"Peter" af Merete Pryds Helle

Peter – af Merete Pryds Helle ”Ti fortællinger, der balancerer mellem skarp, stiliseret realisme og en fantastik, som opløser den genkendelige virkelighed … Fælles for disse forskelligartede frasagn er en elegant og velturneret HHX 3. år ”Peter” er en novelle, der indgår i Merete Pryds Helles novellesamling ”Ti fingre fra eller til” fra 2002. Citatet ovenover henviser til denne novellesamling og de fællestræk der finder sted novellerne i samlingen. Det er alle noveller som skildrer menneskers bevidste og ubevidste valg, og de tanker og følelser der begrunder valgene eller opstår som følge af dem, som er baseret på virkelige hændelser Merete Pryds Helles forfatterskab er præget af sproglige eksperimenter og stor stilsikkerhed hvilket man også ser i novellen ”Peter”. Merete Pryds Helle udviser stor stilsikkerhed idet, at hun fastholder den samme tanke og idé hele vejen igennem, hun holder altså fast i den samme tråd.

Udover dette sker der en ændring af synsvinklen, men da det kun er på en person, er dette stadig meget stilsikkert.

Meget kort fortalt handler novellen om en ældre dame der lider af senildemens. Hun er sikker på hun hedder Peter, og kan ikke forstå at lægerne ikke tror på, at det er det hun hedder. I starten læser man om denne ældre dames erindring om hendes fødsler Hun føder et dødfødt barn og mange andre, men hun kan ikke huske hvor mange. I løbet af novellen læser man om mange af hendes erindringer. Hun skifter frem og tilbage mellem fortid og nutid, og det kan være svært at skelne hvor grænsen går. Hun mindes en tur til Sahara med sin mand og deres hede nætter sammen. Hun mindes også perioder af hendes barndom. Hun mindes hendes mors død, en rejse på en færge med hendes moster og hendes mands død. Udover de forskellige erindringer tilbage i tiden, læser man også om nutiden hvor hun ligger på sygehuset. Hun tror, at sygeplejersken er hendes datter og kalder hende Marie. Til sidst i novellen læser man kort om alle de forskellige erindringer, det bliver mere og mere forvirrende og novellen slutter med følgende sætning: ”Jeg dør, siger hun højt, lidt overrasket til sig selv I novellen skriver Merete Pryds Helle som en implicit 3. person fortæller, og derindunder den personbundne 3-person fortæller, da hun kan beskrive den ældre dames tanker og følelser.