Affaldspligt | Analyse

Side 1

1

Guldnotat: Analyserende oplæg om

litterære skildringer af velfærdssamfundet^{”Affaldspligt”}

med analyse og fortolkning af

”Affaldspligt” og ”Det er blevet os pålagt”

PRÆSENTATION AF TEKSTERNE .................................................................... 1 ANALYSE AF ”AFFALDSPLIGT” ....................................................................... 1 ANALYSE AF ”DET ER BLEVET OS PÅLAGT” .................................................... 3 SAMMENLIGNING AF ”AFFALDSPLIGT” OG ”DET ER BLEVET OS PÅLAGT” ..... 5 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive dit analyserende oplæg. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din opgave.

Hvis du har brug for yderligere hjælp til, hvordan man skriver et analyserende oplæg, kan du hente Studiekompassets guide her.

Præsentation af teksterne

• Forfatter: Villy Sørensen.

• Udgivet: I 2002 i bogen 55 bagateller.

• Genre: Kortprosa.

”Det er blevet os pålagt”

• Forfatter: Klaus Rifbjerg.

• Udgivet: I 1960 i digtsamlingen Konfrontation.

• Genre: Digt.

Analyse af ”Affaldspligt”

Tekstens handling

• Teksten handler om en kvinde, der altid forsøger at tilfredsstille andre mennesker.

• En dag opdager hun, at skraldemanden er irriteret over, at der ikke er noget affald at hente i hendes skraldespand.

• For at tilfredsstille skraldemanden begynder kvinden at smide alt i sit hjem ud, og efterfølgende begynder hun at hente skrald andre steder og fylde det i sin egen affaldsspand.

• Til sidst har hun ikke mere at smide ud.

• Derefter finder skraldemanden liget af den gamle kone selv liggende i skraldespanden.

Fortællerforhold

• Teksten er fortalt med en 3. persons fortæller med indre synsvinkel, hvilket fx ses her:

Side 2

2

”Hun havde altid været bange for at irritere andre mennesker, og nu da hun var alene i huset og kun havde afdøde venner, var skraldemanden – eller renovationsarbejderen – en af de få der kom ind til hende, i det mindste i hendes forhave.”

• Her ses det, hvordan fortælleren har adgang til kvindens indre og tanker. Fortælleren kender altså til kvindens overvejelser i forhold til at tilfredsstille skraldemandens ønske om at hente noget affald.

• Fortælleren kender ikke til skraldemandens tanker på samme måde, og derfor kan man sige, at fortællerens indre synsvinkel er personbunden til den gamle kvinde.

Personkarakteristik af kvinden være tom.”

• Hun er en ældre dame, som er enke og bor alene i sit hus.

• Hun er meget betænksom og forsigtig. Hun er bange for at irritere andre mennesker, som det ses i citatet i sidste afsnit.

• Hun har ikke mange venner tilbage, hvorfor renovationsarbejderen er et af de eneste mennesker, hun har kontakt med.

• Det faktum, at alle hendes venner er døde, tyder på, at kvinden er meget gammel.

• Kvinden ser det som sin pligt at sørge for, at skraldemanden har noget skrald at hente hos hende, når han kommer. Det er heraf, tekstens titel ”Affaldspligt” kommer. Hun er altså en meget pligtopfyldende kvinde.

Miljø og tid er hun også forpligtet til at sikre, at velfærdssamfundets

• Handlingen foregår i en nutidig verden. Det ses eksempelvis ved, at der i teksten findes renovationsarbejdere og et indkøbscenter, som begge er fænomener, der hører vores samtid til.

• Kvindens hjem er det centrale sted i handlingen.

• Hjemmets indhold forsvinder gradvist i kvindens kamp for at sikre affald, som renovationsarbejderen kan hente.

• Det betyder, at alt det, som er personligt i hjemmet, og som har givet det sit særpræg, forsvinder. Til sidst er det som en skal uden indhold.

• Tekstens tid strækker sig over en række uger, hvilket fremgår af citatet her:

”Men nu var der jo snart ikke mere i huset der kunne komme i posen – møblerne kunne hun jo ikke få ned i den – og en uge risikerede hun, nu da hun havde gjort sin affaldspligt i så mange uger, at lade posen

Fortolkning med fokus på skildring af velfærdssamfundet

• Teksten kredser om forholdet mellem individet og velfærdssamfundet.

• Det ses ved, at kontakten mellem individ og velfærdssamfund er personificeret af henholdsvis den gamle dame og renovationsarbejderen.

• På den måde symboliserer renovationsarbejderen velfærdssamfundet i teksten, og kvinden symboliserer de individer i samfundet, der gør brug af samfundets velfærdsydelser.

• Forholdet mellem kvinden og renovationsarbejderen er, at hun føler pligt til at sikre renovationsarbejderen noget at lave. Dermed funktioner, såsom at afhente folks skrald, kan fungere. Hun ser det med andre ord som sin opgave at holde velfærdssamfundet beskæftiget.

Side 3

3

• Hvis ikke kvinden sætter skrald ud, føler hun muligvis, at den velfærdsydelse, som det er at få hentet sit skrald, er sat ud af funktion. • Der er gjort brug af ord i digtet, der giver associationer til Analyse af ”Det er blevet os pålagt”

Digtets opbygning

• Digtet består af tre strofer. De første to strofer indeholder hver 21 vers, mens der kun er 20 vers i den sidste strofe.

• Alle tre strofer indledes med et vers, der lyder: ”Det er blevet os pålagt”. Denne gentagelse kan også med et andet ord kaldes en anafor. Gentagelsen af sætningen har den effekt, at budskabet bliver understreget, så det er dette, læseren hæfter sig ved i digtet. Resten af digtet viser netop alle de ting, der er ”blevet os pålagt”.

• I hver strofe er der gjort brug af kommaer og punktummer.

• Kommaerne er anvendt i de dele af digtet, hvor noget remses op, som her: ”(…) punge, tegnebøger, check-konti”.

• Den opremsende form bevirker, at alle de ting, der er blevet os pålagt, beskrives i en lang strøm af ord. Det virker som om, der er uendeligt mange ting, der skal remses op.

Digtets indhold

• Der optræder ikke direkte nogle personer i digtet.

• Dog er der et ”os”, som går igen i alle strofer i det indledende vers ”Det er blevet os pålagt”.

• I forlængelse heraf er der et ”vi” og et ”man” i anden og tredje strofe. På den måde virker det, som om digtet taler på vegne af mange mennesker. Det er, som om digtet er fortalt på vegne af et helt folk – måske danskerne?

velfærdsamfundet. Det er eksempelvis institutioner som politiet, sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og forskningens verden, der optræder i digtet.

• Digtet kredser om alle de ting, som ”er blevet os pålagt”.

• De ting er skrevet i en opremsende form, som det fremgår af citatet her:

”(..) at åbne et meget stort antal / døre,
konservesdåser, / punge, tegnebøger, check-konti,
(…) at køre med sporvogne/biler, cykler, S-tog / at
slide sko / smøre rugbrød /spille bordtennis / gabe

(…)”

• Den opremsende form gør, at alle de ting, som er blevet os pålagt, virker som en uendelig strøm af ting. Det er en måde at understrege, hvor stor en effekt samfundet har på individets liv.

Når der er så mange ting, samfundet pålægger mennesket, at det kan skrives som en lang liste, viser det, hvor mange områder af individets liv der er påvirket eller bestemt af samfundet.

• Den strøm af ting, der opremses, er alle trivielle hverdagsting, som hører til i mange almindelige menneskers hverdag. Det ses ved brugen af ord som biler, cykler, S-tog, rugbrød, fodgængerfelter.

Fortolkning med fokus på skildring af velfærdssamfundet

• Digtet kan betragtes som en skildring af velfærdssamfundet på den måde, at samfundet kan tolkes som den eller det, der pålægger

Side 4

4 alle mennesker en lang række ting og dermed påvirker folks liv i

høj grad. ”Tanken om de gange man skal / gå over gaden i
• Velfærdssamfundet bliver fremstillet som noget, som ensretter fodgængerfelter / uden for fodgængerfelter / ved
menneskene, der lever i det. Fx: stoplys / i kryds med levende / betjent eller /

”Det er blevet os pålagt / af statistikken / i et
gennemsnitsliv / at åbne et meget stort antal / døre, • Den måde, individets færdsel er lagt i faste mønstre, som fx i

konservesdåser, (…)” trafikken, symboliserer, at hele menneskets liv i

• Alle bliver altså ensrettet af samfundet. Man bliver et nummer i kan fungere der.

mængden eller en del af den ”statistik”, som nævnes flere gange i digtet.

• Mennesker er på den måde én i rækken, en del af statistikken, mere end de er forskellige individer.

• I digtet er det næsten, som om menneskers skæbner er forudbestemt af statistikkerne:

”Det er blevet os pålagt / ved omfattende viden om /
det menneskelige liv / at vi skal dø / af /
færdselsulykker / hjertelammelse / forkalkning /

cancer /

cancer / samt af en række andre sygdomme / der er
for specielle til at dø af / rent statistisk(…)”

• Her lader det altså til, at menneskets liv er styret af statistikken.

Det betyder, at man kan forvente at dø af én af de dødsårsager, som fylder mest i statistikken.

• Noget andet i digtet, der viser, hvordan mennesket er styret af samfundet, er den måde, individets færdsel i trafikken er beskrevet. Det kan ses i dette eksempel:

automatisk betjent / stopskilt (…)”

velfærdssamfundet er lagt i et mønster, som skal følges, for at man En uromantisk verden uden spænding

• Det miljø, som skildres i digtet, bærer præg af at være uden spænding. Det virker koldt og mekanisk. Alt er lagt fast i mønstre.

• Det kolde og mekaniske understreges af de mange faktuelle ord, der er gjort brug af. Det gælder eksempelvis en række medicinske udtryk, der indgår i dette citat:

”(…) foranstalter gastrointestinale / forstyrrelser i
form af / mæthed / manglende sultfornemmelser /
profus i syresekretion i / mavesækken.”

• Her er det medicinske udtryk, der er medtaget i beskrivelsen af de ting, ”der er blevet os pålagt”.

• Digtet er helt uden følelsesmæssige beskrivelser. Det er i stedet som her faktuelle og nøgterne beskrivelser af livet, som det ifølge statistikker og videnskaben kan forventes at komme til at forme sig.

Side 5

5

Sammenligning af ”Affaldspligt” og ”Det er blevet os pålagt”

Fællestræk

• Der er et fælles tema i ”Affaldspligt” og ”Det er blevet os pålagt”, som omhandler det liv, der leves i og med velfærdssamfundet. Dog fremgår det på forskellige måder.

• De to tekster har det til fælles, at velfærdssamfundet fylder meget.

Det fremstilles som en stor faktor for både kvinden i ”Affaldspligt” og for hele samfundet i ”Det er blevet os pålagt”.

• Titlen ”Det er blevet os pålagt” ville man også godt kunne knytte til handlingen i ”Affaldspligt”. Kvinden i ”Affaldspligt” føler, at det er blevet hende pålagt at tilfredsstille og beskæftige velfærdssamfundet. Hun føler sig forpligtet til at levere skrald, som den renovationsordning, der eksisterer i hendes samfund, så kan påtage sig at hente – også hvis det betyder, at hun må ofre sit eget liv for at producere noget skrald.

• I begge tekster er individets død i velfærdssamfundet også skildret.

• Det fremgår, at selv når et menneske er dødt, er det i tæt forbindelse med velfærdssamfundet, og at det selv i døden følger de mønstre, som er skabt til det. Det fremstilles således i ”Det er blevet os pålagt:

”Men på et tidspunkt / i rækken af døråbninger / er
det passende at sætte / slæverne / ud for den
bestemte årsag / og æde sin død / som man hele sit
liv har været / mæt af.”

• Her ses det, at bevidstheden om, at man skal dø, er til stede hele livet. Man har været mæt af døden, fordi man har kunnet forudsige, hvad man skal dø af på baggrund af statistikkerne. Med statistikkerne, som velfærdssamfundet sørger for at lave, har velfærdssamfundet dermed mættet individet med sin egen død.

• I ”Affaldspligt” spiller individets forhold til velfærdssamfundet også ind i døden. Kvinden dør i sin kamp for at holde velfærdssamfundet kørende. Lidt på samme måde som man i ”Det er blevet os pålagt” gennem sin død kommer til at holde liv i statistikkerne over, hvorfor indbyggere i velfærdssamfundet dør.

Forskelle

• De to tekster er af forskellig type. ”Affaldspligt” er et stykke kortprosa, mens ”Det er blevet os pålagt” er et digt.

• I ”Affaldspligt” følger vi et individs kamp for at sørge for, at der fortsat er opgaver for velfærdssamfundet at varetage – en kamp, der går så langt, at det ender med kvindens død.

• I ”Det er blevet os pålagt” følger man ikke et individ, men et helt samfund, som følger de mønstre og strukturer, som er i velfærdssamfundet.

• I forlængelse deraf er det også forskelligt, hvordan velfærdssamfundet skildres.

• I ”Affaldspligt” føler kvinden, at hun bør give noget til velfærdssamfundet og dermed hjælpe til at holde det kørende. Det gør hun ved at producere skrald til renovationsarbejderen.

• I ”Det er blevet os pålagt” er der i højere grad fokus på, hvad samfundet gør ved og giver individet.

• I ”Det er blevet os pålagt” er det altså en bevægelse fra samfund til individ, der beskrives, hvor det i ”Affaldspligt” mere er en bevægelse fra individ til velfærdssamfund, som skildres.