Analyse og fortolkning af "Balstemning" af Alexander Kielland

Side 1

- 1 -

Balstemning

HHX 3. år trykt i ”Samlede Novelletter” 1909

Omkring 1870 får naturvidenskaben indflydelse på tænkning og kunst. Som man udforsker naturens lovmæssigheder, begynder man i litteraturen at udforske mennesker, som de i virkeligheden er. I litteraturen tilstræber man en realistisk personskildring og gør op med romantikkens idealisme. Et centralt tema i Det moderne Gennembrud er klasseforskelle, og novellen ”Balstemning” er et klassisk eksempel på den fokus der var på klasseforskelle og fattigdom i dansk litteratur fra ca.

Novellen foregår i Paris og handler om et fattigt hittebarn, der laver balblomster til de rige kvinder.

Pigen bliver opdaget at en rig mand, der sender hende på de bedste kostskoler, hvor hun udvikler sig til den elskværdige, rolige, fejlfri skønhed som manden ønsker. Hun fortrænger sin barndom i fattige kår og husker først hadet og misundelsen mod overklassen, da hun en aften skal til bal hos den russiske ambassadør. Hun ser den fattige menneskemængde og føler, at det er uretfærdigt at hun har fundet lykke og har fået en plads hos overklassen. Hun får en vellykket kompliment af en greve, men affærdiger ham ved at fortælle om hendes egen fattige barndom.

I novellen er skildret to forskellige miljøer: overklassen og underklassen. Underklassen hvor hovedpersonen kommer fra, er fattigdommen stor, og vreden mod overklassen er i novellen beskrevet som et indædt had. Overklassen levede i de bedste, fornemste og rigeste kår, med baller, flotte kareter og hvad dertil hører. Klasseforskelle er et af Det moderne Gennembruds hovedtemaer, og forfatteren har lagt stor vægt på at beskrive underklassens had til overklassen, specielt pga. de store sociale forskelle (linie 83-86): ”Hun vidste, at det hadede alt – ligefra de velnærede Heste og de højtidelige Kuske til de blanke, skinnende Kareter; men mest dem, der sad indeni – disse Damer, hvis Smykker og Pynt kostede mere Guld end et helt Livs Arbeide indbragte en af dem.” Denne sammenligning fortæller os, at overklassen bar så kostbare smykker, som en fattig ikke ville kunne købe sig til på en livsløn. Denne store klasseforskel var bl.a. en grund til det store, voksende had mod overklassen.

Side 2

- 2 -

Underklassens vrede mod overklassen kommer også til udtryk da pigen senere skal til bal hos den russiske ambassadør (linie 74-77): ”Hun mindedes, hvor ofte hun selv – halvt Barn-med graadige Øine havde slugt de fine Damer, der kjørte pyntede til Baller eller Theatre; hvor ofte hun havde grædt i bitter Misundelse over de Blomster, hun møjsommeligt satte sammen for at smykke andre. Her så hun de samme graadige Øine, den samme uslukkelige, hadefulde

Misundelse”. Her vises igen underklassens store vrede og misundelse måske også en vis frustration.

Pigen gjorde sig stor umage med lave blomsterne, men blomster til hvad? Blomster til den befolkningsgruppe, som hun hadede allermest. En befolkningsgruppe som højst sandsynligt takkede hendes møjsommelighed med håndører.

Forfatteren bruger et stærkt, sprogligt billede på at beskrive den vrede menneskemængde, der samles om kareterne. Han sammenligner bølgerne fra det røde hav, med menneskenes vrede (linie

89 –97): ”Hun kom med ét til at tænke paa Fortællingen om Pharao, der med sine Stridsvogne vilde følge jøderne gjennem det røde Hav. Hun saa Bølgerne, som hun altid havde forestillet sig røde som Blod, staa som en mur paa begge Sider af Ægypterne. Da lød Moses Røst, han udstrakte sin Stav over Vandende, og det røde Havs bølger sloge sammen og opslugte Pharao og alle hans Vogne. Hun vidste, at den Mur, der stod paa hver Side af hende, var vildere og rovgjerrigere end Havets Bølger, hun vidste, at der kun udfordredes en Røst, en Moses, for at sætte dette Menneskehav i Bevægelse, saa at det knusende væltede sig frem, overskyllende hele Rigdommen og Magtens Glands med sin blodrøde Bølge”. Denne sammenligning viser ikke kun, hvor stor underklassens vrede var mod overklassen, men fortæller også om pigens frygt. Hun ved, at den vrede menneskehob står sammen og kan vælte rigdommen og magte. Jeg synes, at det i denne sammenhæng er væsentligt at tænke på, at mange vrede mennesker stod sammen for at få bedre kår for arbejderne, og at disse opstandelser var skyld i fagforeningernes komme lige netop omkring Det moderne Gennembrud.

I sit voksenliv er pigen splittet mellem nutid og fortid. Mellem sin nuværende plads i rige kår og sin barndom i fattigdom, en fattigdom som forfatteren lader os selv fantasere om (linie 6-7): ”Som et Hittebarn i en Udkant af Paris havde hun hensultet sin Barndom i et Liv mellem Last og Armod, som kun de have Begreb om, der kjende det af Erfaring. Som voksen står pigen i et dilemma, hun har svært ved at takle, på den ene side er rigdommen, velstanden og trygheden, men på den anden side er last og armod, en vaklende tilværelse og hun stiller spørgsmålstegn ved retfærdigheden af

Side 3

- 3 - hendes position i samfundet og har dårlig samvittighed overfor de fattige. På et tidspunkt spørger hun sig selv, om hun ikke i virkeligheden hører til blandt de fattige (linie 104): ”Hørte hun ikke snarere til derude i den bølgende Masse blandt Hadets Børn?”. Hun ved ikke selv hvor hun hører til og må på en måde føre et dobbeltliv, da hendes sympati må ligge hos underklassen da overklassen i linie 84 bliver beskrevet som vampyrer.

Gennem novellen beskrives pigens fortid som en skuffe hvor nøglen er blevet gemt væk, men denne undren og sympati for underklassen viser netop at nøglen ikke er blevet væk, hun ønsker måske egentlig at være derude, at vise underklassen at de har en mulighed for at avancere i samfundet. Pigen kan ikke gøre det alene, og bliver derfor på sin trygge plads i kareten. Dog får hun sidst i novellen en greve til at tænke over at underklassen, som han beskriver som et mangehovedet uhyre, egentlig er uretfærdigt stillet.

Det er muligt at avancere i samfundet. Som forfatteren så smukt skriver i linie 1-4:

”Ad de glatte Marmortrin var hun steget op uden Uheld, uden Anstrengelse, alene baaret af sin store skønhed og gode Natur. Hun havde indtaget sin Plads i de Riges og Mægtiges sale uden at have betalt Adgangen med sin ære og sit gode Rygte.” Opstigningen af de glatte marmortrin skal symbolisere den sociale opstigning af rangstigen. Vejen er farefuld og det er nemt at ryge tilbage hvor man kom fra, og derfor er marmortrinene beskrevet som glatte. Det at pigen er steget op ad marmortrinene fortæller os, at hun er gået ind i overklassen.

Forfatteren Alexander Kiellands sympati ligger klart hos underklassen, da han flere gange beskriver overklassen, gennem pigen, blodsugende og som vampyrer. Endvidere bruger forfatteren ironi til at vise at overklassen er ligeglad med underklassen og beskriver bl.a. greven som lidt halvdum (linie

143-145): ”Fremmede og generende Tanker svirrede om i Hr, Grevens Hjerne, hvor de havde god plads. Han var ganske kommen ud af Koncepterne, og det varede en hel Polka, inden han gjenvandt sin Stemning”. Forfatteren beskriver at tankerne svirede rundt i grevens hjerne –hvor de havde god plads- og dette viser at han prøver at latterliggøre greven. Han prøver altså at gøre greven lidt dum, og dette viser os klart at hans sympati ikke ligger hos overklassen. Forfatteren prøver i de samme linier at vise, hvor lille sympatien for underklassen var i overklassens mening. Grevens tanker bliver beskrevet som fremmede og generende, men det der i virkeligheden generer greven, er at han bliver tvunget til at tænke på underklassen, som han –som før beskrevet- ser som et mangehovedet uhyre.

Et mangehovedet uhyre, som er den uhyggeligste omgivelse man kunne tænke sin om sit palads

(linie 141-142).

Side 4

- 4 -

Andre temaer som fyldte godt i Det moderne Gennembrud var kirken og kvinderollen. Bl.a. Georg Brandes sætter spørgsmålstegn ved kirken og den ærefrygt overfor religionen der hersker midt i

1800-tallet. Brandes sætter også spørgsmålsten ved de traditionelle kønsroller, hvor kvinden bliver opdraget til underkastelse af manden, bliver betragtet som aseksuel og ingen stemme-, arve- eller uddannelsesret havde.

Romantikkens litteratur var idealistisk og ideerne byggede på troen af en tabt

guldalder, en åndelig verden og/eller kristne forestillinger som sættes op som idealer for tilværelsen

og mennesket, som må nøjes med at leve i den materielle, fysiske verden. Kun gennem drøm, anelse, natur eller kunst kunne mennesket få et glimt af den åndelige verden. I Romantikken blev alt idylliseret, og den virkelige verden kom ikke til kort. Den virkelige verden blev ikke skildret og hvis den gjorde blev den det som uproblematisk og den levede fuldt op til romantikken forskrifter, moraler og idealer.

Jeg tror at det moderne Gennembrud har haft en yderst stor indflydelse på det samfund vi har i dag.

Bl.a. begyndte industrialiseringen så småt omkring Det moderne Gennembrud og fagforeninger skød op omkring i Danmark og i udlandet. Det at man i litteraturen har droppet tanken om en tabt guldalder, tror jeg bl.a. har fået mange mennesker til at indse at uanset social rang, var det muligt at gennemføre noget, blot man tog de rigtige midler i brug.