Forsinkelse af Peter Seeberg | Analyse

Side 1

1

Guldnotat: Analyserende artikel om ”Forsinkelse” • Forfatter: Peter Seeberg.

PRÆSENTATION AF TEKSTEN ........................................................................ 1 KOMPOSITION .............................................................................................. 1 FORTÆLLERFORHOLD ................................................................................... 2 FREMSTILLINGEN AF PERSONERNE ............................................................... 2 TEMA ............................................................................................................ 4 beskrives herunder.

PERSPEKTIVERING ........................................................................................ 4 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive din analyserende artikel. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave. kort.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din opgave.

Ønsker du hjælp til, hvordan du skriver en analyserende artikel på STX, kan du se mere her.

Præsentation af teksten

• Titel: ”Forsinkelse”.

• Udgivet: 1962 i novellesamlingen Eftersøgningen og andre noveller.

Komposition

Under komposition skal du forsøge at beskrive, hvordan novellen er opbygget. Vi har her valgt at inddele ”Forsinkelse” i fire afsnit, som

• Del 1: linje 1 til 13

- I denne del indledes novellen in medias res. Det betyder, at man springer direkte ind i handlingen uden introduktion.

- Manden eller Dust, som er novellens hovedperson, beskrives

- Samtidig nævnes også novellens anden helt centrale person.

Det er en kvinde kun omtalt som ”hun” eller ”hende”.

• Del 2: linje 14 til 61

- Her beskrives Dusts og kvindens møde på en togstation.

- Kvindens udseende beskrives.

- De drikker kaffe sammen og taler.

- De får en meddelelse om, at de tog, de skal med, er forsinket med ”en time og femogtredive minutter”.

• Del 3: linje 62 til 86

- De to går væk fra stationen.

Side 2

2

- De finder et sted i en port, hvor de har samleje. Dette er også novellens klimaks. Dust tænker om hende:

- Dust og kvinden følges tilbage til stationen, hvor han køber chokolade i en automat til dem begge.

• Del 4: linje 87-109

- Manden og kvinden ved, at de skal skilles inden længe.

- De tager afsked med hinanden, og kvinden kører væk i sit tog.

• Der er altså en struktur i novellen, hvor handlingen er bygget op omkring mandens møde med kvinden.

• Der er en bevægelse, som kan kaldes ”station-ude-station”. tætteste hold.

Handlingen indledes og slutter på stationen, og derimellem er han og hun på tur sammen ude i byen Tauben. Det kan være en tysk by ved navn Tauben, der refereres til.

• Novellens handling strækker sig over den tid, mandens og kvindens tog er forsinkede og lidt mere end det. Altså omkring to timer.

Fortællerforhold

I din analyse er det en god idé at komme ind på, hvordan og med hvilken fortæller novellen er fortalt. I dette afsnit er der fokus på netop fortællerforhold i ”Forsinkelse”.

• Novellen er fortalt gennem en 3. persons fortæller.

• Fortælleren har indre synsvinkel knyttet til Dust. Det betyder, at fortælleren ved, hvad Dust tænker og føler, men ikke hvad eksempelvis ”hun” tænker eller føler. Det kan ses i eksemplet her, hvor læseren får at vide, hvad Dust kan se, kvinden gør, og hvad ”Hun smilte ad ham, mens han talte. Han lagde mærke til, at hendes venstre øje var en lille bitte smule større end hendes højre øje (…)”.

• Denne type fortæller kaldes en personbunden fortæller.

• Denne fortælleteknik gør, at Dust fremstår som hovedpersonen.

Det er den person, læseren får flest informationer om og følger på Fremstillingen af personerne

Novellens to primære personer er Dust og ”hun”. Hvordan de to er fremstillet i teksten, vil blive gennemgået her.

Fremstilling af Dust:

• Beskrivelsen af Dust er indirekte. Det vil sige, at han beskrives ud fra de ting, han gør og tænker.

• Der gives for eksempel informationer om, hvordan han bedst kan lide at rejse:

”Dust tog aldrig sovevogn den ene gang om året, hvor han foretog sin lange rejse til kongressen. Han forklarede hende, at han hellere ville sidde med hovedet inde i sin frakke i hjørnet af en anden klasses kupé.”

Side 3

3

• Han bærer mappe, hvilket kunne tyde på, at han er en slags Fremstilling af kvinden: forretningsmand.

• Han lægger mærke til detaljer, hvilket ses i eksemplet her:

”Alt var en lille smule skævt ved hende, havde han snart opdaget. Munden hang en lille kende ned ved den ene mundvig, den ene kind var næsten ukendeligt fuldere end den anden (…)”.

• Dust beklager sig til kvinden over sit daglige liv. Han er altså ikke tilfreds med dette.

• Mødet med kvinden er magisk for ham, og da det slutter, bliver han ulykkelig, hvilket fremgår her: • Kvinden fremstilles uden et navn. Hun bliver bare kaldt ”hun” eller ”Og så skal vi aldrig ses mere, ” sagde Dust. Dust.

”Nej, ” sagde hun, ”aldrig mere. ”

”Det kan ikke være rigtigt, ” sagde Dust, ”det er som at dø. ”

• Fremstillingen af Dust er præget af, at læseren kender til hans tanker.

• Selvom Dust ikke beskrives direkte og detaljeret udefra, får læseren alligevel mange oplysninger om hans liv, hans tanker og følelser.

• Fremstillingen af kvinden er præget af, at novellen er fortalt gennem en personbunden 3. persons fortæller, der er knyttet til Dust.

• Det betyder, at kvinden fremstilles, som Dust ser hende, hvilket fremgår her:

”Hun smilte ad ham, mens han talte. Han lagde mærke til, at hendes venstre øje var en lille bitte smule større end hendes højre øje, at hendes venstre øjenbryn lå en lille bitte smule lavere end det højre bryn over det højre øje.”

”hende”. Det gør, at hun forbliver anonym sammenlignet med

• Hun vil ikke oplyse sit navn og siger til Dust, at han må huske hende som ”en elsket fra stationen i Tauben”.

• Over for Dust er kvinden ikke særlig meddelsom modsat Dust, der fortæller meget om sit liv:

”Hun sagde ingenting til ham, han fortalte klagende om sit dagligliv og om den årlige rejse, og hun strøg hans hånd. På hånden sad en ring, mærkede han, men han ville ikke spørge.”

• Hun er altså sandsynligvis gift. Dermed er hun utro ved at være sammen med Dust.

Side 4

4

• Hun ønsker ikke ligesom Dust, at de skal ses igen. Hun ønsker at forblive anonym. på, hvordan mennesker rejser ind og ud af hinandens liv.

• Det, at hun fremstilles gennem Dust, gør, at billedet af hende er mystisk og uforståeligt. Dust har svært ved at fange hendes sande forlader det igen.

personlighed, og det samme har læseren.

Tema

I novellen her er der flere temaer. Nogle af de vigtigste er beskrevet i afsnittet her.

Køn:

• Kønnet er et centralt tema i novellen. Det ses ved, at kvinden mere er en kvinde end en personlighed.

• Hendes køn står tydeligere frem end hendes identitet. Det ses ved, at man ikke kender hendes navn, hendes fortid eller hendes liv – oplysninger, der ellers normalt er med til at danne et billede af en personlighed. Vi ved, at hun er kvinde – og det er det, hun bliver kaldt. Derfor er hun primært kendetegnet ved sit køn.

• Det handler om en ”han” og en ”hun”.

• De to køn fremstår som to poler, der tiltrækkes af hinanden.

Møde og afsked:

• Novellen viser livet som en lang række af møder og afskeder. Man møder konstant mennesker, som man igen må skilles fra og tage afsked med.

• Stationen og togene, hvor novellen foregår, kan ses som et symbol

• I novellen er det kvinden, som rejser ind i Dusts liv og til slut Forgængelighed:

• Forgængelighed betyder, at noget ikke varer evigt, men med tiden vil opløses eller forsvinde.

• Det er et tema i ”Forsinkelse”, fordi der opstår et kærlighedsforhold mellem manden og kvinden, som må forgå og være slut.

Den uspolerede kærlighed:

• Den uspolerede kærlighed er et tema i novellen, der ses ved, at kvinden mener, at de tos kærlighed kun kan forblive perfekt, hvis de skilles ad, inden der bliver slået skår i den.

• Kærligheden er skrøbelig, og den er derfor smukkest, hvis den afsluttes, før den ødelægges, ifølge kvinden.

Perspektivering

I din perspektivering skal du sammenligne med andre tekster, film, digte eller noget andet, der har fællestræk med ”Forsinkelse”. Vi har her fundet to eksempler på andre tekster, der har fællestræk med ”Forsinkelse”.

Side 5

5

Sophus Claussens ”Rejseminder”: er relativt kort, før de visner og forgår, er nævnt i digtet ”Rejseminder” er et digt af Sophus Claussen, som blev udgivet i digtsamlingen Pilefløjter i 1899. Digtet har flere temaer tilfælles med ”Forsinkelse”:

• Køn:

- ”Rejseminder” beskriver også en kvinde, eller måske nærmere en pige, som ikke er angivet med navn.

- Pigen fanger det lyriske jegs opmærksomhed, og han bliver tiltrukket af hende.

- Ligesom i ”Forsinkelse”, hvor kvinden bliver et symbol for kvindekønnets tiltrækningskraft på mænd, er pigen i

”Rejseminder” det. ”Sex” er en novelle af Jan Sonnergaard fra novellesamlingen Sidste

• Møde og afsked: søndag i oktober, som udkom i 2000. Denne novelle har det tilfældes

- ”Rejseminder” foregår ligesom ”Forsinkelse” på en station.

- Stationen kan også i digtet ses som et symbol på, hvordan man gennem livet møder og efterfølgende tager afsked ”Forsinkelse” beskrevet.

med mennesker igen og igen.

- Digtet handler om et flygtigt møde med og en forelskelse i en ung kvinde på Skanderborg station.

• Forgængelighed:

- ”Rejseminder” handler i høj grad om forgængelighed.

- Det gør det på den måde, at kærligheden til den unge kvinde er kort og forgængelig.

- Derudover understreges dette tema ved, at blomster, som er et klassisk symbol på forgængelighed, fordi deres levetid flere gange.

• Den uspolerede kærlighed:

- ”Rejseminder” tematiserer også den uspolerede kærlighed.

- I digtet forbliver kærligheden og billedet af den unge kvinde perfekt.

- Det gør den både, fordi den ikke når at blive spoleret, men også fordi den forbliver uforløst.

- På den måde er kærligheden mellem digtets lyriske jeg og den unge pige perfekt og ”uskyldig”.

Jan Sonnergaards ”Sex”: med ”Forsinkelse”, at den handler om et flygtigt møde mellem mand og kvinde. Herunder er fællestræk og forskelle mellem ”Sex” og

• Fællestræk med ”Forsinkelse”:

- En mand og en kvinde mødes tilfældigt.

- I begge noveller har de sex.

- Manden og kvinden skilles umiddelbart efter deres møde.

- Der er en personbunden fortæller.

- Det handler om ulykkelig kærlighed.

• Forskelle mellem ”Sex” og ”Forsinkelse”:

Side 6

6

- I ”Forsinkelse” beskrives mødet som noget smukt og magisk, mens det i ”Sex” beskrives som noget beskidt og kedeligt.

- I ”Sex” ønsker jeget ikke at have noget med kvinden at gøre. Han forlader hende og har en trang til at komme væk. I ”Forsinkelse” ønsker jeget, at kærlighed og forholdet til kvinden kan fortsætte.