Analyse og fortolkning af August Strindbergs ”Naturlige forhindringer”

Side 1

Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse

1

Analyse og fortolkning af August Strindbergs ”Naturlige forhindringer”

Da Brandes i 1871 bestier talerstolen på Københavns universitet og begynder sine forelæsninger om emnet Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, begynder en helt ny epoke i dansk litteratur historie. Denne kaldes ”det moderne gennembrud”. Brandes kritisere den danske litteraturs hang til romantiske klicheer, nationalisme og familieidyl, og siger bla.: ”Det, at en litteratur lever, viser sig i vore dage ved at den sætter problemer under debat.” Den danske litteratur begynder hermed, at tage stilling til bla. ejendomsforhold, religion og forholdet mellem kønnene. [1] Det er sidst nævnte problemstilling, der gør sig gældende i denne novelle ”Naturlige forhindringer” af August Strindberg.

Rollerne mellem de to køn, mand og kvinde, ligger dybt i os fra tidernes morgen, og der skal mange generationers nytænkning til, før de kan blive naturligt ligestillede. Hvis de overhovedt kan blive det? Indtil da må der dagligt kæmpes en kamp mod de naturlige forhindringer, som her i novellen af samme navn.

I denne novelle lader faderen sin datter lære bogholderi, for at hun kan undgå kvindens sædvanlige sørgelige lod: at sidde og vente på at blive gift. [2]

August Strindberg kritiserer hermed de gamle kønsroller, hvor kvinden passivt venter på at blive gift. Ved derudover at lade kvinden være udlært, og tilmed anerkendt som en dygtighed [3], bryder han med gamle fordomme om, at kvindens plads er i hjemmet, da hun ikke duer sig på arbejdsmarkedet. August Strindberg mener altså, at der skal gøres op med kvindens slaverolle i ægteskabet, og lader begge partnerne i dette såkaldte ”åndelige ægteskab” være enige i dette. Men det er lettere sagt end gjort, for manden er i forbindelse med dette opgør nød til, at indtage en ny plads. Et eksempel på dette er, da kvindens tjenestetider bliver ændret. Jægeren, der går ind for kvindefrigørelse, prøver at tilpasse sig. Men for at gøre dette må han nedlade sig til, at sidde og vente på, at hans hustru får fri, hvilket gør ham utilpas. Især da han mærker hvordan der grines af ham. Sommetider bliver hans ankomst endda meldt med ordene:

”Fruens mand venter Fruen.”^{4} Der altså noget der tyder på, at kvindens nye ret kan blive

begyndelsen til mandens underkuelse, hvilket der tydeligt ikke behager ham.

Jægeren kommer på endnu en prøvelse, da kvinden meddeler, at hun skal til gilde med sine kammerater fra jernbanen. Her belyser August Strindberg hvordan kvinden ikke bare skal være lig

1

Johannes Fibiger m.f , ”Litteraturens veje”, side 181+184

2

August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 170 linie 1-3

3

August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 170 linie4-5

4

August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 171 øverst

Side 2

Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse

2 manden fagligt, men også socialt. Manden må droppe sine ejerskabsfornemmelser for kvinden.

Dette er igen ikke så lige til, og Jægeren må, selvom det er inkonsekvent af ham, indrømme at de gamle fordomme sidder fast hos ham. [5]

August Strindberg viser her, at der behøves mange generationer, før man helt kan bevæge sig bort fra de gamle fordomme, som f.eks. at gilder og kammerater er forbeholdt mænd. Jægeren har nu helt opgivet sin tro på kvindens frigørelse. Hvilket fører til et skænderi mellem ægtefolkene. Det er især ejendomsforholdene, der er sat under belysning. Den oprindelige ide med ægteskabet var, at de som ligemænd skulle eje hinanden, men kvinden mener nu, at hun ejer manden, som man ejer en hund5 ½. Her lader Strindberg partnerne bytte plads, i forhold til de gamle kønsroller, hvor man grov sagt kan sige at kvinden blev ejet som en hund.

Det bliver interessant, da August Strindberg herefter sætter den modsatte situation op. Nu er det manden der skal ud at botanisere med en pigeskole. Kvinden der foragter skinsyge og jalousi, men ikke er fri af det, ligger sig som påskud for, at manden skal blive hjemme syg. Strindberg viser her, at kvinden også må opgive sin ejendomsret på manden, hvis parterne skal være lige.

Selvom der i det ”åndelige ægteskab” ikke var indberegnet børn, kommer de alligevel, og ”Hvor blev hun vred! Vred på ham på ham, for det var så stygt gjort af ham. Hvordan skulle det nu gå

hende i fremtiden?”^{6} Dette har på ingen måde været en typisk måde, at reagere på en graviditet for

en kvinde i 1880’erne, tvært imod. Ved at give kvinden lov til at rase og tænke på sig selv, sætter Strindberg hende som et selvstændigt individ og ikke bare mandens frue. Omvendt bliver der igen stillet spørgsmålstegn ved, om manden i forbindelse med kvindens frigørelse, er blevet fruens mand, altså om han har været nød til underkue sig selv.

Da barnet kommer, prøver de at leve som hidtil. Kvinden er stædig og vil passe sit job, men hun er nu engang mor, og kan ikke se sig fri fra alskens bekymringer. Jægeren har mærket hvilken vej vinden blæser og viser sig opofrende uden, at nævne kvindens plads med et ord. [7] Kvinden ved det og bliver stædig, hun vil ikke opgive sin plads og blive hans slavinde. Men da nummer to barn kommer, er der ingen vej tilbage og kvinden tager sin afskedigelse, hun bekender, at hun nu er hans slave.

5

August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 172 øverst

5 ½ August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 173 nederst
6

August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 176 linie 26-27

6 ½ August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 178-179
7

August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 178 øverst

Side 3

Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse

3

Ægteskabet har her taget præcis den form, de begge var modstandere af ved dets begyndelse.

Kønsrollerne er fordelt ud, som naturen ville har gjort det i tidernes morgen. Spørgsmålet Strindberg til slut stiller er; om Kvinden virkelig er Jægerens slavinde, for hun bestemmer tilsyneladende alt i hjemmet, svaret derpå er indlysende. Det er ikke Kvinden, men Jægeren der har slaverollen, og hans kammerater siger også, at han er under tøffelen, men det passer ham tilsyneladende fint. Kvinden derimod er ikke helt tilfreds, men finder trøst i, at hun ofrede sig og nu

kan kalde sig jægerens slavinde. 6 1/2

August Strindberg er altså fortaler for kvindens ligerettigheder i forhold til mandens, men belyser i denne novelle samtidig mandens rolle i forbindelse med kvindens vej til ligerettighederne.

Kvindens frigørelse listede sig ind på ”det åndelige ægteskab” bagfra, og uden ægteparret havde lagt mærke til det, sad de fast i de gamle kønsroller. Så pointen må til slut være, at de naturlige forhindringer ikke er til, at komme uden om. Kvindens rolle skal tages op til revision af samfundet, men falder den, som den har gjort det i adskillige generationer, er der nok en mening dermed.