Et eksempel fra HHX 2. år
Analyse af Romanuddrag fra "Transit" af Søren Damm
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor analysen vælger sit fokus. Hvilke dele af romanen springer den over?
- 4 min
Find en personkarakteristik. Bygger den på handlinger og replikker fra romanen eller på påstande?
- 4 min
Find perspektiveringen. Hvad sammenligner analysen med, og hvad får man ud af sammenligningen?
- 3 min
Din egen opgave: Har du valgt de tre steder i din roman, som din analyse bygger på, så du ikke skal genfortælle hele bogen?
Skal du selv analysere en roman? Metoden står her: Romananalyse: sådan får du styr på 300 sider
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Dansk A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Analyse af Søren Damms
”Transit” (romanuddrag)
- med fokus på en grundig personkarakteristik af hovedpersonen.
D2
Århus Købmandsskole HHX, Viemosevej 1, 8260 Viby J
Dansk A
HHX 2. år
30. oktober 2009
Side 2
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
- 2 -
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering 3
Resumé 3
Forfatterskab 3
Analyse
Fortællertype 4
Synsvinkel 4
Analyse af hovedpersonens sprogbrug 4
Analyse af hovedpersonens udseende 3
Romanens samtid 5
Analyse af hovedpersonens indre 5
Hovedtemaer 6
Vurdering/Perspektivering 6
Konklusion 7
Kildeliste 8
Side 3
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
3
❖ Indledning
Problemformulering
Jeg vil med udgangspunkt i et romanuddrag fra Søren Damms ”Transit” fra 1993 lave en dybdegående karakteristik af hovedpersonen, hvori jeg vil fokusere på hovedpersonens selvoptagethed og sprogbrug.
Først og fremmest vil jeg lave et kort resumé og en kort beskrivelse af Søren Damms forfatterskab. Derefter vil jeg redegøre for fortællertypen samt synsvinklen. I min analyse af romanuddraget vil jeg analysere hovedpersonens sprogbrug og personlighed samt de hovedtemaer, der indgår i uddraget fra romanen blandt andet ved hjælp af teksteksempler.
På baggrund af min analyse, vil jeg vurdere sandsynligheden af handlingen. Til slut vil jeg perspektivere til dele af det tilgængelige inspirationsmateriale samt lave en konklusion.
Resumé
Da man møder hovedpersonen første gang, er det foran et diskotek. Vi hører om hans fremtræden i selskab med andre unge mennesker, og om hans holdning til forskellige læskedrikke samt de dertilhørende reklamer. Han kommenterer de såkaldte tilstedeværende ”chicks” bevægelser, bryster og bagdel samt stemningen på diskoteket. På klubben kommer hovedpersonen i kontakt med en ung kvinde ved navn Sofie. Romanuddraget afsluttes med, at hovedpersonen og Sofie aftaler at tage hjem sammen. Det vides dog ikke om dette sker, da hovedpersonen ved navn Robert Pram [1] besørger, kort før de formentlig forlader stedet sammen.
Forfatterskab
Søren Damm er født i 1973 i Rudkøbing og er bosat i Danmark [2]. Han debuterede allerede som 21-årig i 1994 med romanen ”Transit”, hvorfra mit udvalgte romanuddrag er fra.
Bogen solgte godt og er i dag en del af mange gymnasiers pensum. Senest triumferede
1
http://www.dansklf.dk/multimedia/Romaner_der_rammer_4_2001c.pdf
2
http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10852
Side 4
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
4
Søren Damm med bogen ”Finland” fra 2006^{3}.❖ Analyse
Fortællertypen er en åbenlys jeg-fortæller, hvilket relativt hurtigt bliver slået fast. Det vil sige, at én person fortæller historien – i dette tilfælde fra hovedpersonens synsvinkel. At det er en åbenlys fortæller vil sige, at det tydeligt fremgår af teksten.
Side 114, linje 37: ”Jeg blinker lidt mere med øjnene, end jeg plejer, og måske sveder jeg lidt.”
I ”Transit” har fortælleren en ydre synsvinkel, hvilket betyder, at fortælleren ikke har adgang til de øvrige personers tanker og følelser. På baggrund af dette, må
fortælleren/hovedpersonen nøjes med at gætte på, hvilke overvejelser de øvrige bipersoner
gør sig omkring ham.
Hovedpersonens sprogbrug er meget bemærkelsesværdigt. Robert Pram benytter sig i høj grad af amerikanske trendord som: chick, gentle, bad, choice, cool osv.
Side 115, linje 36: ”Osse hvis man vil bevare sit temmelig cool ydre?”
Også talesprog som ”osse”, hvilket erstatter ”også” benyttes. Der gøres brug af lignende forkortelser som: spør, blir, lissom, ka, sir og mange flere. Udover talesproget finder jeg gennemgående hans evne til at formulere sig særdeles begrænset i hele romanuddraget.
Talesprog, slang ord, forkortelser og formuleringer bekræfter min opfattelse af, at Robert Pram tilhører en lavere social klasse.
Af romanuddraget er der begrænset oplysninger om hovedpersonens udseende at finde. På side 114, linje 12 står der: ””En coke, tak”, sir jeg til en bartender med ovale briller og samme frits som mig.” Af dette citat kan jeg udlede, at mode og udseende spiller hovedpersonen en vis interesse, da han bemærker brillestellet og bartenderens frisure. På side 115, viser hovedpersonen igen interesse og derudover viden omkring mode, da han tænker: ”Måske sku jeg ha haft solbriller på. Ray Bans. De bruntonede.”
Taget diskoteket, hans formentlige velfriserede frits, Ray Ban solbriller, hans lysttendenser
3
http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Damm
Side 5
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
5
– hvilke jeg kommer nærmere ind på i det følgende - og romanens samtid i betragtning, vil jeg vurdere, at hovedpersonen, Robert Pram, passer vældig godt ind i mit billede på en typisk ung i 90’erne.
Romanens samtid. I starten af romanuddraget tænker hovedpersonen på forskellige reklamer, heriblandt Coca Cola. Dette er formentlig for at indikere historiens samtid. De
4 første fjernsynsreklamer for Coca Cola kom på markedet i starten af 90’erne – på samme
tid som ”Transit” blev udgivet. Dette forstærker min ovenstående teori om, at Robert Pram er et billede på de tidlige 90’ers ungdom.
Udover ”jeg-fortælleren” er selve tekstindholdet med til at sætte fokus på hovedpersonen.
Hovedpersonen beskriver sine omgivelser, således læseren tror, at hele diskotekets opmærksomhed er rettet mod ham. Dette forstærkes også af et umættet behov for andres beundring og opmærksomhed, hvilket jeg finder flere tegn på gennem teksten. Se citat nedenfor, hvor det tydeligt fremgår, at hovedpersonen føler sig som midtpunkt for hele festen, og hvor han netop får sine behov for beundring og opmærksomhed opfyldt.
”Jeg har skabt en trend, tænker jeg og får det sgu meget fint, og jeg tror, jeg rødmer en
smule, for det er et par chicks, som kigger på mig.”^{5}Citatet er blot ét ud af mange eksempler fra teksten, hvor hovedpersonens selvoptagethed kommer til udtryk. Han har brug for at være centrum i et selskab, hvor der tages hensyn til andre meninger og reaktioner, hvilket står i kontrast til en mangel på ægte interesse for andre mennesker. Med sit behov for at være centrum, signalerer han en usikker identitetsfølelse som formentlig ofte bliver dækket, når han går på jagt efter stimulanser og lystoplevelser, der begge kan give identitet og en mening med tilværelsen.
”Sofie er vild med at få mig med hjem.” Side 116, linje 18.
Denne usikkerhed kommer også til udtryk, da Robert Pram i begyndelsen af uddraget udtaler: ”Det fede ved at være på disko er, at man ikke behøver at snakke ret meget,
6 musikkens volumen forhindrer det. Blot suge ind, se, sværme, slappe af, og bli set.”
4
http://www.retroreklamer.dk/
5
Side 114, linje 35
6
Side 114, linje 9
Side 6
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
6
Af citatet kan jeg uddrage, at hovedpersonen ikke ved hvordan han kommunikerer med fremmede på anden vis end gennem sit kropssprog og tjekkede udseende. Dette kan tolkes som usikkerhed, og er et sikkert tegn på en narcissistisk personlighedsforstyrrelse [7], hvilket vores hovedperson tydeligvis lider af.
De hovedtemaer der fremgår af romanuddraget, mener jeg, er identitet/identitetsafklaring.
Mange, især unge, mennesker bevæger sig omkring med en facade og opfører sig på en bestemt måde, som en bestemt gruppe eller et idol for at opretholde facaden, mens de kæmper for at finde fodfæste eller et ståsted i livet. Disse personer finder muligvis tryghed igennem opmærksomhed, tilfredsstillelse af deres seksuelle lyster eller tilhørsforhold til en større gruppe med samme livsstil. Hertil hører tryghed eller mangel på samme til, som yderligere et tema.
Narcissisme er også et tema, da det tydeligt skinner igennem, at hovedpersoner lider under denne personlighedsforstyrrelse. Stadig flere og flere unge mennesker lider under denne alvorlige sygdom [8] eller lignende tilstande, som efter min mening i stigende grad præger bylivet i dag.
❖ Vurdering/Perspektivering
Som nævnt under hovedtemaer i analysen, vil jeg vurdere, at der forekommer en chance for, at typer lignende Robert Pram i fremtiden vil være at spotte. Udover de fakta, at der konkret er flere der rammes af personlighedsforstyrrelsen [9]; narcissisme, vil der efter min mening komme flere med symptomer på samme, som for eksempel Yuppier. Jeg vil derfor vælge at perspektivere romanuddraget fra ”Transit” til artiklen ”Livsstil til salg” fra magasinet ”Alt for Damerne”, skrevet af Birgit Erup i 1986. Yuppie-livsstilen og den narcissistiske livsform minder om hinanden på den måde, at man i begge livsformer ”skjuler” sig selv bag en facade. Yuppie-livsstilen er efter min mening i større grad baseret på penge og karriere end den narcissistiske livsform, der bygger på de tidlige 90’eres weekendgeneration, de narcissistiske zappere, der er til hurtige og uforpligtende one night stands med lækre
7
http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=70
8 www.netpsych.dk
9
http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=70
Side 7
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
7
”chicks”. Fælles for begge livsformer er, at de finder tryghed i sex, som er præstationsorienteret, hvilket skal stabilisere selvfølelsen. Tilhængere af begge livsstile finder afhængighed frastødende, da det indebærer angsten for at blive forladt, blive såret, skubbet væk, hvilket ville resultere i et dybt hak i selvtilliden og deres selvopfattelse.
Jeg vil også perspektivere til myten om Nercissus og Ekko, som i stor grad handler om at kende sig selv og ikke mindst erkende sig selv. Myten om Narcissus fik en renæssance i
1980’erne, hvor ”Transit” er skrevet. I ”mytemotiver i dansk litteratur” står der på side 102, linje 6-10:
”Krav og forpligtelser er noget, den narcissistiske personlighed afviser, og heller ikke i forholdet til det modsatte køn er der noget stabilt ideal, så de seksuelle partnere udskiftes hyppigt.”
Jeg er af den holdning, at citatet ovenfor er i så god overensstemmelse med mine egne opdagelser, at det derfor er grundlag nok for en perspektivering til myten om Narcissus og Ekko.
❖ Konklusion
Fortælleren er jeg-fortæller med ydre synsvinkel.
På baggrund af min analyse, ved jeg nu, at romanuddraget primært omhandler to tematikker; identitetsafklaring og narcissisme. De to hovedtemaer kommer til udtryk gennem en et udpluk af en roman, ”Transit”, hvor hovedpersonen hedder Robert Pram.
Romanens samtid er de tidlige 90’ere. Her var weekendgeneration, hvor narcissistiske zappere, der var til hurtige og uforpligtende one night stands med lækre ”chicks” dominerende. Robert Pram lider af en personforstyrrende narcissistisk lidelse, som medfører, at han under hele romanuddraget gemmer sig bag en facade, bestående at fikst hår, smart tøj, høj musik og tilfredsstillelse af sine seksuelle lyster med hyppig udskiftning af partnere. Sygdommen medfører også, at han har behov for konstant at befinde sig i et selskab, hvor hans behov for beundring og opmærksomhed bliver opfyldt.
Side 8
Århus Købmandsskole , HHX Viemosevej 30. oktober 2009
Dansk A,
8
Romanuddraget kan perspektiveres til ”Livsstil til salg” og myten om Narcissus og Ekko.
❖ Kilder
Bog
• Benn, Ove: Mytemotiver i dansk litteratur, Kapitel 4. Side 101-104. 1. udg. Forlaget
Systime A/S, 1999. (Bog)
• Benn, Ove: Mytemotiver i dansk litteratur, Kapitel 4. Side 114-116. 1. udg. Forlaget
Systime A/S, 1999. (Bog)
Artikel
• Erup, Birgit: Livsstil til salg. I: Alt for Damerne, 1986, s. - (Artikel)
Internet
• Dansk Litteraturforbund. Udgivet af . Internetadresse:
http://www.dansklf.dk/multimedia/Romaner_der_rammer_4_2001c.pdf - Besøgt d.
(Internet)
• Bibliografi. Udgivet af . Internetadresse:
http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10852 - Besøgt d.
(Internet)
• Wikipedia. Udgivet af . Internetadresse:
http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Damm - Besøgt d. (Internet) Retroreklamer. Udgivet af . Internetadresse: http://www.retroreklamer.dk/ - Besøgt d.
(Internet)
• Net Psykolog. Udgivet af . Internetadresse:
http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=70 - Besøgt d. (Internet)
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.