Analyse af White Girl

Side 1

White Girl analyse

White Girl er en række postkort sammensat af forfatteren Christina Hagen. Der er 34 forskellige kort med hver deres realistiske, men til tider muligvis konstruerede historie.

Der er nogle gennemgående temaer i dem alle; racisme, uretfærdighed, fordomme, seksualitet og uvelkommenhed.

Hver postkort er fortalt af en hvid kvinde, der rejser rundt i verden, fra Europa og Afrika til Nord- og Sydamerika. Kendetegnene for mange af kortene er, at fortælleren starter med nogle positive forventninger, men ender med at få en dårlig og negativ oplevelse.

                                               1
Fortælleren er meget subjektiv i sine personbeskrivelser

, hun bruger en scenisk fremstilling, idet historierne er afgrænsede og præcise og kun strækker sig over kort tid.

Hun vælger at fremstille historierne som en blanding af en beretning^{2} og en beskrivelse^{3}, idet hun

beskriver personer og ting, men samtidig gør brug af handlingspræget situationer, tanker med

                     4
replikker og refereret tale.

Sproget i kortene er multietnolekt og er præget af massive grammatiske fejl, hvilket gør dem svære

                                                                  5
at læse. Dette kan ses i det første kort, hvor at der står: ”Hvem fuck du tro, du er?” .

Hovedpersonen er udelukkende en kvindelig jeg-fortæller, mens bipersonerne er både mandlige og kvindelige modspillere, der virker som en katalysator for handlingen og sammen danner de rammen om historien.

I kortet på side 18, der begynder med ordene: ”Jeg intetanende pakke min taske med lidt mad og en

æg.”^{6} er der eksempler på flere af de ovennævnte temaer f.eks. racisme:” alle den sorte menneske
sidde snakke med hinanden. Jeg kun hvid mand, alle de den stirre på mig.”^{7} Man får det indtryk, at

fortælleren føler sig udenfor på en ubehagelig måde, da hun, som det eneste hvide menneske, befinder sig i en bus fyldt med sorte mennesker.

1

White Girl, side 15

2

White Girl, side 39

3

White Girl, side 17, linje 1-6

4

White Girl, side 21, linje 20-29

5

White Girl, side 7, linje 2

6

White Girl, side 18, linje 1

7

White Girl, side 18, linje 11

Side 2

Et eksempel på uretfærdighed er:” De tro de eje alt, de tro de købe alt.”^{8} Fortælleren bliver så

påvirket af denne udtalelse fra den sorte guide, at hun næsten begynder at græde og synker ned i sædet. Som læser får man klart en fornemmelse af, at fortælleren føler sig uvelkommen:” Jeg den

uønsket hvid dame er.”^{9}

Guidens udtalelse er formentlig ikke udelukkende møntet på fortælleren, men hele den hvide race, som kritiseres for at overtage et helt område, så der ikke er plads til mennesker med anden hudfarve.

I kortet på side 23 kan man se eksempler på både fordomme og seksualitet. Det er fortællerens fordomme, der er fremtrædende gennem hele fortællingen:” Du tro, alle hvide kvinde dag lang

drømme om grøntsag og banan’ og den pisk og den flødeskum ud over hele krop.”^{10} Fortælleren

tillægger politimanden nogle intentioner, hun ikke er klar over om han overhovedet har. Politimænd er normalt respekterede og vellidte, hvilket fortælleren også har en forestilling om, men hun føler sig forrådt:” Jeg ikke vide, du offentlig person, mig bare udnytte vil. At du den erotiske film har set,

og du den luder tro, jeg er.”^{11}

Kortet er præget af seksuelle undertoner, hvor man i begyndelsen af kortet hører om fortællerens seksuelle fordomme om politimanden og i slutningen bekræftes disse.

Fortælleren havde formentlig den forestilling, at politimanden, som den autoritet han er, ikke ville udnytte sin magt, men dette bekræftes og hun føler sig misbrugt:” Du gå hjem og skamme dig, du

                            12
den politiskilt putte i den blender.”

Sproget i begge kort er præget af sproglige mangler og tonen i dem begge er hård og nedladende. I det første kort er det modparten, der er den negative og fordømmende, mens det i kort nummer to, er fortælleren, som skaber den negative energi. Vi hører guidens racistiske bemærkninger:” men det

den ikke til at komme frem og tilbage for bare hvid menneske”^{13} og i det andet fortællerens
nedgørende og hånlige kommentar:” Åh, DU RIGTIGE SIDDE OG DRØMME, hva?”^{14}

8

White Girl, side 18, linje 20

9

White Girl, side 18, linje 24

10

White Girl, side 23, linje 9

11

White Girl, side 23, linje 20

12

White Girl, side 23, linje 30

13

White Girl, side 18, linje 17

14

White Girl, side 23, linje 8

Side 3

Gennem samtlige kort bliver man mødt med kontrasten mellem positive forventninger og en negativ reel oplevelse. I nogle kort er det dog fortællerens egne fordomme, der er udslagsgivende for det negative resultat. Det er svært at sige, om det er 34 forskellige eller blot en enkelt kvinde, der har skrevet kortene, men på grund at den seksuelle undertone forventer man, at modspilleren er en mand, hvilket det ikke altid er.

Man oplever den fortællende kvinde som meget aggressiv af natur, hun bliver hurtigt vred og hun reagerer kraftigt på andre mennesker, men man er heller ikke i tvivl om, at hun gennem mange negative oplevelser har opbygget en hård skal omkring sig og indeni formentlig føler sig såret og fortvivlet.

Jeg tror, at forfatteren har valgt at gøre alle fortællingerne globale for at gøre opmærksom på, at de omtalte problemstillinger eksisterer verden over og imellem alle folkeslag.

De foregår i nutiden, men kunne sagtens have fundet sted for 50 år eller mere siden, så man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvordan vi eller om vi succesfuldt kan løse verdens problemer med fordomme og rasisme.