Romananalyse af Intet af Janne Teller

Side 1

1

Intet

Intet, af Janne Teller udkom i december 2000 på Dansklærerforeningens Forlag. Bogen er en ungdomsroman på 116 sider. Bogen er desuden blevet solgt til udgivelse i Italien, Norge, Sverige og Finland. Bogen blev i 2001 tildelt Kulturministeriets Børnebogspris (dvs. 30.000 kr.).

”Janne Teller har skrevet en bog om intet mindre end livets mening. Det er en bog, som gør stort indtryk på læseren og giver stof til eftertanke”… Kulturministeren

Kort resumé

Pierre Anthon forlader skolen en morgen, i starten af 7. klasse, han mener ikke at der er noget der betyder noget overhovedet. Pierre Anthon sætter sig op i et blommetræ hvorfra han kaster blommer efter folk, og råber hvor ligegyldigt alting i virkeligheden er.

”Pierre Anthon gik ud af skolen den dag han fandt ud af, at det ikke længere var værd at gøre noget, når intet alligevel betød noget. Vi andre blev tilbage. Og selv om lærerne havde travlt med at rydde op efter Pierre Anthon både i klasseværelset og inde i vores hoveder, blev lidt af Pierre Anthon siddende i os. Måske var det derfor at det gik som det gjorde…”

7.A er nødt til at sætte en stopper for Pierre Anthon, så de laver en stor dynge af betydning, en dynge STX 2.g

Tæring. Da dyngen er færdig bliver den opdaget af politiet der afspærrer området, men inden længe er hele verdenspressen kommet til Tæring for at se på dyngen. Et museum tilbyder en forfærdelig masse penge for dyngen, den er nemlig et kunstværk mener de. Langsomt går det op for børnene at de ikke skulle have solgt betydningen, og til sidst bryder helvede løs på det lille savværk.

Bogen er skrevet i et simpelt sprog, til tider helt naivt. Janne Teller bruger hele vejen igennem små finurlige overgange så som ”Blå. Mere blå. Mest blå.” Eller ”Noget. Meget. Betydningen” Analyse

Gennem handlingsforløbet sættes mange tanker i gang i læserens hoved. Hvad betyder egentlig noget? Er det sandt at vi bare lever for at dø? Er vores eksistens ligegyldig? Er livet blot et skuespil?

Side 2

2

Går det hele ud på at skabe en facade? Jeg vil blive til noget, men hvad er noget nu for noget? Hvad er meningen med livet? Er der intet der er af betydning?

Betyder betydningen egentlig så meget at der ikke kan sættes en pris på? Hvor langt er børnene villige til at gå for at overbevise Pierre Anthon om at der er noget der er af betydning? Eller er dyngen af betydning et meget mere egoistisk forsøg på at finde betydningen? Hvad skal der til for at betydningen mister sin betydning?

Børnene i Tæring får sat deres opfindsomhed, venskab og livssyn på prøve da Pierre Anthon udfordrer deres eksistensgrundlag. Faktisk er alting, ifølge Pierre Anthon, total ligegyldigt. Fra sit blommetræ prædiker Pierre Anthon dagen lang sit budskab, og han er for alvor ved at tage modet fra børnene, der ikke kan modargumentere hans udsagn.

”Alting er ligegyldigt. For alting begynder bare for at slutte. Det øjeblik I blev født, begyndte I at dø. Og sådan er det med alt”

”Jorden er fire milliarder seks hundrede millioner år gammel, men I bliver højst et hundrede! Det er overhovedet ikke umagen værd at være til”

”Om få år er I alle døde og glemt og ingenting, så I kan lige så godt begynd at øve jer med det samme”

Pierre Anthons tilråb tager hurtigt modet fra de andre elever på Tæring Skole, så de beslutter sig for at gøre noget ved det, for de er sikre på at der er noget der betyder noget. Eller er der? Jeg-fortælleren Agnes bliver mere og mere bange for at Pierre Anthon måske har fundet den røde tråd, og ligeså gør resten af 7.A. Børnene får den primitive idé at de vil prøve at skyde ham ned fra sin gren, det lykkes da også, men Pierre Anthon er hurtigt klar med en ny omgang livstrætte slogans.

Idéen om en konkret betydning bliver til sidst valgt som den bedste måde hvorpå de kan lukke munden på Pierre Anthon. Børnene skiftes til at kræve ting fra hinanden, der så skal smides på dyngen af betydning. I starten er det småting, men Agnes sætter en helt ny standard da hun kræver Gerdas hamster Oscarlille, og kravene derfra eskalerer. Dyngen bliver større og mere betydningsfuld. Jagten

Side 3

3 efter betydningen medfører bl.a. mord, tyveri, hævn, voldtægt, amputering og tæv, og det hele udskiller sig i mange bizarre episoder gennem bogen.

Gennem bogens forløb sker der en ændring af børnene, ændringen sker efter børnene har gennemlevet to modsættende faser. Første fase er da de udsættes for afmagt, dette sker da der bliver stillet krav om en bestemt ofring til dyngen af betydning. Under de givne omstændigheder har den udvalgte intet andet valg end at afgive deres ofring, da de er udsat for et massivt gruppepres, både psykisk og fysisk. Denne første fase bliver mere og mere intens igennem handlingsforløbet, og resulterer fx i noget der på det nærmeste minder om voldtægt.

Den anden fase er da en person bliver givet magten til at kræve en ofring. Denne magt bliver så brugt som afløb for den vrede, hævntørst og jalousi der bliver skabt under den første fase. Det ses tydeligt at personerne der gennemlever denne fase ikke kan styre den magt de bliver givet, de bliver direkte ondskabsfulde, og glemmer at det er deres kammerater de har med at gøre. Personerne i bogen udvikler sig gennem de to faser, de bliver hærdede og selvstændige, mere voksne, og danner som regel også et had overfor et eller flere mennesker.

I sin søgen efter svar, behandler Janne Teller flere vigtige emner. Janne Teller viser hvordan børnenes venskab falder fra hinanden da det udsættes for en hvis portion indbyrdes jalousi og gruppepres. Magt og afmagt medfører mange ting, og bogen viser hvad der sker hvis man ikke har evnen til at kontrollere den magt man bliver givet.

Aviser og ugeblade får så småt nys om den bemærkelsesværdige historie, og inden længe kommer den amerikanske og anden udenlandske presse også til den lille forstad. Nu føler børnene fra 7.A at de er rigtig betydningsfulde, de er i alle aviserne, de er rent faktisk blevet til noget, og det ligegyldigt hvad Pierre Anthon siger.

Men så kommer vi til et meget vigtigt vendepunkt. Verdenspressen begynder at diskutere om dyngen af betydning egentlig ikke er kunst, og inden længe har New York Museum of Art budt 3,5 millioner dollars for bunken af betydning. Børnene er glade for tilbudet, men de presser da lige prisen op til 3,62 millioner, det er trods alt en hel masse betydning der er i dyngen af betydning

Side 4

4

Der aftales en dato med museet, hvorpå dyngen skal afhentes og fragtes til USA, hvor den vil få endnu større betydning. Eller vil den?

Tolkning

Janne Teller vælger at bruge Agnes som jeg-fortæller. Et underligt valg, da Agnes ikke er nogen fremtrædende person i klassen. Agnes tilhører blot massen. Jeg tror at Janne Teller har valgt Agnes for at kunne fortælle historien fri for en mere original personligheds holdninger.

Agnes skaber dog et vigtigt vendepunkt i historien. Idet hun gør krav på Gerdas hamster Oscarlille, skaber hun en helt ny standard for dyngen af betydning

Pierre Anthon symboliserer udfordringen og selve udsagnet at intet er af betydning. Vi hører om ham at han er stor og stærk, hvilket også kan overføres direkte til udfordringen.

Det er interessant at Janne Teller kraftigt fremhæver et specifikt karaktertræk i mange af nøglepersonerne. Tag fx Ole, det eneste vi hører om ham er at han tæver folk hvis ikke de makker ret. Vi får at vide at Ole er den stærkeste i klassen, Ole symboliserer styrke, i bogen slås han helt bogstaveligt talt for at komme frem i verdenen, og på trods af denne adfærd er det lykkes for Ole at skabe sig en fremherskende identitet. Det at Ole skal afgive sine boksehandsker til dyngen af betydning, er yderligere med til at understreje deres symbolske betydning for hans karakter.

”Hold kæft!” Hvæsede Ole og nev fromme Kaj, til fromme Kaj faktisk ikke kunne holde kæft, men hylede så højt som en halshugget hane… s. 13

Frederik symboliserer patriotisme, han er del af familien Danmark, en rigtig Danmarks dreng Man forestiller sig nemt Frederik stå og gøre honnør foran det danske flag, selvfølgelig med sideskilning og en pletfri skjorte, og derfor er han da også meget oprørt da han skal ofre Dannebrog til dyngen, men igen understrejer det at patriotisme er en stor del af hans identitet.

I forhaven til det røde parcelhus hvor Frederik boede med sine gifte og uskilte forældre, stod Tærings længste flagstang. Og fra den flagstang vajede Dannebrog fra solopgang til solnedgang ved enhver given lejlighed… s. 30

Side 5

5

Dame Werner er lidt malplaceret i teksten, jeg skal ikke kunne sige om han er homoseksuel, men han er utroligt feminin. Dame Werner er desuden en åbenlys parodi på den australske transvestit og entertainer dame Edna, alias Berry Humphries. Det virker ikke som om Dame Werner har anden rolle i historien end at underholde læseren, men det klarer han også udmærket.

”Nu sagde dame Werner uf og nej, og det kunne han da ikke og gjorde nogle håndbevægelser som vi piger senere prøvede at gøre ham efter, mens vi flækkede af grin”… s.31

Maiken har heller ikke den store indflydelse på historien, men hendes ofring, stjernekikkerten, er alligevel værd at nævne. Et emne i bogen er fænomenet og talemåden ”at blive til noget”. Netop derfor bør stjernekikkerten tolkes som et symbol for drømme og ambitioner.

Sofie udvikler sig kraftigt gennem de to faser. I første fase kræver store Hans at hun skal afgive sin uskyldighed, selve ofringen beskrives ikke, men der skal dog en håndfuld drenge til for at udføre gerningen, eller ugerningen om man vil. Det er svært at blive klog på Sofies følelser for sagen, først nægter hun, senere virker hun angst, men på samme tid så dedikeret til sagen, at hun ikke vil gøre vrøvl. Det kan let sammenlignes med en martyrdød, dog ikke i helt så drastisk grad.

Dagen efter er Sofies uskyld at finde på toppen af dyngen, i form af lidt pletter på at lommetørklæde. Sofie er stolt. Hun er med et blevet til en kvinde, på trods af omstændighederne har hun dog for første gang været i kontakt med sin seksualitet, og det viser sig i at hun har fået en vis magt over store Hans. Har man Sofies alder taget med i sin betragtning, kunne denne hændelse symbolisere puberteten og hele overgangen fra barn til voksen. Denne teori kan da også opbakkes af Sofies efterfølgende handlinger, der ikke er just så uskyldige som man kunne forvente dem af et barn.

Fromme kajs forældre er indremissionsk. Fromme Kaj symboliserer moral, tro, det gode og senere det onde og det sker da også et par gange i bogens forløb at han får moralske kvaler ved foretagendet. Fromme Kaj kræver at smukke Rosa skal skære halsen over på hunden Askepot.

Askepot tilhører ikke nogen, og er derfor et underligt valg, men det accepteres fordi smukke Rosa ikke kan klare synet af blod, og netop derfor er det af stor betydning. Fromme kaj er et glimrende eksempel på udviklingen gennem de to faser.

Side 6

6

På trods af sin kristne opdragelse kan fromme Kaj ikke kontrollere den magt som bliver givet til ham, og han forføres således til at begå to dødssynder, han træffer sin beslutning ud fra hævntørst og vrede i stedet for sin sunde fornuft. Det skrives også direkte i bogen (s. 89) at dæmoner er kommet til Tæring, Frederik er det klareste eksempel, da man tydeligt ser det gode blive forført af det onde, rent bibelsk ville man sige at Frederik bliver besat af en dæmon. Nogenlunde samme fænomen ses meget klart i Biblen, da Josefs brødre bliver forblændet af jalousi, og med magt skiller sig af med ham da de sælger ham som slave.

”Vi vil påkalde os guds straf,” forklarede han. ”de døde skal hvile i fred.”… s.39

”Ok,” sagde han bare. ”Så skal det være smukke Rosa der skærer halsen over på Askepot”… s.70 Det er imidlertid først her Sofie får sin hævn. Smukke Rosa er ikke psykisk i stand til at skære hovedet af Askepot, så Sofie indvilger sig i at gøre det, der er blot et krav, smukke Rosa skal kræve Jan-Johans højre pegefinger. Pludselig står det lysende klart hvad den blev brugt til natten hvorpå Sofie ofrede sin mødom.

Sofie får den ultimative hævn, idet Jan-Johans største aktiv er at han kan spille guitar. Udover tabet af denne kunnen, bliver Jan-Johan gjort til skamme overfor sine kammerater, idet han skider i bukserne under ofringen. Jan-Johans finger er den ofring der i højeste grad, og mest direkte symboliserer hævn, og hele aftalen med smukke Rosa er desuden en helt konkret hændelse der viser at Sofie har udviklet sig mest af alle børnene, hun er blevet i stand til at myrde en hund og skære en finger af en klassekammerat i iskoldt blod.

Det var alligevel interessant at se hvordan fingeren blev til trævler og benstumper. Så var alt blod, og det var nok meget godt at smukke Rosa var sendt udenfor, for der var meget af det. …

s.80

Amputeringen af Jan-Johans finger medfører mange ting. For det første er den afslutningen af dyngen, dels fordi Jan-Johan var den sidste der manglede at ofre noget, og dels fordi den manglende finger er noget så afslørende for forældrene og dernæst politiet. Savværket, med dyngen, bliver afspærret, og der bliver med god grund gjort et stort nummer ud af det.

Side 7

7

Slutning

Da dyngen af betydning gøres til et kunstværk binder den sig kraftigt til nutidens kunstkultur. Man ville betegne dyngen som installationskunst, der jo er meget populært i øjeblikket. Installationskunst karakteriserer sig ved at have et filosofisk tankespil bag sig, og det er ikke sjældent at dyr må lade livet for kunsten.

Der kan fx nævnes udstillingen der simpelt nok bestod af 20 blendere indeholdende hver sin guldfisk. Selve udstillingen var ikke fantastisk, men den satte tanker i gang hos folk. Man havde magten til at dræbe uden konsekvenser, men turde man? Hvorfor skulle man? Så vidt jeg husker blev kun to fisk blendet.

Det går langsomt op for 7.A at de har dummet sig gevaldigt da de lod dyngen sælge. Hvis dyngen nogensinde havde nogen betydning, så er den nu med et forsvundet. Idet de sælger dyngen beviser de jo netop at den ikke kan have betydet noget særligt. En endnu barskere sandhed går endda op for nogle, de sælger deres identitet, det er jo en del af dem selv de har lagt på dyngen af betydning.

Specielt for Sofie er det hårdt, hun har solgt sin mødom, sin seksualitet, og føler at hun har prostitueret sig selv. Sådan ville man dog ikke anse det i praksis, men ikke desto mindre knækker tråden for Sofie, og hun får hurtigt bragt vreden frem hos de andre. Det hele koger over og ender i et stort og brutalt slagsmål.

Det lykkes for Agnes at bringe Pierre Anthon ud til savværket, hvor tiden nærmest stopper da han træder indenfor. Alle er indsmurt i blod og savsmuld, og Pierre Anthon beskuer den bizarre dynge af betydning. Børnene er stadig lammede, lige indtil Pierre Anthon begår en fejl, han vender ryggen til. Voldsspiralen når sit klimaks og sin ende.

Han lå mærkeligt forvredet med halsen bukket bagover, blå og ophovnet i ansigtet. Blod løb fra næsen og munden og havde også farvet ryggen af den hånd han havde forsøgt at skærme sig med. Hans øjne var lukket, men det venstre bulede ud og syntes sjovt skævt under det flækkede øjenbryn. Hans højre ben lå knækket i en helt unaturlig vinkel, og hans venstre albue bøjede den forkerte vej.

Der var stille da vi gik, og vi sagde ikke farvel. Hverken til hinanden eller til Pierre Anthon.

Samme nat brændte det nedlagte savværk ned til grunden… s.112

Side 8

8

Konklusion

Med sit mikrokosmos Tæring, formår Janne Teller at fortælle om den store verden, man glemmer helt at det rent faktisk er en børnebog, den er bestemt også en voksen værdig. Ligeså simpel som bogen er, ligeså avanceret et tankespil sætter den i gang i læserens hoved

Janne Teller giver ikke noget konkret svar på hvad meningen med livet er, det er godt, for jeg mener bestemt at det er en holdningssag. Dog kan de fleste vel give Agnes ret i hendes udsagn:

”Og selv om jeg ikke kan forklare hvad det er, så ved jeg at der er noget der har betydning. Og jeg ved at betydningen skal man ikke spøge med”…s.116

Jeg mener ikke det er værd at gå i stå hvis vi ikke helt kan pege på en grund til at vi lever, og hvad formålet er. Det er ikke skamfuldt at være til, så det kræver ingen gode undskyldninger.