Analyse og fortolkning af Roman af Merete Pryds Helle

Side 1

[navn fjernet] 3.b

STX 3.g

Dansk Opgave 2, Roman – 4/11 2013

Roman

Merete Pryds Helle tager os med på en rejse igennem 90’ernes minimalisme og genregrænser i denne novelle ved navn Roman fra sin novellesamling Imod en anden ro, fra 1990. Minimalismen giver indirekte læseren en stor rolle, hvilket man ikke kan undgå at blive opmærksom på, da man bliver tvunget til selv at skabe sammenhæng i de omstændigheder og detaljer, der bliver skabt. Her er det ikke historien, der er i fokus og er interessant, men det, der bliver fortolket af læseren.

Denne novelle omhandler Privatdetektiven Zoe, der bliver hyret af Grace til at finde det hemmelige ord. Trivialforfatteren har stjålet det, og det kan tryllebinde alle, der lytter til det. Titlen på novellen er meget aktuel, da mange ting tyder på, at det lige nøjagtig er en roman. Novellen er delt op i 14 meget små kapitler, hvori kun det væsentligste er beskrevet. Det er meget atypisk for en novelle, der sædvanligvis ville være skrevet uden kapitler.

Allerede i første kapitel, bliver vi introduceret for genren – en kriminalroman. Der er dog mange ting, der tyder på, at denne kriminalroman ikke er helt, som de er flest. Plottet er besynderligt og der er ikke særlig meget samtale. I de efterfølgende kapitler 2,3 og 4 bliver vi desuden præsenteret for flere surrealistiske træk; en trivialforfatter der, som den eneste, har blå øjne, en hummer i silkesnor og Zoes kælevaskebjørne, der holder til i hendes lejlighed. Det hele tyder altså på, at forfatteren Merete Pryds Helle gør novellen eksperimenterende ved at lege med genregrænserne og tillægge novellen mange urealistiske tilføjelser.

Hovedpersonen Zoe bliver i det første kapitel beskrevet som en barsk type. Hun ryger, drikker whisky og går med læderjakke. I hendes jagt på det hemmelige ord, går hun ind på Sams bar for at lede efter trivialforfatteren, men da hun kun ser en digter med brune øjne, tager hun sig en sjus, som vi kan se i slutningen af kapitel tre. I kapitel fem bliver vi introduceret for Zoe og Graces’ forhold, da Zoe ”trækker Grace ind til sig”. Derudfra kan vi se, at de formodentlig er elskerinder. Herefter springer novellen 14 dage, og Zoe har stadigvæk ikke fundet det hemmelige ord.

I kapitel syv, kommer Zoe på sporet af trivialforfatteren, da hun sidder på Sammys bar. Servitricen fortæller hende, at digteren, der tidligere sad der, med brune øjne, fortæller trivielle historier, men der ligger en hemmelighed bag hvert ord. Zoe er her sikker på, at det må være ham. I dette kapitel kan vi desuden også se en provokerende del i Zoes personlighed. Hun ser igen hummeren i en snor,

Side 2

[navn fjernet] 3.b

Dansk Opgave 2, Roman – 4/11 2013

og bestiller i trods en skalddyrssalat (Kapitel 7, linje 2). I kapitel otte og ni, går handlingen for alvor i udbrud. Zoe og Grace bliver bekræftet i deres mistanke om, at det var digteren fra Sammys bar, der havde det stjålne ord, og jagten går i gang. Zoe får fat i manuskriptet, men Grace forsvinder, da hun løber efter digteren. Efter fire dage, får Zoe et opkald fra Grace. Her kan vi også se, at Zoe er en besynderlig person. Hendes elskerinde, Grace, har været forsvundet i fire dage, men hun har ikke ledt efter hende. Da Grace ringer, siger Zoe:

”Hvor helvede har du været henne, det er fire dage siden du fulgte efter ham. Skulle han til verdens ende eller hvad?”(Kapitel 11, linje 4)

Tidligere i kapitel otte, havde Zoe også glemt en aftale med Grace. Grace er altså blevet taget til fange af digteren, som forlanger det hemmelige ord tilbage. Zoe er smart. Hun pakker nogle playboy numre ind i brunt papir, og afleverer det i stedet for manuskriptet, og hun får Grace tilbage.

Da de kommer hjem, siger Grace: Endelig hjemme. Zoe svarer med:

”Hjemme? spørger Zoe. - Nåja, hvis du vil flytte ind, er det da i orden for mig.”(Kapitel 13, linje 3) Zoe er altså ikke særlig romantisk anlagt, og Grace har nok ikke en større betydning for hende.

Senere har de dog en romantisk aften sammen, da ”musikken spiller, maden brænder på og de små dyr vender sig bort”(Kap. 13, linje 7). I det sidste kapitel, er Grace forsvundet, da Zoe vågner.

Ligeledes er det hemmelige ord, som lå i vaskebjørnenes bur. Zoe sukker, skyller en sjus ned, og går ned og spiser hummerpaté på Sammys bar.

I dette handlingsforløb, der strækker sig over 14 kapitler, ville man som læser tro, at der skete en udvikling. Det er i denne historie ikke tilfældet. Zoe starter med at være lidt barsk, ret provokerende, og temmelig ligeglad med omverdenen. Efter 14 kapitler er hun stadig lidt barsk, ret provokerende og nærmest endnu mere ligeglad med sin egen tilværelse. I forløbet er der fokus på både kriminalsagen, men også Zoe og Graces’ forhold. Igen bliver man snydt som læser. I kapitel

13 har de en romantisk aften, og man tror, at er alt godt nu. I det efterfølgende kapitel er Grace skredet, og novellen har en meget åben slutning.

Den fortale tid i novellen er to uger og 5 dage, altså 19 dage. Fortællertempoet er meget højt, da der sker mange ting på kort tid, uden at vi som læsere får meget at vide. Novellen er fortalt af en personbundet 3.personsfortæller, som er bundet til Zoe. Fortælleren beskriver begivenhederne i novellen ud fra hendes synspunkt. Det vil sige, vi kender ikke til de andre personers følelser. Vi ved

Side 3

[navn fjernet] 3.b

Dansk Opgave 2, Roman – 4/11 2013

ikke, hvordan Grace havde det, da hun var tilfangetaget, eller hvorfor hun forlod Zoe i slutningen.

Læserne kender kun Grace ud fra hendes replikker og handlinger. Selvom fortælleren er bundet til Zoe, får vi dog ikke meget at vide om hende og hendes personlighed. Et af de steder, hvor vi kan se, at fortælleren er bundet til hende og kender hendes tanker, er i kapitel syv, hvor der står:

”Zoe grynter blot og kigger ud ad vinduet. Men inden i hende er der vished, han må være den rigtige.” (Kap. 7, linje 9).

Jeg vil som læser vove at påstå, at der ikke er noget tema i denne novelle. Ej heller nogle vigtige pointer, eller prangende konklusion. Hele novellen er præget af 90’ernes minimalisme, fyldt med huller og ufuldstændige handlinger. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder i novellen.

Bl.a. er hele kriminalroman-genren overhovedet ikke gennemført. Historien bliver til en slags antitekst, da læserens forventninger slet ikke bliver indfriet. I en normal krimi er der et let tilgængeligt plot, man finder forbryderen, han kommer i fængsel og alt er godt. I denne ”krimi” er der et meget vanskeligt plot, og selv efter flere gennemlæsninger er det umuligt at forstå. Desuden er den åbne slutning også meget ulig en sædvanlig krimi, da læserne forventer en opklaring af forbrydelsen, og derefter en ”happy ending”. Den personbundne 3.personsfortæller er også et godt eksempel på minimalismen i novellen. Selvom den følger Zoe, er det begrænset, hvor meget læserne får at vide om hende. Vi bliver nødt til, selv at gætte os til hendes følelser og tanker.

Ligeledes skal vi selv gætte os til resten af karakterenes tanker. Her er det specielt Grace vi selv må danne en personkarakteristik af. Det er kun et begrænset antal oplysninger vi får om hende, og dermed bliver hun til en lidt mystisk karakter. F.eks. skal vi selv tænke os til, hvorfor hun pludselig er væk i slutningen. Alle de huller i novellen lægger op til, at læseren selv skal formidle en konklusion og et plot i historien.

Tidligere i vores danskforløb har vi læst andre minimalistiske noveller. Her i blandt er Simon Fruelunds bog: Borgerligt tusmørke. Fruelund mestrer også den minimalistiske realisme, der især kommer til udtryk i Borgerligt tusmørke, hvor det også er op til læseren selv, at udfylde de manglende huller. Uden læserens eget engagement kan Borgerligt tusmørke, og denne novelle, Roman, let komme til at virke kølige. Hensigten er dog det modsatte – at det buldrer og brager når man dykker ned under overfladen. Ligeledes har vi læst to noveller af Helle Helle: Globryllup og Hedebølge. Helle Helles noveller er ligesom Fruelunds minimalistiske, hvor alt det overflødige er skåret væk, og de er svære at tolke. Det er læseren der skal gøre arbejdet – præcis som i Roman af Merete Pryds Helle.

Side 4

[navn fjernet] 3.b

Dansk Opgave 2, Roman – 4/11 2013

Her er det altså svært at formulere en konklusion – da konklusionen er helt forskellig fra læser til læser! Denne novelle, fyldt med huller og mangler, kan være et eksempel på, hvordan Pryds Helle måske har haft det. En verden fyldt med mangler, hvor sproget ikke længere kunne opveje det. Hun bruger novellegenren til at udforske de minimalistiske virkemidler, der tilkendegives heri. Hun skaber nogle irrationelle miljøer, der peger på alt andet end realisme, men i stedet en oprigtig og åbenhjertig bearbejdelse af virkeligheden, og ved novellens overfladiske handlinger, tvinges vi læsere til at gøre det samme.