Analyse og fortolkning af Bardrama

Side 1

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 1

Bardrama

”Fattigfirserne”. Det er, hvad perioden fra bliver kaldt. Perioden var præget af arbejdsløshed, og pludselig dukkede ord som ”langtidsledig” op i danskernes ordforråd. Rigdommene i Danmark var ulige fordelt, hvilket medførte et stort skel mellem rig og fattig. I 1985, midt i fattigfirsernes årti, udgav Jens Smærup Sørensen novellesamlingen Det menneskelige princip. Én af novellerne heri er ”Bardrama”, og med ”Bardrama” skildrer Jens Smærup Sørensen tydeligt de store klasseforskelle i tidens samfund.

”Bardrama” udspiller sig på en bar. Ved novellens start befinder kun et par gæster og en barpige sig på stedet. En af gæsterne er i habitjakke og sidder med en yngre kvinde. Barpigen virker stille og reserveret og svarer ikke en kunde i baren, da han prøver at indlede en samtale. En højrystet kvinde og hendes hund kommer da ind i baren. Vi følger interaktionen mellem gæsterne og ser, hvordan de er interesserede i hinanden. Der opstår en uoverensstemmelse mellem nogle af gæsterne, som ender med at forlade baren og gør en højrystet exit. Tilbage er barpigen og en enlig gæst, der fører en samtale. Endnu en gæst kommer ind, og novellen slutter.

Således foregår ”Bardrama”, og den fortalte tid strækker sig over en kort tidsperiode på maksimalt en time.

Her får læseren beskrevet alle handlinger med nøjagtighed. Jens Smærup Sørensen viser selv de mindste detaljer. Eksempelvis beskrives en velhavende kundes grin med ordene om, at den ”totalt havde overtaget styringen af hans muskulatur, og han var ude af stand til at trænge den tilbage igen, han fik tårer i øjnene”

(l. 64-67). Her maler forfatteren et tydeligt billede at kundens latter, så ingen detaljer er overladt til tilfældighederne. Udover at tegne tydelige billeder af alle bevægelser og handlinger i novellen, er de lange detaljebeskrivelser med til at trække fortælletempoet ned. Der er ikke meget ydre handling i ”Bardrama”, og det langsomme fortælletempo får handlingen til at fremstå endnu mindre. Den minimalistiske ydre handling bevirker, at novellen ikke har et egentligt klimaks. Tegnede man en spændingskurve over den ydre handling i ”Bardrama”, ville den derfor være forholdsvist flad. Selv de passager i novellen, der kunne have været dramatisk beskrevet, bliver ved hjælp af lange sætninger og beskrivelser bragt så langt ned i tempo, at de fremstår neutrale. Det gør sig bl.a. gældende, da den velhavende herres ledsagerske forlader baren, og han, efter at have kaldt hende et skældsord, reagerer på følgende måde: ”Lad mig få en regning, råbte han så til barpigen, og der gik nogle spjæt igennem ham, som om en rasende latter trak op, men det lykkedes ham at holde vejret, og han klemte en hånd hårdt om tindingerne og trak den ned over ansigtet”

(l. 199-204). Her demonstreres det, hvordan Jens Smærup Sørensen får det dramatiske til at fremstå banalt, fordi han bruger kommaer til at skabe en lang sætning. Havde han i stedet delt sætningen op i flere korte sætninger, havde det øget fortælletempoet og givet et mere dramatisk udtryk.

Side 2

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 1

Handlingen står altså i kontrast til novellens titel. Der er nemlig ikke meget ydre ”drama” i ”Bardrama”, og titlen kan derfor virke som provokation eller ironi fra forfatterens side. Dramaet er dog at finde, hvis blot man vender blikket væk fra den ydre handling og i stedet ser på person- og miljøbeskrivelserne. Miljøet, som novellen udspiller sig i, er ikke beskrevet i samme detaljerede grad som menneskernes handlinger.

Ligesom handlingerne er de dog beskrevet meget realistisk og uden brug af unødvendige dramatiseringer.

Miljøet beskrives kun sparsomt i novellens start, hvor det oplyses, at baren er på modsatte side af en ”grå mur (…), hvor der sad nogle papirstrimler efter en plakat” (l. 5-7). Ud fra denne beskrivelse får læseren indtrykket af, at baren ligger i en gyde eller et andet afsides sted. Foruden det larmende selskab er der kun en håndfuld mennesker i baren, og det bidrager yderligere til det kedelige indtryk af stedet.

Miljøbeskrivelsen er altså ikke dramatisk i sig selv, men bliver det, når man sætter den op mod personerne i novellen.

Karaktererne i ”Bardrama” kan deles op i to overordnede grupper. Barpigen og gæsten, der er interesseret i hende, udgør den første gruppe. Den anden gruppe består af kvinden i kåbe, manden i ruskindsjakke, manden i habit og hans ledsagerske. Fælles for grupperne er, at ingen af personerne har navne, der er kendte af læseren. Personerne er anonyme. Årsagen til dette kan være, at novellen ikke handler om konkrete personer, men i stedet er et billede på de typer af mennesker, som man møder i samfundet.

Novellen vil altså sige noget generelt om samfundet, og ikke noget om nogle bestemte personer. Manglen på navne gør samtidig, at læseren må finde en alternativ måde at adskille karaktererne på. Det kan bevirke, at læseren i højere grad lægger mærke til beskrivelserne af personerne. Og det er disse beskrivelser, der adskiller de to grupper.

Ser man på barpigen, er hendes udseende stort set ikke beskrevet. Læseren ved blot, at hun bærer en kittel, og at hun har mørkt hår. Tilmed er der ingen indre personbeskriveler af barpigen. Hendes tanker og følelser er ukendte for læseren, hvilket illustreres i citatet: ”Men hun reagerede ikke, hun havde ikke hørt ham sige noget, eller hun syntes ikke det var værd at svare på” (l. 19-21). Af dette citat fremgår det, at tredjepersonsfortælleren bruger ydre synsvinkel og dermed kun kan gætte på, hvad hun tænker. Hendes bevægelser beskrives, ligesom de andre bevægelser i novellen, grundigt, og når hun arbejder, er hun ”nænsom” (l. 55). Disse beskrivelser får hende til at ligne miljøet. Med andre ord virker hun grå og tilbageholdende i den første del af novellen. Efter at have været vidne til det ”drama” som udspiller sig i baren, ændrer hun dog personlighed, og hun fniser og smiler.

Kunden i baren, der gentagende gange betragter barpigen, ved læseren lige så lidt om. Hans udseende beskrives ikke, og selvom det er spillet mellem de to, som novellen bliver ved med at vende tilbage til, får læseren kun meget få informationer om deres indre og ydre karaktertræk. De minimalistiske beskrivelser af deres udseende får læseren til at tro, at der ikke er noget særligt bemærkelsesværdigt ved deres

Side 3

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 1 påklædning. De lever et simpelt liv i en grå hverdag, og der er meget lidt, der er værd at bemærke, ved den måde de fremstår på.

Beskrivelserne af den anden gruppe af karakterer udgør en diametral modsætning til miljøet, barpigen og kunden ved disken. Ligesom hos den første gruppe gør det sig gældende, at der ingen indre personbeskrivelser er at finde. Til gengæld beskrives denne gruppes udseende. Ser man f.eks. på damen med kåben, ved læseren både at hun bærer kåbe, mørkerød læbestift og anden sminke, og at hun har rynker. Derudover har hun ”et komplet gebis (…), kun få steder repareret med guld” (l. 30-32). Det er tegn, der peger på, at hun er velhavende. Udseendet på de andre karakterer i gruppen beskrives ligeledes. Både i form af påklædning, eksempelvis habitten og ruskindsfrakken, men også gennem informationer om alder og udseende. F.eks. nævnes det, at den ene kvinde er ung, og at hun har flotte øjne. De specifikke detaljer om deres peger på, at denne gruppe er en del af overklassen. Selvom deres indre personlighedstræk ikke beskrives gennem deres tanker, danner læseren sig alligevel et indtryk af personerne som følge af deres handlinger.

”Imens skiftede damen stilling. Krydsede et knæ ind mod ham, og lårsvinget forplantede sig i en glidning gennem ryggen og skød hendes bryster ind over bordet, og hagen løftedes en anelse, og munden blev bredere. Sådan deltog hun lydløst i hans latter, og sænkede vipperne et par gange over sine skinnende øjne” (l. 68-75).

Denne beskrivelse tegner et tydeligt billede af, at kvinden har en flirtende personlighed og forsøger at få opmærksomhed fra manden i habit. Selvom Jens Smærup Sørensen ikke beskriver personlighederne direkte, kommer de indirekte til udtryk i tekstens beskrivelser. Karakterernes ordvalg fortæller ligeledes meget om deres personlighed. Barpigen og kunden ved disken benytter sig af et neutralt sprogbrug, og ordene, de bruger, er altså hverken udpræget positive eller negative. De personer, hvis udseende og påklædning er beskrevet, benytter sig derimod af et karakteristisk, nedladende ordforråd. Manden i habit bander, og bruger bl.a. ordene ”lortet” (l. 57), ”sgu” (l. 58) og ”pisselækkert” (l. 60). Da kvinden forlader baren uden ham, kalder han hende for ”åndssvage mær” (l. 197). Ligeledes kalder manden i ruskindsfrakken den lille hund for et ”satans møgdyr” (l. 255). Disse gloser fremstiller karaktererne, der ytrer dem, som værende usympatiske og opfarende. Ydermere får læseren et indtryk af, at denne gruppe af karakterer er overfladiske. Dette indtryk kommer af, at karaktererne kun diskuterer penge, og da den unge kvinde ikke kan lokke forretningsplaner ud af manden i habit, går hun. Tilmed er rigdom motivet bag den unge mands interesse i kvinden i kåbe, og han er opslugt af hendes dyre fingerring. Deres interesse for rigdom og kendskab til forskellige forretningsplaner viser, at karaktererne er velstillede. Kontrasten mellem beskrivelserne af den rige gruppe og barpigen giver læseren indtrykket af, at barpigen og kunden ved

Side 4

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 1 disken tilhører underklassen. Modsat kunden ved disken synes de velklædte personer at være ligeglade, når deres partner ikke længere viser interesse.

Titlen ”Bardrama” passer altså til novellens indhold, selvom den ydre handling i novellen ikke er udpræget dramatisk. Dramaet opstår i stedet mellem de to forskellige samfundslag, der er repræsenteret i novellen.

Således tager Jens Smærup Sørensen fat i temaer som klasse og materialisme. Den tydelige opdeling mellem klasserne kommer til udtryk ved, at karaktererne ikke på noget tidspunkt fører en samtale med en person uden for egen klasse. Med personbeskrivelserne sørger Jens Smærup Sørensen for, at læseren lynhurtigt gennemskuer de velhavende karakterer, der repræsenterer overklassen. Ved kun at beskrive overklassens ydre, og ikke deres indre, kommer denne klasse til at fremstå endimensionel. Barpigen og manden ved disken, der repræsenterer underklassen, er derimod mere komplekse, og i slutningen af novellen er læseren stadig i tvivl om deres personlighed.

De to temaer knyttes sammen ved, at materialismen tydeligt forbindes med overklassen. Det ses bl.a. i samtalerne, der hos underklassen er dagligdagsprægede, og hos overklassen handler om forretninger og juvelbesatte fingerringe. Overklassens indbyrdes forhold er overfladisk, og de viser ikke ægte interesse for hinanden. Derfor er der ingen langvarig reaktion eller noget forsøg på at forenes, da den unge kvinde forlader manden i habit, og da manden i ruskindsjakke forlader kvinden i kåbe. Kunden i baren viser derimod vedholdenhed og ægte interesse overfor barpigen, og venter gerne på hende i den tid, novellen strækker sig over. Jens Smærup Sørensen sætter på den måde fokus på de modsatrettede værdier, der er knyttet til de forskellige lag i samfundet.

Novellens slutning er meget åben, og budskabet kan derfor pege i flere retninger. Dog tyder barpigens pludselige humørskifte og kundens henkastede kommentar, ”Sikket drama” (l. 270), på, at Jens Smærup Sørensen ønsker at sætte fokus på de negative aspekter ved overklassen. De eneste negative ord, der knyttes til en karakter, er ”åndssvage mær”. Selvom novellen ikke benytter ret mange negative gloser om karaktererne i overklassen, demonstrerer kunden i baren med kommentaren, ”Sikket drama”, at han er hævet over de overfladiske diskussioner som overklassen i baren har. Jens Smærup Sørensen har valgt at lade en ny kunde træde ind i baren i slutningen af novellen. Det kan tolkes som, at livet går videre efter at overklassen og det drama, som de medbringer, har forladt baren. Den nye kunde lægger nemlig op til, at historien fortsætter. De problemer og værdier, som overklassen sætter fokus på, er dermed ubetydelige holdt op imod de værdier, som underklassen står for.

Med ”Bardrama” tegner Jens Smærup Sørensen altså et billede af skellet mellem underklassen og overklassen. Dette gøres ved hjælp af et realistisk sprogbrug, der beskriver handlingerne nøje, men ikke afslører nogle indre personbeskrivelser direkte. Det bliver op til læseren at gennemskue karakterernes

Side 5

Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 1 personlighed. Barpigen og kunden i baren skaber en kontrast til overklassen, som interesserer sig for andre ting, har et meget anderledes sprogbrug, klæder sig markant anderledes, og som også synes at have en lavere moral. Dermed demonstrerer det billede, som ”Bardrama” tegner, hvordan samfundet så ud i

80’erne, da novellen blev udgivet. Ved udelukkende at lade overklassen fokusere på materielle goder, kan ”Bardrama” ses som et samfundskritisk værk. Kritikken omhandler overklassens prioriteter. Overklassen interesserer sig nemlig kun for materielle værdier og ikke menneskelige værdier. Ser man kun på den ydre handling er novellen altså blot en skildring af en hverdagsaften på en bar. Går man derimod dybere ned i teksten, åbner Jens Smærup Sørensen op for en samfundsdebat.