Analyse og fortolkning af "Balstemning" af Alexander Kielland

Balstemning

HHX 3. år

trykt i ”Samlede Novelletter” 1909

Omkring 1870 får naturvidenskaben indflydelse på tænkning og kunst. Som man udforsker naturens lovmæssigheder, begynder man i litteraturen at udforske mennesker, som de i virkeligheden er. I litteraturen tilstræber man en realistisk personskildring og gør op med romantikkens idealisme. Et centralt tema i Det moderne Gennembrud er klasseforskelle, og novellen ”Balstemning” er et klassisk eksempel på den fokus der var på klasseforskelle og fattigdom i dansk litteratur fra ca. Novellen foregår i Paris og handler om et fattigt hittebarn, der laver balblomster til de rige kvinder. Pigen bliver opdaget at en rig mand, der sender hende på de bedste kostskoler, hvor hun udvikler sig til den elskværdige, rolige, fejlfri skønhed som manden ønsker. Hun fortrænger sin barndom i fattige kår og husker først hadet og misundelsen mod overklassen, da hun en aften skal til bal hos den russiske ambassadør. Hun ser den fattige menneskemængde og føler, at det er uretfærdigt at hun har fundet lykke og har fået en plads hos overklassen. Hun får en vellykket kompliment af en greve, men affærdiger ham ved at fortælle om hendes egen fattige barndom.

I novellen er skildret to forskellige miljøer: overklassen og underklassen. Underklassen hvor hovedpersonen kommer fra, er fattigdommen stor, og vreden mod overklassen er i novellen beskrevet som et indædt had. Overklassen levede i de bedste, fornemste og rigeste kår, med baller, flotte kareter og hvad dertil hører. Klasseforskelle er et af Det moderne Gennembruds hovedtemaer, og forfatteren har lagt stor vægt på at beskrive underklassens had til overklassen, specielt pga. de store sociale forskelle (linie 83-86): ”Hun vidste, at det hadede alt – ligefra de velnærede Heste og de højtidelige Kuske til de blanke, skinnende Kareter; men mest dem, der sad indeni – disse Damer, hvis Smykker og Pynt kostede mere Guld end et helt Livs Arbeide indbragte en af dem.” Denne sammenligning fortæller os, at overklassen bar så kostbare smykker, som en fattig ikke ville kunne købe sig til på en livsløn. Denne store klasseforskel var bl.a. en grund til det store, voksende had mod overklassen.

Underklassens vrede mod overklassen kommer også til udtryk da pigen senere skal til bal hos den russiske ambassadør (linie 74-77): ”Hun mindedes, hvor ofte hun selv – halvt Barnmed graadige Øine havde slugt de fine Damer, der kjørte pyntede til Baller eller Theatre; hvor ofte hun havde grædt i bitter Misundelse over de …