Romananalyse af Extremely Loud and Incredibly Close

Side 1

Analyse af Extremely Loud and Incredibly Close

1 Kompositionsanalyse

I Jonathan Safran Foers roman Extremely Loud and Incredibly Close virker layoutet som en tyk streg under handlingen. Handlingen er langt fra kronologisk, da den både springer frem og tilbage i tid. Flashbacks og flashforwards afbryder en ellers forholdsvis kronologisk handling. Historien starter ud i Oskar Schells tanker, hvor hans tankerække langsomt leder os frem til, at han sidder i en limousine for første gang. Han er på vej til sin fars begravelse. I dette afsnit fortæller han også kort om den næste gang han sidder i en limousine, hvor han er på vej til at grave sin fars grav op. Denne anekdote informerer på et tidligt tidspunkt læseren om, at historien ikke kommer til at foregå kronologisk, da Oskar bare fortæller de ting han lige kommer i tanke om. Lige derefter starter et flashback, Oskar fortæller om sin far, Thomas Schell, og deres leg. Legen der gik ud på at Thomas ville give Oskar opgaver, hvor han skulle ud og finde ting og snakke med mennesker. Thomas efterlod spor til ham, som udklippede avisartikler med understregede ord.

Der sker et skifte på side 16 da 2. kapitel starter. Oskar er byttet ud med en anden fortæller og fortælleren er Oskars farfar. Kapitlet hedder WHY I'M NOT WHERE YOU ARE og er et brev til Oskars far. Hvori farfaren beskriver at han ikke taler mere og hvordan det påvirker hans liv. Fra side

19 til 27 indeholder siderne kun en enkelt sætning hver. Det viser hvordan farfaren kommunikerer

med folk i hans hverdag, på side 19 står der f.eks. ”I want to rolls”^{1}. Han beskriver også hvordan

han mødte sin kone, uden at fortælle hele historien. Dette er endnu et flash back, det ses da brevet er

              2
dateret ”5/21/63”

I det 3. kapitel er det igen Oskar, der fortæller om alle de ting han er bange for og så finder han noget, som er startskuddet til hele historien. Han finder en blå vase i sin fars skab. I hans forsøg på at tage den ned fra skabet, går den i tusind stykker. Inde i vase var en konvolut med en nøgle i.

Oskar bliver opsat på at finde låsen den passer til, i håb om at have sin far med sig lidt endnu. Han prøver nøglen overalt, indtil han finder ud af at navnet Black, der står på konvolutten, må betyde noget. Først her går hans søgen rigtigt i gang. Kapitlet er fyldt med en masse billeder, de fleste får man først en forklaring på senere. Han fortæller også om de beskeder hans far lagde på telefonsvareren den 11. september, dagen han døde.

1

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 19

2

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 16

Side 2

I det 4. kapitel er det Oskars farmor der er fortælleren. Hun skriver et brev til ham, fra lufthavnen.

Et brev som kronologisk set burde være placeret til sidst, da det er skrevet dagen hvor historien slutter. Farmoren fortæller om sin livshistorie. Hun uddyber historien om hvordan hun mødte farfaren og hvordan de havde kendt hinanden længe.

I kapitel 5 følger vi Oskar, der er ude for at besøge forskellige newyorkere med efternavnet Black.

Han møder mange vidt forskellige mennesker, men finder ikke låsen, der passer til hans nøgle. Han tager billeder af dem han møder og de er inkluderede i bogen.

Kapitel 6 er en fortsættelse af farfarens brev fra kapitel 2, det er dateret til samme dag. Brevet fortæller dels historien om hans liv med farmoren og dels historien om hans forelskelse i farmorens storesøster, Anna. Det beskriver også dagen han forlod farmoren og rejste væk. Igen er der sider med kun enkelte sætninger og endda nogen uden ord overhovedet.

HEAVIER BOOTS hedder kapitel 7. Lige over kapitlets titel står en anden. HEAVY BOOTS står overstreget. Det giver en følelse af at Oskar redigerer løbende. I dette kapitel møder Oskar Mr.

Black, som ikke har låsen der passer til hans nøgle, men som vil hjælpe ham med at lede. Mr. black følges derefter med Oskar rundt.

Kapitel 8 er fortsættelsen af farmorens brev. Hun fortæller ham, hvordan hun blev gravid selvom hun havde lovet farfaren at de ikke skulle have børn. Desuden beskriver hun dagen og dagene op til da farfaren forlader hende. Det meste af kapitlet omhandler samtalen, der leder op at hun bliver forladt. Det er gør layoutet lidt specielt, fordi de nedskriver deres samtale, da farfaren ikke taler.

I kapitel 9 er Oskar og Mr. Black ude for at lede efter låsen. Oskar lægger mærke til hvordan flere af dem han møder kender hans navn, før han har sagt det til dem. Han tror det bare er ham selv, der er noget galt med og ligger ikke mere i det. I dette kapitel er vi også med Oskar til psykolog. Vi får et indblik i hvor ked af det han faktisk er. Derefter er det Oskars mors tur til at gå ind til psykologen.

Oskar prøver at smuglytte, men opfanger kun brudstykker. I det Oskar overhører samtalen, ændres layoutet på siden. Det er enkelte ord og halve sætninger der fylder to sider. De er spredt ud over det hele, som for at understrege hvor lang samtalen er og hvor lidt Oskar får ud af den.

Farfarens brev fortsættes i kapitel 10, det er dog dateret til at være meget senere, 4/12/78. Denne

Side 3

gang er det dedikeret: ”To my child”^{3} Kapitlet fortæller historien om bombardementet i Dresden og

om sidste gang farfaren så Anna. Kapitlet er fyldt med ord der er sat ring om med en rød kuglepen.

Som var det blevet rettet i.

I kapitel 11 er vi tilbage ved begyndelsen af vores historie igen. Thomas Schell fortæller Oskar en godnathistorie, aftenen inden hans dødsdag. Det er en historie om New Yorks sjette kommune. Det var sidste gang oskar talte med sin far.

Kapitel 12 passer kronologisk ind lige efter kapitel 11. Det er igen Oskars farmor, der skriver.

Denne gang fortæller hun om den 11. september, dagen hvor Oskars far, hendes søn, døde. Hun beretter samtidig, at det var dagen hvor farfaren kom tilbage efter 40 år.

Oskar møder sin farfar for første gang i kapitel 13. Farfaren flyttede ind til farmoren igen efter farens død. Oskar ved ikke hvem farfaren er, fordi farmoren kalder ham for the renter. Tidsmæssigt er vi tilbage hvor vi slap efter kapitel 9. Mr. Black siger til Oskar at han ikke vil være med til at lede mere. Oskar bliver ked af det og vil gerne snakke med sin farmor om det. Hun er ikke hjemme, til gengæld render Oskar ind i sin farfar og ender med at fortælle ham alting.

                                                      4
I kapitel 14 skriver farfaren det sidste brev, det er dateret ”9/11/03” , 2 år efter farens død. Kapitlet

er farfarens fortælling om hans 11. september. Hvordan han mistede en søn han aldrig havde haft og hvordan han kom tilbage til USA. I kapitlet ser vi flere ændringer i layoutet. Da farfaren prøver at kontakte farmoren over telefon, ser vi hele sider kun med tal. Han prøver at snakke til hende med lyden fra de forskellige tals taster. Derudover bliver linjeafstanden mindre og mindre, indtil al teksten står oven i hinanden og det er umuligt at tyde. Ikke længe inden dette punkt har farfaren pointeret at hans notesbog snart er fyldt op.

Kapitel 15 er kapitlet hvor Oskar finder låsen, der passer til nøglen. Det viser sig at nøglen ikke har noget med hans far at gøre. Oskar føler at han har mistet sin far for anden gang. Dette er også kapitlet hvor Oskar finder ud af, at hans mor har regnet ud hvad han havde gang i. Hun var altså den, der havde fortalt folk hans navn og bedt dem om at hjælpe ham. Det ændrer Oskars følelser omkring sin mor.

I kapitel 16 skriver farmoren den sidste del af hendes brev. Hun fortæller Oskar at farfaren og hende

3

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 208

4

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 262

Side 4

selv har tænkt sig at blive i lufthavnen. Det er altså et afskeds brev.

Kapitel 17 er det sidste kapitel og det er her alting ender. Oskar og farfaren graver Oskars fars grav op og lægger alle farfarens breve til faren der i. Derefter forestiller han sig at farens sidste 24 timer blev spillet baglæns og at han stadig er sammen med ham.

Layoutet afspejler bogens handling og giver os derved en følelse af at være til stede, at vi på en eller anden måde kan undersøge beviserne selv. På mange måder virker romanen til at fortælle, om ikke flere så i hvert fald to historier. De forekommer sideløbende, men vigtigheden af Oskars historie virker større. Dette skyldes muligvis at Oskars er enormt let at relatere til.

Man kan argumentere for, at handlingen på nogle punkter er bygget op som et eventyr, med en hjemme-ude-hjemme struktur. Oskar starter med at være sammen med sin far, der fortæller en godnat historie, han bliver derefter revet ud af sin hverdag. Han bliver stillet overfor flere udfordringer. Han ender på en eller anden måde med at finde sig selv og sin far, der fortæller samme historie igen. Så på den måde starter han hjemme, kommer ud og ender hjemme igen.

2 Persongalleri og relationer

Oskar er romanens hovedperson og samtidig fortælleren. Han er 9 år gammel og går kun i hvidt tøj.

Han har udnævnt sig selv videnskabsmand og opfinder. Når han er bange – og det er tit – opfinder han ting. Nogle gange er det uhyggelige forestillinger, om hvordan elevatorer falder til jorden mens han befinder sig i den. ”... I couldn't stop inventing: the elevator cables snapping, the elevator

                                               5
falling, a trampoline at the bottom, us shooting back up...”

Eller om at hans farmor bliver kørt over. ” She'd been hit by a cab while she was crossing Broadway, …” [6] andre gange er det bare sjove fatasier, der løber af med ham. Oskar er kompleks, sjov, sarkastisk, mærkelig og absolut lynende intelligent. Samtidig er han dybt deprimeret, han står nemlig midt i den største katastrofe i sit hidtil meget korte liv. Hans fars pludselige død, flår ham ud af hans hverdag og han skal nu til at finde sig selv udenfor sin far, han ellers så så meget op til. Hans far var den person, der stod ham nærmest og Oskar har det ellers socialt svært. Det er en hård kamp for ham, især da han ikke finder megen støtte hos sin mor. Oskar er meget ked af det, han ved slet ikke hvordan han skal blive glad igen. Han har heller ikke lyst til at prøve. Han føler det ville være at sværte sin fars minde, at blive glad igen. ”I said, 'I'm not trying to find ways to be happy, and i won't.' She said, 'Well, you should.'

5

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 244

6

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 235

Side 5

'Why?' 'Because Dad would want you to be happy.' 'Dad would want me to remember him.'”^{7}

Det betyder også at hans relation til sin mor, er anstrengt. Efter Oskar mister sin far, har han ikke noget holdepunkt mere. Han gør skade på sig selv og prøver på at kommer væk fra smerten, på alle andre måder end at se den i øjnene. Oskars søgen efter låsen, der passer til hans nøgle, er et forsøg på at fastholde hans minder om sin far. Nøglen er hans eneste tilknytning til faren og hans sidste håb om at forstå hvad der skete med ham. Han holder fast i ideen om nøglen som svar. I takt med at handlingen udspiller sig, sker der en udvikling i Oskar. Han kommer til et punkt, hvor han ikke har lyst til at være ked at det mere, ”...playing 'Hey Jude.' It was true, I didn't want to make it bad. I wanted to take the bad song and make it better. It's just that I didn't know how.” [8] Han tror han er ude for at lede efter sin far, men måske er han i virkeligheden ude for at lede efter sig selv. Det har Sam Munson belyst i sin anmeldelse: ”In the course of his wanderings, Oskar also comes face to face with the fact of his own isolation from his peers, of his mother's budding friendship with the widowered Ron, and of his crushing guilt at having failed to pick up his father's final phone calls

(…) Oskar discovers that the key has an entirely different meaning from the one he had so fervently

             9
hoped to find...” Han leder i hvertfald efter en måde at leve med sorgen på. I det sidste kapitel

snakker Oskar og hans mor rigtigt sammen. De har genfundet deres relation og deres kærlighed.

Oskar føler for første gang, at han ikke opfører sig unormalt. ” ...'I don't want to be hospitalized.' She pulled me into her so my head was against the soft part of her shoulder, and squeezed me.

'You're not going to be hospitalized.'

I told her, ' I promise I'm going to be better soon.'

She said, ' There's nothing wrong with you.'

'I'll be happy and normal.'

She put her fingers around the back of my neck.

I told her, ' I tried incredibly hard. I don't know how I could have tried harder.'

She said, 'Dad would have been very proud of you.'”^{10}

Farmor Schell er Oskars beskytter eller hun prøver i hvert fald på at være det. Oskar er alt hvad hun har og holder af, efter hendes søns ulykke. Hun bor alene i lejlighedskomplekset overfor Oskar og hans mor. Hun er blid og kærlig, på trods af de horrible begivenheder hun var vidne til i Dresden.

Hun var en af de få der overlevede bomberne, hele hendes familie døde. Hun rejser til USA og møder sin barndomsven, søsterens forlovede. De gifter sig og da hun finder ud af hun er gravid, forlader hendes mand hende. Hendes identitet bliver hendes eneste søn Thomas. Hun lever igennem

7

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 171

8

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 207

9

http://go.galegroup.com/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=DA(...)-SUIC, besøgt d. 11/12/13

10

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 323

Side 6

ham og det er hendes måde at fortrænge hendes traumer. Da Thomas dør i 9/11 angrebet, forsvinder

en stor del af hendes identitet og livsgrundlag. Dog finder hun mening igennem Oskar. Hun prøver at beskytte ham så hun ikke mister alt. Hun skriver til ham i en af hendes breve: ”When I looked at you, my life made sense. Even the bad things made sense. They were necessary to make you

        11
possible.”

Farfar Schell forekommer meget mystisk i starten af romanen. Han bliver omtalt som udlejeren, af farmoren og vi ved ikke hvem han er. Samtidig læser vi de breve han har skrevet dedikeret”To my unborn child:...” [12] Det er dog først med tiden, at vi forstår at han er Oskars farfar. Det tager også tid før vi opfanger at udlejeren og farfaren er samme person. Farfaren oplevede også bombningen af Dresden, til forskel fra farmoren, så han alle de brændte kroppe. Han mistede sin identitet i angrebet.

Han mistede nemlig sin forlovede og deres ufødte barn. Farfaren levede i en et tid hvor meget af ens identitet lå hos familien. Han mistede sit eksistentielle livsgrundlag. Det traumatiserede ham i en

                                                                  13
sådan grad at han stoppede med at tale, ”...the silence overtook me like a cancer...” eller som

Matthew Mullins skriver: ”Oskar's grandfather's traumatic past manifests itself in his lost

       14
voice...” Han mistede ord efter ord, til han var helt stum og kun kunne kommunikere via skrift.

Det var så besværligt og tidskrævende, at han fik tatoveret ja i den ene hånd og nej i den anden. Han mistede alt den nat i Dresden, det gjorde ham bange for at elske igen. Han kunne derfor ikke finde ud af at elske sin kone og da hun sagde hun var gravid, forlod han hende. Han kommer tilbage til New York for, i sit livs vinter, at lære at leve. Han vil lære Oskar at kende og prøve at elske sin kone.

Selvom det måske er for sent for ham, at gøre bod for sine ugerninger.

3 Fortælleteknik

Vi har her at gøre med en jeg-fortæller, der bliver afbrudt af andre jeg-fortællere. Det at fortællerrollen er skiftende, betyder at man, som læser, skal være super opmærksom. Både Oskar og hans bedsteforældre fortæller. Oskar fortæller sin egen historie og bedsteforældrene fortæller deres egen livshistorie. Bedsteforældrenes historie virker både supplerende og som en selvstændig sideløbende historie. Da Oskar både er fortæller og hovedperson, befinder vi os altid i handlingens centrum. Der bliver skiftet meget mellem tid og sted, ikke bare imellem de tre fortællere, men de

11

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 232

12

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 16

13

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 16

14

http://go.galegroup.com/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=DA(...)-SUIC, besøgt d. 11/12/13

Side 7

gør det også hver især. Igen betyder det at læseren skal følge utrolig godt med, især fordi det ikke nødvendigvis bliver oplyst, når vi skifter miljø eller fortæller. Vi kan heller ikke undgå at en jeg-fortæller er subjektiv, men Oskar er ikke utroværdig. Oskar redigerer ikke sin tankestrøm, han er ærlig, følsom og sårbar. Det gør ham helt utrolig unik. Handlingen er fortalt meget detaljeret og er tillagt en masse følelser og holdninger. f.eks. ”...he'd whistle 'I am the Walrus,' Because that was his

                                                                   15
favorite song, even though he couldn't explain what it meant, which frustrated me.” eller ”Money

                                                             16
can't buy me love, obviously, but I asked if it would have Zildjian cymbals.” Alle detaljerne gør

romanen mere kompleks og dyb. Vi kommer helt ind i hovedet på Oskar, fordi han helt er uden filter.

Forfatter og fortæller kommer hurtigt til at fremstå som værende den samme.

Handlingen strækker sig over to år, det virker umiddelbart som kortere tid når man læser romanen.

Dog bliver man gentagne gange informeret om hvor meget tid der er gået og hvilken dato det er.

Hvis ikke det skete, kunne man let blive suget så langt ind i handlingen, at man glemte alt om tid og sted. Fortælletempoet er altså forholdsvist lavt, der er ikke den store forskel mellem fortælle tid og fortalt tid.

4 Temaer

Temaet sorg er måske det første man kommer i tanke om, når man tænker på Foers Extremely Loud

& Incredibly Close. På trods af at sorg virker som så stort et tema, er det måske nærmere hvordan de komme ud af sorgen, der er det interessante ved historien. Bearbejdelsen af sorg er et emne romanen har i hænderne hele tiden. Alle de mest fremtrædende karakterer arbejder med sorg på forskellig vis, eller arbejder måske slet ikke med den. Bedsteforældrene, måske især farfaren, lægger sorgen fra sig. Man kan argumentere for at forskellen i reaktionsmønstrene skyldes udviklingen i forståelsen af det menneskelige sind. Bedsteforældrene levede i en tid hvor krisehjælp var utænkeligt og hvor krig hærgede. Hvorimod Oskar og hans mor modtager alt de hjælp man kan tænke sig. Man kan også sige at et af de overordnede temaer er rejsen, både den rejse det er at komme følelsesmæssigt igennem sorg og måske også de mere fysiske rejser.

Samtidig er nogle af bogens vigtigste emner død og traumer. Forfærdelige begivenheder forandrer mennesker. Død er omdrejningspunktet for karakterernes udvikling og temaet død er generelt meget udtalt. Mange af de mennesker Oskar møder har mistet folk, ligesom at hans bedsteforældre på mange måder har mistet alle undtagen hinanden. Romanen fokuserer på hvordan de arbejder med den sorg.

Et andet tema er at miste og det lægger sig meget op af sorg. Det er ikke bare det at miste vigtige

15

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 12

16

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 3

Side 8

personer i sit liv, men også så meget andet. Selvfølgelig er der Oskar, der mister sin far, men han mister også sig selv. Der er farmoren der mister min mand, men ikke fordi han dør. Der er farfaren, som mister så meget, sit barn, sin forlovede, sine ord og lysten til at elske. Måske mister de alle sig selv, de mister i hvert fald deres liv som det plejede at være.

Identitet er også et de oplagte temaer at tage fat i. De leder alle hver især efter hvem de er og hvordan de skal leve uden dem de har mistet. Oskar ledte allerede efter sin identitet før hans far døde. Oskar er jo kun et barn og som barn udvikler man sig i takt med at man bliver ældre, og derfor ligger identiteten ikke fast endnu. Også de andre karakterer leder efter hvem de er, nogle af dem var endda nødt til at flytte kontinent, for at finde ud af det. Bedsteforældrene finder dem selv i hinanden, men de prøver alligevel at komme hinanden så lidt ved som muligt. Farfarens nye identitet blev den stumme og den kolde. Farmoren har kun sin identitet i kraft af det hun elsker.

Efter hendes søn døde havde hun kun Oskar. Alt i hendes nye liv handler om Oskar og om at beskytte ham. Oskars mor skal også genfinde sin identitet efter sin mands død og hun prøver at finde den i sin nye ven Ron.

5 Symboler

Nøglen og låsen er tydelige symboler og måske nogle af de vigtigste i romanen. Nøglen kan f.eks.

være et symbol på noget der skal åbnes, vejen til en ny verden, en ny forståelse. I eventyr betyder en lås eller en nøgle en forhindring. Måske skal man igennem denne forhindring, for at komme til det der er bagved, eller for at komme hjem. I det gamle egypten var nøglen et symbol på livet efter døden. [17] Måske kunne nøglen være symbolet på Oskars liv efter sin fars død.

Der kan også ligge noget symbolsk i de farver der optræder ofte. Man kan se Oskar som helten i ”eventyret”, han kæmper mod forhindringerne. Han går kun i hvidt, ”I didn't like the enclosed T-

                                                              18
shirt. I loved it! Although unfortunately it wasn't white, so I couldn't wear it.” Oskar er det hvide

og farven hvid er ofte associeret med det gode. Sort kan være et billede på sorgen, derfor har man også sort på til en begravelse. Måske fordi at sort er ensbetydende med fraværet af lys, hvor alle andre farver sender lys tilbage, opsuger sort alt lys. Det at Oskar leder efter folk med efternavnet Black, kan være et symbol på at han dykker dybere og dybere ind i sin sorg. Han kæmper mod sorgen, sorgen er hans forhindring.

6 Fortolkning og konklusion

17

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Redskaber_og_genstande/nøgle, besøgt d. 10/12/13

18

Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 40

Side 9

Romanen handler om den tunge sorg, der man rammes af når man mister nogen man holder meget af. Romanen sammenligner forskellige måder at tackle sorg på og viser bearbejdelsen. Oskar er en exceptionel fortæller og hovedperson. Han er humoristisk, han er skinbarligt ærlig og enormt følsom. Det gør ham til en fantastisk fortæller, men det der gør det hele lidt mere spændende er, at han ikke er den eneste fortæller. Sammen guider de os igennem alle de forskellige stadier af sorg og viser os de ting de ikke viser nogen andre. Oskar er på en rejse, en dannelsesrejse om man vil. Hans fars død sætter hans udvikling i gang. Rejsen handler ikke så meget om at nå et mål, men om hvordan han finder sig selv. Gennem sin kamp mod sorgen og sine indre dæmoner, finder Oskar ud af at han ikke er alene. Han har sin mor, derigennem finder han lettelsen. Han finder sig selv undervejs. Oskar eksistentielle rejse opstår kun på grund af nøglen, havde han ikke fundet den sin fars skab, havde han aldrig bearbejdet sin sorg. Nøglens rolle som forhindring giver Oskar en mulighed for at udfordre sig selv og lære noget. Nøglen viser Oskar hvordan han kan eksistere på trods af at hans far ikke gør det.På samme måde kæmper begge hans bedsteforældre med sorgen. De fortæller deres historie, der løbende sætter Oskars sorg i forbindelse med deres. De store omdrejningspunkter i historien er død, traumer, sorg, identitet og familie. Vi ser både hvordan forfærdelige hændelser efterlader traumer og hvordan karaktererne bearbejder dem. Vi følger karakterernes vej igennem mørket og Oskar, der holder sig selv i sorgen. Vi bliver hele tiden konfronteret med død og det at miste. Vi skal hele tiden gøres opmærksom på, hvordan døden er en del af livet. Hvordan den påvirker mennesker. Alle bogens temaer lægger sig stærkt op af hinanden og symbolikken understøtter dem. Bogen tager godt hånd om eksistentielle spørgsmål, men på en forholdsvist indirekte måde. De identitetssøgende karakterer optæder meget virkelige. De hjælper os til at forstå, hvor svært det er at finde sig selv i det senmoderne samfund, når man er begravet i sin sorg.