Alice i Eventyrland | Analyse

Alice i voksenland

Alice i Eventyrland af Lewis Carroll er historien om en lille piges rejse gennem en drømmeverden, der består af nonsens og fjollerier. Det er ikke til at afgøre, i hvilken grad Alices rejse er konkret, eller om det blot er en drøm, men det er sikkert, at rejsen gennem Eventyrland symboliserer barnets rejse fra barn til voksen.

I min stil vil jeg fokusere på hvordan, de forskellige faser i et barns udvikling bruges og er beskrevet i bogen.

Barndommens have Alice er ikke det idealbarn, som vi gerne ser i dag. Vores forståelse af et idealbarn er et intellektuelt barn, der fungerer godt socialt og behandler andre børn som ligeværdige. Altså ikke specielt barnagtigt. Dette er Alice ikke ligefrem indbegrebet af. Til gengæld besidder hun mange barnagtige egenskaber.

Hun er ikke den dygtigste i klassen, men hun nyder at lege, at hun er klog. Hun føler sig bedrevidende og prøver ofte at bruge nye ord, hun lige har lært, men ikke nødvendigvis forstår. Derudover prøver hun nogle gange at stave ord – og staver dem forkert - når hun vil understreje noget, eller kommer med forkerte facts, som hun mener at have lært i skolen. ”Og lad mig nu lige overveje, hvilken breddegrad og længdegrad, jeg befinder mig på,” fortsatte hun [Alice] og rømmede sig højtideligt. Helt ærlig havde Alice ingen anelse om, hvad breddegrad var for en størrelse. Eller længdegrad for den sags skyld. Hun syntes bare, at ordene lød flotte på den store måde. Ligesom stratosfære. Og fillihankat.

Det første vi hører til Alice, er da hun inden sit eventyr sidder på en varm sommerdag og daser med sin søster i haven. Søsteren er noget ældre end Alice og sidder derfor og læser en bog. Alice viser sin barnagtighed ved at ytre sig om sin utilfredshed med bogen, da den ikke indeholder nogen billeder.

Der var ikke engang billeder i bogen, eller sjove samtaler for den sags skyld. Kun kedsommelig tekst, der bare blev ved og ved.

”Og hvad skal man dog med den slags bøger?” spurgte Alice sig selv. Et andet eksempel på Alices barnagtighed er hendes tanker om naboens børn Kity og Sofie. Pigen Sofie ser Alice op til pga. hendes lange lyse krøller, og af det udspringer misundelse hvilket gør, at Alice kan finde på at mobbe Sofie.

For Sofie havde lange, gule slangekrøller, der lignede serpentiner, og de fik hende til …