Et eksempel fra STX 1.g
Analyse af Adams Æbler
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Adams Æbler
Adams æbler er en film om at vælge side i det ondes kamp mod det gode. I filmen møder vi den godtroende præst Ivan, der modtager nynazisten Adam med åbne arme. Adam er dømt til 12 ugers samfundstjeneste, som han skal aftjene i kirken. Ud over Ivan møder han den fortabte Sarah, alkoholikeren Gunnar og den opfarende Khalid, som begge er kriminelle.
5 Ivan er filmens bærende hovedfigur. Han er sognepræst i en lille kirke, hvor alt på overfladen ånder fred og idyl. Han cykler til arbejde, altid i shorts, bærende cykelhjelm og er glad og fløjtende. Han er en meget åben person, som tror på det gode i mennesker. Den måde han tænker på er moderne, positiv og meget naiv.
Faktisk kan navnet Ivan blive til naiv bare ved at omrokkere lidt med bogstaverne.
At sige, at hans kontakt til virkeligheden er meget fjern, er vist ikke at overdrive.
10 Ivan har haft en hård opvækst. Hans mor døde tidligt og han og søsteren blev seksuelt misbrugt af faderen.
Oven i denne tragedie kommer også, at hans kone begik selvmord, fordi de fik en spastisk lammet dreng.
Ivan selv er ramt af kræft. Han har en kæmpe kræftsvulst inde i hovedet, som betyder, at han ikke har mange år tilbage. Det betyder også, at hver gang ondskaben kommer for tæt på, så begynder han at bløde ud af øret.
For at komme igennem al denne umenneskelige store lidelse, bilder Ivan sig selv ind, at Gud er på hans side
15 og, at det er djævelen, der tester ham. Han tvinger sig selv til kun at se på de positive sider af tilværelsen.
Denne tankegang har langsomt gjort ham sindssyg – meget sindssyg endda. Hans fornægtelse af det onde gør ham blind.
Ivan opfatter sin lille verden som et paradis, hvor det onde ikke kan trænge ind. Virkeligheden er en del anderledes.
20 Han har nogle få glæder i livet. Hertil hører æbletræet, som står nede i kirkens have. Det er hans stolthed, som han ellers ikke har særlig meget af.
Når Ivan er nervøs taler han i et væk. Han har en særlig evne til kun at lytte til sig selv. Hvis han lukker andre ind, bliver hele den illusion han lever i, kastet på gulvet.
25 Adam er småkriminel og nynazist. Han er skallet og ansigtet er sammenbidt. Han virker som en hård negl, der fra begyndelsen af er fast besluttet på at lade være med at tage hensyn til andre.
Adam opdager hurtigt, at Ivan ikke er helt normal. Bevidst prøver han på at såre ham, ydmyge ham og trodse ham. Men Ivan vender altid den anden kind til og ignorer Adams bevidste ondskab, der preller helt af på ham. Det provokerer Adam voldsomt, som føler sig magtesløs fordi hans magtdemonstrationer ingen
30 effekt har. Derfor sætter han sig for, at knække Ivans naive godhed.
Adam bliver indlogeret på et lille kammer i sognegården. Sammen med Ivan skal han aftale, hvad hans opholds store mål skal være. Adam har ikke meget til overs for den jubeloptimistiske sognepræst, så han siger, at han vil bage en æblekage med æblerne nede fra haven, som Ivan selvfølgelig tager seriøst.
Men det virkelige formål er for den onde Adam at knække den gode Ivan ved at fortælle ham den
35 skinbarlige sandhed, som Ivan benægter.
Adam under sig over, hvad det er for et sted, han er havnet. Præsten er gal og kirkehjælperne siger aldrig noget til ham.
Der er noget paradoksalt over, at man som seer nemmest fatter sympati med Adam, som opfører sig som et dumt, afstumpet svin, der uddeler tæsk til en hver der står i vejen for ham. Han er den eneste, der nægter at
40 acceptere Ivans flugt fra virkeligheden, i modsætning til de andre, der absurd nok bare hopper med på vognen selvom de godt ved, at han er vanvittig.
Side 2
Analyse og fortolkning af ”Adams Æbler” 2
2
Hovedtemaet i filmen er den evige kamp mellem det gode og det onde. Filmen er en karikatur af de absolutte størrelser der er stillet op mod hinanden, hvor Ivan er den rene godhed, og Adam er den rene
45 ondskab. Før Adam kom, levede Ivan trygt i ”paradis”. Adam er djævelen, der ønsker at knuse Ivan. Det er simpelt som et eventyr, indtil filmen bliver vendt komplet på hovedet. Ivans stædige benægtelse af det onde ender selvfølgelig galt. Han bliver nødt til at se realiteterne i øjnene, da Adam får ham knækket ved at fortælle ham, at det ikke er djævelen, der tester ham, men Gud.
Filmen får blandet godt og ondt sammen. Det er som om at den prøver på at fortælle, at rendyrket godhed
50 fører til ondskab. Idet man ikke erkender ondskab som en naturlig side af alle mennesker, bliver man meget ukritisk over for sig selv og andre, og handler på den måde i blinde. Man tror jo, at alt det man selv gør, er godt, også selv om det måske i virkeligheden er ondt.
Et eksempel er da Ivan tager afsked med en gammel mand på dødslejet, som arbejdede på nazisternes side under krigen. Ivan siger, at han ikke har gjort noget ondt, selv om den gamle mand angrer og lider under det,
55 fordi han udmærket er klar over, at det han har gjort er ondt og forfærdeligt. Men Ivan undskylder ham og siger, at han ikke skal være så hård mod sig selv, selv om det eneste den døende ønsker, er at få sin velfortjente straf. Ivan har hjernevasket sig selv med den ide om, at ondskab ikke eksisterer, så i hans øjne er manden god. Den døendes sidste ord bliver: ”Du er jo sindssyg!” hvilket er lige præcis det, han er.
Under hele scenen står Adam ved siden af, og kigger måbende og forfærdet på optrinnet. Forskellen på
60 Adam og Ivan er, at Adam tænker rationelt, fordi han er i stand til at se på tingene fra flere synsvinkler, fordi han både indeholder det gode og det onde. Jeg tror, at det er i dødsscenen at det går helt op for Adam, hvor sindssyg Ivan er. Adam hører, at den gamle mand har ret, hvilket i øvrigt er paradoksalt fordi han er nynazist.
Jeg vil vove at påstå, at Adam handler godt i denne situation. Han handler i hvert fald korrekt ved ikke at sige den gamle mand imod. Det er korrekt fordi den gamle mand har ret i det han siger, og godt fordi han
65 ikke påfører den gamle mand ekstra smerte i hans sidste stund.
På mange måder handler Adam ikke ondt, han fortæller bare andre, hvordan tingene virkelig er. Han vil bare have dem til at indse, at verden er et ondt sted. At påstå, at den er god uden, at man vil erkende ondskab som en realitet, er galskab.
70 Fx benægter Ivan, at hans søn er handicappet, selv om det er tydeligt for en hver at se. Adam synes det er en pine at se på Ivans benægtelse af virkeligheden, så han konfronterer ham med det, i modsætning til Gunnar og Ali, som altid giver Ivan ret, fordi de ikke ønsker, at Ivan skal vågne op fra sin drømmeverden.
Jeg synes ikke, at det er ondt gjort af Adam. Hans måde at sige det på er barsk, men i virkeligheden gør han Ivan en stor tjeneste. Ingen er fortjent med at leve sit liv på en indbildsk løgn.
75
Både Ivan og Adam forandrer sig igennem filmen. Ivan går fra kun at tro på godheden til at kunne skelne mellem det gode og det onde. Det gør han på grund af Adam, der åbner hans øjne.
Adam går fra at være den hårde usympatiske til tider aggressive nynazist til at blive kirkemedhjælper.
80 Adams Æbler er en film der er smæk fyldt med symboler og religiøse undertoner. Tag kirken og haven som et eksempel: det er et symbol på Paradis. Æbletræet er træets i Edens Have. Kirken er et symbol på det rene og gode. De ideologier som Adam medbringer til kirken er onde: nazisme og vold.
Derfor er scenen hvor billedet af Hitler falder ned fra væggen, fordi kirkeklokkerne begynder at bimle, en sejr til det gode over det onde.
85 Så snart Adam ankommer til stedet, kommer der sorte fugle og orme i æbletræet, som æder ad æblerne. Det er tydeligt, at noget ondt er blevet lukket ind i Paradis.
Side 3
Analyse og fortolkning af ”Adams Æbler” 3
3
Filmen minder på sin vis om syndefaldsmyten i Bibelen.
90 Æblerne på æbletræet er ligesom æblerne på kundskabens træ som Eva og Adam spiste af. Hvis man spiser af dem, bliver man i stand til at kunne skelne mellem det gode og det onde.
Vi ser i filmen som noget af det første, at Adam plukker et æble fra træet og spiser det, på trods af Ivans vilje. Adam er altså i stand til at skelne mellem godt og ondt efter at have spist æblet. At han spiser æblet i filmen er nok mere en symbolsk handling end, at han ren faktisk opnår indsigt i verdens lyse og mørke sider,
95 for Adam virker som en person, der har kendt til det gode og onde hele tiden.
Det sjove ved fortolkningen af syndefaldsmyten i Adams Æbler er, at den æblekage som Adam bager både gør Ivan og Adam ude af stand til at skelne mellem godt og ondt, men kun at se på det gode.
Adams Æbler er på mange måder en blandet film. Stemningen varier meget. Den er for det meste dyster,
100 grænsende op til det uhyggelige, men samtidig er det en sjov komedie, der dog giver stof til eftertanke.
Filmen er fyldt med sort og grov humor, der gør det svært ikke at trække på smilebåndet. Det er alvorlige temaer som filmen gør grin med: Incest, vold, handicappede, kræft, sorg og dybe personlige kriser. Ting som man normalt ikke ville grine ad, men fordi det bliver fremstillet så absurd i filmen pludselig er muligt at le ad.
105 Alle de groft karikerede personer i filmen har replikker som er moralsk og politisk stødende og samtidig morsomme. Dr. Kolberg, som er landsbyens praktiserende læge, har de mest grovkornede replikker. For eksempel lyder det sådan her, da han fortæller Adam om Ivans fars misbrug af børnene: "Han kneppede de unger synder og sammen. De kunne jo kraftstejlme ikke køre på cykel uden at stå op i pedalerne, så meget pik fik de." Selv Adam som ikke så let lader sig gå på af noget, bliver chokeret, og det er lige præcis den
110 følelse man sidder med som seer. Replikken kommer sådan bag på en, at man ikke kan lade være med at grine. Men det er med en dårlig eftersmag i munden.
Også Khalid som er fra Saudi Arabien, og som røver fra benzinstationer, har nogle grove men sjove træk.
Han er skydegal og ikke bange for at sige sin mening.
Fx er der scenen, hvor Adam fortæller, at da han var barn, havde hans farfar et stort kirsebærtræ hvor der
115 sad nogle solsorte i, som åd af bærerne. Farfaren plejede at skyde et par fugle om morgnen og et par om aftenen, hvilket hjalp på problemet.
Ivan har samme problem med sit æbletræ, hvor store sorte krager æder af de flotte røde æbler. Så da Adam trækker sin pistol, siger han, at han synes de skal prøve metoden af. Khalid er der med det samme:
”Krafthelved Ivan, det skulle du have sagt til mig den tidligere!” Og så begynder han at skyde løs på
120 fuglene og rammer på et tidspunkt Gunnars kat ved noget, der er mere eller mindre en ulykke. Scenen er så absurd og urealistisk, at det er svært ikke at grine.
Humoren er med til at løfte filmen og giver den nogle klare kvaliteter. Der er mange mørke, dystre scener i filmen. Hvis det ikke havde været for humoren, havde det været en helt anden slags film, som nok ikke ville henvende sig til et lige så bredt publikum. Mange vælger at se filmen pga. dens underholdningsværdi.
125 Humoren er også med til at udfordre os som publikum. For hvor meget kan man egentlig tillade sig at le ad?
Jeg tror, at Anders Thomas Jensen som har lavet filmen, meget bevidst har tænkt over, hvor meget man kan tillade sig at gøre grin med og, hvor grænserne går mellem det, vi synes er underholdende og det, vi synes er groft og anstødeligt.
130 I Adams Æbler er der mange emner, der er oppe at vende. Filmen kredser især om det religiøse med referencer til syndefaldsmyten, og er en slags nymoderne fortolkning af ”Jobs bog,” hvor Ivan har udskiftet Jobs rolle som ham, der bliver rippet for alting han har kært.
Samtidig er Ivan en karikeret og overdreven udgave af Jesus, der ser det gode i alt og som tror på næstekærligheden. Pga. alle disse ting er det oplagt at tænke sig, at filmen har et religiøst budskab, hvilket
Side 4
Analyse og fortolkning af ”Adams Æbler” 4
4
135 også bliver bekræftet af et hav af uforklarlige hændelser, så som den pludselige lynen og tordnen da Ivan mister troen, ormene og fuglene i æbletræet og Ivan, der overlever et skud i hovedet og som vågner op helbredt fra sin kræftsygdom.
Alle disse ting kan umuligt være tilfældigheder. Altså prøver filmen på at sige, at der er en Gud et sted.
140 Hele kristendommen bygger på principper som næstekærlighed og skellet mellem det gode og det onde, Gud og djævelen.
I Filmen forsøges verden at deles op i godt og ondt ved at putte det i nogle kasser, som er groft separerede.
Men det filmen kommer frem til er, at det kan man ikke. Godt og ondt er to begreber, der er så tæt sammenknyttede, at man ikke kan fraskille dem. Det viser sig nemlig i filmen, at rendyrket godhed kan føre
145 til ondskab, hvis man ikke erkender ondskaben. Eller i hvert fald kan rendyrket godhed som Ivan dyrker den, føre til ting, der ikke er særlig hensigtsmæssige hverken for ham selv eller for andre. Fx får han bank op til flere gange på grund af sin naivitet og er endda ved at dø.
Derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem det gode og det onde og acceptere, at det ene ikke kan eksistere uden, det andet er der som modsætning.
150 Adam har netop denne evne og vælger med dette som udgangspunkt, at han vil være ond. Han siger rent faktisk selv, at han er et ondt menneske, og der er intet Ivan kan gøre ved det.
Adam ønsker at knække Ivan ved at være ond, hvilket lykkedes for ham. Paradokset er, at Adams handlinger er til Ivans eget bedste. Det får Ivan til at vågne op fra sin naive drømmeverden, og tvinger ham til at se realiteterne i øjnene. Adam får hurtigt medlidenhed med Ivan da han opdager, at han har frarøvet
155 Ivan alt. Han begynder at arbejde på at blive et bedre menneske, og ender med at blive kirkemedhjælper. Han bager også den æblekage, som han havde lovet Ivan at bage. Her kommer filmens ironi ind: netop som Ivan er kommet ned på jorden og blevet et fornuftigt menneske bliver han pludselig god igen efter at have spist kagen. Man kan sige, at der sker et ”omvendt syndefald,” eller at Ivan genopstår ligesom Jesus genopstod.
Vi kan stille os selv spørgsmålet, om det gode sejrer til sidst? Både Ivan og Adam ender som gode personer.
160 Men historien har en lille krølle. Den erfaring vi har fået igennem filmen fortæller os jo, at det gode ikke altid er godt – i hvert fald ikke når det står alene!
Adams Æbler er en interessant film. Den gør både en i godt humør og samtidig får den en til at tænke over filosofiske emner. Det er nogle gode skuespillere der er med i filmen og de personer som er med, er sjovt karikerede. Det er alt i alt en god og underholdende film.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.