Et eksempel fra HHX 3. år
Stor af Anja Otterstrøm | Analyse og fortolkning
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2016 – Opgave 1
Stor
Man spår, at omkring halvdelen af alle de ægteskaber, der indgås i dag, ender i skilsmisse. Det vil sige, at 50 procent af landets familier skal indstille sig på, at forestillingen om en lykkelig kernefamilie med villa, vovse og Volvo bliver knust. Det er nemt at inddrage børnenes behov som argument i en skilsmisse. ”Vi vil ikke blive sammen for børnenes skyld” og ”børnene er gladest hvis mor og far er glade” er sætninger, som man forestille sig komme ud af et tidligere ægtepars munde. ”Vi skændes aldrig foran børnene” er en anden kliché. Men hvordan opleves en skilsmisse egentlig i børnehøjde? Anja Otterstrøm viser med sin novelle ”Stor”, fra samlingen En ikke ualmindelig bivirkning, 2012, at børn opfatter skilsmissesignaler i familien.
Også selvom skænderierne foregår bag kulisserne.
I ”Stor” følger vi Anna, gennem hvad der på ydersiden er en helt almindelig aften. Dette er dog muligvis også aftenen, hvor Anna indser, at hendes forældre skal skilles. Annas mor og lillebroren Lukas er hjemme, men Annas far er der ikke. Vi ser Anna læse lektier, spise aftensmad og besøge nabopigen Johanne.
Johanne fortæller, at hendes familie måske flytter til Afrika. Da Anna kommer hjem og er gået i seng, er faren stadig ikke kommet hjem. Hun fortæller sin mor, at hun tror, at Johannes forældre skal skilles. Anna er meget påvirket, og hun begynder at græde.
Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, der er personbunden til Anna. Fokus er altså på hende gennem novellen, og handlingen opleves gennem hendes indre synsvinkel. Den fortalte tid strækker sig over en enkelt aften, men giver alligevel et billede af, hvordan de fleste aftener må forventes at se ud hjemme hos Anna og hendes familie. Novellen udspiller sig i en familie med mor, far og to børn. De ser ud til at bo i et helt almindeligt middelklassehus, hvor børnene har et værelse hver, hvor der spises frikadeller til aftensmad, og hvor man har et godt forhold til naboerne. Beskrivelserne og de aktiviteter, der foregår, giver et indtryk af, at handlingen finder sted hjemme hos Hr. og Fru Danmark. Læseren kan altså se sig selv i miljøet, der er realistisk og velkendt.
Selvom alt på ydersiden virker normalt, adskiller denne aften sig alligevel fra en almindelig hverdagsaften i et dansk hjem. Dette ses dog ikke på sproget og beskrivelserne. Novellen indledes med, at Anna læser lektier. Da hun støder på et ord, hun ikke forstår, går hun nedenunder med bogen. Det beskrives nu, hvordan hun ”stoppede op på det sidste trin, da hun hørte et glas, der væltede. Morens hurtige skridt hen over køkkengulvet og et skab, der blev smækket hårdt i. Hun satte sig på trinnet. (…) Hun læste teksten igennem en gang til” (l. 12-20). Denne situation beskrives nøgtern og normalt, som om alt er, som det skal være. Selvom fortælleren er personbunden til Anna, er det stadig overladt til læseren at finde ud af, at der er noget galt. Anna stopper nemlig sin handling, fordi hun kan høre, at moren er i dårligt humør. Hun ved,
Side 2
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2016 – Opgave 1 at smækken med låger betyder, at hun skal holde sig på afstand. De neutrale beskrivelser går igen gennem resten af novellen, og det er fortsat læserens opgave at finde frem til, hvad der foregår under overfladen.
I ”Stor” ses det hurtigt, at Anna ikke er en helt almindelig pige. Fysisk er hun stadig et barn. Det ses bl.a. på den måde, hun snakker med Johanne på. Da Johanne fortæller, at hun og hendes familie måske rejser til Afrika, reagerer Anna med ordene ”det tror jeg ikke på” (l. 156). Denne afvisning viser, at hun har en alder, der gør, at hun ikke kan rumme oplysningen. Havde pigerne været ældre, havde Anna sandsynligvis reageret med uddybende spørgsmål eller et mere reflekteret svar. Annas alder afsløres også, da hun kigger på ”dukkerne, som hun ikke havde leget med længe” (l.81-82). Selvom det er lang tid siden, hun har brugt dem, er dukkerne stadig på værelset. Det viser, at Anna stadig har en alder, hvor det kan forventes, at hun leger med dukker. Ser man på Annas mentale alder, er hun dog langt ældre. Hun varetager flere voksenopgaver, og har fået en morrolle for sin lillebror. F.eks. er det hende, der løfter broren ned på legetæppet efter aftensmaden. Det er også Anna, der forsøger at give ham hagesmæk på, selvom han ikke har lyst. Selvom de fleste forældre ligesom Anna ville insistere på, at lillebroren skal bære hagesmæk, vælger Annas mor at sige ”lad ham bare” (l. 29). Det vidner om, at det er Anna, der er den ansvarlige og den voksne i familien. Således afspejler Anna titlen ”Stor”. Anna er nemlig den store, og hun er presset til at tage mere ansvar og være mere moden, end man egentlig bør være i hendes alder.
Moren er tydeligt mærket af hendes dårlige forhold til faren, der afsløres af, at faren ikke kommer hjem til aftensmad. Hun formår ikke at skjule sin sindstilstand for sin datter. Det ses bl.a. da hun ”kiggede ud af vinduet, mens hun tørrede hænderne i en klud. Hun kiggede ikke på noget. Ikke på andet end sine egne tanker, i hvert fald” (l. 30-33). I denne situation virker hun skrøbelig og fraværende, og det ser Anna. Hun fungerer ikke som mor for sine børn, hvilket kan ses af den måde, Anna ser på hende. Fra Annas synsvinkel får læseren beskrevet morens ”spinkle ryg” (l. 61-62), og senere hvordan ”hun lignede et stykke udskåret, sort karton” (l.204-205). Disse beskrivelser fortæller, at moren er sart og trist, og hun fremstår lille og barnlig i forhold til Anna. Johannes familie er, modsat Annas, billedet på den velfungerende kernefamilie.
Hjemme ved hende ”duftede af hjemmebag” (l. 114-115), og ”der stod en hel bageplade med kanelsnegle på køkkenbordet” (l. 121-123), som de to piger gerne må spise. Det står i kontrast til Annas hjem, hvor frikadellerne er brændte. De hjemmebagte kanelsnegle skaber en hyggelig atmosfære i Johannes hjem.
Familien holder sammen, hvilket understreges, da Johanne fortæller, at ”både far og mor” (l. 134) og hende selv måske skal flytte til Afrika. Da hun gør det tydligt, at de alle tre rejser, bliver det klart, at familiedynamikken i hendes familie er anderledes end hjemme hos Anna.
Selvom ”Stor” følger Anna, ved læseren ikke noget om hendes far. Han er fraværende og bliver ikke beskrevet. Johannes far fremstår succesfuld, og i Afrika bliver han ”måske endda chef over nogle
Side 3
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2016 – Opgave 1 englændere”, og de får ”et kæmpe hus og tjenere. Og en gartner” (l. 140-142). Også fædrene er altså modsætninger. Kontrasten mellem Annas og Johannes familie tydeliggør problemerne i Annas familie og viser, hvilket billede Anna spejler sig i. I Johannes hjem ændrer Annas adfærd sig, og her er der plads til, at hun kan agere som det barn, hun er. Hun sidder på trappen med Johanne og spiser de kanelsnegle, moren har bagt, og hun skal ikke udføre pligter eller passe på sin lillebror.
I slutningen af novellen konfronterer Anna sin mor med mistankerne om, at Johannes forældre skal skilles. I virkeligheden er det dog nok sine egne forældre, Anna mener. Hun er bare for bange for dette til at tale om det. Det viser, at hun på trods af sin voksne opførsel stadig er et barn, der har svært ved at tale om så svært et emne, som en skilsmisse er. Da Johanne lige har fortalt om sin lykkelige familie, kan læseren udelukke, at Anna faktisk tror, at Johannes forældre skal skilles. Det er også usandsynligt, at Anna ville græde, hvis det blot var Johannes forældre, som det hele handlede om. Selvom Anna ikke ser sine egne forældre skændes direkte, har hun altså gennemskuet, at deres ægteskab snart falder sammen. Det har hun, fordi hun ubevidst sammenligner sin familie med Johannes. Anja Otterstrøm fortæller med ”Stor”, hvordan børn kan gennemskue voksne, selvom de prøver at gemme deres problemer. Flere steder i novellen peger hun frem mod denne konklusion. F.eks. med sætningen ”hun forstod jo godt meningen” (l. 20). Denne sætning er på overfladen knyttet til den bog, Anna læser, men kan i overført betydning også omhandle forældrenes situation, som hun allerede har gennemskuet. Det samme gør sig gældende, når hun ser, at frikadellerne er sorte på den ene side, og altså ikke er, hvad de ser ud til at være på overfladen. For ”selvfølgelig opdagede hun sådan noget” (l. 38-39). Også denne sætning peger frem mod, at hun opdager forældrenes hemmelighed.
Hvis halvdelen af alle danske ægteskaber skal opløses, må man regne med, at nogle børn tager skade i processen. Det er sket for Anna, der på trods af sin unge alder skal være stor og opføre sig som en voksen.
Hun er fanget mellem et ønske om at være et barn, der spiser kanelsnegle og leger med Johanne, og et krav fra hendes forældre om at være den voksne, der tager sig af sin lillebror. Anna gennemskuer forældrenes skilsmisse, selvom de ikke inddrager hende direkte. Hun er også kvik nok til at se, hvor skrøbelig hendes mor er blevet. Samtidig spejler Anna sig i Johannes kernefamilie, og ser, hvordan den er anderledes end hendes egen. Annas fortælling bringer således et budskab om, hvordan børn påvirkes negativt af en skilsmisse, og den tegner et billede af en skilsmisse fra et barns øjne. Selvom forældre normalt forsøger, at blande deres børn udenfor forældres problemer, viser Anja Otterstrøm altså, at børneøjne og -ører opfatter mere, end forældre går og tror.
Et tema, som Otterstrøm tager fat på, er, hvordan voksne bliver børn, og børn bliver voksne i en skilsmisse.
Pludselig er det børnene, der, som vist i novellens titel, skal være de store, og de bliver pålagt et stort
Side 4
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 12. august 2016 – Opgave 1 ansvar, uden at de har deres forældre at støtte sig til. Forældrene er nemlig blevet de skrøbelige. Dette tema er dog ikke en selvfølge i litteratur om skilsmisse eller splittelse i familie. Sammenligner man f.eks.
”Stor” med Henrik Ibsens drama ”Et dukkehjem” fra 1879, finde man store forskelle. Ligesom ”Stor” handler ”Et dukkehjem” om en familie i opbrud. Nora forlader sin mand Helmer og deres tre små børn, fordi hun har følt sig som en dukke og været underlagt Helmer. Selvom der i begge tekster er tale om en splittelse mellem mor og far, har ”Stor” og ”Et dukkehjem” dog vidt forskellige budskaber. ”Et dukkehjem” er skrevet i en tid, hvor kvindefrigørelse så småt kom i fokus. Det ses derfor delvist som noget positivt, at Nora forlader sin familie. Kvinden er i tidens rampelys, og begivenhederne ses fra hendes synsvinkel.
Kvinden skal ikke være afhængig af manden. I ”Stor” er synsvinklen en anden, og sympatien ligger ikke længere hos kvinde, men hos børnene. Det gør de to tekster meget forskellige, men fortæller også, at ”Stor” er repræsentant for en anden tid end ”Et dukkehjem”. ”Stor” er skrevet i 2012, og viser, hvordan synet på skilsmisse er i denne periode. Kvinder har nu samme rettigheder som mænd, og derfor er medlidenheden flyttet til børnene. Det er en periode, hvor opmærksomheden er rettet mod de små, og børnenes vilkår spiller en vigtig rolle. En sammenligning med ”Et dukkehjem” viser altså, at budskabet i ”Stor” er typisk for den tid, novellen er skrevet i.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.