Drengen, der ville lære frygten at kende | Eventyranalyse

Side 1

Drengen, der ville lære frygten at kende

Indholdsfortegnelse:

Resume: s. 1

Folkeeventyr eller kunsteventyr: s. 2

Modeller s. 3

Personernes funktioner s. 5

Resume:

Eventyret handler om et enebarn, ved navn Hans, der som alle andre enebørn blev forkælet som barn. Da Hans bliver ældre skal han ud og skaffe sine egne penge, og han skal ud og finde “frygten”, for den har han aldrig kunne finde. Hans for arbejde ved den lokale degn.

Degnen sender ham en dag op for at ringe med kirkeklokken, men degnen følger med, med et lagen over hovedet. Da Hans har ringet med klokken vender han sig om og ser degnen med det hvide lagen over hovedet. Hans siger at han skal flytte sig, men degnen siger bare “uhu”, til sidst skubber Hans degnen ud over trappen og går hjem igen. Næste dag bliver Hans fyret og Hans´ far smider ham ud hjemme fra. Hans drager ud i landet og møder en daglejer som fortæller at han skal nok lære Hans hvordan han bliver bange, han skal bare gå ned på kirkegården og sove mellem gravene om natten. Det gør hans så, ved midnatstid vågner han HTX 2. år sidder og spiller kort. Han går over og spiller med, han vinder tyve skilling fra dem, men de giver ham nogle gamle mønter som Hans ikke kan bruge mere. der kommer en stemme bag fra og Hans vender sig om der er døden, men Hans blev ikke bange, døden siger til ham at han skal gå ned i en grav med lys i natten efter og så skulle han noget der var mere værd end de tyve skilling. Næste nat kravler han den i graven med lys i og ser en masse lys stå i et stort rum, døden står i midten. Han fortæller Hans at lysene er alle menneskenes liv, han viser Hans´ mor og fars lys, og til sidst giver døden Hans en klump voks som er så stærkt at hvis han smøre det på hans bryst lige ved hjertet vil intet kunne gøre ham ondt. Han drager så videre, og kommer til en mølle men han kan ikke overnatte fordi alle der boede på herregården ved siden af turde ikke sove på herregården fordi de spøgte. Hans besluttede sig for at gå op og sove på herregården, og om natten kom der en død mand der sagde at han skulle dele hele sin formue ud til de fattige før han fik ro. Det sagde Hans videre til herregårds ejeren, og drog videre til hovedstaden. Her var der en lindorm som ville have kongens datter. Hans ville selvfølgelig hjælpe for han blev ikke bange for noget, han drog med optoget og prinsessen op til lindormens hule. Hans gav prinsessen det stykke voks døden havde givet ham, da lindormen kom ud stod Hans med en hellebard over hulens indgang.

Lindormen huggede ud efter prinsessen men kunne ikke spise hende, i det samme hoppede Hans og borede hellebarden gennem lindormens hovedskal. Hans fik som belønning prinsessen, men Hans var ikke lykkelig for han havde ikke fundet frygten. En dag faldt Hans i

Side 2

søvn i prinsessens skød og han så lindormen igen, den styrtede mod prinsessen og slog hende ihjel. Hans vågnede rystende og med sved på panden. “Jeg tror, du har lært frygten at kende” sagde prinsessen

Side 3

Folkeeventyr eller kunsteventyr:

Det er et folkeeventyr fordi: der er ikke opgivet nogen forfatter, vi kan heller ikke se hvornår det er skrevet. Der findes flere versioner af eventyret, blandt andet har Brødrene Grimm skrevet et andet meget lignende eventyr “Eventyret om en, der drog ud, for at lære frygt at kende”. Hvilket også er en af kendetegnene ved folkeeventyr, da folkeeventyr var mundtlig videregivne eventyr, så de fandtes i mange forskellige versioner.

Side 4

Modeller:

Aktantmodellen:

Subjekt: hovedpersonen Hans

Objekt: frygten, fordi Hans´ far siger til ham at han skal ud og tjene til sig selv men han må frygte faren for “den som intet frygter, ham vil det gå ilde ude i den store verden” Giver: Prinsessen er giver for hvis han ikke var blevet så glad for hende havde Hans aldig fået drømmen om lindormen der slog prinsessen ihjel.

Modtager: Hans er modtager fordi det er ham der får objektet “frygten”

Hjælper: Døden fordi han giver Hans et stykke voks som Hans giver til prinsessen så hun ikke bliver slået ihjel, og derved kan prinsessen give hans frygten.

Modstander: Hans´ overmod fordi det er det der gør det svært for ham og nå “frygten” hvis han ikke var så modig som han er ville han ikke have behøvet at drage ud i landet og finde

“frygten”

Hjem ude hjem:

Hjem: Hans er hjemme ved sine forældre og skal ikke tænke på noget selv der bliver bare serveret for ham

Ude: Hans drager ud i landet for at finde frygten, han kommer igennem nogle “prøver” som han skal løse inden han kan finde hjem igen

Hjem: Da Hans sidder med prinsessen og har fundet frygten

Episke love:

Hans kommer igennem 3 prøver, inden han stå den “store” prøve.

Side 5

Første prøve er ved degnen, han prøver at skræmme Hans ved at tage et lagen over hovedet og liste efter Hans. Hans bliver dog ikke skræmt så han tager videre til daglejeren Anden prøve daglejeren siger han skal gå ned på kirkegården, her møder han skeletterne som han ikke bliver skræmt af, så kommer døden og siger han skal komme ned til ham natten efter, det gør Hans. Da han kommer ned til døden giver han Hans et stykke voks som skal hjælpe Hans.

Tredje prøve er da han kommer til møllen men bliver nødt til at sove på den hjemsøgte herregård, han møder den døde mand, Hans hjælper ham med at finde ro, men han bliver ikke bange for ham.

Den endelige prøve er kampen mod lindormen, for hvis han slår lindormen ihjel for han prinsessen som giver ham frygten. Han består prøven og for prinsessen og frygten.

Side 6

Personernes funktioner:

Hans: primær hoved person, han er en “fuld person” fordi man er meget inde i hvordan han er som person.

Prinsessen: primær biperson, hun er en “flad person” vi for ikke særlig meget af vide om hende hun er der bare for at hjælpe Hans

Døden: primær biperson, han er en “flad person” da vi ikke får af vide hvordan han er som person han giver Hans et stykke voks for at hjælpe ham

Skeletterne: sekundære bipersoner, de er der mest for at give fylde til eventyret derfor er de også “flade personer”

Mølleren: sekundær biperson, han sender hans op til herregården og giver Hans mad derfor er han også en “flad person”

Den døde mand: sekundær biperson, han giver hans en opgave derfor en “flad person” Degnen: sekundær biperson, vi høre ikke ret meget om ham derfor en “flad person” Daglejeren: sekundær biperson, en “flad person” vi høre ingen ting om ham

Lindormen: sekundær biperson, er der kun som en prøve for Hans derfor en “flad person” Forældrene: sekundær biperson, de sender hans hjemmefra derfor “flade personer”