Barndommens gade af Tove Ditlevsen | Romananalyse

Indledning

Jeg har valgt at arbejde med romanen ”Barndommens Gade” af Tove Ditlevsen. Romanen skildrer det mellemste, men primært de laveste sociale lag i 1930’ernes København. Jeg vil analysere og fortolke romanen specielt med henblik på ensomhedsmotivet. Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvorvidt romanen er en selvbiografi. Analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens ”Barndommens Gade” Tove Ditlevsen () er i dag en af dansk litteraturs største kvindelige forfattere både inden for prosa, men også i høj grad inden for digtning. Hendes forfatterskab var meget præget af det realistiske syn på mennesket og dettes miljø. Historierne og digtene handler derfor ofte om menneskets behov – kærlighed og tryghed, eller manglen på dette. Hun debuterede i 1939 med digtsamlingen ”Pigesind”, der blev startskuddet til en karriere fyldt med op- og nedture. Mange af hendes fortællinger er baseret på hendes eget liv, hvilket hun var meget bevidst om, idet hun opfattede det som et kunstnerisk grundvilkår. Det er blandt andet nævnt af Klaus Rifbjerg: ”at hun altid har brugt erindringen som udgangspunkt for sine værker og at hun altid har været en stor erindringskunstner ”Barndommens Gade” er skrevet i 1943, og fortæller om en lille piges håb og drømme, der aldrig vil gå i opfyldelse.

Romanen er delt op i tre kronologiske dele, der hver skildrer en episode af hovedpersonen Esters liv. Første del går fra barndommen til konfirmationen. Angsten præger Esters hverdag og mørket er farligt. Hjemmet skildres som et sted, hvor Ester lider under svigt fra forældrene. Det resulterer i, at hun bliver sendt ud på landet, da skolelægen mener, at hun er undervægtig. I skolen søger Ester hele tiden grænsen ved at provokere lærere og elever for at få den opmærksomhed, som hun så ængsteligt higer efter. Hendes små numre ender dog altid med, at pigerne i klassen tager endnu mere afstand fra hende, end de gjorde før. Barndommen er altså et stort puslespil, hvor Ester er brikken, der ikke hører til. I anden del er Ester blevet konfirmeret og skal derfor ud for at arbejde. Det var en norm, at man som pige stoppede efter mellemskolen og derefter kom ud og lærte, hvad kvinden skulle kunne og gøre i huset. Ester finder en ny side af sig selv og prøver med langsomme skridt at gå på opdagelse i pubertetens verden, men på grund af sin lave selvværd knækker de, forholdsvis få, oplevelser hun har med det andet køn hende.