Benoît le Coffres porttræt af Frederik IV

Dansk/historie 26/09-10 STX 1.g

Billedanalyse af Benoît le Coffre’s Frederik IV

Billedet forestiller Frederik IV, der står i en hermelinkåbe med hvidpudret paryk, fint broderet ”guld” tøj og røde gamacher. Hermelinpels måtte dengang kun bæres af de kongelige, og ved første øjekast er det selvfølgelig med til at gøre opmærksom på, at det er en konge, man har med at gøre. Ydersiden på den fine kåbe er i en slags fløjl i en meget kraftig mørkerød farve. Der er desuden broderet kroner overalt på kåben. Rundt om halsen hænger en kæde og vedhænget er en elefant. Dette er et symbol på elefantordenen. Elefantordenen er en orden, de kongelige i Danmark har været medlemmer af siden Christian I. Den hvidpudrede paryk var ligeledes en form for statussymbol, da parykkerne var eksklusive og dyre. De fine broderinger i tøjet er også et statussymbol og med til at fremhæve kongens rigdom.

Frederik IV’s højre hånd hviler på kronen og et scepter, og den venstre hånd holder knugende fast i hermelinkåben. Hånden, der hviler på kronen, er symbol på kongen, der nu sidder på magten og den knugende hånd er et symbol på hans greb i magten, og at han absolut har tænkt sig at holde fast i den. Hans figur og de to hænder, der udtrykker noget særdeles vigtigt, fremhæves ved brug STX 1.g lodrette linjer. Det gyldne snit kaldes også det guddommelige forhold og bruges ofte i billeder til at fremhæve vigtige elementer eller skabe fokus på bestemte punkter. I loftet hænger der sort, eksklusivt stof. Det eksklusive stof er et typisk barokfænomen. I denne stilperiode var det moderne at vise sin overflod og ligefrem prale med den. På gulvet er der slynget et stort dyrt udseende tæppe i rigelige mængder, hvilket vises ved at det ligger og folder på gulvet efter trappeafsatsen. Det store tæppe er igen et barokfænomen, der pralende viser kongens rigdom.

Hele sceneriet foregår på en form for trappeafsats. Trappeafsatsen går igen i kongebilleder fra denne periode og er et symbol på kongernes ophøjethed og store magt. Desuden kan trappeafsatser være med til at skabe et naturligt frøperspektiv i billeder, og da frøperspektiv får ting til at se større ud, er det den primære grund til, at den blev benyttet en del i forbindelse med kongebilleder. Billedet af Frederik IV bærer dog næsten ikke præg af frøperspektiv.