Tigrene | Analyse

Side 1

1

Tigrene af Villy Sørensen

Novellen ”Tigrene” af Villy Sørensen handler om to brødre som en dag får en note fra deres mor om straks at komme hjem, da der er en tiger løs i køkkenet – ligeledes i en masse andres køkkener!

Det videre forløb bygger på de to drenges forsøg på at komme af med tigrene for til sidst at indse, at dette ikke er løsningen. Villy Sørensen er kendt for sin brug af overnaturlige og til tider absurde elementer, hvilke også er at finde i denne novelle. Disse kan dog alle ses som repræsentanter for noget meget mere basalt, som nok er at finde i de flestes dagligdag på den ene eller anden måde.

Nemlig de dyriske drifter.

Et af novellens hovedemner bygger på modsætningerne, videnskab og kunst. Disse er repræsenteret ved de to hovedpersoner Steen og Fif. Der gøres fra starten opmærksom på, at de kan opfattes som en slags dobbeltgængere, idet de taler og handler både ens og samtidigt i en stor del af historien.

Dog aner man også en tydelig forskel mellem disse brødre; Steen er videnskabsmand og Fif STX 2.g hjælp af Villy Sørensens pen, bliver latterliggjort i hans forsøg på at udrydde tigrene. Fx rejser Steen af sted i begyndelsen af historien for at bygge havne, som ingen tigre kan krydse og er overbevist om, at dette nok skal stoppe tigerinvaderingen. Det ses her at Villy Sørensen klart tager STX 2.g bliver distraheret af det videnskabelige aspekt og mister fokus på det nærliggende – tigrene er stadig at finde i køkkenerne.

Villy Sørensens er interesse derimod i højere grad rettet mod det kunstneriske, i dette tilfælde Fif. I løbet af novellen bliver det tydeligt, at Fif er tiltrukket af tigrene og har et meget atypisk forhold til dem. Han vælger som Steen at prøve at udrydde tigerne, men får ligeledes ingen succes, da indespærringen af tigrene blot kan fungere som en midlertidig løsning. Det ender med, at befolkningen vender sig imod ham, fordi han ikke kan få sig selv til at forklare, hvorledes han ved at gå i seng med tigrene blev i stand til at kommunikere med dem.

Det står således skrevet: ”Som kunstnere tvinges til at være ærlige, ti de kan kvæles af mangel på ærlighed som andre af mangel på luft, blev han bestandig tvunget længere og længere frem mod

Side 2

2

den sandhed der sad bag tremmer i hans sjæl”^{1}. Ordet tremmer adskiller her Fif fra at fortælle om

sine drifter. I Zoologiske Have er det tremmerne, som adskiller menneskene i historien fra tigrene.

Man kan ud fra dette tolke, at tigrene repræsenterer menneskenes dyriske drifter og tremmerne samfundets normer. Det er samfundets normer, der afholder Fif fra at skrive om sit seksuelle samvær med tigrene, ligeledes er det samfundets normer, der afholder menneskene fra at acceptere sine drifter. Er det i virkeligheden ikke menneskene som, ved denne løsning, er blevet afskåret fra tigrene og ikke omvendt?

Psykologen Sigmund Freud opfandt psykoanalysen, som er en model, der deler menneskets identitet op i tre lag og giver os forståelse for sammenspillet mellem menneskets modsatrettede drifter. Menneskets identitet betegnes i hans model som jeg´et. Under jeg´et findes de dyriske drifter sig, hvor seksualdriften, impulshandlinger og lysten til at slå ihjel eksisterer. Disse drifter kaldes id´et, som dog holdes nede af over jeg´et, som er repræsentant for samfundets normer og de moralske retningslinjer, som bør overholdes i et moderne samfund. I historien ses drifterne i form af tigre, og menneskene udviser en tendens til at blive dikteret af samfundet til at undertrykke disse.

Fif finder ud af at måden, hvorpå man kan kommunikere med tigrene og derved tæmme dem, er at gå i seng med dem – altså at se dem i øjnene og erkende de er der for således at skabe balance. Han bruger dog kun denne viden til at spærre tigrene inde, hvilket er en undertrykkelse af drifterne, som kun kan være midlertidig. Freuds teori var, at undertrykte lyster kommer til udtryk i drømme og impulshandlinger når jeg´et er mindst opmærksom, fordi det er menneskets natur at være splittet, og balancen skal bevares for at holde dets identitet sund. I historien kommer dette til udtryk, da menneskene til sidst vil have tigrene sluppet løs, simpelthen fordi presset fra id´et bliver for stort.

Teksten er fra 1953 hvor en stor videnskabelig udvikling fandt sted, og menneskets fokus blev mere og mere rettet mod det materialistiske. Nogle ville mene, at menneskene i den tid var fremmedgjorte, og at der ingen balance eksisterede, hvilket senere førte til uroligheder hos samtidens unge generation. Villy Sørensen synes at være enig, set ud fra hans novelle. Det ses tydeligt, at Villy Sørensen mener, at mennesket ikke kan leve lykkeligt uden at leve i harmoni med hvert et stadie af deres bevidsthed – godt og ondt. Han bebrejder samfundet for at undertrykke det enkelte individ ved at fortrænge dets oprindelige primitivitet som tigrene repræsenterer. Villy

1

S. 164

Side 3

3

Sørensen bruger altså tigrene til at understøtte den splittelse, han mener, der eksisterer i hvert menneske mellem det frie og det ufrie.

Zoologisk Haves direktør beskriver det således: ”Før plejede man at skyde mennesker ned når de primitive kræfter blev for levende … Nu er det lettere at møde fjenden ansigt til ansigt i vores eget

hus”^{2}. Dette viser, at der altid har været en modvilje mod de primitive kræfter. Det moderne

menneske har altid så vidt muligt prøvet at undertrykke de dyriske kræfter og opføre sig dannede og rationelle, da dette er kvaliteter, som er velansete i samfundet. Denne indre splittelse er uden tvivl sund, så længe balancen mellem de modsatrettede drifter bevares. Uden viljen til at lægge bånd på sig selv og de dyriske impulser ville intet samfund kunne bestå, og vores identitet ville kunne sammenlignes med urmenneskets. Når man ikke erkender, at impulserne eksisterer, kan man ikke lægge bånd på dem men blot fortrænge dem, og ved at gøre dette fortrænger man også en del af sig selv.

Novellen kritiserer i høj grad samtidens mennesker, da disse opfatter tigrene – og derved deres egne drifter – som fjender. De gør alt for at udslette dem, men det tydeliggøres hurtigt, at dette ikke er muligt, og at der må være en anden måde, hvorpå tigerproblemet skal løses -nemlig ved at acceptere dem og leve i harmoni med dem, da de er et stadie i vores bevidsthed – en del af os.

Villy Sørensen gør ved hjælp af den hårde splittelse af mennesket og dets drifter opmærksom på, at undertrykkelse kun kan skade, og man burde i stedet for at undgå en hver kontakt med sine drifter, indse at de er der ligegyldigt hvad. Fra urmennesker har vi udviklet os til det moderne menneske, vi er i dag. Et moderne menneske med al for stor fokus på videnskab og en altoverskyggende stræben efter at udfylde den rolle, samfundet dikterer. Villy Sørensen gør i sin novelle opmærksom på dette og prøver at få menneskene til at mindes, hvor vi kommer fra, og hvem vi er – inderst inde. Steen repræsenterer i novellen videnskabsmanden, mens Fif, som forfatter, bruger tid på at udtrykke sit indre. For i kunst som såvel som i drømme kommer det inderste til udtryk, som skrevet i ovenstående citat om en forfatters ærlighed.

2

S. 161