Et eksempel fra HHX 3. år

Analyse og fortolkning af Det gamle Huus

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 8 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

1

Jeg har fået til opgave at foretage en analyse af teksten ”Det gamle Huus” skrevet af Hans Christian Andersen. I min analyse vil jeg komme ind på tekstens tema, jeg vil foretage en personkarakteristik, der vil komme en analyse af tid, sted og miljø. Efter dette vil jeg give et indblik i skrive teknikken, som er blevet brugt i denne tekst. Til slut bliver der lavet en fortolkning af teksten, her af kommer jeg frem til budskabet i denne tekst. Teksten er fra samlingen ”Nye eventyr” og denne tekst er i andet bind, anden samling som er fra 1848. Til slut vil jeg perspektivere teksten til den litteraturhistoriske periode som den er skrevet i.

Teksten er fra samlingen ”Nye eventyr” hvilket også fortæller os at denne tekst har genren

eventyr^{1}. Temaet i dette eventyr, finder man når man dykker ind i teksten. Jeg vil finde nogle

modsætninger i teksten, og på den måde finde temaet. Allerede i det første afsnit af eventyret forstår vi kontrasten imellem det gamle og det nye. Eller det umoderne og det moderne. Man bliver præsenteret for det gamle hus, og man forstår hvor anderledes huset er i forhold til de mange andre huse i området. I starten bliver det gamle hus beskrevet, vi bliver fortalt at huset er 300 år gammelt.

Man får også et billede af at der er nogle af tingene som ikke virker mere: ”Regnvandet skulde løbe

ud af Gabet, men det løb ud af Maven, for der var hul på renden”^{2}. Problematikken ved det gamle

hus kommer allerede i 2. Afsnit: ”Alle de andre Huse i Gaden vare saa nye og saa nette, med store Ruder og glatte Vægge, man kunde nok see at de vilde ikke have noget at gjøre med det gamle

Huus; de tænkte nok: hvor længe skal det Skrummel staae til Spektakel”^{3}. Det er altså tydeligt at

alle andre ikke bryder sig om det gamle hus, og de egentlig bare går og venter på at det skal rives ned, så der kan blive bygget et nyt, og mere moderne. Derfor er temaet det moderne over for det umoderne. Men temaet kunne også sagtens være ensomhed, ikke at manden i det gamle hus er ensom, men at andre udefra ser ham som ensom, men alligevel ikke gør noget for at han skal føle sig som en del af fællesskabet. Det er tydeligt at H.C. Andersen vil skabe fokus om den måde de andre snakker om den gamle mand, som er en kontrast til hvordan drengen ser ham. Beskrivelsen HHX 3. år

1

http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=88

2

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 11-13

3

Ibid..: Linje 14-19

Side 2

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

2 de andre, men ved Vinduet her sad en lille Dreng med friske røde Kinder, med klare straalende

Øine, han syntes rigtignok bedst om det gamle Huus, og det baade i Solskin og i Maaneskin.”^{4}.

Dette citat er med til at belyse en masse ting. Det beskriver at drengen er en del af den moderne kultur i dette samfund, da han selv befinder sig i et af de nye huse. Citatet beskriver drengen positivt, så allerede her bliver vi som læser, påvirket til at synes godt om drengen, og at drengen vil noget godt i denne tekst. Han skal i hvert fald ikke fungere som en slags skurk. Den lille drengs forældre mener ikke at den gamle mand har det dårligt på nogen måde, men de mener at han er ensom: ”Den lille dreng hørte sine forældre sige: den gamle mand derovre har det meget godt,

men han saa skrækkelig ene!”^{5}. Efter drengen hører dette, vælger han at ofre sin ene tinsoldat til

den gamle mand, for han synes ikke han skal være alene.

Som skrevet tidligere så bliver drengen beskrevet godt og positivt. Han hjælper med at binde det gamle samfund sammen med et nye samfund. Det gør han grundet, han er den eneste fra samfundet der synes positivt om det gamle hus. Han bruger sin barnlige fantasi til at se det gode i det. Hvor de andre i byen, kun ser noget gammelt og faldefærdigt, og de ønsker bare at det skal rives ned. At han både synes godt om det i solskin og i måneskin belyser at han virkelig synes om dette hus. Til at starte med, bliver huset beskrevet som en kirkegård: ”Jerngelænderet seer jo ud som Døren til en

gammel Begravelse”^{6} Men den lille dreng ser slet ikke dette, og derfor bliver han ikke skræmt af

huset, heller ikke om natten. Drengen er et godhjertet menneske. Selvom han ikke er voksen, så tænker han på andres velvære, og derfor vil han ofre en af sine egne tinsoldater til den gamle mand.

Det vil den lille dreng, da han så mener at han kan få noget selskab på denne måde: ”Næste Søndag tog den lille Dreng og svøbte noget ind i et Stykke Papir, gik ned i Porten, og da han, som gik Ærinder, kom forbi, sagde han til ham: ”hør! vil du bringe den gamle Mand derovre dette fra mig!

jeg har to Tinsoldater, dette er den ene; han skal have den, for jeg veed at han er saa skrækkelig

4

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 26-31

5

Ibid..: Linje 54-56

6

Ibid..: Linje 23-24

Side 3

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

3

ene.”^{7}. Drengen har friske røde kinder og klare strålende øjne. Her forbinder vi også drengen til

noget godt. Der er en stor kontrast imellem hvordan det gamle hus bliver beskrevet før drengen træder ind i huset, og hvordan det så er når han virkelig kommer ind i huset.: ”Hvor længe skal det Skrummel staae til i Gaden; saa løber Carnappet saadan ud, at Ingen fra vore Vinduer kan see hvad der skeer i den Kant! Trappen er saa bred som til et Slot og saa høi som til et Kirketaarn.

Jerngelænderet seer jo ud som Døren til en gammel Begravelseog saa har det Mæssingknapper.

Det er flaut!”^{8} Denne lange beskrivelse af det gamle hus skal forstås negativt, og det giver et dårligt

billede af huset. Ordet flaut betyder at huset er smagløst. Men efter at drengen træder ind i huset, blomstre ens opfattelse af huset op: ”Mæssingknapperne paa trappegelænderet skinnede meget

stærkere end ellers”^{9} ”Blomsterne de voxte nu ligesom de vilde”^{10} Disse ting er altså med til at

give os som læser en opfattelse af noget positivt. At blomsterne vokser som vilde, er et tegn på at der er liv i huset. Det giver os endnu en, kontrast til hvordan huset blev beskrevet forinden. At vi får denne beskrivelse efter at drengen er trådt ind i huset, er med til at belyse hvor god drengen er. Det er ikke kun blomsterne som giver os indtrykket af liv. Pludselig vågner alle møblerne op, væggene snakker, stolene snakker og urtepotterne snakker. Drengen er nysgerrig og derfor spørger han den gamle mand, hvem kvinden på maleriet er. Selvom drengen er godhjertet som tidligere skrevet, viser han også kynisme i teksten. Han hjælper og tænker meget på den gamle mand, så derfor viser han kynisme over for sin tinsoldat, da tinsoldaten siger til drengen at han ikke har det godt hos den gamle mand. Drengen virker ikke til at blive påvirket over hvad tinsoldaten har sagt til ham, da han ser hvor glad den gamle mand er: ”Jeg kan ikke holde det ud! Sagde Tinsoldaten, som stod paa

Dragkisten. Her er saa eensomt og saa sørgeligt”^{11} Drengen mener bestemt at tinsoldaten må blive,

og det siger han også til den. Da den gamle mand er i live, er drengen lille og kun et barn. Men da den gamle mand dør, springer vi langt frem i tiden, og her er den lille dreng voksede op og blevet stor og dygtig. Han har fået en kone, og de flytter ind i det nye moderne hus, som er blevet bygget på grunden. Konen graver til slut en plante ned i jorden, men hun stikker sig på noget. Det er den gamle tinsoldat som hun stikker sig på, og den nu unge mand bliver imponeret, han mindes nu den

7

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 57-64

8

Ibid..: Linje 18-25

9

Ibid..: Linje 72-74

10

Ibid..: Linje 94-95

11

Ibid..: Linje 165-167

Side 4

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

4 tid hos den gamle mand, så han fortæller det hele til sin kone. Konen spørger efter den gamle mands grav, da hun ønsker at de skal tage ud til den sammen. Men den unge mand fortæller at ingen desværre passede graven, og ingen ved hvor den er. Så den unge mand mangler på denne måde en afslutning på venskabet til den gamle mand. Men i sidste del af teksten finder han sin tinsoldat, så på den måde har han stadig sit minde fra sin barndom ved sig.

Den gamle mand er ikke en del af det nye samfund, og han er alene i sit hus indtil at den lille dreng besøger ham. Han har en Karl som løb nogle ærinder og ryddede lidt op for den gamle mand. Han havde ikke noget forhold til ham, og han ønskede heller ikke et. Hans tøj bliver beskrevet meget specifikt: ”Og der ovre boede en gammel Mand som gik i Skjægs Buxur, havde en Kjole med store

Mæssingknapper og en Paryk, som man kunde see var en virkelig Paryk.”^{12} Denne kjole var altså

ikke som en kjole som vi kender i dag, men det var en mellemting mellem en moderne jakke og en frakke. Skjægs Buxur var nogle bukser som var lavet af en slags langhåret uldfløjl. Den gamle mand bliver beskrevet som ensom af de andre, men da drengen spørger ham, fortæller han at han ikke er ensom. Han synes selv han har det godt i sit hus, og det har han grundet de mange minder som han har. Huset han bor i er næsten 300 år gammelt. Den gamle mand har et maleri af en kvinde som er borte og død, han fortæller den lille dreng, at han selv kendte hende og derfor hænger hun der. Han fortæller også at hun har været død i halvhundrede år. Hvilket betyder 50 år. Derfor er dette også med til at fastsætte at han mindst er ca. 70 år. Da kvinden på billedet bliver beskrevet som en dejlig ung dame. Den gamle mand, er utrolig tæt knyttet til den tinsoldat som han får af den lille dreng. Tinsoldaten synes selv at det er meget kedeligt og sørgeligt hos den gamle mand. Dette resulterer også i at tinsoldaten på en måde begår selvmord. Han slår ikke kun sig selv ihjel, men også den gamle mand virker det til.: ”Jeg vil i Krig! Jeg vil i Krig! Raabte Tinsoldaten saa høit han

kunde og styrtede sig lige ned på gulvet”^{13}. ”Tinsoldaten var falde igjennem en Sprække og der laa
han som i aaben Begravelse”^{14}. Efter dette begynder tiden at gå meget stærk. Frosten kommer, og

12

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 40-43

13

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 261-263

14

Ibid..: Linje 268-270

Side 5

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

5 det er betegnelsen på at ting er ved at dø. Den gamle mand er nu død, og det kommer som et resultat på at tinsoldaten sprang i graven selv og blev væk.

Teksten forgår i gammeltid, det ses tydeligt ved den måde bygningerne bliver beskrevet på. De er bygget med metoder som man brugte i gammeltid. At den gamle mand har en Karl, er med til at bevidne om den tid vi befinder os i. En Karl er et synonymt for tjenestekarl, og det var en ung mand som hjalp med på gården eller godset. Eller som her i det store gamle hus. Stedet vi befinder os ved, er i en lille gade, som fungerer som en lille landsby. Det er et område som har ligget der længe, det vi ved at huset næsten var 300 år gammelt. De nye huse er med til at danne miljøet, de ting vi hører om det gamle hus, fra de mennesker som bor i de nye og moderne huse, er ikke positive. Derfor er der et trykket miljø. Det virker til at det hele bliver bedre, da huset bliver revet ned.: ”Det hjalp!

Sagde Nabohusene”^{15}. Da det gamle hus er der, bliver det beskrevet utroligt negativt af

nabohussene. Da det så er revet ned, og der er blevet bygget et nyt hus på grunden, skifter

                                                                             16
stemningen helt.: ”Og der blev bygget et deiligt Huus med store Vinduer og hvide, glatte Mure”

Teksten er bygget op kronologisk, der er dog flashforwards, da vi springer frem i tiden et par gange:

”Lykkelig og fornøjet kom den lille Dreng hjem, og der gik Uger og der gik Dage”^{17} ”Og den Dag
gik og den lille Dreng kom hjem, og Ugen gik og der fik flere Uger”^{18}. Det giver altså os den klare

indsigt i at teksten forløber sig over en længere periode. At drengen er blevet ældre, og faktisk er blevet til en voksen mand, er endnu en måde, hvorpå vi kan se at teksten strækker sig over lang tid:

”Der var gaaet saa mange Aar, at den lille Dreng var voxet op til en heel Mand, ja en dygtig Mand,

som hans Forældre havde en Fornøise af”^{19}. Der bliver brugt teknikken bagudsyn, hvilket betyder

at tingene bliver beskrevet når tingene er sket. Dette kan ses da der tit bliver skrevet i datid. Vi føler hele tiden, at vi får en historie, eller i dette tilfælde et eventyr fortalt af en anden person.: ”Der var Sneen fyget ind i alle Snirkler og Indskrifter, den laae heelt op over Trappen, ligesom om der var

15

Ibid..: Linje 305

16

Ibid..: Linje 306-307

17

Ibid..: Linje 192-193

18

Ibid..: Linje 271-272

19

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 317-320

Side 6

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

6

Ingen hjemme, og der var heller Ingen hjemme, den gamle Mand var død!”^{20}. Her er det altså

tydeligt, at det er noget som er sket, og som der så bliver beskrevet. Synsvinklen som bliver brugt i denne tekst, er det som hedder en ydresynsvinkel, og det er altså igennem en skjult fortæller. Vi ser hele eventyret ude fra, og vi er ikke bundet til nogen bestemt person. Fortællertypen er dermed også en skjult altvidende fortæller, da vi ikke er personbundet til nogen bestemt.: ”De tænkte nok: hvor

længe skal det Skrummel staae til Spektakel her i Gaden”^{21} Fortælleren ved hvordan alle

menneskerne tænker og han ved hvad den lille dreng kan, da han fortæller os, at drengen kan udtænke en masse ting bare ved at kigge på den muren hvor kalken var gået af. Så han ved altså hvad der sker inde i hovedet på drengen. Sproget er som det var dengang hvor teksten blev skrevet.

Der er enkelte sætninger som bliver brugt flere gange i teksten. Såsom: ”Forgyldning forgaaer, Men Svinelæder bestaar” dette står både på linje 105 og igen til sidst i teksten på linje 370. Sproget er også præget meget af billedesprog, og tingene bliver beskrevet rigtig detaljeret. Man kan til tider have en opfattelse at sproget et meget højstemt, men det er meget almindeligt for denne tid. Der bliver tit brugt det som hedder fortællerkommentar. Det er hvor fortælleren direkte forklarer os som læser, hvordan personerne har det, eller hvordan de opfatter og bliver påvirket af ting. Dette kan virke meget gammeldags i vores tid. Da nyere tekster ikke forklarer så meget til læseren, dette gør at vi som læser selv skal tænke os til hvordan personerne har det. Disse fortællerkommentarer påvirker altså os som læser. Og derfor ligger teksterne ikke så meget op til, at vi som læser skal have vores egen holdning til teksten.

Det som H.C. Andersen gerne ville fremme i dette eventyr, er hvordan samfundet var. H.C.

Andersen var meget kendt for at skrive tekster, som vagte stor opsigt, og lagde op til debat. Han brugte tit sine tekster til at sætte spørgsmålstegn ved samfundets nuværende situation. H.C.

Andersen blev født den 2. April 1805, og han døde den 4. August 1875^{22}. Det viser at han levede i
den litteraturhistoriske periode Romantikken. Denne periode var fra^{23}. I denne periode

kom der mange forskellige perioder. H.C. Andersen skrev meget i den periode som hed

20

Ibid..: Linje 275-279

21

Ibid..: Linje 17-19

22

https://da.wikipedia.org/wiki/H.C._Andersen

23

Litteraturhistorien, På langs og på tværs, 2016, 2. Udgave 5. Opslag, Systime: Side 91

Side 7

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

7

Romantismen. Men han var dygtig til at skrive i alle perioderne i hans levetid. Romantismen var en periode der kom efter høj romantikken, og den var helt modsat af hvad man normalt forstod fra Romantikken. Romantikken var kendt for at alt var positivt og godt, og man stillede ikke spørgsmålstegn ved de problemer som der nu var. Men det gjorde man i Romantismen.

Det er også derfor at så mange af H.C. Andersens tekster ligger op til debat. De er samfundskritiske, og det var noget som vakte opsigt. Det som han beskriver godt i denne tekst, er hvordan vi mennesker bliver snæversynet af det moderne. Det er kun drengen i teksten som kan se det smukke i det gamle hus, og de voksne ser kun noget skrammel som egentlig bare burde rives ned. Samtidig viser H.C. Andersen os også hvor travlt folk har med at snakke om andre end dem selv. Der bliver sat fokus på hvordan alle i gaden snakker om hvor ensomt den gamle mand har det. Men den gamle mand føler sig ikke ensom.

Budskabet ved sådanne en tekst kommer til sidst. Her står skrevet: ”Skrækkeligt ene! Sagde

                                          24
Tinsoldaten, men deiligt er det, ikke at blive glemt!”

. Budskabet kan derfor tolkes til at være, at man ikke bliver glemt. Men det er også at de gamle ting består. Sætningen ”Forgyldning forgaaer, Men Svinelæder bestaaer” bliver brugt flere gange. Her skal det forstås at pæne ting som er forgyldt, ikke vil være der forevig, men noget solidt som svinelæder, bliver ikke slidt op på den samme måde, og på den måde bliver ved med at være der. Vi skal huske på vi ikke bliver for fokuseret på de ting som ser gode og fine ud udefra. Derimod skal vi huske på de ægte værdier her i livet.

Jeg vil perspektivere denne tekst til dens litterære periode. Som skrevet tidligere befinder vi os i perioden som hedder Romantikken. Men denne tekst befinder sig efter høj romantikken, netop i perioden Romantismen. Kendetegnet ved denne periode var at den var helt anderledes end Romantikken, eller light-udgaven af den, nemlig Biedermeier. Efter højromantikken kom

Biedermeier, og her kom man lidt mere ned på jorden. Men ved Biedermeier så man stadig kun på

24

H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 362-363

Side 8

Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten litteraturhistorisk

Dansk – A

8 de lyse og hyggelige ting her livet. Biedermeier er forbundet med det nære og trygge miljø, med

hygge, harmoni og idyl.^{25} Romantismen var mere forbundet til det uhyggelige, mørke og

skyggefulde sider af menneskets psyke. Det interessante i denne periode blev pludselig dæmoni, seksualitet og død. Dette var fokusområder som man tidligere ikke havde skrevet om eller haft sin fokus på. Et kendt begreb om teksterne i romantismen er dobbeltgængermotivet. Dette kunne sagtens være den samme person, som oplever verden på 2 forskellige måder. Men i mange tilfælde ser vi også at der bliver brugt flere personer til at fremkomme budskabet. I denne tekst, har vi drengen som er med til at vise det gode, men grundet de opfattelser vi får af hans omverden, så ser vi pludselig den mørke side i vores samfund. Vi ser hvordan der bliver talt grimt om den gamle mand, og hans gamle hus. Vi ser hvordan et helt samfund, kan rotte sig sammen, til at udstøde den gamle mand. Romantismen havde forfatterne ikke nogle klare retningslinjer at skrive ud fra. De skrev frit, og det var med til at gøre oplevelsen bedre for os læsere.

For at opsummere konkluderende kan man læse sig frem til, at denne tekst passer godt ind i tiden hvor den er skrevet. Den minder meget om de mange andre tekster som H.C. Andersen skrev i denne periode. Han brugte typisk en eller flere personer til at beskrive det onde eller det dårlige i samfundet. Og han bruger disse personer til at sætte spørgsmålstegn ved tilværelsen. I denne tekst, er det hele samfundet i den gade som vi befinder os i, som fungerer som det onde. Han bruger den lille dreng, til at give os et indblik i et åbent sindet menneske. Den lille dreng er ikke påvirket af tiden eller af de andre voksne, så derfor ser han intet negativt ved den gamle mand og hans hus.

H.C. Andersen gør meget ud af i denne tekst, at vi skal forstå hans budskab. Han ligger vægt på at vi skal holde fast i det traditionelle. Og at vi ikke bare skal lade os drukne i det moderne. Der er ikke direkte had til det moderne. Men vi har som læser, en klar opfattelse af at det er det moderne som er det dårlige i denne tekst.

25

Litteraturhistorien, På langs og på tværs, 2016, 2. Udgave 5. Opslag, Systime: Side 102

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.