Analyse af "At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten"

Side 1

1

At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten

”At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten” er en (fiktiv) novelle fra novellesamlingen ”trælår”, som er skrevet af Jesper Wung-Sung i 2009.

Handlingen bygger på brødrene Jeppe og Jacob, der nyder dagene alene i forældrenes hus. Der bliver spist pizza og biksemad i massevis, spillet videospil hele natten, og sovet til langt op af eftermiddagen. Det er på ingen måde sådan at problemerne står i kø, og venter på at spolere deres ”ferie”. Det største dilemma der dukker op på deres dag, er hvor fjernbetjeningen mon er blevet af. Men dette problem bliver hurtig glemt, da ingen af de to brødre orker at rejse sig for at finde den. Men så dukker Vorte-Morten op i døren en dag, og lukker lyset og virkeligheden ind i det lille hus. Morten får brødrene med udenfor trods små overvejelser fra brødrene, og så bliver der sat gang i hulebyggeriet. Det resulterer i en Vorte-Morten begravet i jord lige til halsen. Og efter et afsnit af ”det lille hus på prærien” er huset forvandlet fra en stor losseplads til et skinnende slot, samt en flot og nyslået græsplæne.

Novellen bliver indledt med et flashforward. Dette får en særdeles stor betydning for læseren, idet at man uden videre bliver ”skudt” ind i novellens fiktive univers. Denne specielle form for komposition, skaber en betydelig større forståelse for læseren, da man nu har en baggrundsviden, der gør at man lægger mærke til samtlige aspekter (når flashforward afsluttes, og forhistorien bliver fortalt). I fortællingen bliver der gjort brug af en lineær komposition med flash back, også kaldet fremadblik.

I denne spektakulære novelle, bliver vi præsenteret for 3 personer. Jeppe, Jacob og Vorte-Morten, er de fiktive personer der danner rammen om fortællingen. De to mest fremtrædende personer, Jeppe og Jacob, minder på mange måder yderst meget om hinanden. Genetikkens bånd har forårsaget at deres ageringsmønstre er utrolig identiske. De er begge meget stædige, dovne og ikke mindst uansvarlige. Disse egenskaber kommer til udryk på side 27, linje 9, citat: ”Ingen af drengene gav sig eller rejste sig. De lå ugidelige i hver sin ende af hjørnesofaen. Én lang stillingskrig. Om så verden faldt ned om ørene på dem, ville de ikke rejse sig fra sofaen.”. Samtidig

Side 2

2 er de også ekstremt egoistiske. Frivilligt arbejde er ikke noget de gør sig i, al arbejde skal der hugges om, så ingen af de to brødre yder en ekstra indsats for fællesskabet. Citat, side 21 linje 8:

”Jeppe og Jacob er alene hjemme. Forældrene er på ferie i Thailand.”. Ud fra dette kommer det tydeligt til udtryk, at Jeppe og Jacobs forældre, anser dem som to ansvarlige individer. Ingen af de to brødre lever op til forældrenes formodning, da begge to besidder visse egenskaber, der er langt fra ansvarlige. Vorte-Morten er den sidste person i denne novelle. Morten synes at være en del mere moden en de to brødre. Han vil ikke sidde i huset og dovne den af, men vil derimod ud af foretage sig noget aktivt. Citat, s. 24, linje 16: ” ”Hvad skulle det være” ”Ja … Ja, det spørger jeg dig om?!” Morten pustede ud, undlod at svare, kløede i stedet på med spaden.” Her vises det tydeligt at Vorte-Morten håndterer situationen modent, og prøver at stoppe den unødvendige situation.

Samtidig er Morten meget stædig, og lader sig ikke hundse med at de to brødre.

Historien foregår over kort tid, hvilket er et typisk træk i en novelle. Man hører om drengenes mange dage i huset, men selve historien foregår kun over cirka et halvt døgn. Under hele fortællingen befinder vi os på familiens grund. Det tyder på at de bor på landet, pga. den manglende interesse fra naboerne. I et almindeligt nabokompleks ville lys i vinduerne hver nat undre en del folk, samt råben og skrigen fra begravede folk i haven. Samtidig tyder det også på, at det er et rigt miljø. Formodningen om et rigt miljø, er på baggrund af forældrenes rejsen, som ofte indikerer besiddelse af mange penge.

Novellen er fortalt af den registrerende 3. personsfortæller, hvilket gør at vi kan identificere os med fortælleren, som om vi selv sad og observerede historien. Læseren bliver kun informeret om handlingerne, og det er derfor op til læseren selv, at vælge måden at tolke personernes tanker på.

Vi er under hele fortællingen bundet til Jeppe og Jacob, hvilket endnu en gang understøtter at de er de to mest fremtrædende personer i novellen. Fortællingen er fortalt med medsyn, hvilket ses da man som læser oplever begivenhederne helt tæt på. Ud over replikkerne, er stort set hele teksten skrevet i datid. En enkelt undtagelse er ved afslutningen af flashforward’et, hvor den første linje er skrevet i nutid. Citat, s. 21, linje 8: ”Jeppe og Jacob er alene hjemme. Forældrene er på ferie i Thailand.”. Udover det slutter novellen også af med at blive fortalt i førdatid, hvilket kan

Side 3

3 tyde på, at fortælleren, hele tiden har vidst, hvad historien ville ende ud med, og derfor at historien er fortalt med bagudsyn.

Den implicitte fortæller spiller også en betydelig rolle i denne tekst. F.eks. bliver drengenes dovenskab på intet tidspunkt nævnt i teksten, men alligevel danner man som læser sig et billede af, at de to brødre er luddovne. Mellem linjerne befinder den implicitte fortæller sig, og sørger for at drengene bliver opfattet på den ønskede måde, kun ud fra den måde de agerer på.

Side 19, linje 9, citat: ”Men selv Jeppes gorillabøvs, hvor han, med strittende albuer og et fast greb om lårene, ligesom lod bøvsen komme rullende fra regionerne under navlen som en opadstigende lavine gennem kroppen og ud af halsen og mundens megafon”. Dette er blot ét eksempel på det ekstreme, men samtidig humoristiske billedsprog Jesper Wung-Sung benytter sig af. Disse billedsprog skaber en masse liv og humor i historien, og formår at overdrive virkeligheden på en forståelig måde.

Brødrene i denne tekst repræsenterer en stor del af den unge generation i nutidens Danmark. De lever som dovne, unge mennesker, hvis største problem ligger i, at de skal bevæge sig længere end ud til toilettet. Disse to drenge lever et liv i sus og dus, men formår alligevel at skabe et problem, på trods af deres gode præmisser. Jeppe og Jacob finder - ligesom resten af Danmarks unge i dag – et forbillede, som her er Charles Ingalls fra ”Det lille hus på prærien”. Her er der tale om en intertekstualitet, da novellen direkte fortæller om ”Det lille hus på prærien”. En stor del afhænger af læserens baggrundsviden om denne serie, men faktum er, at drengene finder deres forbillede og ændrer deres væremåde. Endelig formår de at blive som Charles Ingalls. De arbejder for hinanden, rydder op i hele huset op og ordner haven. De gør deres bedste, men alligevel er det bare ikke godt nok.

Modsætningerne i novellen findes ved at se på, hvem de to drenge er og hvem de bliver. Eller rettere sagt hvem de er, og hvem de bør være. Brødrene er dovne og ikke mindst uansvarlige.

Efter et afsnit af ”Det lille hus på prærien” ændrer de deres egenskaber til derimod at være

Side 4

4 pligtopfyldende og ansvarlige. Temaet i novellen er søgen efter identitet og erkendelse. Temaet er udfoldet i form af rejsemotivet, hvor den ydre rejse spejler en tilsvarende indre.

Drengenes søgen efter identitet, starter i det øjeblik forældrene tager af sted på ferie. Huset repræsenterer drengenes liv, hvilket er rodet og uorganiseret. Efter at have eksperimenteret med diverse ting, samt at have fundet deres forbillede, prøver de endelig at få styr på livet og alt rodet.

Huset og deres liv står nu skinnende rent, men samtidig ligger problemerne på lur i haven, og det gør Vorte-Morten også.

Denne novelle er der mange unge der vil kunne nikke genkendende til. Teksten er skrevet i en overdrevent grad, men som læser er man heller ikke i tvivl om, at man befinder sig i fantasiens univers. Følelsen af endelig at få ryddet op i sit liv, kender alle til, ligesom man også kender til at lige så snart det hele ser skinnende godt ud, ligger problemerne på lur, for snart at angribe.

Novellens titel står i stærk kontrast til et andet velkendt ordsprog ”lige ved og næsten, slår ingen mand af hesten”. Her menes at det at gøre sit næstbedste, ikke er godt nok. Titlen på novellen ”at gøre sit bedste slår ingen mand af hesten” siger stort set det stik modsatte, nemlig at lige meget om man gør alt hvad man kan, vil det aldrig være godt nok. Endnu engang denne følelse af uduelighed som alle unge i dagens Danmark kender, følelsen af at det at man gør sit bedste bare aldrig er godt nok.