Eksempel på Eventyranalyse

De røde Skoe

”De røde Skoe” er et kunsteventyr, skrevet af H. C. Andersen i ….., og stammer derfor fra den tid, som vi kalder romantikken.

Fortællertypen i dette eventyr er alvidende. Der er både ydre og indre 3. persons fortæller og STX 2.g kommentarerne, at man fra starten får et meget tydeligt indtryk af, hvad man skal mene, og hvad der er godt og dårligt.

Jeg har valgt at dele eventyret op i fem dele. Den første del, som går fra eventyrets start til side 329 linje 12, kalder jeg ”Karens hjem”. I denne del hører vi om Karen, som er en lille fattig men også nydelig og fin pige. Om sommeren må hun gå på bare tæer og om vinteren i træsko, som gør ondt. Karens mor syer et par røde sko til hende. De er ikke særlig fine, men hun mener det godt. Hendes mor dør, og den dag hun skal begraves, får Karen de røde sko og har dem på for første gang. Denne indledning på eventyret er nærmest en lang forfatterkommentar. Der fra starten fortæller os, hvem vi har med at gøre, og hvordan vi skal se disse personer. Vi får bl.a. at vide at Karen er fin og nydelig.

Eventyret starter, som mange andre eventyr fra denne periode, som er romantikken, med at hovedpersonen, som her er en lille fattig pige, er hjemme, men må forlade sit hjem, og drage ud på en slags rejse. I dette tilfælde fordi hendes mor dør. Denne rejse kan symbolisere en indre udvikling, som Karen skal igennem, for til sidst at kunne komme hjem igen. Ikke til det samme hjem, som hun forlod, men til et nyt hjem. Hun skal på rejsen blive moden og voksen. Det gør hun ikke, hvis hun ender samme sted, som hun startede. Hun skal derimod blive voksen og dermed finde sig selv og altså ende et andet sted, end der hvor hun startede. Anden del, som går fra side 329 linje 13 til side 330 næst sidste linje, vælger jeg at kalde ”Konfirmationen og de røde sko”. Nu er Karen til sin mors begravelse, og der er der en gammel dame, der får medlidenhed med Karen og tager hende til sig. Karen flytter nu ind hos den gamle dame og lærer at læse og sy.