt ikke læst den for sidste gang.

Det, jeg godt kan lide ved novellen, er, den måde Martha Christensen skriver på, og den måde hun beskriver drengenes ”leg”. For man har en fornemmelse af at de har lavet mange grusomme ting, og at det de skal til at lave, også er meget grusomt, men hun fortæller ikke alt. Den spænding og uhygge hun på den måde opbygger, synes jeg er godt lavet, og er noget af det bedste ved novellen.

Martha Christensens tema med gruppepres er også stadig gældende, og selvom handlingen foregår for så mange år siden. Jeg kan da godt kende mig selv i historien. Godt nok lavede jeg ikke så grusomme ting, men jeg blev da presset til, at gøre ting jeg ikke brød mig om, og den følelse man har, når man bliver presset til noget, beskriver Martha Christensen utroligt godt.

Side 20

21

5. Vores egen Martha

Vi synes, at Martha Christensen syn på tilværelsen er meget spændende, da hun ikke ser på de stærke personer i samfundet - men de udstødte. Vi synes, det er godt, at hun fortæller om familien i Høvdingebørn, for på den måde at gøre os opmærksomme på, at vi er ved at glemme vores familie, og hvor vigtig den er for os. I Stilheden ligger Martha Christensen meget vægt på, at man ikke skal tage afstand fra folk, der skiller sig ud fra flertallet, og at man ikke skal frygte det ukendte. Hendes syn på gruppepres i Dragen er godt, og med den måde hun beskriver det at blive presset til noget på, opnår hun en forståelse hos læseren, som ikke ret mange andre forfattere kan få frem.

Alt i alt synes vi hun er en meget god forfatter, der forstår at belyse sin synsvinkel godt og rammer plet hos læseren.

Side 21

22

6. Litteraturliste

6.1 Primær litteratur:

Martha Christensen: ”Høvdingebørn” (1991)

Birger Reker Holm: ”Martha Christensen 1926 – 95” (1995) heri novellen ”Stilheden” af Martha Christensen

Martha Christensen: ”Bænken og andre noveller” ( 1970 ) heri ”Dragen”

6.2 Sekundær litteratur

Keld Brovad Larsen: ”Forfatterweb” ( 2001 ) heri Martha Christensen

Red af: Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen: ”Litteraturens stemmer” ( 1999 )

Heri artiklen om Martha Christensen , p 110 – 111

Bent Mohn: ”Anm. af bogen Høvdingebørn” ( Politikken d. 15 marts 1991 )

Hans Fl. Kragh: ”Anm. af bogen Høvdingebørn” ( Ekstra Bladet d. 19 marts 1991 )

Ole Schierbeck: ”Dødsfald: Martha Christensen” ( Politikken d. 4 januar 1995 )

Thorkild Borup Jensen: ”Martha Christensen” ( opgavebog 1991)

Heri opgaver til dragen, p 19 – 21