Blinkende lygter af Anders Thomas Jensen

Side 1

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

1

2.årsopgave 2008

STX 2.g

2m

Emne: Film, Blinkende Lygter (2000)

Fag: DANSK

Lærer: Nicolai Ericsen, NE

Problemformulering:

Der gives en redegørelse for den filmgenre, som "Blinkende lygter" kategoriseres under.

Desuden perspektiveres til receptionen. Endelig analyseres og fortolkes filmen - med inddragelse af centrale filmsproglige virkemidler. Fokusfelt: Den psykologiske profiltegning STX 2.g et givet liv.

Side 2

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

2

Indholdsfortegnelse:

Vold for sjov!……………………………………………..….. Side 3

Fra kriminel til kro ejer…………....………………………... Side 3-4

Dansk, Amerikansk action………………………....……… . Side 4-5

Barndommen............................................................................Side 6-9 Vil filmen skabe en masse Arne typer?…………..……… .. Side 9-10

Et vellykket miks……………………………………………. Side 10

Litteraturliste………………………………………………… Side 11

Side 3

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

3

Vold for sjov!

I midten af 1990’erne blev danskerne introduceret for amerikansk, gangster-action, i danske film.

Film som Ondt blod, Portland og Pusher viste for alvor den action som ellers kun var kendt fra USA, på dansk film. Derefter kom De største helte. En film som miksede action og komedie, og gjorde volden sjov. Denne type film bliver også kaldet for Tarantino- Inspirerede film. Dette begreb stammer fra Quentin Tarantino’s film Pulp fiction, hvor man for første gang så på rendyrket

                                                                       1
vold, med henblik på at grine. Det er også under denne genre vi finder Blinkende Lygter.

Blinkende lygter, en film af Anders Thomas Jensen, havde premiere den 3. november 2000, og havde efter den første uge solgt ca. 62000 billetter, og efter 14 dage ca. 112000 billetter. [2] Det gjorde

                                          3
Blinkende lygter til den største danske film i år 2000.

Anmelderne var da også mest positive omkring filmen. Og de var specielt begejstret for skuespillernes præstationer. ”… at der spilles så

               4                                                   5
eminent i filmen.” ”Talenter på stribe slår gnister i en svært underholdende film.” Det eneste

negative der blev sagt omkring filmen, var dog en lille underforstået kritik af filmens genre.

Anmelderne mener at der er for megen vold med i filmen, og for meget amerikansk. ”Der er for

megen vold og for lidt varme i filmen.”^{6} Men kigger man på den genre som filmen hører til under,

er det jo netop vold, som er filmens tema. Dette vidner måske lidt om at genren dengang var meget ny og nyskabende, og at vi lige skulle vænne os til at dette var den nye stilart for danske komedie film fremover. For netop denne Tarantino-genre har været meget dominerende og succesfuld. Det kan film som Gamle mænd i nye biler (2002), De grønne slagtere (2003), Adams æbler (2005) og Den sorte Madonna (2007) bevidne om.

1

http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/blinkendelygter/7.html

2

http://www.imdb.com/title/tt0236027/business

3

Blinkende lygter DVD etui

4

Citat fra anmeldelse af Per Calum, Jyllandsposten d. side 3

5

Citat fra anmeldelse af Kim Skotte, Politiken d. side 3

6

Citat fra anmeldelse af Jonna Gade, Ekstra Bladet d. side 33

Side 4

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

4

Fra kriminel til kro ejer

Blinkende lygter handler om de fire venner, Torkild, Arne, Peter og Stefan, som i starten lever et kriminelt liv. Torkild, som er lederen af ”banden”, vil gerne ud af dette liv, og starte et nyt et. Men han skylder nogle penge væk til ”gangster-bossen” Færingen. For at betale denne gæld af, skal de stjæle en kuffert. Under røveriet bliver Peter skudt, og da kufferten samtidig indeholder 4 millioner kr., ser Torkild sig en mulighed for, at komme ud af det kriminelle liv en gang for alle. De fire venner vælger at tage til Barcelona, og holde lav profil et stykke tid. Men allerede i en skov ved Fredericia, bryder bilen sammen. De søger derfor ly i en gammel, forladt kro. Her vælger de at skjule sig, indtil Peter er klar igen. Her møder de også de to lokale, jægeren Alfred og lægen Carl, som de bilder ind at de har købt, og vil genåbne kroen. Venskabet mellem de fire venner kommer i fare, da Torkild uden at have snakket med de andre, rent faktisk beslutter sig for at købe kroen, i stedet for at tage til Barcelona.

Dansk, Amerikansk action

’Filmen begynder med at vi langsomt fra fugleperspektiv, zoomer ind på en kro i en skov. Det er en sky fri sommerdag, og solen skinner. Dette er et flashforward, da det også er denne scene som er til sidst i filmen. Under denne scene høres også en meget fin baggrundsmusik, og en sød kvinde snakker henover som voiceover. Langsomt bliver der nu zoomet ind på et billede af fire drenge, som befinder sig på en station. Dette er filmens anslag. Vi sidder som tilskuer tilbage med en fornemmelse af, at en god gammel dansk film skal til at gå i gang. Herefter begynder præsentationen. Vi befinder os nu på en havnekaj. Vi ser i nært perspektiv en mand stå og ryge en smøg, mens han kigger utålmodigt frem. Der bliver langsomt zoomet ud, og i baggrunden ser vi nu

3 andre mænd, stå ved en gammel bil. En lastvogn, lastet med 34.000 kartoner Grøn Look, dukker op. Der bliver her anvendt tiltning i kamerabevægelsen. Dette gør at de 34.000 kartoner kommer til at virke overvældene. Torkild bliver sur over at det er de forkerte cigaretter chaufføren har med.

Arne, en af de tre andre mænd, begynder derefter at gennemtæske chaufføren. [7]

Vi får i den her scene også et indblik i hvilke typer personer de fire venner er. Og samtidig får den tilskueren til at

7

Blinkende Lygter, Scene 2

Side 5

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

5 vågne op. Få sekunder efter man har fået et varmt og idyllisk indtryk med sød musik og varme farver, får man serveret en kold omgang vold. Vi bliver herefter præsenteret for Torkilds problem, og konflikten i filmen. Torkild vil gerne ud af dette kriminelle miljø, men han skylder penge til ”Færingen”, og kan derfor ikke komme ud af det.

Færingen: ”Har du mine kroner?”

Torkild: ”Nej”

Færingen: ”Så er du min Torkild. Du hente en kuffert for mig i aften!”^{8}

Dette er uddybningen. Herefter kommer selve røveriet. Under det høres der hele tiden musik fra en violin. Denne bliver intensiveret da Torkild åbner kufferten og ser hvad den indeholder. Musikken er med til at få stemningen hos tilskuerne op. Vi sidder med en fornemmelse af at der snart sker noget. Og hele røveriet er også en optrapning til point of no return. Nemlig når Torkild vælger at beholde pengene selv, og tage til Barcelona. Med det samme herefter begynder konfliktoptrapningen, som er der hvor problemer begynder at opstå. Bilen bryder sammen, Stefan og Peter brokker sig, og Arne og Torkild skændes over den ødelagte bil. De fire venner gennemgår nu også en forandring som personer. Og det er her man må sige at sammenstødet mellem det danske og amerikanske er størst. Det er et møde mellem de kendte skydegale og stofmisbrugene gangstere fra den amerikanske filmkultur, og de gamle jægere og guldbajerdrikkende alkoholikere kendt fra den danske kultur. Men problemerne bliver ved med at opstå, lige indtil vi når det til klimaks.

Færingen dukker op på kroen for at få sine stjålne penge tilbage, og slå de fire venner ihjel. Her når konflikten sit højdepunkt, idet vi tror at det nu er ude med de fire venner. Men samtidig får vi også en konfliktløsning, idet Carl og Alfred dukker op, og får gjort det af med Færingen og hans hjælpere. I denne scene er det også tydeligt at filmen er inspireret af det amerikanske. De danske helte kommer på brasende ind, og får det på bedste amerikanske vis gjort det af med de onde gangstere. Til dette bliver der brugt slowmotion, så vi rigtig kan se hvordan blodet det sprøjter, når kuglerne rammer. Herefter kommer filmens udtoning, idet vi igen klipper tilbage til den sol fyldte og sky frie sommerdag. Og langsomt zoomes der nu på en kran-tur ud fra restauranten, imens den kvindelige voiceover fortæller om den, og om hvor mange stjerner den skal have.

8

Blinkende Lygter, Scene 5

Side 6

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

6

”… én for Stefan, én for Arne, én for Peter og én for Torkild.”^{9}

Barndommen

I løbet filmen får vi et indblik i de fire hovedpersoners personlighed, og vi ser hvordan dette kommer til udtryk i deres handlinger. For at kunne forstå hvorfor de handler som de gør, skal vi tilbage til deres barndom. Dette kommer vi også i filmen, i form af fire flashbacks. Hver gang der er et flashback, er der også en høj tone fra en cello, og en langsom dunken, som skal symbolisere hjerteslag. Dette fortæller os at de alle sammen frygter noget ved deres barndom. En ting som også går igen i alle flashbackene, er et firdelt vindue. Dette symboliserer dels en form for indespærrelse, og dels venskabet mellem de fire venner. Desuden har Anders Thomas Jensen været opmærksom på hvordan han har brugt farverne. Farverne i flashbackene er meget nedtonede. Dette giver en et indtryk af at det måske er lidt ældre film, og derved at vi er tilbage i tiden, hvilket vi jo også kommer. Tager man udgangspunkt i Freuds teorier om hvordan menneskets personlighed kan deles ind i 3 kategorier, Overjeg, Jeg og Id, kan man få en forståelse af hvorfor de fire venner er blevet som de er.

Torkild er en splittet mand, som lige er fyldt 40. Han har intet arbejde, ingen familie og kæresten har lige droppet ham, fordi han ikke kunne åbne sig op for hende. Han har altså svært ved at udvise følelser. Under flashbacket tilbage til hans barndom, ser vi at han altid har delt værelse med sine forældre. Men selvom han har været så tæt på, kunne han ikke være længere væk fra dem. Alt forældrenes opmærksomhed er nemlig gået til faderens æbletræ, som han har passet og plejet i 17 år. Dette har været med til at danne Torkilds personlighed. Specielt det at han aldrig har haft sit eget værelse har sat sine spor. Trangen til at få sit eget sted er blevet kontrollerende i hans liv. Det dårlige barndomsminde omkring at dele værelse med sine forældre, fylder alt i både id’et og jeget.

Id’et er der vores ubevidste følelser og lyster er. Og her er det kun at få sit eget sted der fylder noget ved Torkild. Jeget er det som styre de følelser og lyster der kommer frem, med indvirkning fra overjeget, som er der vores normer og idealer er. Men overjeget som ofte bliver skabt af forældrene, fylder ikke noget her. Derfor bliver lysten til at få sit eget sted, altdominerende hos Torkild. Dette

9

Blinkende Lygter, Scene 27

Side 7

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

7 ses tydeligt i scenen hvor hans kæreste gør det forbi. Hun siger at hun er træt af at han aldrig kommer videre, og Torkild svarer:

”Lige inden du kom, der sad jeg faktisk og tænkte på hvordan det ville være at starte sit eget

sted…”^{10}

De normale kærlighedsfølelser er ikke til stede, fordi Torkild aldrig har oplevet dem fra sine forældres side. Den eneste følelse som er til stede, er den som kommer frem. Nemlig lysten til sit eget sted. Og dette styre også hans handlinger, da han vælger at beholde kufferten selv, og da han vælger at købe kroen uden at snakke med de andre først.

Peter er storforbruger af kokain, og har gennem dette lagt afstand til omverdenen. Han har sjældent sin egen mening til de alvorlige og betydningsfulde ting, men går oftest bare med. Under hans flashback tilbage til barndommen, ser vi at han kommer fra en familie hvor faderen har været streng og altdominerende. Han har derved ikke kunne få lov til at udleve de følelser drenge får i puberteten. Eller sagt på en anden måde, han har ikke fået lov til at være en rigtig dreng, uden at være blevet straffet brutalt for det. I filmen ses dette ved at han bliver låst inde i et skab, og først må komme ud når han har røget en hel æske cigarer. Bare fordi han havde røget og kigget i pornoblade i smug. Igennem hans barndom har det derfor været overjeget der har været kontrollerende, uden indvirkning fra id’et. Men id’et kan ikke undertrygges. Efter at Peter er stukket af og blevet voksen, er trangen til at komme væk fra overjeget, og derved væk fra sin far, blevet så stor, at han ligger afstand til det gennem et kokainmisbrug. Dette gør også at han derfor er styret af øjeblikkelige følelser. Men Peter møder i filmen en ny fader, i form af lægen Carl. Han fortæller:

”En pilsner skal være jordkølet, graver du for lidt får den frost… Du må finde din egen dybde.”^{11}

Det som Carl egentlig fortæller her er, at det er okay at være kontrolleret af følelser, og okay at lukke af for omverdenen. Så længe man bare kan finde sin egen balance mellem overjeget og id’et.

10

Blinkende Lygter, Scene 3

11

Blinkende Lygter, Scene 16

Side 8

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

8

Arne er en meget voldelig person, som samtidig har en enorm passion for skydevåben. Dette ses tydeligt ved hans taske, som er proppet med våben. I modsætning til Peter, skyldes Arnes adfærd ikke undertrykkelse af id’et, men et forkert formet overjeg. Under flashbacket tilbage til Arnes barndom, møder vi en meget voldelig far. Dette har skabt et forkert billede af hvad der er tilladt i hans overjeg. Samtidig med at han har arvet lysten til vold, som findes i hans id, har han derved det forkerte overjeg til at holde disse følelser i skak. Hans overjeg tillader simpelthen bare volden. Men Arne møder ligesom Peter også en ny fader i det lokale samfund, jægeren Alfred. Alfred ændrer Arnes overjeg. Det gør han ved at fortælle om sine egne følelser.

”Har i slået nogen ihjel?… Det har jeg altid godt kunne tænke mig at prøve, men jeg har ikke rigtig

                                           12
haft nogen grund til det, så det er blevet ved dyrene.”

Her fortæller han Arne, at man sagtens kan få afløb med følelserne, ved bare at gå på jagt. Han ændrer derved det billede Arne har i overjeget, om at det er tilladt at være voldelig mod mennesker.

Arne bliver på den måde en helt ny person. Nu kan han komme af med de voldelige følelser, samtidig med han ”leger” med sin store passion. Hvor meget dette betyder for hans adfærd og væremåde, ses ved at han forlader de andre med ordne ”Fuck”, og vender tilbage med ”Halløjsa”.

Stefan skiller sig ud fra de tre andre, ved at tage afstand fra vold. Han er den søde og ordentlige af firkløveret. Men han er på samme måde som de andre styret af lyst fra id’et. Under hans flashback ser vi at hans barndom har været præget af at alt skulle være ordentligt og perfekt. Han har derved ikke fået lov til at være barn, og f.eks. spise med fingrene og snakke med mad i munden. Det har også altid været moderen som har bestemt. Dette har gjort at de lyster til at spise ”grimt” som har været undertrygt af et for stort og dominerende overjeg, dukker frem fra id’et, som et oprør mod sine forældre. Samtidig med at han spiser som et barn, får han også holdning som et barn. Hans gennemslags kraft overfor de ”voksne” er meget svag. Dette ses i scenen hvor Torkild og Hanne er oppe og skændes, og hun beder Stefan om at sige noget til Torkild. Stefan kigger bare, og ved ikke hvad han skal gøre. Og at han til slut også vælger vennerne frem for familien, viser på den ene side

12

Blinkende Lygter, Scene 20

Side 9

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

9 at båndet mellem de fire venner er stærkt, men også en reference til dengang man var bange for at lege med piger, fordi de havde pige lus.

Vil filmen skabe en masse Arne typer?

I Blinkende lygter får vi et i indtryk af at de fire hovedpersoners barndom har indflydelse på deres adfærd som voksne. Men er det også sådan? Kan et menneske påvirkes til en given adfærd? Ifølge Freud bliver overjeget skabt gennem opvæksten. Overjeget er som nævnt tidligere den del af vores personlighed, hvor vi kender forskel på rigtig og forkert. Dette betyder at hvis vi får et forkert indtryk gennem vores opvækst, så vil dette indtryk præge adfærden hos personen gennem livet.

Hvis et barn f.eks. vokser op i en familie hvor forældrene ryger, vil dette ifølge Freud påvirke barnet i en retning, der gør at der er større sandsynlighed for at denne person vil begynde at ryge på et eller andet tidspunkt. Men dette kan man så argumentere mod, ved at sige at man altid har et valg.

Personen kan jo bare lade være med at ryge. Men hvorfor skulle personen lade være med at ryge, når forældrene nu gjorde det? Fordi personen ved at rygning er usundt! Men hvor ved personen det fra? Fra kampagner, fra TV og fra diverse eksperter som siger at rygning er usundt. Men så er man igen tilbage ved Freuds teori om, at overjeget som styre hvad der er rigtigt og forkert, bliver påvirket til en bestemt opfattelse. Og de undersøgelser som bliver foretaget, viser da også at børn fra hjem, hvor forældrene ryger, har større tendens til at begynde at ryge. [13] Netop det her spørgsmål omkring hvordan ting kan påvirke til en bestemt adfærd, kunne man stille omkring volden i filmen.

Vil den ekstreme vold som vi finder i filmen, evt. påvirke tilskuerne til selv at blive mere voldelige?

Netop et spørgsmål omkring volden i filmen stillede journalisten Morten Sabroe til Anders Thomas Jensen i et interview.

”Jeg nægter at tro, at folk bliver mere voldelige af at se en voldsfilm. Man bliver jo heller ikke mere

                            14
kærlig af at se en kærlighedsfilm.”

13

http://www.liv.dk/under/index.asp?tID=209

14

Citat fra Interview med Anders Thomas Jensen, af Morten Sabroe, Politiken d. side 1

Side 10

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

10

Dette viser at Anders Thomas Jensen ikke selv tror at filmen vil have samme effekt på tilskuerne, som f.eks. Arnes barndom har på Arne.

”… Man skal heller ikke tage fejl af den generation, de film henvender sig til. De er meget bevidste

om formen, de er hele tiden på afstand af det. De ved godt, det er film. …”^{15}

Var svaret fra Anders Thomas Jensen på et spørgsmål omkring brugen af vold som underholdning.

Og man kan da også godt forsvare hans påstand. Idet humoren er så tydelig i filmen og genren, har den mere virkning som et objekt der skal tilfredsstille en følelse fra id’et, end som et objekt der skaber overjeget. Men på den anden side, hvis filmen nu bliver set af en fra den ”forkerte” generation, som ikke er klar over at det kun er film, ville det måske godt kunne påvirke personen på en negativ måde. Og at film ikke påvirker tilskuerne, som Anders Thomas Jensen siger, er der mange som er uenige i. Hvis man f.eks. går tilbage til emnet omkring rygning, så viser en undersøgelse i USA at 81% af de voksne, mener at rygning på film påvirker de unge til også at begynde og ryge. [16] Grunden skulle være at de unge ser skuespillerne som forbilleder. At skuespilleren så ryger, men samtidig er helt i filmen, giver den opfattelse at det er sejt og godt og ryge. Og hvis det at helten ryger, skulle påvirke de unge til at ryge, hvorfor skulle det at helten så er voldelig, ikke også påvirke de unge til at blive voldelige?

Et vellykket miks

Men at nogen synes den er for amerikansk, og der er for meget vold med i filmen, må være deres egen mening. Anders Thomas Jensen formår at holde den lige på grænsen til hvad der ville have været i overkanten, og sammen med nogle fremragende skuespillerpræstationer, kan man kun sige det er en meget vellykket film. I filmen får vi at se at det i stor grad er de fire venners barndom, som er årsag til deres adfærd. Om man vælger at tro på det fungere sådan, er op til en selv. Men de undersøgelser der bliver foretaget, viser at det i stor grad er forældrene, som er med til at skabe deres børns adfærd senere i livet.

15

Citat fra Interview med Anders Thomas Jensen, af Morten Sabroe, Politiken d. side 1

16

http://www.webavisen.dk/visartikel-rygning_paa_film_paavirker_de_unge-26149.html

Side 11

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

11

Litteraturliste:

Film: Blinkende lygter (2000) Instruktion af Anders Thomas Jensen

Bog: Faglige Forbindelser i dansk, Dansklærerforeningens forlag A/S 2005,

Artikler fundet på Infomedia:

- Interview med Anders Thomas Jensen, af Morten Sabroe. Politiken d.

- Anmeldelse af Blinkende Lygter, af Per Calum. Jyllandsposten d.

- Anmeldelse af Blinkende Lygter, af Kim Skotte. Politiken d.

- Anmeldelse af Blinkende Lygter, af Jonna Gade. Ekstra Bladet d.

Websider:

- http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/blinkendelygter

- http://www.imdb.com/title/tt0236027/business

- http://www.dfi.dk/NR/rdonlyres/B69E695E-5B4B-4EC8-9375-
A08C1C2E6569/0/filmiskevirkemidler.pdf

- http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/Default.aspx

- http://www.teorier.dk/tekster/psykoanalysen-sigmund-freud.php

- http://www.webavisen.dk/visartikel-rygning_paa_film_paavirker_de_unge-26149.html

- http://www.liv.dk/under/index.asp?tID=209

Side 12

[navn fjernet], 2.M

Danskopgave

12