Analyse og fortolkning af "Skadedyr" af Ida Jessen

Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 1 af 5

Analyse og fortolkning af

”Skadedyr” af Ida Jessen

Novellen ”Skadedyr” er skrevet af den danske forfatterinde Ida Jessen og blev udgivet med novellesamlingen Den anden side af havet i 1997. Novellen handler om en ung, nybagt mor og hendes kedsommelige og utilfredsstillende liv i et lokalsamfund med usædvanligt traditionelle kønsroller. Her føler hun sig fanget i en kedsomhed, meningsløshed og undertrykkelse, der er hende pålagt af det modsatte køn. Denne senmoderne novelle tager således udgangspunkt i en undertrykt kvindes eksistens, og stiller derigennem skarpt på kønsroller og kvindefrigørelse generelt. Alligevel er det tvivlsomt, hvorvidt der gives en endelig løsning på den komplekse problematik. Historien er som udgangspunkt skrevet i et minimalistisk sprog med påfaldende korte sætninger og bred mulighed for fortolkning, idet sproget er enkelt og en lang række spørgsmål efterlades til læseren selv. Historien er ligeledes skrevet realistisk, men indeholder dog ikke mange STX 3.g ringerne og budskabet er snarere forankret i en række af forskellige projektioner og symboler, der bliver et billede på hovedpersonens inderste følelser, der er helt centrale for novellen. Dette kan ses som et udtryk for den samtidige fænomenologiske retning, hvor menneskets inderste netop STX 3.g psykologiske realisme, samt spores tidstypiske træk fra både minimalismen og fænomenologien, hvormed novellen kan ses som et udtryk for et forsøg på at bryde med genrerne og de gængse former for at skabe et unikt og moderne udtryk. Denne senmoderne tendens ses ligeledes i valget STX 3.g Fortællesynsvinklen i novellen ligger udelukkende hos den kvindelige hovedperson, og der er altså tale om en indre synsvinkel fortalt af en jeg- Således skildres handlingen subjektivt igennem hovedpersonens psykiske og sanselige oplevelser, og læseren får dermed et dybdegående indblik i hendes tanker og følelser. Dette skaber identifikation, idet læseren indlever sig i hovedpersonens situation, og sympatien ligger derfor hos hende, hvilket har betydning for tekstens budskab. Brugen af en subjektiv fortælleteknik kan også rent formmæssigt ses som et udtryk for en senmoderne tendens til individualisering og en samtidig bevidsthed om manglen på en absolut og objektiv sandhed, hvormed den subjektive oplevelse og fremstilling i højere grad bliver Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 2 af 5 gyldig som et udtryk for noget alment og grundlæggende i mennesket, og en belysning af feltet imellem den individuelle eksistens og samfundet som helhed.