Benoît le Coffres porttræt af Frederik IV

Side 1

Dansk/historie 26/09-10

STX 1.g

Side 1 af 2

Billedanalyse af Benoît le Coffre’s Frederik IV

Billedet forestiller Frederik IV, der står i en hermelinkåbe med hvidpudret paryk, fint broderet ”guld” tøj og røde gamacher. Hermelinpels måtte dengang kun bæres af de kongelige, og ved første øjekast er det selvfølgelig med til at gøre opmærksom på, at det er en konge, man har med at gøre. Ydersiden på den fine kåbe er i en slags fløjl i en meget kraftig mørkerød farve. Der er desuden broderet kroner overalt på kåben. Rundt om halsen hænger en kæde og vedhænget er en elefant. Dette er et symbol på elefantordenen. Elefantordenen er en orden, de kongelige i Danmark har været medlemmer af siden Christian I. Den hvidpudrede paryk var ligeledes en form for statussymbol, da parykkerne var eksklusive og dyre. De fine broderinger i tøjet er også et statussymbol og med til at fremhæve kongens rigdom.

Frederik IV’s højre hånd hviler på kronen og et scepter, og den venstre hånd holder knugende fast i hermelinkåben. Hånden, der hviler på kronen, er symbol på kongen, der nu sidder på magten og den knugende hånd er et symbol på hans greb i magten, og at han absolut har tænkt sig at holde fast i den. Hans figur og de to hænder, der udtrykker noget særdeles vigtigt, fremhæves ved brug STX 1.g lodrette linjer. Det gyldne snit kaldes også det guddommelige forhold og bruges ofte i billeder til at fremhæve vigtige elementer eller skabe fokus på bestemte punkter.

I loftet hænger der sort, eksklusivt stof. Det eksklusive stof er et typisk barokfænomen. I denne stilperiode var det moderne at vise sin overflod og ligefrem prale med den. På gulvet er der slynget et stort dyrt udseende tæppe i rigelige mængder, hvilket vises ved at det ligger og folder på gulvet efter trappeafsatsen. Det store tæppe er igen et barokfænomen, der pralende viser kongens rigdom.

Hele sceneriet foregår på en form for trappeafsats. Trappeafsatsen går igen i kongebilleder fra denne periode og er et symbol på kongernes ophøjethed og store magt. Desuden kan trappeafsatser være med til at skabe et naturligt frøperspektiv i billeder, og da frøperspektiv får ting til at se større ud, er det den primære grund til, at den blev benyttet en del i forbindelse med kongebilleder. Billedet af Frederik IV bærer dog næsten ikke præg af frøperspektiv.

Side 2

Dansk/historie 26/09-10

Side 2 af 2

Noget, man med det samme lægger mærke til på billedet, er at Frederik IV er lyst op, som om et stort spotlight hviler på ham, og i forhold til andre ting i sceneriet er der brugt meget lyse farver til illustrationen af Frederik IV. Disse er med til at fremhæve ham som det vigtigste i billedet.

Desuden er hans blik meget autoritært og fortæller beskueren: ”Jeg har styr på det”. Den meget bleglige farve, der er brugt til ansigtet, var et udtryk for høj status i 1700-tallet, da de rige havde råd til at gå rundt inden døre, og de fattige var nødt til at arbejde uden for i marken og dermed fik en mere solbrændt kulør.

Fokus i billedet går på at fremhæve Frederik IV som en stor, stærk og enevældig konge. Hele sceneriet og kropsholdningen med hånden på kronen og den anden hånd, der holder knugende fast i hermelin kåben, fortæller om magten, der nu ligger hos kongen i stedet for hos adelen.

Under Christian II’s håndfæstning lå magten primært hos rigsrådet, der bestod af adelige. Det var desuden kun adelige, der måtte udnævnes til embedsmænd og adelen, der måtte føre krig. Men efter svenskekrigene under et møde i København blev det besluttet, at indføre enevælde og gøre tronfølgen arvelig. Den primære grund til at dette kunne lade sig gøre var, at adelen havde til ansvar at sende folk til at deltage i landets krige, men under svenskerkrigene havde adelen vist sig uduelig. Det var også kun, fordi man havde en grund til at tvivle på adelen, at enevælden kunne indføres.

Med enevælden kom en masse nye fordele og ulemper. For det første kom landets tilstand gevaldigt an på, hvilken konge der regerede. Hvis kongen var ustabil eller uregerlig, kunne befolkningen mærke dette, men hvis kongen havde en sand interesse i landets befolkning, kunne det som regel også mærkes.

Frederik IV ville – som så mange andre danske konger igennem tiden – forsøge at erobre Sverige tilbage. Dette lykkedes dog aldrig, og han blev siden omtalt som en sølle feltherre. Til gengæld var han særdeles populær hos almuen. Man betragtede ham som en konge, der var i god kontakt med folket. Dette skyldtes primært, at han rejste meget rundt i Danmark.

Den tidlige enevælde bragte mange gode ting og nye ideer med sig. Kongen kunne nu ophøje almindelige borgere til embedsmænd og gøre almindelige mennesker adelige. Folk fik et nyt håb om, at man ikke nødvendigvis blev nød til at blive i den sociale klasse, man var født i og dette var et af de første skridt imod et demokrati.