Sammenlignende analyse af 3 digte af Yahya Hassan

Side 1

Danskopgave

Lav en sammenlignende analyse og fortolkning af digtene MORGENBØN I LIBANON,

JETLAGSFORMØRKELSE og FEBRUARFORUDSIGELIGHED af Yahya Hassan fra digtsamlingen YAHYA HASSAN (2013). Der skal især lægges vægt på at lave en stilistisk analyse samt det lyrisk jegs fremstilling af indvandrermiljøet.

I en perspektivering skal det kort overvejes, om digtene kan tolkes biografisk.

S a r a h H e d e g a a r d N i p p e r , 1 . e

YAHYA HASSAN

Side 2

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

2

Indledning ..................................................................................................................................................................... 3 Om Yahya Hassan og digtsamlingen ................................................................................................................... 3 Sammenlignende analyse og fortolkning .......................................................................................................... 4 MORGENBØN I LIBANON ................................................................................................................................... 4 Stilistisk analyse ................................................................................................................................................ 4 Det lyriske jegs fremstilling af sin kulturelle baggrund .................................................................... 5 JETLAGFORMØRKELSE ....................................................................................................................................... 7 Stilistisk analyse ................................................................................................................................................ 7 Det lyriske jegs fremstilling af indvandrermiljøet ............................................................................... 8 FEBRUARUFORUDSIGELIGHED ...................................................................................................................... 9 Stilistisk analyse ................................................................................................................................................ 9 Det lyriske jegs fremstilling af indvandrermiljøet ............................................................................. 10 Perspektivering ......................................................................................................................................................... 11 Den muslimske indvandrings effekt på Danmarks indvandrermiljøer .......................................... 11 Diskussion vedrørende biografisk tolkning .............................................................................................. 11 Konklusion .................................................................................................................................................................. 12 Litteraturliste............................................................................................................................................................. 14 Primær litteratur ................................................................................................................................................. 14 Sekundær litteratur ............................................................................................................................................ 14

Side 3

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

3

Indledning

Yahya Hassan har siden sin debut med digtsamlingen YAHYA HASSAN i 2013 vakt stor opsigt landet over. Med sine selvbiografiske digte giver han læseren en chokerende indsigt i et nutidigt miljø med udgangspunkt i hans egen opvækst. Denne nyskabelse i debatten om indvandrermiljøet gør læsningen interessant og fangende. I digtene MORGENBØN I LIBANON, JETLAGSFORMØRKELSE og FEBRUARUFORUDSIGELIGHED gør Yahya Hassan ved hjælp af versaler og andre stilistiske virkemidler opgør mod samfundet og autoriteterne.

I opgaven foretages en sammenlignende analyse og fortolkning af digtene MORGENBØN I LIBANON, JETLAGS-FORMØRKELSE og FEBRUARUFORUDSIGELIGHED. Der lægges især vægt på en stilistisk analyse samt det lyriske jegs fremstilling af indvandrermiljøet. I en perspektivering overvejes det kort, om digtene kan tolkes biografisk.

For at kunne foretage en karakteristik af YAHYA HASSAN, benyttes der faget dansk, der med dets analytiske og fortolkende metoder åbner op for en dybdegående analyse og hermeneutik af digtsamlingen. Den danskfaglige metode kommer desuden til udtryk i de taksonomiske niveauer af opgaven. I den redegørende del fortælles der kort om Yahya Hassan og hans digtsamling. Den analyserende og fortolkende del lægger vægt på en stilistisk analyse af digtene og en fortolkning med henblik på den kritiske skildring af indvandrermiljøet.

Slutteligt perspektiveres der i den vurderende del til Yahya Hassans eget liv og opvækst.

Om Yahya Hassan og digtsamlingen

”Det er min historie. Der er ikke så meget at rafle om. Ærlighed var præmissen. Og det er så blevet en digtsamling og ikke en selvbiografi, for det er poesi, jeg føler indeni. Det er det

univers, jeg tænker i. Det er det, der påvirker mig.”^{1}

Selvom han blot er 19 år er Yahya Hassan allerede en af Danmarks største lyriske talenter.

Med debutdigtsamlingen YAHYA HASSAN har han vundet adskillige, prestigefyldte priser som Weekendavisens Litteraturpris og Bogforums Debutantpris. Da han modtog sidstnævnte pris forlod han de medfølgende blomster, præmiechecken på 50.000 kr. og journalisternes

1

Citat: Yahya Hassan, http://www.gyldendal.dk/yahya-hassan

Side 4

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

4

mikrofoner^{2} og netop denne hændelse beskriver Yahya Hassan fortræffeligt. For som 37-årige

Abu Malek, der engang underviste Hassan i rap og musik, udtrykker det ”Han er ekstrem […]

Havde han været seriemorder, havde han været sådan en, der dræbte folk langsomt med

kniv”^{3}. Denne ekstreme tankegang kan skyldes den dansk-palæstinensiske Yahya Hassans

hårde opvækst i en ghetto i Århus. Han og hans fire søskende blev systematisk udsat for vold gennem hele deres barndom, og Yahya Hassan ender derfor allerede som 13-årig i den kriminelle løbebane. Siden da har han været anbragt på diverse forskellige institutioner og været varetægtsfængslet for forsøg på røveri.

I et af Yahya Hassans første interviews [4] ytrede han sig kritisk om, at skylden for al hans kriminalitet kunne placeres hos hans indvandrerforældre: ”Os der faldt fra på uddannelser, os der blev kriminelle, og os der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores

forældre”^{5} Poesien i YAHYA HASSAN er denne kritik af autoriteterne, hovedsagligt med fokus

på hans egen far og en endnu større faderfigur, Allah. YAHYA HASSAN er baseret på Yahya Hassans egne oplevelser og erkendelser fra hans liv og opvækst i indvandrerghettoen. I digtsamlingen kommenterer han hovedsagligt på de danske muslimer han selv har mødt og

levet med, og ikke fx arabiske muslimer, da han mener, der er en verden til forskel^{6}. Dog er

det også væsentligt at skrive sig bag øret, at Yahya Hassan ikke har til formål blot at angribe Islam – det er hele den hykleriske tilgang til religion han vil gøre op med, men da han kun har oplevet den dansk-muslimske råddenskab, er det denne der bliver belyst i hans digtsamling.

Sammenlignende analyse og fortolkning

MORGENBØN I LIBANON

Stilistisk analyse

Som i resten af digtsamlingen YAHYA HASSAN er der i MORGENBØN I LIBANON ikke brugt nogen form for tegnsætning. Derimod har Yahya Hassan udelukkende benyttet sig af versaler.

2

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2169134/da-yahya-hassan-blev-digter/

3

Citat: Abu Malek, http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2169134/da-yahya-hassan-blev-digter/

4

http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-generation/

5

Citat: Yahya Hassan, http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-

generation/

6

http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-generation/

Side 5

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

5

Som Yahya Hassan selv siger det: ”Det så for tamt ud med små bogstaver. Det var ikke sådan

et digt, jeg havde gang i”^{7}. Det er netop disse versaler og den manglende benyttelse af

tegnsætning, der giver udtrykskraften og præcisionen i hans sætninger. Netop denne slagkraft er vigtig, da Yahya Hassan har et budskab, han vil ud med og der kan argumenteres for, at kraften i hans sprog har hjulpet ham med at formidle hans problemstillinger.

I MORGENBØN I LIBANON skaber Yahya Hassan en ny dimension til læsningen ved hjælp af sin hyppige brug af adjektiver. Dette kommer til udtryk allerede på verselinje 3, hvor der står ”OG FOLK VÅGNER PLIGTSKYLDIGT”. Ved hjælp af et enkelt adjektiv bliver miljøet beskrevet og selve digtets problemstilling præsenteres – Islams overfladiskhed og hykleri.

Selv om adjektiverne vægter meget i netop dette digt, er det det eneste af de tre analyserede digte, der har en reel handling og altså har episke træk. Dette viser Yahya Hassans nuancerede, stilistiske afveksling, der kan fastholde læseren gennem hele digtsamlingen.

Yahya Hassan anvender i midten af digtet et fortællerskift, da han slår over fra en implicit

alvidende fortæller ”MENS DEN LILLE DRENG FRA DANMARK/VÅGNER AF SIN DIARRE” (s.

33, l. 5-6) til 1. persons jeg-fortæller ”JEG GÅR MED SPÆNDTE BALLER OG STIVE BEN” (s. 33,

l. 12). Dette skift i fortællestilen afspejler Yahya Hassan på en rigtig fornuftig måde. Den implicitte alvidende fortæller kunne symbolisere det billede, vi i lang tid har haft på indvandrermiljøet i Danmark. Skiftet over til 1. persons fortælleren er noget nyskabende, da vi nu ser hele miljøet fra nogle øjne, der selv har set og oplevet hændelserne. Sådan har indvandrerdebatten i Danmark været. Vi har altid haft en idé om, hvordan indvandrermiljøet er, men nu er Yahya Hassans poesi blevet et konkret billede på det.

Det lyriske jegs fremstilling af sin kulturelle baggrund

I modsætningen til JETLAGSFORMØRKELSE og FEBRUARUFORUDSIGELIGHED arbejder Yahya

Hassan i MORGENBØN I LIBANON ikke med indvandrermiljøet, men med hans kulturelle baggrund. Det lyriske jeg er i dette digt i Libanon, hvor han møder sin islamiske kultur.

Fremstillingen af denne kultur er i MORGENBØN I LIBANON meget kritisk. Allerede i første vers kommer kritikken til udtryk med sætningen ”HVER MORGEN KALDER SHEIKH

ABDELRAHMAN TIL BØN” (s. 33, l. 1). Sheikh Omar Abdel-Rahman, også kendt som Den

Blinde Sheik, er en blind, muslimsk imam, der tilbage i 1995 blev idømt 240 års fængsel for

7

Citat: Yahya Hassan, http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2169134/da-yahya-hassan-blev-digter/

Side 6

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

6

det første terror angreb mod World Trade Center i 1993^{8}. I første vers ytrer Yahya Hassan sig

allerede indirekte negativt om Islam, da han, ved at bruge dette skrækeksemplar af en frontfigur, efterlader læseren med en række negative og fordomsfulde associationer.

Yahya Hassan mener dog ikke, at alle muslimer er ekstremister, og det viser han ved, at det mest gennemgående tema i digtet tværtimod er det overfladiske aspekt af Islam. Dette kommer bl.a. til udtryk allerede i 3. verselinje, hvor ”FOLK VÅGNER PLIGTSKYLDIGT”. Det er altså ikke af lyst, men af pligt eller et ønske om at opretholde et fornuftigt image, at folk vågner og tager til bøn. Senere i digtet understreges dette tema ved, at ”MANDEN MED DET

STØRSTE SKÆG” (s. 34, l. 3) påbegynder bønnen. I Saheeh al-Bukhari^{9} fortælles det, at

Profeten sagde: ”Cut the moustache and let the beard grow; be different from the

Mushrikeen^{10} ”^{11}. Fra dette citat kan udledes, at man kun er muslim, hvis man har ladet

skægget gro. Yahya Hassan bruger i digtet billedet af imamen med det største skæg som et billede på den overfladiskhed der her ligger i, at man skal have et stort skæg, og ikke nødvendigvis en stor tro, for at være en sand muslim.

Yahya Hassan portrætterer Islam ud fra den opfattelse af, at ”MORMOR LAVER

MORGENMAD” (s. 33, l. 10) og altså at mormoren er den lettere undertrykte kvinde, der bliver hjemme for at forsørge resten af familien. Normalt ville der til denne verselinje siges, at der var tale om et fordomsfuldt udsagn, men da Yahya Hassan skriver ud fra sine egne erfaringer, er der ikke tale om en snæversynet kommentar, men nærmere om en ytring, der giver indsigt i det muslimske indvandrermiljø og Yahya Hassans egen kulturelle baggrund. I modsætning til mormoren, bliver digtets faderfigur fremstillet mere stærk og vis, da morfaren har en bred ryg, læser i Koranen og hilser på alle på hans vej. Igen kan dette virke tenderende fordomsfuldt, men ikke desto mindre er det den chokerende indsigt Yahya Hassan har og deler ud af.

Slutteligt kan der argumenteres for, at dét, at det lyriske jeg, har diarre kan betyde, at han er tynget af noget – i dette tilfælde afføring. Gennem hele digtet har drengen ihærdigt forsøgt at

8

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3433889/Den+blinde+sheik/

9

Muslimsk traditionssamling af islamisk lærde al-Bukhari

10

Ikke-muslimer

11

Citat: Muhamed i Saheeh al-Bukhari , http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/muslimer-m%C3%A5-

da-ikke-fjerne-sk%C3%A6gget

Side 7

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

7 holde dette inde, hvilket ses i verselinjen ”JEG GÅR MED SPÆNDTE BALLER OG STIVEBEN” (s.

33, l. 12). I slutningen af digtet kommer han af med sin byrde ”OG SÅDAN SKIDER JEG I BUKSERNE I GUDS NAVN” (s. 34, l. 5). En abstrakt tolkning af dette kunne lyde på, at Yahya Hassan har haft budskabet om Islams overfladiskhed på hjertet og til sidst i digtet kommer han ud med dette budskab.

JETLAGFORMØRKELSE

Stilistisk analyse

Allerede digtets titel JETLAGFORMØRKELSE indeholder det stilistiske virkemiddel, der er gennemgående for dette digt – sproglig nyskabelse. Ved at sammensætte to hverdagsord tilegner Yahya Hassan ordene en helt ny mening og fastholder intensiteten i læsningen. Dette virkemiddel benytter han sig desuden særligt meget af på s. 129, l. 4-5 ”MIN KOKAINSJÆL

MIN INTERNETSJÆL/MIN PORNOSJÆL MIN PENGESJÆL MIN FÆNGSELSSJÆL”. Ved hjælp af

hans sammensatte, her negativladede, ord efterlader han en stemning hos læseren, vi ikke ville have haft uden den sproglige nyskabelse.

I ovenstående uddrag fra teksten optræder et andet sprogligt virkemiddel, Yahya Hassan bruger flittigt i JETLAGFORMØRKELSE – gentagelser. I citatet ovenfor er der tale om symploke, men i digtet er der også benyttet gentagelsesfigurer som anaforer, da ”JEG” efterfulgt af et verbum i enten præsens, præterium, perfektum eller futurum, optræder 21 gange i begyndelsen af en verselinje. Disse mange gentagelser digtet igennem giver en stor slagkraft, der, som i MORGENBØN I LIBANON, hjælper Yahya Hassan med at komme ud med sit budskab og sine holdninger.

I JETLAGFORMØRKELSE har Yahya Hassan benyttet sig utrolig meget af billedsprog, i modsætningen til i MORGENBØN I LIBANON, der ikke er dynget til af billedsprog, men nærmere er allegorisk, da den er skrevet i realplan, men kan forstås i billedplan. Der er i digtet

tale om alt fra metaforer, som i starten af digtet: ”DA JEG VÅGNER SPILLER SYMFONIEN/FRA
EN SPRÆKKE I HIMLEN/SATAN HAR VÆRET HER” (s. 127, l. 1-3), til besjælinger: ”4

CIGARETSKODDER TRÆDER VANDE I KUMMEN” (s. 127, l. 4). Dét, at Yahya Hassan benytter sig af billedsprog, illustrerer netop denne nyskabelse i indvandrerdebatten. Diskussionen om indvandrere kan være svært at forholde sig konkret til, men nu har Yahya Hassan opstillet et

Side 8

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

8 billede på det miljø, som alle kan forholde sig til. Det kan være en af grundene til hans store succes.

Det lyriske jegs fremstilling af indvandrermiljøet

Som nævnt i ovenstående afsnit, giver billedsproget i JETLAGFORMØRKELSE et billede på indvandrermiljøet, der er lettilgængeligt for alle, hvis der læses mellem linjerne. Metaforen på

de første 3 verselinjer, ”DA JEG VÅGNER SPILLER SYMFONIEN/FRA EN SPRÆKKE I
HIMLEN/SATAN HAR VÆRET HER” (s. 127, l. 4), giver et indblik i indvandrermiljøet. Udadtil

kan miljøet virke rigtig godt – der er tale om et godt fællesskab, der her kommer til udtryk ved symfonien. Men indadtil er realiteten en anden, alt er i virkeligheden ikke smukt og intakt – der er en sprække i himlen. Denne sprække i himlen er i teksten forårsaget af Satan, men på realplan kunne Yahya Hassan have ment det som, at det er de hykleriske dansk-muslimske autoriteter, der har forårsaget denne ulykke. Et argument for dette kunne være, at Satan er en

                           12
kristen figur ’adopteret’ af Islam

, altså en vestlig-muslimsk figur, og autoriteterne, der er under kritik i YAHYA HASSAN er ligeledes vestlig-muslimske.

Digtets titel, JETLAGFORMØRKELSE, har en negativ konnotation, og beskriver følelsen, det lyriske jeg har digtet igennem. En følelse af at have fløjet gennem tid og sted og vågne op til en miserabel atmosfære, hvor folk ikke skelner mellem godt og ondt: ”VIN OG URIN ER SAMME FLOD” (s. 127, l. 5). I dette digt beskrives altså de negative sider ved selve indvandrermiljøet, hvorimod der i MORGENBØN I LIBANON nærmere bliver beskrevet de kritisable aspekter af hans kulturelle baggrund. Et glimrende eksempel på dette er i verset ”VOLDTAG MIN KROP FØR ALLAH GØR DET” (s. 129, l. 9), hvor denne afsky til det muslimske indvandrersamfund bliver skitseret sort på hvidt.

På side 128, l. 2-4 står der at ”JEG NEDSKREV SYNDERNE/OG SENDTE DEM TIL
KORREKTUR HOS PROFETERNE/JEG FRIGAV SYNDERNE SAMVITTIGHEDEN SOM ER

RÅDDEN”. Her bliver den sociale råddenskab og den hykleriske tilgang til religionen i indvandrermiljøet i Danmark igen beskrevet. Det er acceptabelt, at man agere ikke-muslimsk, så længe man udadtil er muslimsk. I tråd med dette, slutter digtet desuden af med en erklæring fra det lyriske jeg om, hvordan han er blevet gjort til et uafhængigt individ og hvordan det var en stor fejltagelse, da han nu er blevet i stand til at såre hans mor. Denne

12

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Kristendom,_j%C3%B8dedom_og_islam/Satan

Side 9

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

9 slutning giver et godt indblik i det autoritetsopgør, der synes at være et gennemgående tema i Yahya Hassans digtsamling. Med slutningen fremstiller Yahya Hassan på en ironisk måde det traditionsbundne indvandrermiljø overvejende negativt.

FEBRUARUFORUDSIGELIGHED

Stilistisk analyse

Yahya Hassan viser i de 3 digte sin stilistiske alsidighed. Som nævnt tidligere gør Yahya Hassan i MORGENBØN I LIBANON brug af adskillige adjektiver, hvorimod han i

JETLAGFORMØRKELSE og FEBRUARUFORUSIGELIGHED vægter henholdsvis substantiverne og verberne højere. Denne høje brug af verber i FEBRUARUFORUDSIGELIGHED giver digtet et handlingsorienteret præg, der gør digtet mere dynamisk. Dynamikken i digtet fastholder spændingen hos læseren og giver digtet det koranreciterende, messende præg, der spiller en betydningsfuld rolle i fremstillingen af indvandrermiljøet.

FEBRUARUFORUDSIGELIGHED adskiller sig fra de andre digte, da dette digt indeholder tegnsætning to gange på side 144, først i verselinje 9: ”OG JEG VIL HØJST SANDSYNLIGT RØVRENDE DIG!” og senere i vers 14: ”VI SKAL!”. Udråbstegnet er en demonstrativ form for tegnsætning og tilegner Yahya Hassan magten til at understrege netop de her to vers, da disse igen giver et meget præcist billede på problemstillingen i indvandrermiljøet.

Præcisionen kommer også til udtryk i det uformelle sprog, der præger alle tre digte. Det uformelle sprog vises i MORGENBØN I LIBANON bl.a. på s. 34, l. 5, hvor digtet slutter med strofen ”OG SÅDAN SKIDER JEG I BUKSERNE I GUDS NAVN”. Det spændende ved

FEBRUARUFORUDSIGELIGHED kontra de to andre digte er, at Yahya Hassan formår at amalgamere det lavere uformelle sprog med mere avancerede vendinger (”UTOPIER

UAFHÆNGIGT AF DRØMMERNE” (s. 144, l. 15)) til en helhed, der viser alsidigheden i indvandrerdebatten. Hans sproglige finesse giver en hårfin præcision i hans sætninger, der gør, han rammer læseren med budskabet allerede ved første læsning.

Der kan desuden argumenteres for, at udtrykskraften i hans sætninger bliver understøttet af hans etniske sociolekt, der også gør sig gældende i alle 3 digte. I MORGENBØN I LIBANON nævnes begreber som ”AL-QAEDA” (s. 33, l. 8) og ”ALLAHU AKBAR” (s. 34, l. 4), der er mere almene muslimske termer, hvorimod der i JETLAGFORMØRKELSE og

Side 10

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

10

FEBRUARUFORUDSIGELIGHED nævnes Allah op til flere gange i en negativ kontekst. Yahya Hassans etniske sociolekt tilegner ham en del ethos, da han gennem sin formidling giver udtryk for, at have et detaljeret indblik i indvandrermiljøet.

Det lyriske jegs fremstilling af indvandrermiljøet

Ved at sætte lighedstegn mellem fortællestilen og fremstillingen af indvandrermiljøet, formår Yahya Hassan at fjerne fokus fra det enkelte muslimske individ til indvandrerne som en helhed. Dette gør han, idet han skifter fra at fortælle om det lyriske jeg: ”OG JEG VIL…” (s. 144,

l. 9), til at fortælle om en helhed: ”VI SKAL!” (s. 144, l. 14). Han fortæller læseren indirekte, at det er hele forholdet, den er galt med, og at det derfor ikke kun er særeksemplarer, der falder uden for systemet – begår kriminalitet eller snyder sig til førtidspension.

FEBRUARUFORUDSIGELIGHED er et sværere digt at tolke end de to foregående, da der er skruet helt op for brugen af billedsprog. Det vises bl.a. på side 144, linje 10-11 ”MEN INDEN VI

SER SPRÆKKER I EVIGHEDEN/SKAL VI SPISE AF TRÆET OG FORRÅDE ALLAH”. Tolkningen

bliver grundet den hyppige forekomst af billedsprog en smule mere abstrakt end ved de to andre digte. Det lyriske jeg i digtet er en ildesindet person, der forråder sine venner og sin religion. En mulig tolkning på dette kunne være, at det lyriske jeg, modsat i MORGENBØN I LIBANON, er en dansk muslim, der udadtil virker integreret og begavet: ”JEG ER EN VEN” (s.

144, l. 8), men i realiteten er den danske muslim en snylter på samfundet, der går imod de vestlige, såvel som de islamistiske værdier. Netop dette er et billede på den mentalitet, Yahya Hassan føler præger indvandrermiljøet i Danmark.

Titlen på digtet, FEBRUARUFORUDSIGELIGHED, kan illustrere den uvidenhed, den almene dansker besidder i indvandrerdebatten. Uforudsigeligheden kunne ligge i, vi ikke ved, i hvilken retning indvandrermiljøet vil flytte sig i, da vi har nogen idé om, hvor det overhovedet befinder sig for tiden. At Yahya Hassan har valgt at bruge februar, kan have noget at gøre med månedens antal af dage. Måneden mangler dage, ligesom den almene dansker mangler indblik og viden i indvandrerdebatten.

Versene på side 145, linje 7 ”MEN JEG SÆTTER ILD TIL ORDENE” illustrerer det, Yahya Hassan giver til debatten om indvandrere i Danmark. Han har gjort det, ingen andre har gjort før. De fleste der deltager i indvandrerdebatten i dag, har ikke på samme måde levet i miljøet,

Side 11

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

11 og har derfor ikke det samme indblik i den daglige gang i fx indvandrerghettoerne. Yahya Hassan behandler et brændende emne med noget så basalt som ord.

Perspektivering

Den muslimske indvandrings effekt på Danmarks indvandrermiljøer

Som nævnt i afsnittet vedrørende Yahya Hassan og hans digtsamling, mener han, at hykleriet i det dansk-muslimske indvandrersamfund har taget over. At det overfladiske, dobbeltmoralske aspekt spiller en alt for stor rolle blandt indvandrerne i Danmark. Dette illustrerer han gennem hans glohede digtsamling. Hele 42% af indvandrere fra ikke-vestlige

lande er på overførselsindkomster^{13}, og det er mentaliteten bag det problem, Yahya Hassan
behandler i de tre digte. Passager som ”JEG NEDSKREV SYNDERNE/OG SENDTE DEM TIL
KORREKTUR HOS PROFETERNE/JEG FRIGAV SYNDERNE SAMVITTIGHEDEN SOM ER

RÅDDEN” (s. 128, l. 2-4) fra JETLAGFORMØRKELSE giver et indblik i dette problem og den tankegang, der præger Danmarks indvandrerghettoer, som den Yahya Hassan voksede op i.

Yahya Hassan belyser desuden problemet om den dårlige indflydelse fra forældre og

rollefigurer i passager som ”JEG HAR KNEPPET ET LIV UD AF EN LILLE PIGE/MED DEN

PROTESE JEG HAR ARVET EFTER MIN FAR” (s. 127, l. 9-10) i JETLAGFORMØRKELSE.

Diskussion vedrørende biografisk tolkning

Der er mange aspekter i digtene, der ville kunne pege hen mod en biografisk tolkning selv uden en videre dybdegåen. I slutningen af FEBRUARUFORUDSIGELIGHED kommer det lyriske jeg med kommentarer til et du, der lige så vel kunne være Yahya Hassan, da han har nogle

ydre kendetegn, der her er til at spotte: ”KVALT I DIN EGEN POESI/DINE BØSSEKRØLLER

KAN IKKE REDDE DIG” (s. 146, l. 5-6). I MORGENBØN I LIBANON bliver det lyriske jeg desuden omtalt som ”DEN LILLE DRENG FRA DANMARK” (s. 33, l. 5) og dette kan igen være en indikator for de biografiske facetter i digtene, da Yahya Hassan netop er fra Danmark, men med en palæstinensisk baggrund. Gennem alle tre digte nævnes der diverse misbrug som coke, kokain, hash og cigaretter – igen en ydre faktor, der umiddelbart vil kunne understøtte teorien om en biografisk tolkning, da Yahya Hassan igennem en længere periode har været påvirket af stoffer som ovenstående.

13

http://www.information.dk/111128

Side 12

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

12

Hvis der læses mere mellem linjerne vil de biografiske træk igen være til at spore. I MORGENBØN I LIBANON blev der tidligere i opgaven tolket på, hvad det lyriske jegs diarre havde af betydning – det kunne betyde, at drengen var psykisk tynget af noget, han til sidst i digtet kommer af med. I overført betydning kunne denne dreng være Yahya Hassan, der har haft en del på hjertet omhandlende indvandrersamfundets dobbeltmoralskhed og hykleri, og ligesom drengen til sidst i digtet kommer af med sin byrde, kommer Yahya Hassan af med sine oplevelser og erfaringer gennem hans digtsamling. Der vil altså kunne argumenteres for, at afføringen i MORGENBØN I LIBANON er digtsamlingen, Hassan har skrevet.

I JETLAGFORMØRKELSE og FEBRUARUFORUDSIGELIGHED er der også visse biografiske træk at fremdrage, dog er de ikke her lige så indlysende, da disse ikke er så episke som MORGENBØN I LIBANON. De biografiske træk i JETLAGSFORMØRKELSE kunne være de negative associationer, der i digtet er forbundet med moderen og faderens rolle i opdragelsen.

Dette kommer bl.a. til syne i verselinjen ”JEG HAR KNEPPET ET LIV UD AF EN LILLE

PIGE/MED DEN PROTESE JEG HAR ARVET EFTER MIN FAR” (s. 127, l. 9-10) og ”JEG SKULLE

HAVE VÆRET MIN MORS HUND I SNOR” (s. 130, l. 10). I FEBRUARUFORUDSIGELIGHED giver verselinjen ”MEN JEG SÆTTER ILD TIL ORDENE” (s. 145, l. 7) et biografisk præg. Her fortæller Yahya Hassan om sin lyrik, at det er glødende og nyskabende. Der kan dog argumenteres for, at det lyriske jeg i størstedelen af FEBRUARUFORUDSIGELIGHED ikke er Yahya Hassan, men netop den rådne attitude og mentalitet, han prøver at gøre op med ved hjælp af digtsamlingen.

Heraf kan det biografiske altså hovedsagligt udledes.

Ovenstående kan holdes op mod indledende citat i afsnittet om Yahya Hassan og hans digtsamling – der er tale om lyrik, og da lyrik beskriver følelser mere end reelle oplevelser og erfaringer, er det svært at få den til at stemme helt overens med en selvbiografi. Når det så er sagt, er det følelsesmæssige i digtene baseret på Yahya Hassans oplevelser og erfaringer, og der er utrolig mange træk i digtene, der gør, den kan tolkes selvbiografisk.

Konklusion

Slutteligt kan der konkluderes, at digtene MORGENBØN I LIBANON, JETLAGFORMØRKELSE og FEBRUARUFORUDSIGELIGHED alle tre belyser indvandrermiljøet og den dertilhørende kulturelle baggrund på en negativ måde. Ved hjælp af forskellige stilistiske virkemidler, som

Side 13

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

13 versaler, billedsprog og etnisk sociolekt, formår Yahya Hassan at komme ud med budskabet om den svigtende forældrerolle og den sociale råddenskab der præger indvandrersamfundet i Danmark i dag.

Digtene bærer præg af Yahya Hassans eget liv samt egne erindringer og erfaringer fra indvandrermiljøet, og derfor kan der argumenteres for, at digtene er skrevet på en selvbiografisk måde, selvom der er tale om lyrik.

Side 14

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

14

Litteraturliste

Primær litteratur

Hassan, Yahya, YAHYA HASSAN, ePub-produktion: Rosendahls – BookPartnerMedia, Gyldendal,

2013

Med nedslag på

• MORGENBØN I LIBANON

• JETLAGSFORMØRKELSE

• FEBRUARUFORUDSIGELIGHED

Sekundær litteratur

Artikel om Sheikh Omar Abdel-Rahman, Den blinde Sheik af Jyllandsposten http://jyllands-
posten.dk/indland/ECE3433889/Den+blinde+sheik/ (besøgt 29/5-2015)

Artikel om indvandrere på overførselsindkomster af Information,

http://www.information.dk/111128 (besøgt 1/6-2015)

Baggrundsartikel fra Gyldendal om Yahya Hassan, http://www.gyldendal.dk/yahya-hassan
(besøgt 28/5-2015)

Baggrundartikel fra Litteratursiden om Yahya Hassan,

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/yahya-hassan (besøgt 28/5-2015)

Debatindlæg i Politiken om Yahya Hassan og hans holdninger til flygtningeforældre

http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-
generation/ (besøgt 28/5-2015)

Debatindlæg om muslimers fjernelse af skægget, http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-
islam/muslimer-m%C3%A5-da-ikke-fjerne-sk%C3%A6gget (besøgt 29/5-2015)

Fagtekst om al-Bukhari, Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/al-
Bukhari (besøgt 29/5-2015)

Side 15

Sarah Hedegaard Nipper Yahya Hassan Dansk-historie opgave 2015

15

Fagtekst om forskellen på Satan kristendommen, jødedommen og Islam imellem, Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Kristendom,_j%C3%B8dedom_og_islam/Sa
tan (besøgt 31/5-2015)

Feature fra Politiken om Yahya Hassan gennem hans gennembrud

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2169134/da-yahya-hassan-blev-digter/ (besøgt
28/5-2015)

Portræt af Yahya Hassan på Forfatterweb http://www.forfatterweb.dk/oversigt/hassan-
yahya (besøgt 28/5-2015)