Analyse af Der sidder en mand i en sporvogn

Side 1

Dansk-/og eller historieopgave stx 2014

STX 2.g Klasse: 2n 08

Fag: Dansk/historie Vejleder: DM/BI

Område/Emne:

’Der sidder en mand i en sporvogn’ af Morgens Klitgaard

Denne side skal indsættes som forsiden i besvarelsen

Besvarelsen afleveres senest d. 7. november, kl. 15.00 i Lectio.

Dine lærere kan kræve, at du også printer opgaven ud og afleverer den i deres dueslag senest mandag d. 10.

november kl. 9.45

Opgaven sendes til din lærers Urkundadresse:

Side 2

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 2 af 12

’Der sidder en mand i en sporvogn’ af Mogens Klitgaard

Side 3

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 3 af 12

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 4 Redegørelse ......................................................................................................................................... 4 Handling ........................................................................................................................................................ 4 Personkarakterstik af Hr. Lundegaard ........................................................................................................... 5 Miljø, tid og sted ........................................................................................................................................... 6 Analyse ................................................................................................................................................ 6 Hr. Lundegaards tankegang og ideologi ....................................................................................................... 6 Ideologier og samfundet i bogen ................................................................................................................... 8 Fortællerforhold og synsvinkel ..................................................................................................................... 9 Perspektivering................................................................................................................................... 9 Mogens Klitgaard .......................................................................................................................................... 9

1930’erne .................................................................................................................................................... 10 Fortolkning ....................................................................................................................................... 10 Konklusion ........................................................................................................................................ 11 Litteraturliste ................................................................................................................................... 12

Side 4

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 4 af 12

Indledning

Denne opgave har jeg valgt at skrive i dansk, hvor vi har arbejdet med romaner fra 30’erne. I

30’erne var mange mennesker på kanten, da de led af pengenød efter krakket på Wallstreet, som for Danmark betød stigende arbejdsløshed. Der var derfor stor forskel på rig og fattig og flere og flere stod uden arbejde og et efterfølgende besvær med at betale husleje og købe mad til familien. Tøj og andre dyre ting blev købt på afbetaling, fordi folket ikke havde penge nok til at betale kontant.

Mange lånehajer opbyggede deres formue på andres lidelse og elendighed, ved at låne dem penge til høje renter. Jeg vil i denne forbindelse fokusere på bogen ’Der sidder en mand i en sporvogn’ af Mogens Klitgaard. Den originale udgave af bogen er skrevet i 1937, omkring på samme tid, som

                                      1
handlingen foregår, men er først udgivet i 1985.

Bogen skildrer en mand i nød, som prøver at skjule sin angst og evige skyldfølelse, hvilket han lindrer med alkohol. Jeg har efter, at have læst bogen, valgt at tage udgangspunkt i følgende problemformulering; Hvorfor lader Mogens Klitgaard Hr. Lundegaard begå så mange fejltagelser i sit forsøg på at klare problemerne selv (i sit forsøg på ikke at synke længere ned i samfundshierarkiet). For at besvare min problemformulering vil jeg begynde med en redegørelse, hvor jeg vil komme ind på Hr. Lundegaards fejltagelser, lave en personkarakteristik af Hr. Lundegaard og til sidst komme ind på miljø, tid og sted. Her efter vil jeg i mit analyse komme ind på hvilken tankegang Hr. Lundegaard har og hvilke ideologier, der optræder i bogen, og om fortællerforholdet har noget at sige. Jeg vil efterfølgende perspektivere til Mogens Klitgaards eget liv, hvorefter jeg vil sammenfatte det hele i en fortolkning, som jeg efterfølgende vil basere min konklusion på.

Redegørelse

Handling

Bogen ’Der sidder en mand i en sporvogn’ af Mogens Klitgaard er skrevet som 3. persons fortæller. Vi møder hovedpersonen Hr. Lundegaard, som er fanget i den økonomiske krise. Hr.

Lundegaard bor med sin kone fru. Lundegaard, sin datter Anna og søn Poul. Han har tidligere ejet en manufakturforretning, hvor han solgte fine klæder, men i takt med at økonomien blev dårligere, måtte han dreje nøglen om og flytte ind i en lille baggårdslejlighed i det fattige kvarter. Han starter som inkassator for et manufakturfirma, hvor han skal kræve penge ind fra kunder, der er på afbetaling. Imens klarer datteren Anna det godt, hun arbejder i et magasin og tjener godt, men ligger

1

http://www.litteratursiden.dk/analyser/klitgaard-mogens-der-sidder-en-mand-i-en-sporvogn

Side 5

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 5 af 12 mange af pengene derhjemme, da det ellers ikke kan løbe rundt. Hr. Lundegaard kan ikke lide sit arbejde og føler, at det er ham, der laver det hele. Så snart der er et lille overskud i det lille hjem drikker Hr. Lundegaard pengene op eller bruger dem på ’pigen i den lilla dragt’. Allerede i kapitel

1, vælger Hr. Lundegaard at gå til lånehajen Hr. Salomonsen^{2}, for at låne 200 kroner på afbetaling,

så han kan betale huslejen. Han bruger sin datters gage, som forsikring til Hr. Salomonsen, og

sætter hendes navn som underskrift, uden at hun ved det.^{3} Fru Lundegaard vil ligeledes hjælpe til

med at tjene penge, så de køber en symaskine på afbetaling, så hun kan bliver hjemmesyrske. Hr.

Lundegaard låner flere og flere penge af Hr. Salomonsen og drikker mange af dem op.^{4} Han stjæler

fra sin chef og er lige ved at miste jobbet. Uanset hvor sort det ser ud for Hr. Lundegaard i slutningen af måneden, formår han alligevel at ordne det. Dog er hans vej ikke lovlig, men planlagt

bedrageri^{5}. Han køber stof på afbetaling i klædelageret gennem hans nedlagte butik og sælger det

                                           6
videre til en højere pris, for at skaffe penge nu og her.

Månederne går og det bliver sværere for Hr.

Lundegaard at betale af på alt sin gæld. Han går med selvmordtanker, da hans snyderi på klædelageret bliver opdaget, og han ikke kan betale sig ud af det, men et lille håb lever. Han møder en gammel ven, Carlsen, som måske kan skaffe ham er handelsjob, hvor han skal rejse til udlandet.

Han venter en måned på, at Carlsen kan snakke med chefen og imellem tiden passer Hr.

Lundegaard ikke sit job, men drikker meget.^{7} I mellemtiden er Poul flyttet og Anna vil ikke betale

mere derhjemme, hvilket gør Hr. Lundegaard vred. Efter en måned mødes Hr. Lundegaard med Carlsen, som kan meddele at Lundegaard ikke har fået jobbet. Lundegaard bliver rastløst og prøver

at begå selvmord^{8}, men fortryder og tager en taxa til Sygehuset, hvor han senere ender hjemme ved

konen, som trøster ham. Han ender i samme elendighed, som han startede.

Personkarakterstik af Hr. Lundegaard

Her Lundegaard er en mand i 50’erne. Han har, som nævnt tidligere, en familie, som kæmper for at holde det kørende, efter at han mistede forretningen, men Hr. Lundegaard går stadig i pænt tøj. Hr.

Lundegaards navn er August, det er dog kun hans kone, som bruger det. Hr. Lundegaard har meget ondt af sig selv, han mener, at alt afhænger af ham, og at han er den eneste, der tjener penge til at få

2

‘Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 17-18

3

’Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 19

4

‘Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 34

5

’Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 68

6

’Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 69-70

7

’Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 172

8

’Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 190

Side 6

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 6 af 12 det til at løbe rundt. Når Hr. Lundegaard bliver ked af det, eller har tjent mange penge, drikker han mange af dem op, og får ondt sig selv. Hr. Lundegaard møder meget modstand, han kæmper for at holde sig på rette spor hele romanen igennem, men i svære tider må han bruge ulovlige metoder for at overleve og skaffe penge. I starten af romanen er Hr. Lundegaard en meget hæderlig person, men senere hen begynder han på småkriminelle ting og får selvmordstanker.

Miljø, tid og sted

Romanen udspiller sig i 30’ernes storbys København og foregår over cirka 1 år. Der er to slag miljøer i romanen, nemlig det fattige og det rige. Hr. Lundegaard bor i det fattige miljø, hvor der er

                                                                   9
usselt og slidt, hvor trapperne lugter, portene mørke og fugtige og børnene beskidte . Vi hører ikke

meget om det rige kvarter, men det er her Lundegaard går op og ned af trapperne dagen lang.

Klitgaard beskriver både miljøet som trist, men også idyllisk, alt efter hvor i byen, man befinder sig.

Et eksempel på en idyllisk beskrivelse er, da vi befinder os i april: ”For øvrigt er det april nu og snart påske. I haverne ude på Frederiksberg er ribesbuskene sprunget ud. De er knaldgrønne og

dufter ramt af nyt liv^{10} (..)”. Her beskrives naturen og miljøet nærmest magisk og smukt og det er

ligeledes her Hr. Lundegaard tager ud, for at få et pusterum. Samtidig udgør det smukke rammer for Lundegaard, som kæmper med de økonomiske problemer. I bymiljøet er det modsat, hvor det beskrives, at småborgerne under krisen lever elendigt: ”Vinterdagene sneglede sig gennem pløre og kulde for dem, der henlevede deres triste tilværelse på bunden af den smudsige stenskakt i

                   11
Vesterbros fattigkvarter .” Det er beskrevet godt, hvordan han tager sporvognen rundt i byen fra

Nørrebro til Østerport, mens gaden Langelinie bliver nævnt et par gange. Mange går ture op og ned og områderne samt gaden Langelinje er et typisk tegn på København, som bliver beskrevet som Nordens Paris. De mange forskellige barer bliver ligeledes beskrevet i romanen.

Analyse

Hr. Lundegaards tankegang og ideologi

Hr. Lundegaard har en meget pessimistisk tankegang. Han kan godt se det gode i ting, men vender det hurtigt til noget negativt, som i citatet nedenfor, har han svært ved at give sig hen, slappe af og

9

’Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 24

10

‘Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, side 59

11

‘Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 8

Side 7

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 7 af 12 se det smukke i hverdagen. Han drømmer om, at der vil ske en drejning så han og andre småborgere kan får en positiv fremtid, hvor pengene ikke er nær så små, og hvor de kan være sikret mod at falde gennem og ende på gade, når de ikke længere kan betale sig fra det mere.

“Lundegaard (..) tænker på, om fremtiden alligevel ikke skulle gemme noget godt og smukt til ham, selvom han nu er et halvhundrede år (..) Måske noget godt og smukt til dem alle. Bedre og lysere tider måske (..) Nu har vi fået

Lillebæltsbro. Nu har vi fået lyntog, (..) så pludselig ser han igen sin tilværelse ganske skarpt og nøgternt. Han er på vej til en ågerkarl for at bede om

                                              12
henstand. Hva fa’en rager Lillebæltsbroen og lyntogene”

Han vender sin drøm til negativ optimisme og sin egoistiske tankgang. Det er typisk Hr.

Lundegaard at vende alt til sin lidelse. Han har ingen interesse i den nye bro, fordi han selv mangler penge.

”København er en pæn by. Den er 800.000 kæmpende og stræbende mennesker, den er en karrusel,

                                                    13
et lykkehjul, et lotteri med tusinder af nitter og enkelte gevinster”

. Her kommer det for første gang til udtryk, at Lundegaard er liberalist. Han mener, at enhver er sin egen lykkes smed, hvilket er en tankegang, som præger liberalismen. Han føler ligeledes, at han skal klar alting selv. Ud fra det kan man ligeledes se, at han har en liberalistisk tankegang, at alle må klare sig selv og selv må tjene sine penge og sørger for sig selv, igen, er enhver sin egen lykkes smed. Han siger ofte i romanen, at

                          14
”..det er mig, det hele hviler på”

. Han føler, at han er alene, men har troen til at kæmpe sig op igen. Dog ser han ikke samfundet som en helhed og vil klare tingene selv. Det fører til, at han

kommer ud på kanten og knækker sammen: “Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere”^{15}, hvilket man

godt kan forstå. Han er helt klart blevet påvirket af det triste miljøet. Efter at han har mistet sin butik, er han blevet negativ, hvor han førhen havde haft mange penge og været mere glad , har han nu fået selvmordstanker.

12

‘Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 55+56

13

‘Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 23

14

‘Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 46

15

’Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 33

Side 8

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 8 af 12

Ideologier og samfundet i bogen

Samfundet i bogen er præget af krisen, som har ramt Danmark. Mange små butikker måtte lukke, fordi stormagasiner satte sig på markedet, hvilket gav de små forretninger en hård kamp. Det var svært at låne penge i krisetiden, men penge var der brug for. Som nævnt tidligere optrådte mange

’lånehajer’, som lånte penge ud til høje renter, og levede på de fattiges lidelser. Dette belyser en stor forskel på rig og fattig i samfundet, hvor de rige, udnytter de svage for at tjene flere penge, end de har i forvejen.

Som nævnt tidligere er forskellen på natur og by tydelig i denne roman. Naturen er beskrevet som et pusterum, hvor krisen og alle andre bekymringer, kan lægges på hylden, modsat samfundet i byen, som er kaotisk og ånder af lidelse og pengenød. Samfundet i byen er endvidere præget af forskellen på rig og fattig: ”November kan være rar for dem på den rigtige side af plankeværket(..)men for

                                     16
almindelige mennesker er november sgu trist”

. Det er meget nemmere at være rig, end det er at være fattig.

Samfundet er præget af det moderne samfund, hvor familie ikke betyder så meget mere. Det kan man se, hvor Lundegaard er bange for at gå til sin bror for at låne penge, eller ved, at broderen ikke selv har tilbudt at hjælpe, velvidende at Lundegaard og hans familie er fanget i en økonomisk krise.

Dette viser, at det er et samfund eller nærmere en familie, som er præget af liberalismen. Dog hjælper de hinanden hjemme hos den Lundegaardske familie, men datteren Anna har også en snært af en liberalistisk og egoistisk tankegang, da hun vælger at holde hemmeligt, at hun har fået mere i gage.

Selvom samfundet er præget af en liberalistisk tankegang, får Klitgaard også andre meninger med.

Der optræder en biperson, som har en lille rolle i romanen, nemlig Bladmanden. ”Folk tænker

nemlig kun på sig selv. Måske lige med undtagelse af mennesker som bladmanden (..)”^{17}. Her

kommer det til udtryk, at bladmanden er socialist. Han tænker på andre end sig selv. Han snakker meget om den Spanske Borgerkrig, og hvor hårdt det må være for befolkningen, og at han har medfølelse med andre. Velvidende at han selv står i en dårlig situation, kan han se ud over sin egen næse og sætte sig ind i andres situation. Her kan man se en kontrast til Lundegaard og andre i det kriseramte samfund.

16

‘Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 167

17

‘ Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 157

Side 9

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 9 af 12

Fortællerforhold og synsvinkel

Som nævnt I redegørelsen er fortællertypen 3. person, altså en alvidende fortæller. Vi ser mange synsvinkler og meninger om samfundet, for eksempel Nielsen, som har været arbejdsløs i 8 måneder, men får fast job, som markør i billardsalonen. Dette bevirker, at vi ser andre personer, der som Lundegaard kæmpe for at holde sig oppe og tjene penge nok til at overleve. Det sætter Lundegaards situation i perspektiv til andre, med samme problem, men som klare sig meget bedre.

Det kan være en bevidst handling fra Klitgaard, at han valgt en alvidende fortæller og ikke en jeg-fortæller. Det gør nemlig, at han få flere meninger og holdninger med, som en modsætning til Hr.

Lundegaards, som for eksempel den tidligere nævnte bladmand, som har et andet syn på samfundet og krisen.

Perspektivering

Mogens Klitgaard

Mogens Klitgaard er født i 1906 i Valby ind i en borgerlig familie, men tragisk døde begge hans forældre, og han blev anbragt i Det Kongelige Opfostringshus på Østerbro, hvor han ikke rigtig

                                                          18
falder til. Han får dog sin eksamen fra øverste klasse og bliver købmand. Han kommer senere i

lære som gartner i Rødvig, hvor han får undervisning i skrivning og litteratur, men stikker af og lever et omflakkende liv, til han bliver diagnosticeret med tuberkulose og må leve et stille liv, som han tilbringer på Boserup sanatorium. Her skriver han for første gang og nyder naturen og den åbne

                                                   19
himmel. Han arbejder samtidig på en billardsalon, som markør.

Da ’Der Sidder En Mand I En

Sporvogn’ udkommer, får bogen megen omtale, fordi Klitgaard får beskrevet manges situation og

                                 20
synpunkter i 30’erne, hvor krisen rasede.

Mogens Klitgaards skriver i 30’erne om småborgerskabet, ’den lille mand’, som er gået fallit, men som stadig prøver at ligne ’den bedre del af borgerskabet’. De problemer han fremstiller, er

                                                                        21
hverdagens og sproget han benytter er og hverdagssprog. Et enkelt og letforståeligt sprog. Han gør

meget ud af, at der skal skrives med en fintfølende humoristisk sans og at emnet skal passe til tiden.

18

‘Der sidder en mand I en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 203

19

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Vagabonderne/Mog

ens_Klitgaard
20

http://www.litteratursiden.dk/analyser/klitgaard-mogens-der-sidder-en-mand-i-en-sporvogn

21

Litteraturens Håndbog(1985), 4 udg. 5. Opl., 1993, Nordisk Forlag A.S., side 256

Side 10

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 10 af 12

Mogens Klitgaard kendte selv til det småborgerlige miljø og vidste hvilke drømme og livsløgne man levede i. Klitgaard kender også til det Københavnske miljø, gaderne, billardsaloner og

iscremebaren, som optræder i romanen.^{22}

1930’erne

I 1930’erne lider Danmark under krisen, der starter den ’sorte tirsdag’, med børskrakket på Wallstreet. Der er stor arbejdsløshed og mange har problemer med at skaffe penge. Bybilledet i

                                                                  23
København bliver præget af lange køer med arbejdsløse, som møder op til kontrol.

Fortolkning

Mogens Klitgaard får skildret samfundet under krisen, hvordan folk på kantet kæmper for at få det hele til at løbe rundt. Han tager udgangs punkt i 30’ernes Danmark, hvor han belyser, hvordan en egoistisk mand prøver at klare det hele selv, men fejler. Vi hører om drømmene, der prægede middelklassen i 30’erne, fra den Lundegaardske familie. Det kommer i stor grad til udtryk, hvor meget en økonomisk krise kan ramme et samfund med mange tusinde mennesker og især en person, som bliver ledt til selvmordsforsøg. Klitgaard formår at vise, hvordan miljøet kan påvirke en person alt efter om man er i byen eller ude naturen. Han viser forskellen på rig og fattig igennem Hr.

Lundegaard og beskrivelse af miljøet. Beskrivelsen af miljøet og samfundet er præget af, at Mogens Klitgaard selv er født ind i en småborgerlig familie og har levet i de samme gader og omgivelser, som der optræder i bogen. Mogens Klitgaard lægger meget vægt på, at vise samfundet gennem forskellige ideologier, nemlig liberalismen og socialismen. Han viser dette gennem Hr. Lundegaard, som har en liberalistisk tankegang og bladmanden, som modsat Lundegaard er socialist. Ved at give Lundegaard en liberal tankegang, viser han, at en egoistisk tankegang kan ødelægge meget for én selv, især under en krisetid. Han bruger sin fortæller rolle til dette ved at være en alvidende fortæller i stedet for eksempelvis en jeg-fortæller. Den måde han bruger bladmanden til at sætte alt i perspektiv, kan indikere, at Klitgaard selv er socialist.

22

’Der sidder en mand i en sporvogn’ Mogens Klitgaard, side 202

23

Fibiger, Johannes, Litteraturens veje(1996), 1. udgave, 4. oplag, 2000, Gads forlag

Side 11

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 11 af 12

Konklusion

Efter at have analyseret og fortolket romanen og have set på Klitgaards eget liv, står det klart, at Mogens Klitgaard har en socialistisk tankegang. Han har valgt at hovedpersonen, Hr. Lundegaard, skal være liberal og have en egoistisk tankegang, for at vise forskellige syn på tilværelsen og samfundet. Han vil vise, at i en krisetid, skal vi holde sammen og sørge for hinanden. Vi skal glemme vores egen velfærd og samle de svage op. Han viser samtidig, at hvis man selv er en af de svage, som kæmper for at det hele skal løbe rundt, må vi ikke lægge skjul på det. Vi skal acceptere, at vi har brug for hjælp og ikke tro, at vi kan klare det selv. Hvilket Hr. Lundegaard er et godt eksempel på, at vi ikke kan. Mogens Klitgaards mening, med at lade Hr. Lundegaard begå så mange fejltagelser i sit forsøg på at klare problemerne selv, er at vise, at et samfund ikke kan fungere, hvis vi vil gøre det hele selv, men at vi skal rykke tættere sammen i bussen, for at komme frem i verden og få et stabilt samfund, hvor ingen føler, at de er nødsaget til at skulle klare det hele selv.

Side 12

Fredericia Gymnasium 7. November 2014

DHO - Dansk 2.N kl. 15.00

Side 12 af 12

Litteraturliste

Litteratur:

Mogens Klitgaard, Der sidder en mand I en sporvogn, 1997, Forfatteren og Dansklærerforening Litteraturens Håndbog(1985), 4 udg. 5. Opl., 1993, Nordisk Forlag A.S.

Fibiger, Johannes, Litteraturens veje(1996), 1. udgave, 4. oplag, 2000, Gads forlag

Links:

http://www.litteratursiden.dk/analyser/klitgaard-mogens-der-sidder-en-mand-i-en-sporvogn

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Vagabonder
ne/Mogens_Klitgaard