Arrestbygningen ved råd- og domhuset | Analyse

Side 1

Side 1 af 3

Billedanalyse af Martinus Rørbyes

”Arrestbygningen ved råd- og domhuset”

Fra 1800 til 1850 begyndte en bevægelse indenfor litteratur, kunst og videnskab at brede sig i Europa. Tiden blev kaldt romantikken, og perioden er kendt for at stå i opposition til oplysningstidens realisme, ved hjælp af kunstnernes idealisme. I disse år herskede der stor fattigdom og undertrykkelse i Danmark. Ordet romantik brugtes dengang som ordet for noget fremmedartet og om det, der var ”som i romanerne”, hvilket også er den samfundsopbygning kunstnerne skildrede i deres guldalderværker. Kunsten stod i kontrast til de virkelige forhold, og gav et idealistisk billede af Danmark. En af de kendte kunstnere var Martinus Rørbye. Han var den første til at male den smukke natur i Skagen, hvilket dannede baggrund for Skagensmalerne. Jeg vil analysere Rørbyes maleri ”Arrestbygningen ved råd- og domhuset” fra 1831. Jeg vil fokusere på den nationalfølelse Rørbye har villet udtrykke, og de motiver han har valgt til at skabe idyl. Jeg vil perspektivere til ”Kong Christian d. 8” af J.V. Gertner og ”En gravhøj fra oltiden ved Raklev på Refsnæs” af J. Th. Lundbye og slutte af med en konklusion af på min billedanalyse.

Dette maleri, af Martinus Rørbye, er malet i 1831, hvilket er i tidsperioden romantikken, og i Danmark guldalderen. Billedet er i formatet 47,5 x 63 cm og på billedet ser man bagsiden af arresthuset i København, og folkelivet ved denne byport. Billedets motiv består af bylivet foran arresthuset og det helt store blikfang ligger på manden med den høje hat og grønne frakke.

Billedets komposition er delvist lukket, da buens sten alle peger mod midten, og da lyset danner diagonaler, der har samlingspunkt i midten. Dog falder lyset sådan, at der mod højre ikke er skygge på brostenene, hvilket gør at rammen, der ellers består af skygger, bliver brudt og leder ud af billedet. Dette bevirker, at billedet, der ellers har en lukket komposition, bliver et billede med åben komposition. Synsretningen på manden i midten og kvinden i rødt leder ud af billedet, og medvirker til en åben komposition. Hvis man følger det gyldne snit, ser man, at den kappe klædte mand i forgrunden ligger i snittet, sammen med damen i rødt til højre. Det tredje punkt ligger ved den

Side 2

Side 2 af 3 inderste del af buen man kan se. Disse mange linjer, gør billedet dynamisk, og øjet bliver ført fra buen og ned på torvet, og herefter vandrer blikket ustruktureret fra person til person. Den øverste del af maleriet er statisk, da vi har pæne linjer, hvor nogle af linjerne leder øjet ned imod det mere dynamiske i den nederste del.

Rummet i billedet bliver udelukkende skabt med overlapning. Vi har en tydelig opdeling af baggrunden, der er muren på arrestbygningen, mellemgrunden, der er buen og alle mennesker bag manden med den høje hat, og forgrunden, der er hunden, den kappeklædte mand, damen med barnet i rødt, og manden med den høje hat. Lyset på folket kommer fra den højre side af billedet, og lyser ind mod pladsen. Lyset er naturligt, og kommer fra solen.

De komplementære farver der er imellem de mange røde kjoler og frakker og grønne frakker fremhæver og skaber harmoni. Dette forhindrer også billedet i enten at blive meget varmt eller koldt. Dog er der en stor dominans hos de varmere farver, da næsten alle bærer noget rødt. Denne dominans sker da rød har en stærkere lysværdi end grøn, hvilket ved denne store mængde skaber disharmoni.

Rørbye har i dette billede skabt et klassisk guldalderbillede. Han har fået farver som rød til at stå frem, og har malet gaderne som nogle smukke og livlige gader. I forhold til det virkelige Købehavn i 1831 er dette et meget idealistisk billede. Et af de virkemidler han har brugt for at fremme nationalfølelse, er at vise, hvor magtfuld Danmark er gennem den store byport, der virker absurd stor i forhold til folket. Selve byporten og arkitekturen fylder den øverste halvdel af billedet og virker derfor meget betydningsfuld. Placeringen af billedet er også af betydning. Vi ser på billedet bagsiden af arrestbygningen i København. Rørbye skaber en smuk kontrast imellem fængslet og den frie borger. Han får på denne måde vist, at Danmark har magt, og er et land, der kan skabe tryghed for den lovlydige borger.

Hunden i forgrunden og katten i mellemgrunden supplerer hinanden. Hunden, der står i skyggen er et symbol på trofasthed, og katten i lyset står for selvstædighed og uafhængighed. Dette er nogle af de egenskaber, kunstnerne ville have det danske folk til at have. Normalt anses katte og hunde for at være modsætninger, men på billedet harmonerer de. Det, at Rørbye har lagt lys på katten, viser at han ville have ekstra fokus på, at danskeren skulle være uafhængig.

Skyggen i forgrunden er også en opdeling af godt og ondt. Aller forrest har vi en misantrop med en kappe. Han bliver sat i skygge for at vise, at det ikke hjælper noget at se negativt på situationen i

Side 3

Side 3 af 3

Danmark. Derudover har vi, i det skarpeste lys, manden med den høje hat. Han en afbildning af den idealistiske unge danske mand, der er sund, rank og ser mod højre – fremtiden. Til højre i lyset har vi damen i rødt med sin datter i hvidt. De bærer Dannebrogs farver, og ser også mod højre. Til sidst har vi soldaten ved sit skilderhus. Han står rank og stolt ved sin post, og ser magtfuld ud, hvilket er imod det realistiske Danmark. Danmark havde tabt mange krige til England, og den danske soldat var ikke længere så velset som han er på dette romantiske billede.

Den store brug af rød skal få danskeren til at huske Dannebrog. Dette er patos, der spiller ind, for at få modtageren til igen at mindes om Danmarks historie som nation. Til sidst har vi henne i hjørnet en dame der sidder med en vægtskål. Denne vægtskål er et symbol på retfærdighed, hvilket supplerer betydningen ved placeringen.

Alle disse symboler og farver leder os frem til, at Martinus Rørbye har villet skabe en nationalromantisk følelse hos danskerne. Han prøver at påvirke danskeren til at tænke på de gode egenskaber ved Danmark så som soldaten, retfærdighed og selvstændighed.

Billederne af Lundbye, Gertner og Rørbye viser de tre forskellige vinkler på romantikken. Billedet af Lundbye fokuserer på den smukke natur, og vores storhedstid som vikinger igennem gravhøjen.

Billedet af Gertner er et maleri af Kong Christian d. 8, hvilket var den sidste konge i Danmark, der blev kronet som enevældig konge. Dette billede af Christian d. 8 viser tilbage til en tid, hvor Danmark stadig havde meget magt, og billedet er malet efter hans kroning som Danmarks konge.

Christian lovede først en fri forfatning med demokrati, så da dette billede blev malet, var der håb for et demokratisk Danmark. Disse tre billeder forsøger at appellere til modtagerens nationalfølelse gennem den frembrusende brug af patos. Lundbye vil appellere til nationalfølelser gennem natur og smukhed, og vores fælles historie, hvor Gertner vil vise magt og ligestilling gennem den fælles kærlighed til kongen og Rørbye vil vise storhed og tryghed gennem arrestbygningen.

Ud fra denne billedanalyse kan jeg konkludere, at Martinus Rørbye har formået at male et billede, der igennem symbolik og farver, får fremstillet arrestbygningen som en gade, der vrimler med liv og lykkelige folk. Han får vist, at misantroper der ikke er velsete, og at Danmark er et trofast, magtfuldt og uafhængigt land. Han bruger patos til at overbevise modtageren om, at Danmark er et godt land, ligesom alle andre guldaldermalere gør.