Lyrikanalyse af "Børn af natten" og "Natmaskinen"

Side 1

[navn fjernet]

Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten”

Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten”

Natmaskinen er skrevet af forfatteren Michael Strunge, som har lavet mange digte gennem sin levetid. Michael Strunge var en dansk forfatter, som i alt udgav 11 digtsamlinger fra 1978 hvor han udgav sin første digtsamling “Livets hastighed” til hans død. Michael Strunge var maniodepressiv, og begik selvmord i 1986 (Wikipedia, 2016). Litteraturhistorisk debuterer Michael Strunge mellem 70’erne og 80’erne, som er en tid hvor man oplevede et markant skift i digtenes temaer. I 70’erne omhandlede digtene meget det jordnære, og det var poli-tisk orienterede realistisk litteratur. Hvorimod i 80’erne handlede det ikke så meget om at beskrive den virkelige verden, men at åbne op for nye verdener samt identitetsdannelse

(Litteraturhistorien, u.d.). Det er logisk at det er Michael Strunge, som har givet sparket til det store skift i temaer. Strunges digte er også meget præget af postmodernismen, som er karakteriseret ved nogle helt bestemte livsvilkår, nemlig at der ikke er nogen objektiv virke-lighed, og det eneste man har er sin egen krop. Man skal derfor selv skabe sin identitet

(Gyldendal Den Stor danske, u.d.). Denne problematik udtrykkes f.eks. i Michael Strunges digt "Natmaskinen", hvor en subkultur af unge prøver at skabe en identitet på deres egne præmisser. Mange af Strunges digte er præget af den her subkultur nemlig punken, som blev en klar inspirationskilde. Det er især det visuelle og ekstreme i punkkulturen, som tilta-ler Strunge (Litterarturens vejr, u.d.).

Digtet “Natmaskinen” handler om et “jeg”, som tager på eventyr ud i nattelivet. “Jeg” per-sonen tager til en rockkoncert til et sted kaldet rockmaskinen, som dengang var et spillested på Christiania. Til koncerten bliver jeget selv og de andre til en helhed, altså et fællesskab.

Der sker derfor en identitetsdannelse. Jeget er blevet en del af punkbevægelsen, som man følger til og fra koncerten. Efter koncerten opløses fællesskabet, og de er nu igen egen per-son.

Digtets titel kan ses som en ord modsætning, forstået på den måde at “nat” er et ord, alle kender og ved hvad betyder. Det samme gælder “maskine”, tilsammen danner de ordet

“natmaskine”, som er et tydeligt eksempel på den her modernisering, som skete i 80’erne.

Maskine er direkte teknologi. Andre eksempler på dette er, “Drømmedamp” og “oliehim-mel”, det er alle eksempler på at, teknologien er kommet ind i digtet i form af nye ord. Dig-

Side 2

[navn fjernet]

Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten” tet er et episk digt da det beretter om en historie, fortalt over et forløb. Digtet er opdelt i 4 strofer med henholdsvis 10 vers i første strofe, 12 i næste, 11 i tredje strofe og 7 i den sidste strofe. Digtet er en smule kringlet at læse, fordi der bliver benyttet mange metaforer for eksempel “Med vinger af fremtidssang” og igen “med barnet i blodet”. Det er meget svært at finde rytmen i digtet, hvilket kan betyde digtet er skrevet med en fri rytme. Digtet har ingen rim overhovedet, hverken bogstavrim, krydsrim, paarrim eller omsluttende rim.

I første strofe står der således “Stjerneknapperne blinker og på måneskærmen ses de første billeder” der bliver berettet om knapper og en skærm, hvilket er en modernisering af gamle digte. De to vers har et ungdommeligt mediepræg. Det siger noget om hvor meget ung-dommen, har haft præg på den identificeret verden, som der er skabt i digtet. I digtet er der tale om en “Jeg” synsvinkel, men i strofe to ændre jeget sig til et “vi”, så der nu bliver snak-ket om et vi som i generationen af punk, og som en helhed. ses i digtet her: “Jeg er til kon-cert i Rockmaskinen. Ugens overlevende trænges om den lille scene luften er hed af musik. Vi er i trance og trang”. Derudover kan det også ses i strofe 2, i de sidste 3 linjer, hvor hans indtryk af fællesskabet skaber et billede i hovedet. står beskrevet således “Vi er forkomne englebørn med vinger af fremtidssang, med barnet i blodet og smøgen i kæften”

Digtet har et fast centralpunkt nemlig rockkoncerten, alt det der sker omkring koncerten har ingen faste punkter. I strofe 3 kan der ses et eksempel på postmodernisme “Vi er en del af Natmaskinen” og igen her “bytter køn og masker”. Det er et eksempel på hvordan de i løbet af rockkoncerten skaber en identitet sammen, og nærmest smelter sammen til en en-hed. Jeg personen skaber sig den nye identitet, han ønsker sammen med de andre. Et andet eksempel er “bytter drømme og cigaretter.”

I strofe et kan det tolkes, at jeget tager afsted på sin rejse som en spirituel rejse eller drøm-merejse gennem nattelivet i form af en rockkoncert. Digtet bliver sat i gang med en god stemning allerede fra vers et “Langsomt oplades natten af byens lys.”, det kan samtidig tol-kes til opstarten af noget da natten bliver ladt op, og altså bruger energi. I strofe 2 i sidste vers står der “med barnet i blodet og smøgen i kæften.” som er en metafor. Den kan tolkes til at jeget i digtet, eller også er det måske endda Strunge selv, som føler at han stadig har barnet i sit blod og leger rundt i en drømmeverden. “smøgen i kæften” kan tolkes til at selv-om han har barnet i sit blod, er han stadig en voksen, som er i oprør mod samfundet, og

Side 3

[navn fjernet]

Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten” bryder en række normer ved at ryge cigaretter. En anden tolkning kunne være at barnet symboliserer det gode og smøgen det onde, så der altså er en kamp mellem det gode og det onde. Nattelivet er en forholdsvis stor ting i digtet. Det virker som om Strunges budskab er at nattelivet kan være meget sjovt, og det altså ikke er noget at være bange for. Det bliver nemlig beskrevet rimelig positivt, og som et sted hvor nye fællesskaber opstår. Et andet budskab kunne være at vi ikke skal lade os styre af samfundet og vi skal have den identitet vil selv ønsker. Det kan tydeligt ses at ungdommen har sat sit præg i digtet, som det også sås med de to ord “Måneskærm” og “Stjerneknapper”. Hvis man skulle fastlægge et tema ville man derfor godt kunne argumentere for Natteliv og Ungdom.

Gennem hele processen af at analysere strunges digt “Natmaskinen” har jeg ikke kunnet undgå at lade være med at tænke på Kim Larsens sang “Midt om natten”. Ligesom “Natma-skinen”, er “midt om natten” også skrevet i det her tema skift i litteraturhistorien. Det er derfor ikke så underligt at begge tekster handler om først og fremmest nattelivet, men også det ekstreme. I “midt om natten” fremgår nattelivet dog mere som et helvede sammenlig-net Strunges syn på nattelivet. Men i begge tekster er det et jeg, som bliver til at vi og der-med et fællesskab. Det her fællesskab er i begge tekster op imod samfundet. I Strunges digt kommer samfundet til udtryk i form af samfundet love og normer. Hvorimod i “Midt om natten” kommer det til udtryk i form af strisserne, som der i øvrigt kan ses som de onde. Der kan også perspektiveres til Panamahs sang “Børn af natten”.

Panamah er et dansk electronica band som består af Anders Christensen, Peter Lützen og Amalie Stender. Bandet er kendt for deres to meget populære sange “Dj blues” og “Børn af natten” (Wikipedia, 2016). De begge handler om nattelivet, dog fortalt på forskellige måder.

“Børn af natten” handler et jeg, som føler sig som et barn af natten. Jeget tager ud i natteli-vet og mærker neonlysenes skær, mens jeget drømmer om at passe ind. Modsat “Natma-skinen” kan det være lidt svært at finde en historie i teksten “Børn af natten”. Hvilket derfor godt kunne betyde, at det er vinyllyrik. Man kan dog stadig godt argumentere for at sangen har nogle episke træk, da det stadig virker som om der foregår en fortælling, men kun frag-menter af en historie. Den er meget bestående af tanker, følelser, holdninger, meninger og

Side 4

[navn fjernet]

Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten” stemninger som gør at sanger virker meget personlig. Der kunne derfor også argumenteres for, at det er et lyrisk digt.

Sangen består af 12 strofer med henholdsvis 8 vers i første strofe, 4 vers i strofe 2 og 3, 3 vers i 4 strofe, 8 vers i 5 strofe, og 4 vers i de resterende 7 strofer. I “Børn af natten” er der forholdsvis meget billedsprog. Men fordi man kun får en historie fortalt i fragmenter, viser billederne sig også som en slags fragmenter, eksempler er “Vi sætter broer i brænd” og igen her “I neon-lysenes skær, Står jeg her ligesom du er jeg barn af natten”. Det er gode eksem-pler på hvordan der er billedsprog, men der ikke en umiddelbart sammenhæng mellem de to billeder. De er begge billeder der viser sig ud fra fragmenter af en historie.

I sangen “Børn af natten” bliver nattelivet beskrevet ligesom i “Natmaskinen”, nemlig posi-tivt. Panamah beskriver nattelivet som et sted hvor der kan ske ufatteligt mange ting, helt fra at se brændende broer, til bare kunne være sig selv uden at skulle tænke på bekymringer og andre stressfulde ting. Ligesom i “Natmaskinen” bliver der i “Børn af natten” også skabt et fællesskab. I “Børn af natten” opstår fællesskabet når jeget i stedet for at være et “Jeg er barn af natten” bliver til et “Vi er børn af natten”. De er nu et fællesskab, som udforsker nattelivet sammen, ligesom i “Natmaskinen.

Lidt ligesom i “Natmaskinen” tror jeg budskabet er, at natten er et sted som man ikke skal være bange for. Det er hvad man gør det til. Temaet er igen først og fremmest natteliv men kan også tolkes til at der er en smule ungdom der spiller. Der kan argumenteres for ungdom pga. det godt kan ses som lidt af nogle barnestreger, fællesskabet laver i natten.

En anden tekst Panamah har lavet, er “Dj blues”. Som ligesom “Natmaskinen” og “Børn af natten” handler om nattelivet. “Dj blues” er dog lidt modsat af “Børn af natten”, da der bli-ver beskrevet om alle de ting som er mindre fedt ved nattelivet. I “Dj blues” bliver nattelivet omtalt som værende en negativ ting. “Dj blues” handler dog stadig ligesom “Natmaskinen” og “Børn af natten” om at være fri og identitetsdannelse.

Side 5

[navn fjernet]

Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten”

Bibliografi

Gyldendal Den Stor danske. (u.d.). Gyldendal Den Stor danske. Hentet fra

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-
t./postmodernisme
Systime. (u.d.). Litterarturens vejr. Hentet fra https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=283
Systime. (u.d.). Litteraturhistorien. Hentet fra https://litthist.systime.dk/index.php?id=177
Wikipedia. (1. Marts 2016). Panamah . Hentet fra https://da.wikipedia.org/wiki/Panamah

Wikipedia. (5. September 2016). wikipedia. Hentet fra

https://da.wikipedia.org/wiki/Michael_Strunge