Et eksempel fra HTX 2. år

Analyse og fortolkning af Vokseværk

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 5 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 2. år, Dansk A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Side 1 af 5

Vokseværk

I denne tidsalder lever alle i en dagligdag, hvor man er præget af kønspolitisk korrekthed og ukorrekthed. Alt fra litteratur til medieproduktion i denne tidsalder, bliver kritisk vurderet når det kommer til kønsdiskrimination. Denne kønsdiskrimination gør det svært at stå inde for de kønspolitiske rammer der er stillet, og sætter et spørgsmålstegn på om ting som porno og andre kønsdiskriminerende ting er kønspolitisk ukorrekt. Allerede som et lille spædbarn, bliver man sat i de kønspolitiske rammer. Er man eksempelvis en lille dreng, er det kønspolitisk ukorrekt for drengen at hhv. gå i kjole eller gå med fletninger. Disse kønspolitiske rammer, gør det yderst svært

at udforme sin identitet både som voksen lige såvel som barn/ung, da individet hele tiden skal

forholde sig til de fastlagte rammer. Det resulterer i at hele identitetsudformningen der ofte tager et stort spring i puberteten, bliver præget af om sin identitet er kønspolitisk korrekt. Udover dette, bliver et individs identitet også præget af en identifikation af sine forældre. Denne identificering med sine forældre etablerer en kønsidentitet dvs. en seksuel orientering, som bl.a. er væsentligt for din naturlige udvikling og identitet der bliver oprettet i puberteten. [1]

Hele puberteten drejer sig om at finde sig selv og acceptere kroppens naturlige forandring i både krop og sind. Ting som kropsbehåring, vokseværk og helt nye interesser, er ikke unormalt i denne naturlige udviklingsfase. Udviklingsfasen bliver dog ikke altid udformet som ønsket. Som nævnt udformes den ofte på en måde, der overholder de kønspolitiske rammer inden for korrekthed.

Det overordnede tema ”Køn og identitet”, handler derfor om hvordan individet udformer sin identitet på en måde så de kønspolitiske rammer bliver overholdt. Det er dog de færreste der har mulighed for at udforme sin identitet uden at tage stilling til disse rammer. Et godt eksempel på dette er hovedpersonen ”Fabian”, fra animationsfilmen ”Vokseværk”, der er blevet lavet af First Lady Film i samarbejde med New Danish Screen.

Fabian er en typisk teenager, der lige er trådt ind i puberteten og er i gang med at opleve kroppens naturlige forandring. Ting som kropsbehåring og nye seksuelle ”interesser” og lyster, bringer ham ud til et punkt hvor han er faret vild i sin egen verden. Da han er faret vild og ikke ved hvad der foregår, overlader han sin identitetsudviklingsfase til sin mor, der er meget kønspolitisk ubevidst.

Der bliver bl.a. giver tegn i animationsfilmen, på at Fabians mor flere gange har brudt de kønspolitiske rammer, ved bl.a. at give Fabian kjole på, flette hans hår og give ham bh på. [2] Disse

1

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

2

”Vokseværk” 8-9 minutter inde

Side 2

Side 2 af 5 vejledninger til Fabians identitet, gør ham usikker på hvordan han skal forholde sig til sin udviklingsfase.

Animationsfilmens indledning forestiller Fabian, der berører sig selv mens han kigger i et pornomagasin. Dette giver os med det samme en idé om at Fabian ikke er en lille dreng, men en typisk teenager i pubertetsalderen. Scenen bliver hurtigt afbrudt af Fabians mor der braser ind ad døren, og ser hvad Fabian foretager sig. Efter at have kigget på det pornoblad Fabian var i gang med at læse i, spørger hun med det samme om han synes sådan noget er sjovt, hvorefter han bliver irettesat af hende hvor hun fortæller ham hvor kønsdiskriminerende pornoblade er. Allerede her tager Fabian sin mors holdninger i betragtning, og da hun spørger om han synes det er sjovt, står han ikke ved sin mening og svarer derfor bare nej.

Indledningen giver allerede et stort indblik i, at hele animationsfilmen, kommer til at omhandle Fabians forsøg på at skabe sin identitet, inden for både sin mors og de kønspolitiske rammer. Den giver også et indblik i hvordan Fabians mors holdninger påvirker Fabian til ikke at udforme sig som den person han selv vil være, men som en person hun vil have han bliver. [3]

I næste scene bliver præsenteres der for en pige der er jævnaldrende med Fabian, kaldet Felicia.

Hun skal aflevere sin hund til Fabians mors dyreklinik, grundet hundens pludselige besynderlige adfærd. Fabians mor mener at da hunden er i puberteten, er det perfekt for den at blive kastreret, da den i modsætning til mennesker, ikke kan styre sine lyster. Da hun siger dette kigger hun over mod Fabian, og giver derved en hentydning til ham. Fabians mor har i de første minutter af animationsfilmen ikke lagt skjul på at hun afskyr handyr og mænds måde at ”bruge kvinder” bl.a.

seksuelt, hvilket giver os en forklaring på hendes adfærd når det kommer til at opdrage og udforme

              4
Fabians identitet.

Felicias optræden i dyreklinikken, får Fabian til at fantaserer om hende. I næste scene ser vi derved Fabian berøre sig selv, mens han fantaserer om hende. Midt i dette akt, begynder Fabian at forvandle sig til en stor ulv og i hans fantasier flår han Felicia fra hinanden og bliver meget skræmt over sin egen optræden. Da hans mor skal på vej ind på sit værelse, holder han døren så hun ikke kan komme ind, da han ikke vil have sin mor skal se hans ”ulveskikkelse”. Denne forvandling og ulveskikkelse skal forestille sig at være Fabians eksempel på hvordan sin identitetsudformning skal se ud, når der kun bliver taget betragtning af hvordan han selv vil være som person. Selve skikkelsen som en ulv kommer bl.a. fra pubertetens fysiske udvikling med bl.a. vokseværk og

3

”Vokseværk” Det første minut

4

”Vokseværk” 3-4 minutter inde

Side 3

Side 3 af 5 kropsbehåring. Som scenen giver tegn på, er han selv meget bange for sin sande personlighed og ved ikke hvad der foregår med ham. Da Fabians mor er på vej ind på sit værelse, holder han for døren så hun ikke kan komme ind, da han ikke vil vise hende hvordan sin ”sande” identitet ser ud, når det kommer til hvordan han selv vil være.

Senere i animationsfilmen, går Fabian en tur i skoven med Felicia. Her finder de en snegl på gangstien, og Felicia nævner, at den bor i det samme hus hele sit liv, hvorefter Fabian kan identificere sig med sneglen, og nævner at sådan er det også med ham.

Her giver Fabian udtryk for at han godt selv er klar over, at hans identitetsudformning bliver styret af sin mor og hendes holdninger. Fabians mor optræder som en mor der ikke ville lade sin søn forlade huset som voksen, og det har Fabian affundet sig med og kan derfor identificere sig med sneglen, og hvordan den lever hele sit liv i det samme hus. Gennem denne scene i skoven, ser vi hvordan Fabian langsomt udvikler sig, idet han gør ting som han aldrig har gjort før, bl.a. at ryge. [5] Efter at have været i skoven med Felicia, tager de hjem til Fabian. Her begynder filmens konfliktoptrapning, idet Felicia indleder til seksuel kontakt. Ligesom i Fabians tidligere fantasier, forvandler han sig til sit virkelige jeg, nemlig ulveskikkelsen og gør Felicia fortræd. Efter dette løber han ind på toilettet og gør alt for at forandre sig selv. Han klipper trods smerten sine negle af, og dele af øret og flygter derefter ud til skoven.

Her giver animationsfilmen os en idé om, at Fabian ikke vil se sit eget jeg i øjnene og gør alt for at forandre sig selv, i stedet for at kontrollere det. Det er derfor tydeligt at han stadig bange for at udforme sin identitet, og ligger stadig inde for de kønspolitiske rammer der er sat. [6] Næste dag besøger han Felicia, for at undskylde sin adfærd. Her nævner han at sin adfærd, ikke var som den plejede at være og at han ikke kunne gøre for det. Efter dette lover han at det ikke kommer til at ske igen. Her nævner Felicia at han ikke kan love det, fordi hun selv så hvordan det skete.

Her fortæller scenen, at Fabian stadig ikke ved hvad der sker med ham og om hvordan hans

                                                                       7
virkelige ”jeg” er. Scenen fortæller også, at Felicia har indset hvordan situationen står til.

Til sidst i animationsfilmen, er klimaks skudt i gang. Fabians mor har lovet Fabian at hun nok skal tage sig af hans problem, og gør sig derfor klar til at kastrere Fabian, på samme måde som Felicias hund i et af de første scener blev kastreret. Hun spænder ham derfor fast til stolen og gør sig klar, og midt under kastreringsfasen bliver hun afbrudt, idet Felicia stormer ind til klinikken og prøver at

5

”Vokseværk” 7. minut

6

”Vokseværk” 12-13 minutter inde

7

”Vokseværk” 14-15 minutter inde

Side 4

Side 4 af 5 forhindre Fabians kastrering. Dette sker dog uden held, og Fabians mor går igen i gang med kastreringen. Mens alt dette finder sted, opfordrer Felicia, Fabian til ikke at give op, og kæmpe imod. Det får Fabian til at fantaserer om hende igen, og udvikler sig derefter til sin ulveskikkelse, bryder sig fri af sin fastspænding og flygter ud til skoven med Felicia. [8]

Denne scene afslutter hele animationsfilmen, med en idé om hvad budskabet i hele filmen er.

Fabians kastrering er et tegn på at moderen får hele indflydelsen af hvordan sin identitet skal skabes. Da Felicia råbte at han ikke skulle give op, og at han skulle kæmpe imod, betød det med andre ord, at han ikke skulle lade sin mor bestemme hvordan sin identitet blev udformet, og at han skulle kæmpe imod, således han identitet blev som han selv ville have den til at blive. Hans mor i denne animationsfilm, skal derfor opfattes som nutidens kønspolitiske korrekthed og ukorrekthed.

Det udstyr han er spændt fast med, forestiller de kønspolitiske rammer, han til sidst bryder, idet han viser sin sande skikkelse og identitet, og får fuld kontrol over det. Sagt med andre ord, udformer Fabian til sidst sin identitet som han selv vil have den, uden at tage de kønspolitiske rammer i betragtning.

I starten af alle scener hvor moderen bliver præsenteret, er der noget uhyggeligt stemningsmusik, der giver os en opfattelse af at moderen ikke er noget godt for Fabian, og det gør at man som

                                  9
modtager ser moderen med fjendtlige øjne.

First Lady Film og New Danish Screens animationsfilm “Vokseværk” passer til opgavesættets overordnede tema, idet temaet handler om hvordan man udformer sin identitet, i vores verden med en masse kønspolitiske rammer. Animationsfilmen viser et tydeligt eksempel på en dreng, hvis mor prøver at udforme sin identitet for ham, i stedet for selv at lade ham blive til den han i virkeligheden vil blive. Til sidst i animationsfilmen, overvinder drengen dette, og former sin identitet som han selv vil have den. Animationsfilmen giver et godt eksempel på hvordan man i puberteten, indser sit køn og herfra udformer sin identitet for resten af sit liv. [10]

I den verden der er udformet i dag, er det utroligt svært som ung i pubertetsalderen, at udforme sin identitet uden at forholde sig til de kønspolitiske rammer der er sat fast. Den danske animationsfilm ”Vokseværk”, er et typisk eksempel på dette. Hele filmen handler om at udvikle sig til den person man virkelig er, uden at tage de kønspolitiske rammer i betragtning. Mange i pubertetsalderen er ofte bange for sig selv og den ”ulv” man forvandler sig til i denne udviklingsfase. Selvom denne ulv

8

”Vokseværk” De sidste minutter af animationsfilmen

9

Første scene overhovedet, scenen hvor han kommer hjem efter at have undskyldt overfor Felicia og den sidste scene

i filmen.
10

Opgavesættets overordnede tema ”Køn og identitet”

Side 5

Side 5 af 5 man er ved at blive er skræmmende og fjern fra sit gamle ”jeg”, er den eneste måde at håndtere det på, at acceptere sig selv og acceptere den ”ulv” man er ved at udvikle sig til. Det er nemlig på den måde man udformer sin identitet, uden at forholde sig til de kønspolitiske rammer der er sat.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.