Billedanalyse af Gåsetårnet i Vordingborg

Side 1

Side 1 af 4

Gåsetårnet i Vordingborg

”Gåsetårnet i Vordingborg” er et maleri, som er malet i 1842 af den danske kunstner Johan Thomas Lundbye (1818–1848). Han var en dansk kunstmaler, som blev kendt for sine nationalromantiske billeder. Lundbye blev blot 29 år gammel, da han blev dræbt af et vådeskud som soldat. Trods en tidlig død, nåede han stadig at blive en af guldalderens

                          1
betydeligste landskabsmalere. Selvom Lundbye især var specialiseret i landskabsmalerier,

vejede dyremalerier næsten lige så tungt i hans produktion.^{2} I landskabsmalerierne lagde han
derudover vægten på det typiske danske.^{3}

”Gåsetårnet i Vordingborg” blev malet under perioden Romantikken og kan i dag ses i Statens

Museum for Kunst. Det måler 141x156,5 cm og er malet med olie på lærred.^{4}^{,}^{5}

Det vigtigste og mest fremtrædende motiv på maleriet, er Gåsetårnet. Gåsetårnet er et 650 år gammelt tårn, som fik sit navn grundet en guldgås, som blev sat på toppen af det dengang nybyggede forsvarstårn af kong Valdemar Atterdag i 1367. Dog er den guldgås, der sidder på toppen i dag, ikke den samme som den, Valdemar Atterdag satte på tårnet, for den oprindelige guldgås blev stjålet af den danske konge; Erik af Pommern. Gåsetårnet blev desuden brugt

som et fængsel.^{6} Tårnet er en del af det gamle Vordingborg Slot, som blev grundlagt under
Valder den Store.^{7}

Udover selve Gåsetårnet, bliver resten af maleriet fyldt ud af naturen og himlen. Naturen og himlen bliver forbundet. Vi befinder os netop i den frie natur, som ser fredelig ud, hvilket skaber en ro. Samtidig er der også nogle dyr på maleriet, heriblandt en ko og en and, som er henholdsvis i forgrunden og i mellemgrunden. I forgrunden ses derudover også en sø samt en sti, som fører op mod nogle gårde i baggrunden ved siden af Gåsetårnet. Mellemgrunden er præget af naturen og få dyr, mens himlen kan ses i baggrunden sammen med Gåsetårnet, få dyr og en skikkelse af et menneske på vej ind i tårnet. Maleriet er gengivet ubeskåret. Der er ikke en kraftig beskæring af et motiv, hvilket underbygger opfattelsen af billedet som en

1

https://virupskolen2002ab.wordpress.com/2012/03/07/121/

2

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Johan_T

homas_Lundbye

3

Ibid.

4

”At male det kjære Danmark”, Information, 31. juli 2010 af Kristen Bjørnkjær

5

https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId=405285

6

http://www.danmarksborgcenter.dk/da/oplevelser/gaasetaarnet

7

https://virupskolen2002ab.wordpress.com/2012/03/07/121/

Side 2

Side 2 af 4

                                    8
afsluttet hele, som afspejler virkeligheden.

Det centrale på billedet, Gåsetårnet, er placeret ude i venstre side, hvilket er et træk fra kunstnerens side af, idet venstresiden normalt kan bære de tungeste og største flader, uden at

             9
billedet vælter. Samtidig går læseretningen også fra venstre til højre. Lundbye har dermed

fokuseret på, at Gåsetårnet skulle være det motiv, som fangede læseren ved første øjekast.

Gåsetårnet er derudover placeret i en diagonal linje, som går direkte gennem tårnet, omkring det gyldne snit, hvilket drager læseren mod tårnet.

Bakketårnet og stien, runder i en bue, hvilket giver en oval bevægelse. Denne bevægelse forstærkes ved, at stenene i forgrunden også runder sammen til en oval form, hvilket skaber dybde i maleriet. Busken i forgrunden indgår desuden i en skrå diagonal linje, som også krydser koen, bakketoppen og himlen. Disse linjer skaber dynamik og bevægelse i maleriet.

Der er blevet anvendt normalperspektiv, så beskueren ser dermed maleriet lige for. Dette gør, at man er i øjenhøjde med den danske natur.

Der er blevet brugt meget naturlige farver. Gåsetårnet har et strejf at noget rødligt, hvilket er med til at give maleriet varme. De brune og gyldne jordfarver på henholdsvis Gåsetårnet og stien giver fornemmelsen af tryghed og god jordforbindelse, hvilket er med til at skabe en

ro.^{10} Den grønne farve, som er mest fremtrædende sammen med den blå farve, symboliserer

vækst og udvikling. Denne farve er rolig og forfriskende. De mere mørke toner af den grønne farve som eksempelvis ses på den store busk i forgrunden, giver associationer til rødder

herunder styrke og fasthed.^{11} Den blå himmel opfordrer til ro og harmoni og tilfører dermed

                         12
en positiv energi til maleriet.

Farverne i forgrunden, som er meget præget af jordfarver og den grønne farve er varme, mens der i baggrunden er blevet brugt en køligere farve, den blå farve. Dette er med til at skabe rum i billedet. Samtidig er der en klar kontrast mellem den grønne farve og den murstensrøde farve.

Maleriet er et klassisk nationalromantisk billede. Naturen er fremstillet meget idyllisk og romantisk med en meget blå himmel og grønne marker og grøn natur samt dyr, som er

                                                        13
fritgående. Samtidig er der et klassisk nationalsymbol, Gåsetårnet. Romantikken var

8

http://www.da-net.dk/Billedanalyse.html

9

http://www.da-net.dk/Billedanalyse.html

10

http://levendefarver.dk/inspiration-maling-farver/farvernes-betydning/

11

Ibid.

12

http://www.farvesymbolik.dk/blaa/

13

https://virupskolen2002ab.wordpress.com/2012/03/07/121/

Side 3

Side 3 af 4

                                              14
perioden, hvor kærligheden til fædrelandet blev skabt.

Det er det smukke ved Danmark, som er fremhævet, hvilket er et typisk guldalderbillede. Her er det idylliske landskabsbillede i fokus. Forholdet mellem naturen og dyrene skaber endvidere en harmoni i billedet, hvilket understøtter det idylliske i billedet. Idealerne fra Romantikken lyder: ”det gode, det sande og

det skønne”.^{15} Her skinnede solen altid om sommeren, og naturen var uspoleret og helt uden

forureninger. Fuglenes kvidren og biernes summen fornemmes, og midt i en velsignet stilhed,

bryder køernes muh’en og fårenes brægen stilheden.^{16} Den romantiske tanke gik ud på, at der

fandtes en højere åndelig verden, og denne verden kunne man møde gennem kunstnerens meget følelsesladede skildringer af naturen. Lundbye har formået at male et maleri, hvor naturen bliver dyrket som et jordisk paradis. Der er tale om et fristed, hvor både følelser og kærlighed kan dyrkes. Naturen er én sammenhængende organisme, og romantikkens

                                                                               17
idealverden afspejler sig i den idylliske natur, hvilket er en af grundtrækkene i romantikken.

Gåsetårnet peger op mod himlen, og det samme gør træerne og pælene i forgrunden. Samtidig er fuglene også i færd med at flyve opad. Selvom disse motiver befinder sig i den fysiske, jordiske verden, bliver der søgt op mod en højere, åndelig verden – idealverdenen. Idéen om

to verdener, den fysiske og den åndelige verden, er en del af den romantiske tankegang.^{18}

Lundbye har malet et billede, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Hans kunst er en virkelighedsflugt, for Danmark var på daværende tidspunkt slet ikke i en periode, hvor

humøret svarede til blå himmel og grønne enge.^{19} I perioden gennemlever

Danmark nemlig en række begivenheder, som får voldsomme konsekvenser for landet.

Nationale katastrofer opstår, hvilket fører til et udbredt ønske om at holde sammen om

danske værdier som historie, sprog og kultur.^{20} Den danske natur prises for dens skønhed.

Her er ingen smukke bjerge, men til gengæld er der både skov, søer og frugtbar jord. Den danske natur er rolig og ånder alt fred og idyl. Romantikeren, Johan Thomas Lundbye, ser dermed det positive ved tilværelsen trods begivenheder, der burde splitte befolkningen ad, men som i stedet forstærker fællesskabet i Danmark.

14

http://www.faktalink.dk/titelliste/roma

15

http://www.faktalink.dk/titelliste/roma

16

”At male det kjære Danmark”, Information, 31. juli 2010 af Kristen Bjørnkjær

17

http://www.litteratursiden.dk/analyser/oehlenschlaeger-adam

18

http://www.blicher-nu.dk/Romantikken-kort_fortalt

19

https://sites.google.com/site/silkeborggym3/home

20

http://litteratur.gyldendal.dk/Indgange/Litteraturhistorie/Romantik.aspx

Side 4

Side 4 af 4

Kildeliste

Primærkilde

• Lundby, Johan Thomas; ”Gåsetårnet i Vordingborg”, 1842, Statens Museum for Kunst,

141x156,5 cm, olie på lærred

Sekundærkilder

Artikler

• Bjørnkjær, Kristen; ”At male det kjære Danmark”, Information, 31. juli 2010

I-bøger

• Hassing, Jeanette m.fl.: ”hhx-håndbogen”, Systime, 2016, ibog

Andre

• http://www.blicher-nu.dk/Romantikken-kort_fortalt
• http://www.da-net.dk/Billedanalyse.html
• http://www.danmarksborgcenter.dk/da/oplevelser/gaasetaarnet
• http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassi
cisme/Johan_Thomas_Lundbye
• http://www.faktalink.dk/titelliste/roma
• http://www.farvesymbolik.dk/blaa/
• https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId=405285
• http://levendefarver.dk/inspiration-maling-farver/farvernes-betydning/
• http://litteratur.gyldendal.dk/Indgange/Litteraturhistorie/Romantik.aspx
• http://www.litteratursiden.dk/analyser/oehlenschlaeger-adam
• https://sites.google.com/site/silkeborggym3/home
• https://virupskolen2002ab.wordpress.com/2012/03/07/121/