Arven af Per Fly

ARVEN

-en film af Per Fly

Produktionsår 2003- Zentropa- Ib Tardini

Analyse, fortolkning og perspektivering af

STX 2.g

I Per Flys(PF) trilogi om samfundsklasserne i Danmark er der sat fokus på manderollerne, deres respektive problemer og valg. Bænken, Arven og Drabet udgør trilogien og skal give et billede af underklassen, middelklassen og overklassen.

I den 2. film om overklassen, Arven, møder man Christoffer som lever i Stockholm med sin kone Maria. De er lykkelige indtil den dag hvor Christoffers far har hængt sig og Christoffer må vende hjem til Danmark. Derhjemme venter en kynisk mor der vil have Christoffer skal overtage familiens firma, stålvalseværket Borch-Møller.

Spørgsmålet er nu om Christoffer kan holde sammen på Marias og hans forhold selvom han overtager jobbet. Vil han tage de rigtige valg eller vil moren manipulerer ham og dermed gøre ham kold?

Filmen starter med at Christoffer ankommer til Stockholm og man ser ham pakke ud på sit flot indrettede hotelværelse. Man ser ham så gå en tur og sætte sig på en bænk, kigger op på et vindue og nærmest shakespeariansk ser en kvinde. Derefter hopper filmen så ind i et langt flashback der varer frem til de sidste minutter af filmen.

Introen er næsten en historie i sig selv hvor de gigantiske beholdere og maskiner på stålvalseværket sprudler og sprøjter som var det Vesuv. Det er alt sammen holdt i de mørke farver hvor de glødende gnister og det flydende metal udgør kontrasten- passionen og vildskaben vs. mørket og de trods alt mægtigere maskiner der holder det tilbage på sin plads. Her har PF næsten allerede afsløret temaet og angivet den kamp der vil figurere gennem hele filmen. Typisk for PF er anvendelsen af det levende og autentiske kamera, hvor skiftet mellem nærbilleder og det observerende skaber dynamikken. Skiftene bliver brugt afhængig af situationen, dvs. nærbilleder i f.eks. en af Christoffer og Marias skænderier hvor intensiteten skal fanges. Når man så anvender nærbilleder i et skænderi, kræver det også et meget frit og levende kamera der følger med rundt. Dette resulterer en gang imellem i skævevinkler og underlige beskæringer, men det øger intensiteten og publikums fornemmelse af at være tilstede i skænderiet. Den observerende, nærmest voyeur-stil, bliver brugt i de scener der skal udtrykke Christoffers indelukkethed og indre splittelse.

I den sidst nævnte stil er det billedkompositionen der er afgørende for at få det rigtige udtryk.