Analyse og fortolkning af "Skadedyr" af Ida Jessen

Side 1

Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 1 af 5

Rysensteen Gymnasium Litterær artikel Afleveres d. 11/2 år 2011

Analyse og fortolkning af

”Skadedyr” af Ida Jessen

Novellen ”Skadedyr” er skrevet af den danske forfatterinde Ida Jessen og blev udgivet med novel-lesamlingen Den anden side af havet i 1997. Novellen handler om en ung, nybagt mor og hendes kedsommelige og utilfredsstillende liv i et lokalsamfund med usædvanligt traditionelle kønsroller.

Her føler hun sig fanget i en kedsomhed, meningsløshed og undertrykkelse, der er hende pålagt af det modsatte køn. Denne senmoderne novelle tager således udgangspunkt i en undertrykt kvindes eksistens, og stiller derigennem skarpt på kønsroller og kvindefrigørelse generelt. Alligevel er det tvivlsomt, hvorvidt der gives en endelig løsning på den komplekse problematik.

Historien er som udgangspunkt skrevet i et minimalistisk sprog med påfaldende korte sætninger og bred mulighed for fortolkning, idet sproget er enkelt og en lang række spørgsmål efterlades til læseren selv. Historien er ligeledes skrevet realistisk, men indeholder dog ikke mange STX 3.g ringerne og budskabet er snarere forankret i en række af forskellige projektioner og symboler, der bliver et billede på hovedpersonens inderste følelser, der er helt centrale for novellen. Dette kan ses som et udtryk for den samtidige fænomenologiske retning, hvor menneskets inderste netop STX 3.g psykologiske realisme, samt spores tidstypiske træk fra både minimalismen og fænomenologien, hvormed novellen kan ses som et udtryk for et forsøg på at bryde med genrerne og de gængse former for at skabe et unikt og moderne udtryk. Denne senmoderne tendens ses ligeledes i valget STX 3.g

Fortællesynsvinklen i novellen ligger udelukkende hos den kvindelige hovedperson, og der er altså tale om en indre synsvinkel fortalt af en jeg- Således skildres handlingen subjek-tivt igennem hovedpersonens psykiske og sanselige oplevelser, og læseren får dermed et dybde-gående indblik i hendes tanker og følelser. Dette skaber identifikation, idet læseren indlever sig i hovedpersonens situation, og sympatien ligger derfor hos hende, hvilket har betydning for tek-stens budskab. Brugen af en subjektiv fortælleteknik kan også rent formmæssigt ses som et udtryk for en senmoderne tendens til individualisering og en samtidig bevidsthed om manglen på en ab-solut og objektiv sandhed, hvormed den subjektive oplevelse og fremstilling i højere grad bliver

Side 2

Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 2 af 5

Rysensteen Gymnasium Litterær artikel Afleveres d. 11/2 år 2011

gyldig som et udtryk for noget alment og grundlæggende i mennesket, og en belysning af feltet imellem den individuelle eksistens og samfundet som helhed. Novellen skildrer igennem denne subjektive fortælleform et fortvivlet kvindesind, hvormed den ydre handling er sparsom, idet ho-vedpersonens psykologiske tilstand og bevidsthedsstrøm er novellens omdrejningspunkt.

Hovedpersonen er som nævnt en kvinde, der er utilfreds med sit liv og øjensynligt befin-der sig i en noget nær deprimeret tilstand, idet hun ikke sover om natten og samtidig hverken or-ker at stå op om morgenen, gå i bad, klæde sig på, redde sit hår eller endog spise morgenmad, eftersom alting – med undtagelse af den lille datter Eva – forekommer hende uvedkommende. At hun er utilfreds med sin hverdag kommer blandt andet til udtryk i hendes forhold til hjemmet, hvor hun føler sig indespærret, og som derfor beskrives meget negativt: ”det forfærdelige køkken-gulv, hvor de tørre brødkrummer kiler sig op i fodsålerne. Her skal jeg være i dag. Ved Gud i him-len, det er det jeg skal.” (s. 9-10, l. 39-42). Det er helt tydeligt, at hun keder sig til døde i det tom-me og meningsløse liv, som hun lever, og at den lille datter er det eneste, der giver mening i hen-des tilværelse.

Forholdet til manden Bruno virker ligeledes utilstrækkeligt og udtømt, hvilket står klart al-lerede på første side, hvor vores hovedperson lader som om hun sover idet Bruno står op og kun kysser Eva farvel, hvormed mangelen på kærlighed lader til at være gensidig. Senere fremgår det, at Bruno forventer, at hans kone tager sig af al børnepasningen, husarbejdet og madlavningen inden han vender tilbage fra arbejdet som fisker, og bliver vred på hende, hvis ikke alt er ordnet, da hun jo efter hans mening alligevel bare sidder og glor. Dette viser, at Bruno har nogle helt klare og meget traditionelle forventninger til arbejdsfordelingen kønnene imellem, som vores hoved-person ikke bryder sig om. Netop denne uenighed lader til være ødelæggende for deres forhold, hvilket f.eks. understreges idet hun tænker: ”Man kan sige, at den daglige rengøring er kommet imellem Bruno og mig. Af og til kan vi mødes, som man møder en svigermor, i glæden over Eva.

Men det er kun i glimt.” (s. 11, l.112-115). Kærligheden i forholdet er altså langsomt blevet fortæ-ret af disse skævvredne kønsroller, da begge parter er blevet skuffet – han over konens manglen-de opfyldelse af hans stereotype idealbillede af en hustru, og hun over hans forventninger til hen-de, samt især over hendes egen manglende mulighed for at realisere sig selv, der svinder i takt med, at Bruno bliver mere og mere som øens resterende mænd.

Side 3

Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 3 af 5

Rysensteen Gymnasium Litterær artikel Afleveres d. 11/2 år 2011

Hovedpersonen er fundamentalt anderledes fra øens resterende kvinder, eksempelvis veninden Britta, der omvendt har valgt at acceptere deres situation – hvis de da overhovedet re-flekterer over den – og efterhånden blot lever og ånder for at stille deres mænd tilfredse. Samtidig sidder de og snakker om deres ”dumme mænd” og disses mangler over eftermiddagsteen. Dette tyder på, at flere af kvinderne, ligesom hovedpersonen, på et eller andet plan er utilfredse med deres forhold, ikke mindst seksuelt. Hovedpersonen lader dog til at være den af kvinderne, der er mest selvstændig og reflekterende, hvilket symboliseres ved, at hun er den eneste kvinde, der selv kan skyde rotter. Det interessante er, at netop denne selvstændighed umiddelbart lader til at være netop det karaktertræk, som Bruno i sin tid faldt for, dengang han hentede hende om natten og de tog ud for at skyde. Dengang var deres forhold passioneret, netop eftersom de var ligestillede, og hun kunne være sig selv. Sidenhen er Bruno dog, som nævnt, i stigende grad begyndt at ligne øens andre mænd, hvilket viser, at han har ladet sig påvirke af lokalsamfundets traditionelle nor-mer. Ligeledes har hovedpersonen, på trods af, at hun er mere bevidst end sine veninder, alligevel valgt at forholde sig passiv og dermed sygne hen i depression, frem for at løsrive sig fra normerne.

Eftersom hun set udefra forsøger at agere som en god hustru og opfylde mandens krav, er hendes skuffelse og undertrykkelse dermed langt større og mere dybdegående end hans, da det er hende, som har givet efter for hans forventninger. Hun forholder sig således passiv og bærer samtidig på et stærkt ønske om forandring, hvilket bl.a. symboliseres ved, at hun overvejer at lade sig kronra-ge, hvilket netop er tegn på et ønske om en grundlæggende og radikal forandring i tilværelsen.

Miljøet har i novellen afgørende betydning, idet der igennem en lang række af symboler opstilles et slags modsætningsforhold imellem det traditionelle landsby- eller øsamfund på den ene side, og den vilde natur på den anden. Lokalsamfundet, der er rammen om kvindens og fami-liens liv, er som allerede nævnt i højeste grad præget af en række faste norm- og værdisæt, der blandt andet fastholder en traditionel opfattelse af kønsrollerne. Netop lokalsamfundet og selve hjemmet udgør således for kvinden en ramme, som hun ikke kan bryde ud af, og denne del af mil-jøet beskrives derfor som tidligere nævnt meget negativt. Den omringende natur, derimod, repræ-senterer det diametralt modsatte for vores hovedperson – friheden, som hun så desperat længes efter. Allerede i det øjeblik hun træder ud i haven, falder der en salighed over novellen: ”Her er fyldt af mælkebøtter. Lange græsstrå og gule blomster. Det står godt til hinanden. Bruno brokker sig over ukrudtet, men jeg kan lide det. Jeg vil kæmpe for mine mælkebøtter!” (s. 11, l. 91-95). Her

Side 4

Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 4 af 5

Rysensteen Gymnasium Litterær artikel Afleveres d. 11/2 år 2011

tydeliggøres atter hendes og mandens forskellighed, for alt imens han vil have ukrudtet fjernet for at få en pæn forstads-have, nyder hun naturen i dens mangfoldighed. Ukrudtet symboliserer såle-des på en måde hendes egen vildskab, indestængte følelser og frihedsdrømme, der nok ikke pas-ser ind i mændenes konventionelle forestillinger om en god hustru, men dog absolut er smukke og naturlige.

Hovedpersonens frihedslængsel spejles således overalt i naturen – i ukrudtet, i den blå himmel, som hun konstant sukker efter, og i Værholmene især. Disse øer har hun arvet fra sin far, hvilket kan ses som en overdragelse af en mandlig autoritet og magt. Skønt andre ikke tager det helt alvorligt og driller hende med øgenavnet ”Matadoren”, ligger der alligevel noget ganske es-sentielt i netop denne titel, da en matador jo oftest er en rig og magtfuld mand. Øerne repræsen-terer dermed kvindens egen magt, eller som hun selv siger hendes ”modstandskraft”, som hun netop vil bruge til at løsrive sig og starte egen fåredrift. Også ørnen, som hun betragter svævende over havet, symboliserer uden tvivl hendes ønske om frihed, eller endnu nærmere hende selv.

Ørnen flyver fredfyldt højt oppe over havet, fri som en fugl, men snart jages, omringes og angribes den af de vilde og skæppende måger, til den til sidst går under. Dette er efter min mening et slå-ende billede på hovedpersonens egen eksistens og undertrykkelse, idet hendes eget forsøg på frigørelse undertrykkes af mændene, der nøjagtig ligesom mågerne – der for øvrigt også er be-skrevet meget negativt – ikke har øje for andet end deres egne behov. Miljøet beskrives altså de-taljeret og stemningsfuldt, og igennem denne sanselige skildring og inddragelse af de forskellige symboler skabes der en nær forbindelse imellem omgivelserne og hovedpersonens eget følelses-liv, hvilket netop er et udtryk for fænomenologi.

Således kan det konkluderes, at novellen i første omgang skildrer en undertrykt kvindes længsel efter frihed og selvstændighed. Denne længsel er der imidlertid ikke plads til i et traditio-nelt øsamfund, hvor ukrudtet fjernes, mændene arbejder og kvinderne går hjemme og groft sagt blot er til for at tilfredsstille deres mænd. Der optræder dermed i novellen en stærk kritik af de traditionelle kønsroller, der som skadedyr gennemtrænger den pæne facade og er ødelæggende for forholdet og især den undertrykte kvindes psyke. Mågerne og især rotterne, der jo netop er de skadedyr, som novellens titel refererer til, bliver hermed et billede på netop den skævridning, der opstår imellem kønnene i de enkelte forhold og dermed i samfundet som helhed, hvilket under-streges af, at kvindens navn aldrig tilkendegives, hvilket gør hende til et billede på den almene

Side 5

Sofia A. Hansen, 3.C Dansk Side 5 af 5

Rysensteen Gymnasium Litterær artikel Afleveres d. 11/2 år 2011

kvinde. Dog adskiller hun sig som nævnt ved, at hun netop er mere selvstændig og som den eneste kvinde er i stand til at skyde rotterne – altså gå imod de konventionelle normer, som rotterne net-op symboliserer. Alligevel ender novellen så at sige tragisk, da hendes drøm om frihed og selv-stændiggørelse aldrig forbliver mere end en drøm. Her er datteren Evas rolle især interessant, men også tvetydig, idet hovedpersonen på den ene side redder datteren, der repræsenterer den nye kvindegeneration, fra rotten, hvilket kan tolkes som en positiv slutning. Samtidig er datteren netop det eneste, der gør hovedpersonen skrøbelig og binder hende til hjemmet og rollen som kvinde, idet datteren forudsætter det ønske og fred og fordragelighed, der netop afholder hoved-personen fra at løsrive sig. Denne tolkning understreges af novellens sidste ord: ”Jeg tager hende op af barnevognen, og hun sender mig et af de fortabelsens blikke, som jeg så afmægtigt forsvin-der i” (s. 14, l. 240-241). Tematikken og budskabet i novellen er dermed tvivlsomt og peger i flere retninger, hvormed den senmoderne tendens og subjektivering ses både i formen, valget af for-tæller, krydsningen af flere genrer og ikke mindst i indholdet, idet novellen netop ikke giver et en-tydigt svar på den problematik, der opstilles. Den sigende afslutning peger dog alligevel i høj grad i retning af en negativ og fortabt retning, og på sin vis dømmes kvindekønnet til fortabelse i de fast forankrede kønsroller. Så på trods af, at vores hovedperson så stærkt længes ud mod Værholme-ne, er havet muligvis for dybt og farligt at trodse. Således endte det også galt for havørnen, der fløj for højt op og derfor gik under for skadedyrene.