Min mor siger | Romananalyse

Side 1

Smerte og uro er en del af et menneskeliv. Det har aldrig været menneskets bestemmelse at leve i en lykkelig og behagelig sindsro, som mange andre måske tror. Kærlighedsbrud, som er et af de værste smerter, kan være svær at overkomme, og i værste tilfælde vil man lade sig opsluge af selvmedlidenhed. Dette er tilfældet for hovedpersonen i romanen ’Min mor siger’ fra 2012 af Stine Pilgaard.

’Min mor siger’ er en komisk skildring af en ung kvindes kærlighedskvaler.

Hovedpersonen har på mange måder problematiske forhold til de mennesker, der omgiver hende, som i dette tilfælde er faderen, moderen, ekskæresten og til dels også lægen.

Mange af de ting der sker af misforståelser, bliver skabt i sproget og på den måde hun taler med folk på.

’Min mor siger’ kører på en måde i 2 spor. På den ene side følger man hovedpersonen, der med vilje misforstår sin omverden enorm meget og er fanget i en selvmedlidenhed, som hun selv har skabt. På den anden side er der også en grund til, at hun faktisk opfører sig sådan. Hun er på en eller en anden måde fanget i opbruddet til hendes ekskæreste, og dermed har hun svært ved at komme ud af længslen og det savn, som følger med i et kærlighedsopbrud. I denne forbindelse føler hun sig ulykkelig, at hun nærmest har brug for at blive diagnosticeret. Derfor begynder hun at opsøge sin læge hele tiden for at finde ud af hvad der er galt med hende. Hun kan heller ikke formidle hvad hun gerne vil sige, eller hvad der egentlig er svært. Lægen fortæller hovedpersonen om det sted i hjernen, der bærer erindringen, som hedder Hippocampus, og som er formet som en søhest.

’Min mor siger’ er beskrevet som overbeskyttende. Moderen i romanen har en tendens til at blande sig i alt, hvad hovedpersonen beskæftiger sig med. I de fleste tilfælde begynder hovedpersonen at være træt af sin mor. Vi kan tillade os at spørge os selv: Hvordan bør en mor være?

En mor vil altid elske sit barn. Men kærligheden kan forekomme på forskellige måder.

Nogle mødre har en tendens til at yde ”for meget” omsorg, når mødrene for eksempel kysser og krammer deres 19-årige ’barn’, mens andre mødre respekterer barnets integritet. Når barnet bliver voksent, begynder vedkommende stille og rolig at ”hade” sin mor, idet moren nogle gange virker meget overbeskyttende, og at man i 19-års alderen

Side 2

tænker, at man sagtens kan klare sig selv- ligesom hvad hovedpersonen føler i ’Min mor siger’.

’Min mor siger’ at jeg skal gå i seng kl. 22 for at kunne restituere. Hun siger dette for min egen skyld, så jeg næste dag kan være frisk i skolen. Min mor vil altid have det bedste for mig. Jeg elsker min mor. Nogle gange kan det være svært for et ungt menneske at gennemskue moderens bekymring og hendes omsorg. Det unge menneske, som føler sig voksent og veludviklet, kan tit have en tendens til at ikke respektere sin mor, og til sidst når vedkommende når til en vis alder, hvor moderen dør, vil man kunne mærke et stort tab. Der vil man ønske, at ens mor stadig var i live, og man vil gøre alt for at moderen vender tilbage.

Men der spiller stadig nogle faktorer, som er med til at sikre et godt forhold mellem en mor og dets barn. Dels skal der være en vis respekt på talemåden mellem de 2 personer.

Dette er ikke tilfældet i ’Min mor siger’, som måske kunne have været en grund til et lidt slidt forhold. Dels skal den ene eller den anden part kunne tilpasse sig det familiemiljø der er, for at opnå en behagelig stemning og atmosfære. Desuden er moren i ’Min mor siger’ ikke gavmild med livserfaringer og gode råd, hvilket jo en mor bør være.

’Min mor siger’ har fokus på forholdet mellem en mor og dets barn. Fortælleren kan ikke gennemskue og se, hvordan hendes mor bekymrer hende.

’Min mor siger’ har hovedfokus på et kærlighedsbrud, og hvordan man skal komme over det. Det kan være meget svært at komme over et kærlighedsbrud, da et kærlighedsbrud ofte ikke sker pænt og ordentlig og med god timing. Det gør, at offerets ulykkelighed og vrede går ud over de andre mennesker, som vedkommende omgås med. Men vedkommende kunne også forlige sig med kærlighedstabet, og dermed kan man vende det til en taknemmelighed. I takt med at dette sker, bliver der mening med galskaben, og dermed er der ikke noget, der er spildt. For det kan ikke være andet end godt, at der på et tidspunkt har været en kærlighed.

’Min mor siger’ optager en lang række litterære referencer. Idet lægen diagnosticerer hovedpersonens smerte i ansigtet til at stamme fra næsens rod, replicerer fortælleren:

Side 3

”Eller den bankende rytme i alt hvad jeg længes imod” med en henvisning til Tove Ditlevsens digt ”Barndommens gade”, som er en intertekstuel reference.

’Min mor siger’ at jeg skal passe min skole for at få en god uddannelse. Min mor har en stor bekymring for mig. Hun vil have, at jeg ikke omgås med de forkerte mennesker, som kan manipulere og påvirke min hjerne. Min mor er omsorgsfuld.

Efter at have gennemgået en række definitioner af hvad en mor er, kan jeg komme med en konklusion. En mor har forskellige egenskaber. En mor kan vise omsorg og kærlighed samtidig med at være irriterende. En mor vil altid elske sit barn, men nogle gange kan barnet bare ikke gennemskue det. Dette er tilfældet for hovedpersonen i ’Min mor siger’.